Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Transkript

1 Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB) Hovedelementer i en kvalitativ videnskabelig artikel Resume Introduktions- eller baggrundsafsnit Metodeafsnit Analyse, diskussion og fortolkning Konklusion Referencer OBS rækkefølge kan være anderledes/der kan være andre overskrifter. En kvalitativ videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder i det følgende præsenteres en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering Forfatter(e) og tidsskrift Forfatter/forfattere (navn, uddannelse, arbejdssted) Michael Traynor; Ma, PhD, RN, Professor of Nursing Policy, School of Health and Social Sciences, Middlesex University, London, UK. Maggie Boland; BSc, MA, RN, Senior Lecturer/Adult Nursing, Middlesex University, London, UK. Niels Buus; MN, PhD, RN, Postdoctoral Research Fellow, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Titel på artikel Autonomy, evidence and intuition: nurses and decision-making Tidsskrift Journal of Advanced Nursing Publikationsår Volume Nummer Sider Emneord (søgeord, key words) Autonomy, decision-making, discourse analysis, evidence, focus groups, intuition, nurses Artiklens målgruppe Målgruppen for tidsskriftet artiklen er udgivet i, er praksissygeplejersker på alle niveauer, der har en - 1 -

2 interesse i avanceret praksis og udvikling på basis af ny viden og evidens samt ledere, undervisere og studerende mm. Er artiklen peer reviewed (referee bedømt) Core Nursing; Europe; Nursing; Peer Reviewed; UK & Ireland

3 Introduktion Formålet med artiklen Formålet er at undersøge professionel sygeplejediskurs ved at studere, hvordan grupper af sygeplejersker repræsenterer professionelle kliniske beslutningstagningsprocesser og at bestemme, hvilket lys James og Peloilles Indeterminacy/Technicality ratio koncept kan kaste på disse repræsentationer. Hvad er fokus/hvilke forskningsspørgsmål stilles Forskningsspørgsmål fra emneguiden til interviewene: - Hvilke ting har indflydelse på dine kliniske beslutninger? Kan du komme i tanke om et specifikt eksempel? Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/forfattere evt. angivet i artiklen (forforståelse) Forfatterne tager afsæt i James og Peloilles Indeterminacy/Technicality ratio koncept. Metode Datagenereringsmetode (interview, (deltager)observation, andre kilder: skriftlige, auditive etc.) Der er anvendt fokusgruppeinterviews til datagenerering. Hvem deltager (udvælgelse) Sygeplejersker der var uddannet og praktiserende. Sygeplejerskerne blev, pga. kompleksiteten med at søge etisk godkendelse, rekrutteret fra en højere uddannelsesinstitution. Sygeplejerskerne var frivillige fra tre forskellige kurser. Tre grupper bestod af henholdsvis otte, otte og ti sygeplejersker. Hvor finder datagenerering sted Datagenerering finder sted på et universitet i London og foregik i sygeplejerskernes frokostpause. Hvordan er data fastholdt (feltnotater, video, båndoptager, transskribering) Data er båndoptaget og derefter transkriberet. Hvordan og af hvem er data organiseret (evt. vha. computerprogram?) I den indledende analyse blev data kodet af den første forfatter. Senere blev data rekodet og fortolket i et samarbejde mellem den første og sidste forfatter. Det centrale analytiske spørgsmål der blev stillet til data, var; hvordan bliver denne talte interaktion anvendt til at udfordre professionalisme? Der blev noteret svar på dette spørgsmål i hver passage af det empiriske materiale. Forfatterens / forfatternes etiske overvejelser Studiet er godkendt af den etiske komitee på Londons universitet. Fokusgruppeinterviewene blev gennemført i private rum og med enighed om tavshedspligt. Analyse, diskussion og fortolkning Hvordan er analyse, diskussion og fortolkning struktureret (hvad er de centrale omdrejningspunkter) - 3 -

4 Analysen er struktureret efter den anvendte teori; James og Peloilles Indeterminacy/Technicality ratio koncept. Omdrejningspunktet for første del af analysen er dermed; hvordan sygeplejersker beskriver indeterminacy i beslutningsprocessen. Herunder anvendelsen af erfaring, instinkt, intuition og personlige kvaliteter. Omdrejningspunktet for anden del af analysen er; hvordan sygeplejersker beskriver technicality i beslutningsprocessen. Herunder anvendelsen af retningslinjer, manualer, protokoller og evidens. Diskussionen er struktureret således; - Studiets begrænsninger - Diskussion af fund i forhold til anvendt teori Anvender forfatter(e) andres teorier/begreber i analyse, fortolkning og diskussion. Hvis ja hvilke? Der anvendes; James og Peloilles Indeterminacy/Technicality ratio koncept samt forskningsartikler. Udvikler forfatter(e) nye teorier/begreber på baggrund af empirien. Hvis ja hvilke? Nej

5 Konklusion Artiklens konklusion Sygeplejerskerne anvender en rækkevidde af retoriske tilgange for at distancere dem selv fra at fremstille den professionelle beslutningstagen som enten intutiv eller som striks brug af retningslinjer. Denne forskning viser effekten af retningslinjer på sygeplejerskers egen forståelse af deres aktiviteter. Intentionen med undersøgelsen var at tilvejebringe viden om professionen. Der konkluderes endvidere, at koncepterne fra James og Peloilles 40 år gamle teorie kan give en brugbar ramme for at forstå den moderne sygeplejepraksis. Egen diskussion og vurdering af artiklen, herunder en vurdering af betydningen for klinisk praksis Er det teoretiske og empiriske grundlag velbeskrevet Er de kvalitative metoder velegnet til at undersøge, det man vil undersøge Er forskerens rolle velbeskrevet Er der sammenhæng mellem spørgsmål, metode, analyse og fortolkning Er fortolkningen tilstrækkeligt underbygget af de empiriske data Er konklusionen overbevisende og holder argumenterne Reflekterer forfatter tilstrækkeligt over: egen forforståelse, metoder, teori, empiri, analyse og fortolkning, egen rolle Hvad er de største svagheder og styrker ved artiklen Er artiklens indsigter relevante for klinisk praksis Hvad er overførbarheden af artiklens indsigter Det teoretiske grundlag er velbeskrevet i et separat afsnit inden analysen. Det empiriske grundlag er ligeledes beskrevet i separat afsnit. Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe viden om, hvordan grupper af sygeplejersker repræsenterer professionelle kliniske beslutningstagningsprocesser. Den kvalitative metode er velegnet til at undersøge denne problemstilling, da kvalitative metoder kan bidrage til at tilvejebringe viden om menneskelige egenskaber som erfaringer, oplevelser, holdninger mm. (Malterud 2008, s. 32).Fokusgruppeinterviews er en velegnet metode, hvis man vil udforske fænomener, der gælder fælles erfaringer, hvilket formålet med undersøgelsen indikerer (Malterud 2008, s. 69). Dette højner den interne validitet (Malterud 2008, s. 24). Forskerens rolle fremgår tydeligt i analysen samt i artiklens sidste afsnit, hvor forfatternes bidrag er beskrevet. Forskerens rolle fremgår endvidere af fokusgruppeinterview som den valgte metode. Der præsenteres en emneguide til interviewene, hvilket er medvirkende til, at der er sammenhæng mellem forskningsspørgsmål og data til analyse og fortolkning (Malterud 2008, s. 131). Forfatteren beskriver eksplicit det teoretiske grundlag og da analysen er struktureret efter dette grundlag, sikrer det yderligere en - 5 -

6 sammenhæng i undersøgelsen.konklusionen besvarer spørgsmålet og fortolkningen er understøttet af citater fra det empiriske grundlag. Denne røde tråd i artiklen samt forskerens tydeliggørelse af sin rolle øger gyldigheden af studiet (Malterud 2008, s. 26). Artiklen indeholder en beskrivelse af studiets begrænsninger og viser dermed, at forfatteren har reflekteret over dette. Forfatteren forholder sig her til pålideligheden af studiet (Malterud 2008, s. 26). Der reflekteres over svagheder ved studiet. En svaghed kan være, at sygeplejerskerne, der medvirker i undersøgelsen er på efter/videreuddannelse og kan derfor være mere bekendte med professionelle diskurser. Datamætning kan være også være en svaghed, da længerevarende interviews, kunne have givet et rigere datagrundlag. Kvaliteten af lyden på det båndoptagede materiale var til tider tvivlsom, hvilket har gjort transkriptionen usikker. Disse svagheder samt det faktum, at der ikke er anvendt purposive sampling som udvalgsstrategi kan nedsætte overførbarheden (Malterud 2008, s ). Artiklen er relevant for klinisk praksis, da den tilvejebringer viden om sygeplejeprofessionen. Endvidere er artiklen publiceret i tidsskriftet Journal of Advanced Nursing. Artikler fra dette tidsskrift bliver ofte citeret og anvendt af bl.a. sundhedspersonale til at informere deres beslutningstagen og praksis (JAN). Referencer Malterud, Kirsti 2003 Kvalitative metoder i medicinsk forskning. Oslo: Universitetsforlaget Morse, Janice M Evaluating Qualitative Research. Qualitative Health Research. 1(3):