Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
|
|
- Poul Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr smerten,somdetværsteafalt,ogholdersigsåvidtmuligtfri afden,mennesketopførersigsådansålængedeter ufordærvetogladersigledeafsinoprindeligenatur (Cicero,iRey,1995,s.1) 4.august2010 Udarbejdetaf AnneBeritNielsen Vejleder GrettyMirdal typeenhedersvarende til82,9normalsider
2 Abstract InresearchthereisabasisforseeingaconnectionbetweenthecriteriasforPTSDandpaindisorderas definedindsmiv,andtheaimofthispaperistoexaminehowthisconnectioncanbeconceptualized. Thepapershowshowthedistinctionbetweenbodyandpsychecanbetracedalongwaybackintime, andthatitstilltodayinfluencesthewayforexamplesufferingiscategorizedindiagnosticmanuals. Hereyoustillseeremnantsofmechanisticconceptionsofhumanbeings,aswellasofDescartesand Freudsviewsonhysteria. Becauseoftheseparationofandtheattemptstofindconnectionsbetweenpsycheandsoma,thepaper seekstoestablishabalancebetweenclinicalpsychologyandtheneuropsychologicalfield.ifyouseek tounderstandifthereisalinkbetweenbodyandpsycheyoucan tjustlookatoneofthesefields. TheconsequencesforassumptionsaboutpainderivedfromDescartesandthemechanisticconceptsof manarediscussed.newresearchaboutpainisdrawnintothediscussionofandtheanswerstothe mainquestion.paindisorderbelongstothecategoryofsomatoformconditionsandisapsychiatric diagnosisindsmiv,anditisshownthatthisdiagnosisdoesn tseemadequateifyoutakeintoaccount, whatwein2010knowaboutthepsychologyandphysiologyofpain.becausecentralprocessesinthe braincanbesensitizedandpaincanbecentrallymaintainedwithoutanyperipheraldamages,because oftheplasticityofthebrainandoffaultyregulationsintheneuroendocrineprocesses. Thehistoryoftraumaisexamined.Thisconcepthasalwayshadsomekindofchameleonicexistence, therehasneverbeenonlyonemetatheoryaboutit.differentresearchersfromdifferentfieldshave chippedinwiththeirconcepts forexamplethecardiologiststermsoldiersheartortheneurologist understandingoftraumaasabreakdowninanalreadyweekenednervussystem.theadventofthe diagnosisptsdasaconsequenceofthesufferingsbroughtonbythevietnamwarhasmainstreamed thecathegorizationofdamagescausedbytraumas.buttherestillaremoresymptomsthan conceptualizedinptsd,andthisabstractionisbeingdiscussed.importantelementsseemtobe omitted,forexamplepains,thatcanbeaccountedforbythediagnosisdesnos(disorderofexstreem StressNotOtherwiseSpecified)basedonresearchinthisfield.Processesofmemoryhave asshown inhistorybyjanetandfreud significancefortraumas.becauseofmemorywebecomeexperienced, andwiththehelpofexperienceweunderstandtheworldanew.itisourexperiencethatinfluencesthe perceptionsofourselves,ofoursurroundingsandofourselvesinthesesurroundings. Thepaperinvestigateshowtheseprocessescanshedsomelightontheconnectionbetweenpainand PTSD.Especiallytheimplicitpartofmemoryseemstoplayanimportantpartintheformof conditioningandgeneralizations,butalsophenomenonsasstatedependentlearningandcontextual memoryseemstocontributewithknowledgeandperspectivestoexplainhowpainandptsdcan mutuallymaintaineachother.thestructuresinthebrain,thatplayapartinmemoryprocesses and especiallyamygdala areofrelevance.inresearchatemporary windowintime hasbeenuncovered, whereespeciallyavoidancebehaviorisshowntobeofimportanceinthelongtermfortheriscto developptsdandchronicpain.thisphenomenonisdiscussedandrelatedtoprocessesofmemory andtotheresearchthispaperisbasedupon. Itisconcluded,thatavoidancebehaviorandmemoryareimportantelementsintheestablishingand maintenanceofptsdaswellasofpain,andthatmemorycanbeamediatorforthesetwo phenomenons withtheinterventionofavoidancebehavior.
3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 5 PROBLEMSTILLING... 7 Problemformulering... 7 SPECIALETSOPBYGNING... 8 SMERTE...11 CENTRALENEDSLAGISMERTENSHISTORIE...11 Specificitetsteorien...15 Gatecontrolteorien...17 FRAAKUTTILKRONISKSMERTE...26 Erkroniskesmerterpsykosomatiskesmerter?...29 Smertesygdom...30 Epidemiologi...32 Kritikafsmertesompsykiatriskdiagnose...35 TRAUME...38 NEDSLAGITRAUMETSHISTORIE...38 Traumeogmodernitet...38 CentralebidragfraCharcot,JanetogFreud...39 FRAAKUTTRAUMETILPOSTTRAUMATISKSTRESSSYGDOM...42 Traumesomdiagnose...42 Posttraumatiskstresssygdom...45 Uspecificeretsygdommeafekstremstress...46 Epidemiologi:...48 Multiplerisikofaktorer...49 Peritraumatiskereaktioner...53 Frygtsystemet...53 Fysiologiskmobilisering...58 Mentalmobilisering...59 ProblemstillingervedrørendediagnosenPTSD...61 HUKOMMELSESSYSTEMERNE...66 MULTIPLEHUKOMMELSESSYSTEMER...66 Særlighukommelseforsærligebegivenheder?...69 Klassiskbetingning...71
4 Frygtbetingning...72 Genkaldelse...77 Implicithukommelse,PTSDogsmerter...81 HukommelsesprocessersommediatormellemsmerterogPTSD...85 KRONISKSMERTEOGPTSD...87 FOREKOMST...87 Enundersøgelse...88 RisikofaktorerforsmerterogPTSD...90 KONKLUSION...94 AFSLUTTENDEKOMMENTAR...96 LITTERATURLISTE:...97
5 Indledning Derharsidendemodernevidenskabersopståenværettraditionforatforetageendistinktion mellemkropogpsyke.denmedicinskevidenskabhartagetsigafkroppen,ogpsykologienaf psyken.freud,dervarneurolog,søgtemedsinpsykoanalytisketeoriatskabeenforståelseaf sammenhængenmellemkropogpsyke,ogudvikledesåledesteorienomdrifterneogdeindre psykiskespændingstilstande,derblevudløstinogetkropsligt.fxblevhysteri,medsmerteri oglammelseafekstremiteter,setsometsomatiskudtrykforenindrepsykisk spændingstilstand,derigenkunnebringestilophørviapsykoanalysen. PåFreudstid,såvelsomidag,erderingenheltpræcisdefinitionafhvaddissefænomener indeholder.datidenshysteriogneuroser,somindeholdtenkausalitetstænkningfrapsyketil kroperinutidens,anno2010,diagnosemanualerhhv.dsmivogicd10blevetafløstafmere deskriptivetermer,underenkategorisomatiseringslidelser,somindeholder:udefinerbar somatoformlidelse,konversionssygdom,smertesygdomme,hypokondriermfl.(apa,2007, WHO,2006). Mirdal(1999)pegeriendiskussionafpsykosomatikpåatkausalitetstænkningenikkeer bragttilophørmeddennuværendemeredeskriptivesymptomfokuseringidsmivogicd10, idetderfxstadigibegrebetsomatiseringslidelseimplicithenvisestil,atderernogetsom somatiseres,ogdettenogetliggerligeforatværenogetpsykologisk.hvorimodenandenpart idebatten,birket Smith(2009)hævderatkausalitetstænkningenhelterfjernetfraden nyeredeskriptivediagnostikidsmiv.derersåledesidagblandtfagfolkfraforskelligesider affagetikkeenighedom,hvordanmanskaltilgå,ellerforstådissenyebegrebsdannelser, samtforståfænomenerne,somliggertilgrundherfor. Atdererensammenhængmellempsykisketilstandeogkropsligereaktionerogkropslige tilstandeogpsykiskereaktioner,skalmanvelblottænkepåsårelativtbanale hverdagsfænomener,somatmødeenkærven,hvorselvegensynetledertiletsmil.smileter etkropsligtudtrykforenindretilstand.ellersomsamman&macqueen(2008)skriveri deresartikel Depression,migraine,andcardiovasculardisease:sadnessreallycanbreakyour heart,atdererenoverdødelighedhosdeprimerede,dersamtidigogsåliderafen
6 hjertesygdom,sammenlignetmedmatchendekontrolgruppe,dererdiskussionomhvordan dennesammenhængskalforstås,mendererfundetendysreguleringafhpaaksenhos deprimerede,ogdetersandsynligt,atenfølsomhedidennemedførerforandrede neurohormonelletilstande,derkanføretilbådehjertesygdommeogafindvikledevejeogsåtil migræne.spitzeretal.(2009)harligeledesietstudiemed3171deltagerefundet,atdereren sammenhængmellemposttraumatiskstressdisorder(ptsd),ogrisikoforatudvikle sygdommesomastma,bronkitisoggigtsygdomme. JegharundermitstudiearbejdetienhjemmeplejegruppeiStorkøbenhavn.Herharjegmødt borgere,somegentligikkevarrigtigtsygeimedicinskforstand,mensomharhaftsværtved atklaredereshverdagsliv,bl.a.pga.udefinerbarevedvarendesmerter.smerter,somderikke varnogenmedicinskforklaringpå.nårmanhargivetsigtidtilatlytteogværenysgerrigpå deresliv,rummerlivshistorienoftemangepsykiskebelastninger,ogdetharværetmin oplevelse,atderofteharværettaleomsværeoginogletilfældeogsåtraumatiseredeliv.både ipsykologienogidemedicinsketermeranvendesordettraume,sombetyderslag,som betegnelseforenskademoddenfysiskeellerpsykiskeintegritet.begrebetdækkerbredtog traumerkanmedførebådepsykologiskekonsekvenser,menogsåskadermodkroppender gørondt. Særligtenborgerharfæstnetsigiminerindring,fordihunoftekomikonfliktmedsine hjælpere,ogofteefterfølgendehavdeforværringafsinesmerter.detteoghjemmehjælpernes diskussionerogforståelserafderesborgere,harledtminetankerhenpådistinktionen mellemkropogpsyke,somgårigenimedicinskuforklarligekroniskesmerter,ogogså kommertiludtrykinoglehjemmehjælperesforståelseafderesborgere:fxvedatudtrykke undrenover,hvadhunfårudafathavesmerter,implicit,atdeteretpsykologiskbehov,der søgesdækket,ogsomhunblotikkeeksplicitgiverudtrykfor. Derforsøgerjegatundersøge,hvordansammenhængenmellemsværeliv,traumerog somatiskesymptomer,somsmerter,kanforstås.jegvilispecialetikkebeskæftigemigbredt medkrop psykediskussionen,menforholdemigtiletelementafdenne.
7 Problemstilling Dereriforskningenbelægforsammenhængmellemtraumerogkroniskesmerter,undersøgt ihenholdtilkriterierneforptsdogsmertesygdomidsmiv(maunder,2009;otisetal.,2003; 2006,Vanderkolketal.,1996;Nijenhuisetal.,2003).Forskningenpegerendviderepåat patienter,somliderafptsdogkroniskesmerter,oplevermereintensesmerterog følelsesmæssigstress(jeneweinetal.,2009;). KriterietforatfådiagnosensmertesygdomifølgeDSMIVer,atderikkeernogenmedicinsk årsagtilsmerterne,ogatpsykologiskefaktorerervurderettilathaveenstorrollefor begyndelse,sværhedsgrad,forværringellerfastholdelseafsmerten(apa,2007,s.503min oversættelse),oghvisderforeliggerenalmenmedicinsktilstand,vurderespsykologiske faktoreratspilleenvæsentligrolleifastholdelseogforværringafsmerten. HovedkriterietforatfådiagnosenPTSDerenoplevetlivsfare, Personenoplevede,varvidnetil, eller(var)konfronteretmedaktuelletrusleromdød,alvorligskade,ellerentrusselmodegen ellerandresfysiskeintegritet og personensreaktioninvolveredeintensangst,hjælpeløshed, ellerrædsel (APA,2007,s.467minoversættelse).Sådanneforholdmenesisigselvatgive anledningtilkompleksereaktionerpåforskelligeniveauerikrop,hjerneogpsyke.disse processervilblivebelyst,ogjegvilsepåomoghvordansådanenoplevelsekanbidragetilat kastelysoverproblemstillingen. Problemformulering MedudgangspunktiatdererforskningsmæssigtbelægforensammenhængmellemPTSDog medicinskuforklarligekroniskesmerter,viljegredegøreforog medudgangspunkti diskussionafrelevanteteorier søgeatbelysehvordandennesammenhængmellemtraumer ogsmerterkankonceptualiseres. ErderensameksistensmellemsmerterogPTSDudenegentligkausalitet,ellererderen kausalitet,ogifaldderfindesensådan,giverdetsåmeningattaleomdetenefænomensom dentilgrundliggendetilstand,ogdenanden,somafledt?kandetofænomeneropretholde
8 hinanden,ellerkanmanoverhovedetlavesådanendistinktion?disseproblematikkerer emnetforspecialet,ogjegvilforsøgeatvurdere,hvilkeforklaringerdererholdbare. Specialetsopbygning Tilsvarpåproblemformuleringenvilopgavenbeståaf4kapitler. 1)Omhandlercentralenedslagismertenshistorieognyereteorieromsmerte,2)FraTraume tilptsd,3)omhukommelsessystemerne,4)omptsdogsmerter Specialetbevægersigifeltetfordenkliniskesundhedspsykologi,ienvestligkultur.Deter såledesdennediskursproblemfeltetbelysesgennem,velvidendeatandrekulturelle konteksterkanhaveandreforståelseraftraumerogsmerter,ogforståderesudtryk anderledes,ogtilskrivedemandenmening.opgavensproblemfeltgårpåtværsaftraditionelt adskiltefagdiscipliner,nemligdenkliniskepsykologiogneuropsykologien.jegharvalgtat inddragebeggefelter,oghåberat,detderhervedevt.tabesafdetaljeringsgradidybden, genvindesibreddenpga.størreoverblikoverområdet. Kapitel1 Derertocentralenedslagismertenshistorie,somharvistsigathavevæsentligbetydningfor nyereteoriudviklingogdiagnostik,nemligfreudogdescartes.deresbetydninganalyseresog diskuteresiforholdtilnyereteoriudviklingpåområdetomforståelseafkroniskesmerter, nemligmelzacks(1996)udviklingafgatecontrolteorien,ogitillæghertilteoriom neuromatrixen,ogsmertesygdom,somenpsykiatrisksygdomidsmiv. Detvises,hvordandennediagnostik,ogopfattelsenafsmerte,somsomatiseringslidelse indeholderreminiscenserfrafortidigedualistiskeforståelserafmennesketogsmerter,der ikkeeropdateretmednutidigvidenpåområdet.velvidende,atderseskomorbiditetmellem smerterogandrepsykiatriskelidelser,vildetteikkeblivebelyst.jeganvenderordetsmerte omkroniskesmerterogvedvarendesmerter,somdækkeroverdenvedvarendesmerte,ognår ikkeandetfremgår,erdetdenvedvarendesmertesommenes.nårdeterakutsmerteder refererestil,vildetfremgå.jegbeskæftigermigikkemedsmerteoplevetspecifiktifxryg,i
9 nakke,ellerimave,mengenereltmeddetvedvarendesmertefænomen,udenaktuelperifer skade. Kapitel2 Centralenedslagitraumetshistorieafdækker,hvorbrogetbegrebetshistorieer,oghvor storedeleafkroppen,dererinvolveretunderentraumatiskhændelse.forskelligefaglige specialerligefrakardiologientilneurologienharsetdét,somhørendeunderderesområde. Meduddragafbidragfradenkliniskepsykologisspædestart,nemligCharcot,FreudogJanet viseshvordandepåforskelligvisharhaftblikpåhukommelsensbetydning,som mellemkomstfordetvedvarendetraume.udviklingenfradetakuttetraumetilptsd undersøges.abstraheringenafdemangeartedesymptomeriptsddiagnosenanalyseresog diskuteres,idetderihistorienharværetfokuspådesomatiskesymptomeritraumet,ogdette synesglemtiptsd,hvorimoddetstadigerendelafdetkompleksetraumefænomen, DESNOS.Desærligeperitraumatiskereaktionerbelysesidetdeantagesatværemedvirkende tilposttraumatiskekompleksereaktioner.idsmivomptsdskelnesderikkemellemtraume typer,mentraumererforskellige,fxerderforskelpå,athåndtereenkampsituationikrig,der vareruger,atværeinvolveretientrafikulykke,somkunvarerminutter,ogerfaringermed misbrugibarndommenbegåetaffamiliemedlemmer,måskeoverflereår.smerteri forbindelsemedtraumersomincestermåskeanderledesinvaderende,endsmerterrelateret tilenmotorcykelulykke.menderskelnessåledesikkefortraumetype,ogdererejhelleri PTSDtagethøjdeforudviklingafsmerter,somenkonsekvensaftraumet.Iforlængelseaf ovenståendebliverdetdiskuteret,hvorvidtdetkanlegitimeresatkategoriseresåforskellige traumetyperunderenogsammediagnose. Jegbeskæftigermigikkemeddistinktionenmellemtraumerogkriser.Derermange forskelligekriseteorier,ogdetkanretfærdiggøres,atentraumatiskbegivenhedidenakutte faseudgørenkrisesituation,idetordetkrisekommerafdetgræskekrisis,derbetyder afgørelseellerdom. DerharipsykologienefterErikEriksonværettraditionforatdelekriserindi udviklingskriserogtraumatiskekriser.udviklingskrisernevardenødvendige,sombragteet barnvidereidetsudvikling,hvordetraumatiskekriseransåssommereuventede begivenheder.fxskriverchristensenogfriis Hasché(2004,s.233),atenægtefællesdød kanresultereientraumatiskkrise,hvisdødsfaldetskyldesenpludseligulykkeellerselvmord,
10 hvorimodetforventetdødsfaldefterlangsygdomsperiodevilblivebetragtetsomen udviklingskrise.ifølgedefinitionenpåptsd,kanbeggedeleværetraumatiserende,ogelklit (1994)pegerpåattraumeogPTSDharafløstkrisebegrebet.Derfindesspecifikkekoblinger indenforpsykologienmellemteorierompersonlighed,oghvemderudviklerptsd,menjeg harvalgtatgåudenomdisse,ogistedetsepåforskningindenforområdet,dertagerafsætiat forståreaktionerneudfratilpasningsduelighediforholdtiloverlevelse.denne forskningstraditionerfunderetpåforskningidyremodeller,ogjegfinderdenervelegnettilat belysefeltet.jeganvenderhhv.ordenetraumerogptsdomdetvedvarendetraume,for afveksling,mennårdeterkonstateretptsdihenholdtilforskning,bliverdetteanvendt. Kapitel3 Bådeitraumetshistorieoginyereteorieromvedvarendesmertererderfokuspåelementer afhukommelsen.detliggerimplicitidetforhold,atnogetervedvarende(hertraumeog smerter),atderogsåersketenellerandenformforlæring,uhensigtsmæssigellerej.freud ogjanetvaropmærksommepåhukommelsesprocessernesbetydningvedtraumer,menmed forskelligekonsekvenser.hukommelseerinvolveretistortsetalt,hvadviforetageros,oger kompleksesystemer,ogdeterenantagelse,atderunderepisodemedintensstressskeren ændringihukommelsesprocesserne.detderidagkendessomdenimplicittehukommelse, synesatkunneforklaredefænomenersomalleredefreudogjanetvaropmærksommepå,og detteelementbliverdiskuteret,ogvurderetiforholdtil,hvordandetkanbidragetilen uhensigtsmæssigopretholdelseaftraumerogsmertervialæringogerindringsfænomener. Detvurderes,atdetmedhukommelsensommellemkomstermuligtatpegepåfleremulige dynamikker,hvorihukommelsesprocesserbidragertilopretholdelse ogogsåtil konstitueringafgensidighed iopretholdelseafsmerterogtraumer. Kapitel4 HvadmedierermellemsmerterogPTSD?Enundersøgelsegennemgås,ogresultaternepeger påettidsligtvinduepå6månedertil1åreftertraumet,hvortidligudviklingafpsykologiske symptomerogsomatiseringharbetydning,forhvemdersenereudviklersmerterogptsd. Disseanalyseresogvurderessomrisikofaktoriforholdtilhukommelsensfunktionfor opretholdelseafsmerterogptsd.afslutningsvisvilproblemstillingenblivebesvaretog konklusionerneperspektiveret.
11 Smerte Centralenedslagismertenshistorie Derhargennemalletiderværetfokuspåsmerteogdensfunktion.Idetidligecivilisationer såssmerteiforbindelsemedsygdomsomenkonsekvensafovernaturligekræfterogsom strafforjordiskesynder.manmente,atsmertervardæmoner,ellerenstraffraguderne,som blevforsøgtfordrevetmedbønner,amuletterogtryllerier.smertensfunktionsomstrafvar adfærdsregulerendebådefordenenkelte,menogsåforgruppen(finger,1994).bådedet GræskePoineogdetLatinskePoena,hvorafdetEngelskePainerafledtfra,betyderstraf (Nordquist,2009;Finger,1994). Nårmandykkernedilitteraturenomsmerte,erderforskelligehistorier,derbekræfter forskelligetidersverdensanskuelse.ifølgerey(1993)haropfattelsenafsmertealtidværeten kombinationafkulturelleogsocialefaktorer,denharikkehaftdensammebetydninggennem tiderneelleriforskelligecivilisationer.forståelserogtilgangetilsmerteharværetpåvirketaf mennesketstroogoverbevisning,omhvorvidtsmerteharværetnogetderskulleundgås, elleropsøges,som,fxmartyrerderlider forengodsagsskyld,andredergårpåglødendekul fordideterenantagelse,atdetergodtfornoget,andreigensultersigforatopnårenselseaf sjælen(ibid.).religioniforskelligeudgaverharspilletstorrolleforforståelseafsmerter. Kristendommen,ikkemindstidenkatolskekirke,betragtededelidendesomtætterepå Kristus,ellersomGudsudvalgte,derskullesåmangeprøvelserigennemideresjordiskeliv, ligesomogsåkristusvardet(rey,1993). Irenæssancenvoksedeforskelligeparallelleperspektiverpåverden,mennesketogdetsnatur frem,bl.a.blevderudvikletetbiomedicinskreduktionistiskperspektivpåmennesketogdets smerte.udfradenneoptikvarbegrebersomsjæl,ellersindikkenødvendigeforatbeskrive fysiologiskefunktionerelleradfærd.detsynspunkt,atkropogpsykevartoadskilteog uafhængigeenheder,varenalmindeligantagelse(gatchel&kishino,2006).ogsådescartes havdeidet17.århundredefokuspåadskillelseafsomaogpsyke,oghanlagdegrundtildet såkaldtemekanistiskeperspektivpåmennesket;atkropogpsykevartoadskilteenheder, hvorkroppenfungerersomenmaskine,ogmennesketudmærkersigfraøvrigedyrearterved
12 athaveensjæl,somstyrermaskineriet,harenfriviljeogkantræffemoralskebeslutninger, dennesjælskulleifølgedescarteshavesædeihypofysen(rey,1993,s.92f;rosenzweig,etal., 2005).Descartesbeskrevensmerteruteikroppen,hanpegedepåatenydreperiferskadeaf kroppenledtetilenoplevelseafsmerte,derformåttederværeenkanalfrasmertestedtilet centerihjernen,dervarcentrumfordenneoplevelse.descartesharmeddenneantagelselagt grundtilforskelligeudgaveraf,hvaddersenereblevkaldtspecificitetsteorien,sombliver præsenteretsenereikapitlet(melzack,1996;montes Sandoval,1999).Descartes prioriterede,defineredeogsystematiseredetænkningenogsjælenfremforkroppen.når Descartestilskrivesatværeidemagertilspecificitetsteorienerdetteorienpåetspekulativt grundlag,idetmanpådentidendnuikkehavdekortlagtforskelligesensoriskeogmotoriske nervebanerikroppentilogfrahjernen(rey,1993). Detmekanistiskeperspektivpåkropogpsykehavdeforskelligevarianter,envarden animistisketilgang,somtillagdesjælenstorbetydning. Sjæleninterveneredepåkroppen,ogoplevetsmerteblevfortolketsomettegnpåatsjælen led,ogkropsligsmertevaretforsøgfrasjælenpåatfrigøresigselv(ibid.,s.106f).derved blevdatidenshysterioguforklarligesmerteformeranset,foratværeenkropsliggørelseaf sjæleligogmentallidelse,ogpatientenhavdeetansvarforegensmerte idetteuperfekte stadiehosmennesket,nårderikkeerharmonimellemdenfrieviljeogønsker,desmeredyrisk ermennesketidetsmangelpåpassendegrunde,filosofiogreligiontilatbringerotilderessjæl (BoissierdeSauvagesiIbid.,minoversættelse). Religionenspillerogsågennemrenæssancenogoplysningstidenenrolleisynetpåsmerte, menfårkonkurrenceafandreverdenssyn.antagelserneomsmertevekslerdenæste århundreder,mestudbredterforskelligeudgaverafdetmekaniskemenneskesynogdermed ogsåspecificitetsteorien,somfårforskelligekonsekvenser,forhvordansmerterforståsog tilgås.derersåledesforskelligevildskud,forståelserogfortolkningerafsmerte,ogantagelsen om,atsjælenspillerenrolleharfortsatforskelligeudtrykdekommendeårhundrederfxer detenantagelse,atsocialeklasserspillerenrolle,forhvilkenslagssmertemanfår,derer smerteforderige,ogsmertefordefattige(ibid.). Fxopfattessmerteriforbindelsemedgigtsomværendefordevelstillede, (gigten) respekterervarmelande( )påvirkerikkefattigebefolkningsgrupperellernomadiskefolkefærd:
13 deterensygdomfortempereredeklimaer,civiliseredelande,ogstorebyer.reumatismeeri kontrastalmindeligihverenzoneoghverenbreddegrad,ogrammerpåsammetid,bonden, byboerne(og)deisoleredemennesker( )eterdearistokratiskesygdomme,somgenerelt foretrækkerderigeklasser;etgæstfritbord,intellektuelleaktiviteteroginaktivitet prædisponererentildet.reumatismeangriberalle,oghvisdetharenpræferenceerdetdesyge, somføreretfattigtkedeligtliv ((TX,1884,s.190)Ibid.s.233,minoversættelse). Ogsåhersesenblanding,delsafdetdualistiskeperspektiv,menogsåafreligionensrollei perspektivetpå,hvemderfårhvilkesmerter.dearistokratiske,somviaderesstander tætterepågud,fårenandenogfinereslagssygdommeogsmerter,enddesygeogfattigegør. Atderernogetomantagelserne,atmenneskerideindustrialiseredelandefårenandenslags sygdomme,enddederleveriikkeindustrialiseredelandeogdermedogsåharenanden livsførelseerenandensnaksetmednutidensvidenogverdensbillede,ogmådenatforståog beskrivesmertesygdommepåidatidenharrodietandetverdenssynenddet,deridaganno 2010hersker.Sygdommeforderigevilidagkaldeslivsstilssygdommeogtilskrivesvel sjældenteksplicitmerenogenværdimæssigbedresocialstatus,selvomderdogstadiger reminiscenserafogsådetteinutidensdiagnoseidsmivforsomatoformelidelser,hvoraf kroniskesmertererendiagnose,somdetvilfremgåsenereikapitlet. Etandet,ommanvil,vildtskudihistorienomkringsmerterogsomatoformetilstande,skal nævnes,ogsåfreud( )beskæftigedesigmedsmerter,dogsøgtehanikkeat udvikleenteorispecifiktomsmerter,menomuforklarligesomatiskesymptomer,herunder ogsåsmerter.idehistoriskkanmanfølgefreudsforståelseafsmerteversusnydelsetilbagetil ideernefradetantikkegrækenlandogsokrates`filosofiomsmertesomdetmodsatteaf nydelse,oghvordannydelsefrisættersjælen,oghvordanheledetpsykiskeapparatviadrifter ersatoppåatopnånydelsethepleasureprinciple.ydermerekandetogsåsesatfreudvar inspireretaftidsåndensforestillinger,omatumiddelbartuforklarligesmertervaretudtryk foratsjælenled,ogkroppensreaktionerblevdensudtrykfor,ogmådeatsøgeatkommeaf meddennelidelse.freudhavdesåkaldtehysteriskekvinderisinpsykoanalyse,hysteriskei denforstandatdehavdekropsligesymptomer,somsmerteroglammelser,derikkekunne givesnogenmedicinskforklaringpå.
14 Driftenudspringerafenpirringskildeogdenførste,nårbarnetersultenogvilhavemælkfra sinmodersbryst.dissedrifterudviklesogkantageandreformer,ogdervedudvikler mennesketifølgepsykoanalysenheledetspsykologiskeogintellektuelleapparat driften fremtræderforossometgrænsebegrebmellemdetsjæleligeogdetsomatiske,sompsykisk repræsentantfordepirringer,derstammerfradetindreafkroppenognårfremtilsjælen,og somenmålestokfordetarbejdskrav,( )dererpålagtdetsjæleligesomfølgeafdets sammenhængmeddetlegemlige (Freud,1915,s.126). Heraffremgåratdesstørrebelastningpåsjælenviadrifterne,sompga.såvelydresomindre kravkanværeuacceptableogdervedumiddelbartuønskede,desstørresymptomatologii kroppen.nårjegbemærker,atfreudsantagelsereretandetvildskudiantagelseromsmerte, erdetikkeforatforklejnefreudsbetydning,menligesomidetforegående,hvorderkanvære nogetrigtigtiatforskelligelivsstilekalderpåforskelligeformerforsygdomme,vildetværeet blindtsporatforudsætte,atdetisigselvattilhøreensocialklasse,rigsomfattigerårsagtil enspecifiksygdom.freudsantagelseromkropsligefænomenersomudtrykforindre spændingstilstandehoskvinderogudviklingenafdenforbudtefantasi,somårsagtildisse fænomener,ermeddenvidenviharidag,efterminbedsteoverbevisningikkeenfarbarvejat gåisøgenefteratforståfænomenersomkroniskesmerter.menfreudsøgteogsåatforstå sammenhængmellemkropogpsyke,ogsåatpsykiskstress(sjælensarbejdspres)kan forværreogfastholdeenkropsligsymptomatologi,deterenantagelse,derstadiggælder,som detvilfremgåsenere. Religionensperspektivholdtikkeved,ellerdetvedblevikkeatværedetdominerende perspektivpåhverkenverdenellersmerter.idenvestligeverdenharvidenskabernevundet fremogerofficielttrådtistedetforreligionerne,verdensopfattelsenerændret.forskellige Gudererikkeisåhøjgradstyrendeforforståelseafosselvogverden,oglivetlevesnuforde flestesvedkommendeikkelængereiforholdtilenreligionsbudogmedhenblikpåetlivefter dette. Mangefysiologiskesompsykologiskefænomenerforståsidagudfrahvilke tilpasningsfunktionerdeharforatsikremennesketsoverlevelse.smerteeringenundtagelse, ogfraetnaturvidenskabeligtevolutionsbiologiskperspektivharsmerteet adfærdsregulerendeformål,ogmantalernuitermersom,atdernumedicinskertraditionfor atinddelesmerterefterderesvarighed,omdeerakutteellerkroniske.videnskabernehar
15 muliggjortennytænkemådeognysystematikiorganiseringafviden,ogdermedmuliggjort enudforskningafsmertesomoplevelse,ihjernenogsomfunktion. Smertemedførerenadfærd,somfjernerdeneksponerededelafkroppenfrasmertekilden,og kandervedføretilenbeskyttelseafkroppen(rosenzweig,etal.2005,s.237f).detmenesat smertehartrefunktioner:kortvarigsmerte,fårosperreflekstilatflytteosvækfrakildentil smerte,langvarigsmertefremmerandenadfærd,nemligsøvn,inaktivitet,atdrageomsorgfor sigselv,indtagemadogdrikke,adfærdderfremmerhelbredelse.ogselvesmerteudtrykket ellerskriget,tjenersometsocialtsignal,ogtjenertilatfremmeomsorgsadfærdhosandre (Ibid.). Smertensesstadigsomadfærdsregulerende,menidagafandregrundeend,dadenvaren straffraguderellerdæmoner.smerteernødvendigtforatsikrevoresoverlevelse,hvisikkevi kanfjerneosfratingderfremkalderden,kanviikkepasseordentligtpåvoreskrop,og menneskerderafforskelligegrundeikkekanfølesmerter,dørdaogsåentidligdød(ibid.). Tidligeresomnuharsmertehaftenadfærdsregulerendefunktion,dengangiforholdtilen gudellerdæmon,idagiforholdtilosselvogvoresomgivelser. Specificitetsteorien Specificitetsteorienvarimangeårdendominerendeantagelseomsmerter(Rey,1993; Melzack,1996).Denantageratdererspecifikkesmertefibre,ruterogsmertecentreihjernen. Smertebliverheranskuetsometspecifiktogenkeltsanseprojektionssystem,hvorenydre skadeaktiverernociceptorer 1,somernerverderideresreceptorererspecialiseretiat registrereogsignaleresmertestimulitilhjernengennemenspecifiksmertekanalirygmarven tiletsmertecenterihjernen. Begivenhederidenøvrigeverdeneruløseligtforbundetmedudviklingafforståelseaf forskelligefænomener,såledeshavdedenamerikanskeborgerkrigmangesårede,ogkrigen førtetiletstortomfangafamputationsoperationer,disseamputationermedførtesmerterhos 1 Idagvedmanatderogsåfindesnonnociceptorisksmerter,somkommerfranervesystemetselv,ogsåkendt somnervesmerter,dettefænomenkunneikkeforklaresellerforståsmedspecificitetsteorien
16 soldaterneiformaffantomsmerterogkausalgia,sidstnævnteerenbrændendesmerteved beskadigelseafenperifernerve,hvorenhverberøringudløservoldsommesmerteri området 2 (Rey,1993).Idatidenvardetikkealtidmuligtatskelnepsykologiskefølgerog traumerfrakrigenfraeksistensenafenvirkeligsmerte,somvaredelængeeftersåropheling, ogmangeforstodogfortolkededissesmerteoplevelserpåsammemåde,somøvrigepsykiske eftervirkninger,ogsomenforestilletsmerte(ibid.,s.228). Dervarsmertefænomenersomovenstående,somspecificitetsteorienikkekunneforklare, menfxogsåkroniskesmerterudenvarigvævsskade,ogforskelligbetydningafpsykosociale faktorer(gatchel&kishino,2006),mendetførteikketilenrevisionafteorieniførste omgang.istedetblokerededenteoretiskeantagelse,forhvadderkunnevidesomsmerter,og patientermeduforklarligesmerterblevsendttilpsykiater(melzack,1996;rey,1993). Ydermerevilleoperationerpåsmertesensoriskebanerifølgespecificitetsteorienafhjælpe kroniskesmerter,mendetvarikketilfældet,smerternevendtetilbage(melzack,1996). Antagelsenomsmertesomenkeltesanseprojektionertiletcenterihjernenvardominerende fremtil1950erne(ibid.;melzack&katz,2006).denstoreopponenttilspecificitetsteorienvar mønsterteorierne,sombegyndteatflyttefokusvækfradenperiferesansningtildedorsale hornirygmarvenogi1920blevteorienomenportmekanismeirygmarvensdorsalehorn udvikletafotfridfoerster,detvarherenteori,atetsystemkanhæmmeetandet.i1943kom Livingstoneopmedantagelsenomettilbageløbidedorsalehorn,somkunneforklarehvorfor smertekunneeksisterelængeefterhealingafdenperifereskadevarsket(finger,1994; Melzack&Katz,2006).Ideteorier,derfulgteefterspecificitetsteorien,varderikkenogender inkluderedeeneksplicitrolleforhjernenismerteprocessenandetendsompassivmodtager afsansestimuli(melzack,1996). 2 Manvedidag,atdennetypesmerteertegnpåforstyrrelseridetsympatiskenervesystem,oglidelsenmenesat værecentraltbetinget,samtidigmedatdenbeskadigedenerveudviklerenøgetfølsomhedoverfor neurotransmittere,dettekanmedføreøgetsmerteoplevelse,somdetvilfremgåigennemgangafgatecontrol teorien
17 Gatecontrolteorien Denmestindflydelsesrigeteoriomsmerter,somtagerhøjdefordelshjernensomaktør,dels foratpsykologiskeogsocialefaktoreriindividetshistorie 3 ogsåharbetydningforsmerte oplevelsenergatecontrolteorien,ogitillægbegrebsliggørelsenafenneuromatrix,somblev foreslåeti1965afdelsmelzackogwallogmelzack(ibid.).imodsætningtilspecificitets teorienogdeøvrigeteorieromsmerte,antagerdenne,atsmerteerenmultidimensionel oplevelse,somerproduceretafspecifikkemønstreafnerveimpulser,derervidtdistribuereti etneuraltnetværkihjernen,neuromatrixen.dereridenneteoriindarbejdetcentralekontrol processerihjernen,somvigtigdelismerteprocessen.nerveimpulserkanbliveaktiveretaf entenperiferesensoriskeinput,ellercentraltihjernenudenperiferstimulation. Neuromatrixenerbestemtogmodificerbarafmultiplefaktorer,såsomgenetik,sensoriske erfaringeroglæring(melzack,1996;gatchel&kishino,2006,s.150).gatecontrolog neuromatrixteorienersomantagelseromsmerteidagveldokumenteretogfinderbred opbakning(sebl.a.rosenzweig,etal.2005;colvin,2006;gatchel&kishino,2006;rey,1993; Moont,etal.,2010;Latremoliere&Woolf,2009). Gatecontrolteorienoverserikkedevigtigepointerfraspecificitetsteorienidenakutte smerte,omsanseprojektionerfraperifereskader,menforstårsigselvsometbidragmednye perspektiverpådeteksisterende,isæriforholdtilforståelseafhjernensrolle,oghvadangår kroniskesmerter(melzack,1996). Ianerkendelseafatsmerteerforskelligogsometudtrykfor,hvormangekompleksetingder spillersammenismerteoplevelsererderudvikletadskilligemåleinstrumentertilatmåle smertersintensitet,varighed,faktorerderudløsersmerten,indflydelsepåhverdagsliv,humør ogpatientensforståelseogvurderingafsmerten.iforbindelsemedudviklingafgatecontrol teorienharmelzack(1996)ogsåværetmedtilatdesigneenspørgeguidetilundersøgelseaf patientersoplevelseafsmerte,detteskalkortnævnesheridetdesignetafdenneogsåpeger påanerkendelseafsmertenskompleksitet.ènofteanvendtmetodeifølgemelzack(1996)er McGillssmertespørgeskema,sombestårafordklasser,derdækkerområderne;sanse 3 ogsåafandrekonceptualiseretsomstress diathesismodellen,detatmangeindividuellesårbarhedsfaktorer, biologiske,psykologiskeogsocialespillerenrolleforhvemderudviklerkroniskstress(chapman,etal.,2008).
18 diskrimination,emotionellekvalitetogenoverordnetkognitivevaluerendekvalitet.patienten skalvælgedeord,derbeskriverderessmerteoplevelsebedst.spørgeskemaeterdesignet sådanatdetkanskelnemellemsmertesyndromer,idetdererforskelpåsmerte. Gatecontrologteorienomneuromatrixenermuliggjortepga.denekspanderendevidenskab, bådehvadangårmetodertilatfrembringeviden,ogdenvidendererblevettilgængeligom nervesystemeroghjerne,ogdetvarsåledessomofteiopdagelsenafnyesammenhængelidt ettilfælde,atmelzackkompåsporetafatcentraleprocesserihjernenogsåmåttespilleen rolleismerteoplevelsen(ibid).melzack(1996,s130f)beskriverhvordanhanssamarbejde meddonaldo.hebbi1950erneledtehamidebaner.hebbhavdehundedervarisoleredefor socialeinput,oghebbvarinteresseretiatundersøge,omdennesocialeisolationpåvirkede hundenesintelligens.dahundeneblevsluppetudafderesisolationfikmelzackmulighedfor atafprøveomsocialisolationhaveindflydelsepåsmerteperception.melzacktændteen tændstik,deisoleredehundesnusedetilden,traksigvækprrefleks,menkomtilbageog snusedeigenogigen.kontrolhundeneopførtesigheltanderledes,deundgikdentændte tændstik.sammetendensgjordesiggældende,nårstimulivarennål,deblevprikketmed.de spørgsmål,derblevrejstafdetteogandreforsøg,var:oplevedehundeneikkesmerte,eller skulledelæremeningenafforskelligestimuliatkende,oglæreatbetydningenafentændt tændstik,ellerennålermerefarligeendandreslagsinput. DetteførteadåreogmangeundersøgelserseneretilatMelzackkonkluderede,atdeisolerede hundehavdesværtvedatdiskrimineremellemstimuli,mestpga.dereshøjeniveauaf arousal.detførtetiludviklingafenhypoteseomatnogleinputfxdentændtetændstik,når hjernenhurtigere,vedatsendeviastorehurtigefibreogheraktivereneuraleprocesser,som påvirkernedadisystemet,dervirkersomengatecontrolvedatblokereforsmertefulde stimuliisynapsen,påetniveauirygmarvensdorsalehorn.denneteoriervidereudvikletog afprøvetsiden(melzack,1996;melzack&katz,2006;latremoliere&woolf,2009). Sidenerteorienomneuromatrixenkommettil,hvorcentraledeleafhjernenspillerenaktiv rolleismerteprocessen,bådehvadangårmoduleringafsmerteinputs,menogsåhvadangår genereringafsmerte,hvoringenperiferestimuliopretholdes.dettenyeelementiudviklingaf hjernensrolleigenereringafsmerteprocessererveldokumenteretinyereforskning(sebl.a. fordetaljeretgennemgangafprocesserpåneuronniveau,latremoliere&woolf,2009;ogfor
19 amygdalasspecifikkerolleneugerbaueretal.,2004).detersåledesidaggennemenkobling afspecificitetsteori,derkunkunneforklarenogetafsmerteprocessen,overgatecontrol,og neuromatrix,atakutte,somkroniske,nociceptoriskeogikkenociceptoriskesmerteridag forstås(latremoliere&woolf,2009).nedenståendefigur1,frarosenzweig,etal.,2005s. 243,viser:a)smerterutenisystemetfraperiferskadetilhjerneb)hjernens moduleringsmekanismegennemportkontrollenirygmarven.samtdeforskelligeniveaueri hjernestammen,somerinvolveretismertekommunikation. Figur1
20 Hjerne,rygmarvogkroperforbundetafnervesystemer,disseerdeltopiCentral nervesystemet(cns)ogidetautonome(ans) ogsomatiskenervesystem. CNSfungererprimærtihjerneogrygmarv,ogdetautonomeharyderligetoinddelinger,det sympatiske ogparasympatiskenervessystem(kolb&wishaw,2009,s.55ff). Rygmarvenindgårsomendelafdetcentralenervesystem.Nedenståendefigur2,fra Rosenzweig,etal. 2005,s.32,viser rygmarvensanatomi. Stortsetal kommunikation mellemhjerneog kropgårgennem nerverirygmarvens rødder,undtagetde 12kranienerver. Rygmarvenenderud ihjernestammens MedullaogPons (Rosenzweig,etal., 2005,s.30f). Figur2 Detsomatiskenervesystembestårafrygmarvs oghjernenervertilogfrasanseorganer, muskleroghud.detskaberbevægelseogoversætterinformationtilcnsinklusivsyn,hørelse, smerte,temperaturogdenpositionkroppenhar.anseryderligereopdeltidetsympatiske ogdetparasympatiskenervesystem,ansbalancererkroppensindreorganergennemdet parasympatiskenervesystem,somsørgerforafslapning,oggennemdetsympatiske nervesystem,somsørgerforaktivitetogarousal,somogsåerendelafsmerteprocessen,som detvilfremgåsenere(kolb&wishaw,2009,s.55f).
21 Gatecontrolteorienforeslåratoverførelsenafnerveimpulserfraperiferesensoriskenerver tilrygmarvensdorsalehornermoduleretafenportmekanismeidetdorsalehorn. Vedvævsskadebliverderkommunikeretitretrin,førstsenderdeperifæresensoriskenerver idetvæv,dererbeskadiget,tilnerverirygmarvensdorsalehorn,somsendervideretil hjernen,detvardennedel,afsmerteprocessen,somspecificitetsteorienbeskrev.de sensoriskesmertenervererplastiskeogkanændrederesresponspåkorttid. Smerteimpulsenaktivererforskelligeområderihjernen,hvorthalamusfungerersom mellemstation,ogfordelersignalertilandreområder,sommotoriskkortexogdelimbiske strukturer.deteromdiskuterethvilkestrukturerderhørertildenlimbiskestruktur,men almindeligviserderenighedomfølgende:cingulateogparahippocampalegyri,hippocampus, amygdala,septalkernerne,hypotalamus,ogdeleafmidthjernen,somdenreticulare formationoglugtesansen(nolte,2002,s.569;ledoux,2002). Nedenståendefigur3,fraKolb&Wishaw,2009,s.567,viserhvilkestrukturerderindgåridet limbiskesystem.delimbiskestrukturerervigtigekomponenteriselvesmerteoplevelsen. Portmekanismenirygmarvenerunderpåvirkningaf denrelativemængdeafaktivitetismåogstore nervefibre,ogdetserudtilatstorefibrehæmmer impulsoverførelsenoglukkerportenogderved hæmmersmerteimpulsen,hvordesmåfibrefremmer overførelsenogåbnerporten,ogåbnerfor smerteimpulsen(melzack&katz,2006,s.130).selve portenudgøresafforbindelseogkommunikationvia neurokemisketransmitterstoffermellem nervecellerneisynapsen,somerdenkløft,derer mellemnervecellerne.receptorernesomer kommunikationsstedforbådeind ogudgående kommunikationinervecellerneerogsåden,derkan blokeresogåbnesaltefterhvilkeneurotransmittere, Figur3
22 dererisynapsen.hjernenkanaltsåsendesmertemodificerendeimpulsernedadisystemet, ogisærligetilfældeblokereheltellerdelvistforsmerten,somdetsesisværeulykker,krig mm,hvordeimpliceredeikkeharoplevetsmertepåtrodsafsværeskader(melzack&katz, 2006;Rosenzweigetal.2005).Deterentese,atdennetotaleellerdelviseblokeringaf smerteoplevelserskernårfrygtsystemet 4 eraktiveret,ogatdetteviaamygdalakanstyre smertesystemet.dervedkandelvistellertotaltfraværafsmerteoplevelseimegetkritiske situationerskyldes,atfrygtsystemetharførsteprioritetforatsikreoverlevelse,ogderfor aktivererportmekanismenirygmarven(chapman,etal.,2008).frygtresponsogsmerteimpulskanhæmme 5 smerteoplevelser(melzack,1996;moont,etal.,2010;panksepp,1998). Nåroverførelsescellerneirygmarvennåretkritiskniveauaktivereshandlingssystemet,som erdeneuraleprocesserihjernen,derigangsættesvedsmerteimpulsogudgøresafde fysiologiskeprocesser,affekter,emotioner,samtbevidstoplevelseogtanke.denemotionelle responsaktiveresviaamygdalaoghypothalamus,ogaktivererdervedogsådetendokrine responssystem,somop ognedregulererforskelligeafkroppensfunktionerviahormoner, somfxhpaaksen,derersatiforbindelsemedstressoplevelse. HPAaksenforbinderdeleafhjernenmedbinyrerne,somerrelevantvedakutsmerte,stress ogfrygt.hpaerenforkortelseafhypothalamic(hypotalamus) Pituitary(hypofyse) Adrenal(binyrebarken). HPAaksenudgørendelafdetsympatiskeogdetparasympatiskenervesytem.Dereren hurtigogenlangsomresponsfrahpa.denhurtige,hvorhypothalamuskommunikerervia cellerognervebanerihjernestammenslocusceruleus,somfrigivernoradrenalin 6,og kommunikererviarygmarventilbinyrerne,hvorderfrigivesadrenalin,somforbereder kroppenpåhurtigebevægelsersomflugtellerkamp,ogdenlangsommehpaakse,somkan tageframinuttertiltimer,herfrigiverhypotalamuscortikotropinreleasingfactor(crf), somsørgerforatbinyrebarkenfrigiverkortisol.kortisolharforskelligefunktioner,og fungererbl.a.vedatlukkenedforkropsfunktioner,somikkeerumiddelbartnødvendigefor 4 Blivergennemgåetikapitelomtraumer 5 Moontetal.(2010)harundersøgtdenneeffekt,menmedenlidtandenhypotesesomudgangspunkt,nemlig omhvorvidtændretsmerteperceptionogsåkanfremmesvedkognitivdistraktion,ogatfokuservækfraden smertefuldeoplevelse,ogdeterfundetatkognitivdistraheringkanreduceresmerteoplevelse. 6 Nordadrenalineretneurohormon,detadskillersigfraneurotransmittervedatdetbådefindesperifertogi hjernestammen(vanstegeren,2008)
23 denaktuellesituation,fxinsulin,sådanatleverenkanfrigivesukkertilmusklerne,og immunforsvaretbliverligeledeslukketdelvistned(nolte,2002,s.280;kolb&wishaw,2009, s.192f).dererenparallelprocesmellemhpaogcrf,somarbejdersammenforeffektivtat forbedreoverlevelse,nårkonfronteretmedenfare(dyregrov,etal.,2000).denhurtigerute sørgerforatøgeopmærksomhedenogbringeumiddelbarsikkerhedsadfærdfremogfå kroppenvækfrasmertekilden,denlangsommeligeledes,mendennemuliggørogsåandre funktioner,somikkeumiddelbarterrelevantefordenakuttesmerte,menforeneventuel kampreaktionientruendesituation. Gatecontrolteoriensfokuspåændringeriinputirygmarvensdorsalehornogdetdynamiske samspilmedhjernenogneuromatrixenismerteprocessenharenkliniskindflydelse;de psykologiskefaktorer,somfxangstogstress,derifxspecificitetsteorienblevansetforat værereaktionerpåsmerteoplevelsen,blivernuenintegreretdeliselvesmerteprocessen (Melzack&Katz,2006),ogdeninternationaleassociationforsmertestudier,harinkluderet bådeemotionellesåvelsomkognitivereaktioneriselvedefinitionenafsmerte,ogsmerte bliverdefineret somenubehageligsensoriskogemotioneloplevelsesatiforbindelsemed potentielvævsskade,ellerbeskrevetitermerafensådanskade (Pincus,2006,s.164f,min oversættelse). Athjernenisigselvspillerencentralrolleigenereringafsmerteoplevelseerderfundetstøtte forhospatienterdererparaplegiske,ellerharfåetforetagetamputationafekstremiteter, mensomstadigopleversmerteridelammedeelleramputeredelemmer.ibeggetilfældeer derlukketafforsansestimulifradeperifereafferentenervertilhjernen,iførstnævnteved,at derersketenaflukning/afskæringpåselverygmarvensnervebaner,somforhindrer nerveimpulserneiatsende,vedsidstnævnteerselvekropsdelenfjernet,ogdervedogsåde sensoriskenerverfradennedel.disseobservationerpegerpåathjernenisigselvkan produceresmerteoplevelse(melzack,1996).detteersenereveldokumenteretianden forskning(latremoliere&woolf,2009;neugerbauer,etal.,2004). Observationerneomkringfænomenersomfantomsmerterogsmerterhosmenneskermed totaltbrudpårygmarvsnerverneharifølgemelzack&katz(2006)førttilfirekonklusioner, derpegerpåenmodelfornervesystemet:
24 1.Nårfantomlemmerligesomandredeleafkroppenfølessåvirkeligeerdetræsonabeltat konkludere,atoplevelseafdenkrop,someksisterererstyretafdesammeneuraleprocesseri hjernen,somstyreroplevelsenafdenkropsom ikkeerder pga.amputering.disse hjerneprocessereralmindeligvisaktiveretogmoduleretafinputfrakroppen,mendekan ogsågøresiggældendeifraværafinput.2.dekvaliteter,vinormaltfølerfrakroppen, inklusivesmerte,bliverogsåføltifraværetafinputfrakroppen.deoprindeligemønstre,som liggertilgrundforkvalitetenafoplevelseerideneuralenetværkihjernen,stimulikantrigge dissemønstre,mendeproduceresikkealeneafstimuli.3.kroppenerperciperetsomen enhedogeridentificeretsometkropsselv,adskiltfraandremenneskerogomgivelserne. Denneerfaringafenenhederudgangspunktfororienteringidetomkringliggendemiljø,oger produceretafcentraleneuraleprocesserogkanikkeudelukkendestammefradetperifere nervesystemellerrygmarven.4.hjerneprocessernesomliggertilgrundforkropsselveter indbyggetafgenetiskspecifikation,selvomdetteindbyggedesubstratmåværemodulerbart aferfaringer(melzack&katz,2006,s.133f). Melzack(1996)meneratoplevelsenafetkropsselvharbetydningforoplevelseafsmerte.Det anatomiskegrundlageretstortspredtnetværkafneuroner,sombestårafloopsmellem thalamusogkortexogkortexogdelimbiskeområder.melzackharkaldtdetteområdeforen neuromatrix(ibid.).billeddannelsesteknikkerstøtterteorienomenneuromatrix,idetderkan påviseshvilkeområderafhjernendereraktiveismerteprocessering,nemligsomasensorisk kortex,insulareregioneroganteriorcengulatecortex,denmodsattesideafthalamuserofte ogsåaktiv,delimbiskestrukturerhvorafanteriorcengulatekortexerinkluderet,synesat væreetafdesteder,hvorderfindesnociceptoriskereceptoreroghvorendogeneopioderer involveretiatmodulerebådeakutogvedvarendesmerte(colvin,2006,s.352;latremoliere &Woolf,2009).Endogenopiodeerdenneurotransmitter,derikroppenfungerersom smertehæmmer. Degentagnecykliskeprocesserogsynteserinerveimpulserneineuromatrixenbidragermed etkarakteristiskmønster,sommelzackkalderforneurosignaturen.neurosignaturen indeholdervidenommønstreneinerveimpulserne,somflydergennemdet,deterproduceret afmønstretafsynaptiskeforbindelseriheleneuromatrixen(ibid.).allesanseinputfra kroppenbliverprocesseretineuromatrixen,ogdeleafdenerspecialiserettilatprocessere
25 informationrelaterettilstoresensoriskebegivenhederfxulykker,temperaturskiftog stimuleringaferogenezoner,dissedelekanbeslaglæggesubsignatureridenstørre neurosignatur,sådanatopmærksomhedogbevidsthedbliverrettetmoddennebegivenhed (Ibid.,LeDoux,2003).Neurosignatureneretkontinuerligtoutputfrakropsselvetoger projekterettilområderihjernen,hvorstrømmeafnerveimpulsererkonverterettilen kontinuerligvekslendestrømafopmærksomhed,derudoveraktivererneurosignaturen neuromatrixentilatskabebevægelse,ogetlignendemønsteraktivererrygmarvensneuroner tilatforberedemusklernepåkompleksehandlinger. Hjernenerplastisk,detvilsigeatdesynaptiskeforbindelsermodulereskontinuerligti forholdtil,hvilkestimulihjernenmodtager.plasticitetiforholdstilsmerterepræsenterer funktionelleforandringerellersomatiskhukommelseskabtinervesystemetafskadereller andrepatologiskebegivenheder(melzack&katz,2006). Sensoriskeforstyrrelseriforbindelsemednerveskaderharentætforbindelsetil centralnervesystemetsfunktioner.skaderpånerverkanføretiludviklingafforøgetneuronal aktivitetpåforskelligeniveaueridetsomasensoriskesystem.fxkanderforekommeforøget plasticitetviacelledeling,somfxensvulst,derudgårfraennervecelle,ligesombortskæringaf ennerveellerdeleherafmedførerspontantforøgetaktivitetidetdorsalehorn.ved overskæringafrygmarvsnerversesogsåforøgetaktivitetibådedetdorsalehorn,rygmarvens trigimentalenerverogithalamus(ibid.s.140). Demodtagendeområderkanudvidesogspontanaktivitetskabticentralnervesystemet,som følgeafperifernerveskade,erdelvistmedieretafforandringeridenormalehæmningsprocesseridetdorsalehorn.idetintaktenervesystem,skabesderennormalhæmningafdet dorsalehornsneuronervedstimuleringaflocoscoereculusognucleusraphemagnus,som beggeerkernerihjernestammen.førstnævnteindeholdernoradrenalin,ogharneuronerder sendertilstortsethelecns,opadstigendeneuronergårgennemthalamus,hypothalamus,de limbiskeområderogtilsidsttilkortex,alleområderikortexmodtagernoradrenalin,mentil somasensoriskkortexerdensærligtæt.nedadgåendenerversendertilandredeleaf hjernestammenogtilallerygmarvensniveauer.noradrenanergineuronerspillerenstorrolle iatfastholdeårvågenhedogskærpeopmærksomhedogderudoverregulereandre neuroendokrinesystemer,sombl.a.hpaaksen.vedenoverskæringafrygmarvsnerverne,vil
26 stimuleringafdisseområderfremme,mereendhæmmedetdorsalehornsneuroner,ogdette ersatiforbindelsemedøgetsmerteoplevelseogkroniskesmerter(nolte,2002,s.281f). Fraakuttilkronisksmerte Idenakuttesmerte,dersomregelopstårsomfølgerafvævsskade,ognociceptoriske aktivering,dersenderviadetperiferenervesystemtildetdorsalehornirygmarven,hvorder skerenop ellernedreguleringafsmerteimpulsenfrahjernestammen,ogcentraleprocesseri hjernen,ogneuroendokrinesystemer,somhpaaksenbliveraktiveret,sombl.a.også beskrevetafmelzack&katz(2006).detersåledesnogetmerekomplekseprocesserdereri gangend,detderfxblevantagetpådescartestid,hvordetantogesatsmertevarenenkelt sanseprojektiontilhjernen.manvedidagathjernenerenaktivaktørigenereringaf smerteoplevelse.menhvadskerder,nårdenakuttesmertebliverkronisk,nårderikke længereernogenaktuelvævskade?somvistafmelzack&katz(2006)skerderen overaktiveringafneuronerirygmarvensdorsalehorn,nårikkederernogensensoriskeinput. DererifølgeMelzack&Katz(2006)ogLatremoliere&Woolf(2009)evidensforatintens skadeligstimuleringskaberensensitiveringicentralnervesystemet,såledesatet smerteområdekanudvidesbådecentraltogperifert,ogatsmertekanaktiveresafstimulider ikkealmindeligvisvillefremkaldesmerteforpatienten.deterdettefænomensomgørsig gældendeforpatientermedkroniskesmerterudenenegentligkontinuerligvævsskade (Ibid.).Imangekliniskesmertesyndromerersmerteikkelængerebeskyttende,smerten opstårspontantogkanblivefremkaldtafikkenociuosstimuli,somfxvedallodoni,ogkan opretholdesogforlængessomresponstilnociousstimuli,somvedhyperalgesia,ogydermere spredesigudoverstedetforselveskaden,somvedsekundærhyperalgesia(ibid.). Derertoformerforsensitivering,periferogcentral. Perifersensitiveringrepræsentererenreduktionitærsklenfornociceptoriskestimuliogen forstærkningafresponsfornociceptorer,somopstårnårdeperiferesensoriskeneuronerer udsatforinflammationellervævsskade.perifersensitiveringbidragermedtiløgetfølsomhed afdetnociceptoriskesystem,ogtilhypersensitivitetpådetpågældendested,så
27 repræsentererdetdogenformforsmerte,somerfremkaldtafaktiveringafnociseptorer, menmedlaveretærskel,ogkrævergenereltenfortløbendeperiferpatologiforatblive opretholdt. VedCentralsensitiveringderimodogikontrasttilovenstående,rekrutteresderi neuromatrixennyeinputtilnociceptoriskruter,inklusivedederikkenormaltfungerersom sådan.derproduceressmertehypersensitiveringiikkeinflammatoriskvæv,vedencentral forandringafsensoriskresponsfraalmindeligeinput,ogdervedforøgessmertefølsomhed langtidefterdenoprindeligesmerteårsagerforsvundet,ogderingenperiferpatologiertil stede.centralsensitiveringeretresultatafforandringeriegenskaberneineuronerneicns, ogdennesmerteoplevelseerikkelængerekoblet,somakutsmerteerdettiltilstedeværelse, intensitetellervarighedafperiferstimuli(ibid.).centralsensitiveringsvarertilenfunktionel forandringineuronerogkredsløbinociceptiverutergennemneuroaksen,pga.forøget membranexicitabilitet,somerenstigningineuronensaktionspotentialer,ogaltsåøget responserogmodtagelseafstimuli,ogderskerenrekrutteringafandreikkenociceptiske neuroner,nårdensynaptiskeeffektiviteterforøget,ogdervedændresogudvides smertemodtageområdet(ibid.). Veddennegeneraliseringafstimuli,allodoni,kansmerteaktiveresvedstress,uro,angstog taktilstimulering,somalmindeligvisikkevilfremkaldesmerteoplevelse,idetcentrale processerineuromatrixenaktiveresogopretholderengensidigpåvirkning. Krämeretal(2008)bekræftermedeteksperimentaltstudie,hvorogsåbilleddannelses teknikker 7 afhjerneneranvendtdenneteoriomallodoni,hvordeterfundetatforventning omenkommendesmertestimulipåhåndryggen,kanfremkaldeaktivitetisammeområderaf hjernen,deralmindeligviskuneraktiveretvedsmerteoplevelse dettehosdeltagere,derhar erfaringmedallodoni,menikkehosdeltagere,derikkehardenneerfaring.dettepegerpåat erfaringmedogforventningomsmerter,kanforværreogproducerenyesmerter(ibid.). Krämeretal(2008)pegerpåatderkanværeforskelligegrundetilatforventningogerfaring medsmerterskaberaktivitetideområderafhjernen,deralmindeligvisersatiforbindelse medsmerteoplevelse:derkanopståenpermanentforstærkningafnociceptiveprocesseri 7 derfindesforskelligeteknikker,idenneundersøgelseeranvendtfunktionalmagneticresonanceimaging (fmri),sommegetforenkletsagtmålerblodoxygenleveldependent,ogsåforkortetboldniveauetved aktivitet,idetdetantagesatblodgennemstrømningietområdeafhjernenerudtrykforaktivitetidette pågældendeområde(kolb&wishaw,2009).
Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Læs mereIslam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?
IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier
Læs mereInternettets Personlige Udfordringer
Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%
Læs mereMarselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver
Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større
Læs mereUddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester
Læs mereDET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG
DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært
Læs mereDE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##
DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#
Læs mereBachelor jan. 2012 Det Tværkulturelle Forældresamarbejde Lærke Schou I08
Bachelorjan.2012 DetTværkulturelleForældresamarbejde LærkeSchouI08 1Indledning Alforståelseberorpåforforståelse.Deterenfordomattro,atmaningenfordommehar 1 Integrationeretbegrebsomdeflestedanskereerbekendtmedidag.Ordetoptræder
Læs mereIndledning...3. Problemformulering...4. Opgavens opbygning... 4. Videnskabsteori og metode... 5. Introduktion til empiri..6
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL1..3 Indledning....3 Problemformulering.....4 Opgavensopbygning.... 4 Metodeafsnit..5 Videnskabsteoriogmetode.... 5 Introduktiontilempiri..6 Metodertilempiriindsamling. 6 Teoriafsnit.7
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereEn empirisk analyse af kritiske succes faktorer ved implementeringen af et CRM system et studie af AU Alumni og implementeringen af Gerda
InstitutforMarketingogorganisation Forfatter: LineBeringKristensen(301075) Vejleder: BjarneR.Schlichter Enempiriskanalyseafkritiskesuccesfaktorerved implementeringenafetcrmsystem etstudieafaualumniogimplementeringenafgerda
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4
Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mere!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*
Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereStart i cirklen med nummer 1 - følg derefter pilene:
Bogstaver Bogstavet a Skriv bogstavet a i skrivehusene: Farv den figur som starter med a: Bogstavet b Skriv bogstavet b i skrivehusene: Farv den figur som starter med b: Bogstavet c Skriv bogstavet c i
Læs mereOM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING
ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.
Læs mereSammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år
Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereMotivationsteorier#i#videnssamfundet#
HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere
Læs mereBOLIGMANGEL!OG!ØKONOMISKE!INCITAMENTER!
Abstract ThisthesisaimstoexaminehomelessnessamongyoungpeopleinDenmark,whichhasbeena growingproblemthelastfewyears.throughqualitativeinterviewswith7youngadults,who haveexperiencedhomelessnessorarehomelessatthemoment,iwishtofindouthowand
Læs mereBACHELORPROJEKTET - sådan gør du!
BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,
Læs mereUnge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD
Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal
Læs mereResume. Side 1 af 112
Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads
Læs mereFremtidig!positionering!af! Rema!1000!
Fremtidigpositioneringaf Rema1000 InstitutforMarketingogOrganisation Bachelorafhandling Forfatter:ChrisSecherChristensen HAAAlmen6.semester Studienr.:201208006 Vejleder:MargitNsofor Antalanslageksklusivmellemrum:107.161
Læs mereIndledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13
Læs mere- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter
Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2
Læs mereSecond screen og forbrugeraktivering
Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media
Læs mereSRO på MG, måj-juni 2015
SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereCopenhagen Business School. Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog?
Copenhagen Business School Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog? En komparativ undersøgelse af konstruerede økonomiske virkeligheder Af: Uddannelse: Tanja Brodzki Holm Cand.ling.merc.
Læs mereArgumentationskompetence Introduktion til argumentationsbegreber og praktisk argumentation
Semester Forslag til konkrete tiltag/opgaver Kompetence Teamets noter 1. semester Introduktion til skriveprocessens enkelte faser Tilegnelse af basale skrivefærdigheder som fx afsnitsinddeling og praktiske
Læs mereNår$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$
Når$kilderne$tier$,$en$undersøgelse$af$journalistens$ praksis$! Gruppenummer:!6! Fag!og!semester:!Journalistik$F2015! Vejleder:!Mikkel$Prytz! Et!projekt!udarbejdet!af:! Maria$Bülow$Bach,$Pernille$Germansen,$$
Læs mereStress-repertoires. !"En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " Stress. Johan!Friis!Bergholt!
Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " " " " Stress JohanFriisBergholt 10.Semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik VejlederSørenLindhardt
Læs mereVi har i denne opgave undersøgt hvordan fixie cyklens udvikling og udbredelse, i et
Resume: Viharidenneopgaveundersøgthvordanfixie cyklensudviklingogudbredelse,iet socioteknisksystem,bliverpåvirketaffaktorersomsocialegrupper,identitetog subkulturer.dissefaktorerermedtilatbestemmehvordandennecykeltypeergåetfra
Læs mereKultur- og samfundsfags eksamen.
Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal
Læs mereSRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium
SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.
Læs mereEt indblik i studielivet gennem Instagram
KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert
Læs mereVærdiansættelse af Djurslands Bank
HA6.Semester Bachelorafhandling Forfatter: MartinBøgildPoulsen vejleder: HenningRudJørgensen Institut: Erhvervsøkonomiskinstitut VærdiansættelseafDjurslandsBank AarhusSchoolofBusniessandSocialSciences
Læs mereStudieretningsopgave Regler og praktiske. oplysninger
Studieretningsopgave 2019 Regler og praktiske oplysninger Fra d.28.1 1.3 skal du udarbejde en studieretningsopgave, SRO. Formål - Træning til studieretningsprojektet. - At arbejde med basal videnskabsteori
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode
ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,
Læs mereObjektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!
Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#
Læs mereMedarbejdere og Medborgerskab
MedarbejdereogMedborgerskab EtspecialeommedarbejdernesstrategiskerolleiDanfoss samfundsansvarligeprofil. AalborgUniversitet August2011 Kommunikation Af CamillaStigaard Anslag:168045 Sidetal:70,02 Noteverythingthatcanbecountedcounts,and
Læs mere!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!
Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen
Læs mereBacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- -
Bacheloreksamenjuni2013 NinnaHolmKarstensenCamillaSteenChristensen HoldIF10gruppe9 1 Flygtningesomandenrangsborgere Etbachelorprojektomstarthjælpenskonsekvenser CamillaSteenChristensenNinnaHolmKarstensen
Læs mereSkabelon til praktikopgave
Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal
Læs mereNy#alkymisme# ! førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid#! Kandidatafhandling! Vejleder:#
Ny#alkymisme# førmoderne#erkendelsesformer#i#en#senmoderne#opbrudstid# Vejleder:# AfonsoMoreira Institutforledelse,politikogfilosofi # Studerende:# # MagnusGraae Cand.soc. PKL Antalanslag:181.641,ex.forsideogbilag
Læs mereFølg%rytmen%og%gå%RASk!%
Følg%rytmen%og%gå%RASk% Et%kvantitativt%eksperimentelt%studie%af%rytmisk%auditiv% stimulation%til%facilitering%af%gangkinematik%hos%tidlig%stadie% Parkinson%patienter% Udarbejdetaf: DanielSkakMazhari5Jensen
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereAmanda&Mücke&Nihøj& & Professionsbachelor& &Historie& Z110190& & 22.&april&2015&& & &
AmandaMückeNihøj Professionsbachelor Historie Z110190 22.april2015 Indholdsfortegnelse- INDLEDNING:...2 PROBLEMFORMULERING:...3 MOTIVATIONFOROPGAVEN...3 AFGRÆNSNING...4 LÆSEVEJLEDNING...4 TEORI...6 LOKALHISTORIE...6
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs mereStudieretningsopgaven
Elevhåndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2015-2016 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereModul 4. Rehabilitering og habilitering, aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling
Modul 4 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse Genoptræning og behandling April 2015 Indholdsoversigt for modul 4 Rehabilitering, ICF og mål/handleplan Opgave 1: en affektiv
Læs mereI#AM#YOUR#VOICE # ! En!begrebsorienteret!kritik!af!populistisk!retorik! med!afsæt!i!donald!trumps!valgkampagne! !!!!!!! !!!
I#AM#YOUR#VOICE # Enbegrebsorienteretkritikafpopulistiskretorik medafsætidonaldtrumpsvalgkampagne Af#Gry#Inger#Reiter# VejledtafMetteBengtsson 80normalsider Januar2017 AfdelingforRetorik,InstitutforMedier,Erkendelseogformidling
Læs mereVejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4
Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet
Læs mereInddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*
Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493
Læs mereOplevelsen som storyworld
Oplevelsen som storyworld - En diskussion af transmedia storytellings bidrag til forståelsen af co-creation oplevelser Kandidatafhandling Signe Grønbæk Bladt September 2015 Vejleder: Trine Susanne Johansen
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereSRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium
SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.
Læs mereStudieretningsopgaven
Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereProgressionsplan for det skriftlige
Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af
Læs mereKlavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
Læs mereProblemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål)
1 Problemformulering Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål) Hvem er jeg og hvad er Det Gyldne Overblik? (beskrivende underspørgsmål)
Læs mereInteraktionens!ritualer!
Interaktionensritualer "en"undersøgelse"af"erving"goffmans"begreber"i"praksis" 1.kandidatmodul Kommunikation Efterårssemesteret2014 Udarbejdetaf:NikolineRose+Henriksen(44749)&LisbethHeltHaahr(44035) Vejleder:JørnHelder/Censor:UweSchmacke
Læs mereVOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!
BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+
Læs merePædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereNationaløkonomisk Institut Forfatter: HD 1. del, 4. Semester Pernille Agerskov Krogh Vejleder: Leif M. Sørensen. Afsluttende projekt
NationaløkonomiskInstitut Forfatter: HD1.del,4.Semester PernilleAgerskovKrogh Vejleder: LeifM.Sørensen Afsluttendeprojekt Danmarksnationaløkonomived enafskaffelseafdanskerentetilpasningslån Forår2011 Danmarksnationaløkonomivedenafskaffelseafdanskerentetilpasningslån
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereKREATIVITET!OG!KOMMUNIKATIVE!RESSOURCER!
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET KREATIVITETOGKOMMUNIKATIVERESSOURCER Et%sprogpsykologisk%studie%af%undervisningssituationens%multimodalitet% KANDIDATSPECIALE Sille%Julie%Jøhnk%Abildgaard%
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske moduler på Kommunomuddannelsen...
Læs mereVejledning angående kontrakten
Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV)
SRO på MG, åpril-måj 2016 (redigeret april 2016/LV) Kære 2.g er Du skal i april 2016 påbegynde arbejdet med din studieretningsopgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden.
Læs mere1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10
P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...
Læs mere1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE
1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE &O QSPKFLUSBQQPSU BG 1BUSJDJB - +FOTFO 3PTLJMEF 6OJWFSTJUFU *OTUJUVU GPS 4BNGVOE PH (MPCBMJTFSJOH Abstract( This%project%aims%to%examine%the%economic,%political%and%sociocultural%
Læs mereNyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august
Læs mereFORSIDE I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF BACHELOR OPGAVEN
FORSIDEIFORBINDELSEMED AFLEVERINGAF BACHELOR OPGAVEN Nedenståendeoplysningerskalfremgåafopgavensforside. Skemaetkanevt.indkopieresogskaludfyldesindenaflevering! Navn: TinaRaetzel Studienr.: A080410 Stamhold:
Læs mereFAKTABLAD / Report detail form
PatrickIngvardsen,DanielStrandeBørling,ChristianStenholt Øelund&JohnShinTruong Dansklinje3.Semester FAKTABLAD / Report detail form KEA Københavns Erhvervsakademi PBA - Business Economics and IT Eksamensprojekt
Læs mere2"KONCEPTBESKRIVELSE"..."6
1 1"INDLEDNING"..."3 1.1PROBLEMSTILLING...4 1.2PROBLEMFORMULERING...4 1.3AFGRÆNSNING...4 1.4UDVIKLINGSMETODE...4 1.5METODEBESKRIVELSE...6 2"KONCEPTBESKRIVELSE"..."6 2.1LØSNINGSFORSLAG...7 3"STRATEGISK"ANALYSE"AF"GOBOATS"KONCEPT"..."7
Læs mereTips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d. 19.05.16
Tips og Tricks Program til eksamen Nanna Berglund d. 19.05.16 Præsentation Inden eksamen Struktur Læsning Mundtlig eksamen Under eksamen Dit oplæg Rollefordeling Skriftlig eksamen Nervøs? Efter eksamen
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereRammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve)
Rammer og kriterier for 3. modulprøve (1. klinisk interne prøve) Fokusområde: Mødet med mennesket i radiografi Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra 1. februar. 2009 MAGO/BORM
Læs mereIntroduktion til bachelorprojekt - skrivning. BA Jura
Introduktion til bachelorprojekt - skrivning BA Jura Vigtige datoer 2. fredag i december inden kl. 12.00 Valg af emne og evt. forslag til vejleder afleveres på Studiekontakten Benyt skemaet Emne og forslag
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs merePositionering på www.radikale.net
Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net
Læs mereNår den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel
Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs merePsykologiopgave Jesper Mathiesen 819 P Psykologi opgave. Case: Morten
Psykologi opgave Case: Morten 1 Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Forside. Indholdsfortegnelse. Indledning. Problemstillinger og Problemformulering. Heinz
Læs mereTæl og skriv hvor mange af hver figur som findes i billederne herunder. A = = = B = = =
Tæl figurer - iler Navn: Klasse: Materiale ID: PIC.21.1.1.da Tæl figurer - iler Lærer: Dato: Klasse: 4 10 6 6 6 8 Materiale ID: PIC.21.1.1.da Tæl figurer - iler Navn: Klasse: Materiale ID: PIC.21.2.1.da
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereTIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING
TIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN Længde: Bilag: 5-10 sider (med font str. svarende til Times New Roman 12) Hvis det ønskes kan evt. ekstra figurer, specifikke udregninger,
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mere