Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7
|
|
- Anita Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13 EtnografiskeFeltstudier...16 Interviews...19 Begrundelseforvalgafinterviews Præsentationafteoretikere...22 Kapitel2:Genstandsfelt Statsopfattelse magtogrationalitet...23 Christiania...33 Kapitel3:Teori Habermas...44 FlyvbjergogFoucault...46 Analysebegreber Argumenterogrationaler...49 Kapitel4:AnalyseogDiskussion Analysestrategi...51 Delanalyse Kommunensargumentationforegetforslag KommunensargumentationmodChristianiasforslag Christianiasargumentationmodkommunensforslag Christianiasargumentationforegetforslag Delanalyse Kommunensrationaler Delkonklusion ChristianiasRationaler Delkonklusion Delanalyse Kapitel5:Konklusion Litteraturliste
2 Indledning Problemfelt GrønvækstoglivskvalitetervisionenforKøbenhavnsfremtidigebæredygtige byudvikling.københavnståroverforstoreudfordringer,somdemed Kommuneplanstrategien2010forsøgeratovervindeved,atstræbeeftergrønvækstog livskvalitet.denstørsteudfordringeretstigendeantaltilflytteretilkøbenhavn. Københavnskommuneforventeratstigningeni2025vilvære60.000flereborgere. Dettebetyderatderskalbyggesboligerogskolertildenyekøbenhavnere.Kommunen fremhæveratdentilvækstvilbetydestoreudfordringerfordendagligetrafikibyen,og planlæggerneerderfornødsagettilatfindenyeløsningerpådetrafikaleforhold.etaf dekravderstillestilplanlæggerneer,atsikrebedresammenhængskraftibyen. (Bilag#14,2 3) ITeknikogMiljøforvaltningenarbejdesdertildagligtmedatbindebyens infrastrukturerbedresammen.indenforcenterfortrafikplanlæggesoganlæggesveje ogruter,derhartilopgaveatløsedetstigendemobilitetsbehov.medfokuspå bæredygtigbyudviklingsprøjtesderiøjeblikketcykelruterudfor70 100millionerom året.(bilag#1,24)måleteratkøbenhavni2015skalværeverdensbedstecykelby 1. Cyklenerattraktiv,ogerformangeennødvendighedihverdagslivet.Flereogflere cyklisterbenyttersigafbyensrumogdensmangemulighederpåtohjul.viharsom cyklisterenklarforventningogetønskeomatkommehurtigtogsikkertfrem,men ønskerogsåatstødepåspændendeoplevelserpåvoresvej.kommunenvilfremme lystentilatbrugecyklen,vedatinvestereibedreforholdogfindenyemåderatforkæle cyklisternepå.centerfortrafikanlæggerderforrekreativeruterogcykelsuperstier, somskalpasseregrønneområderogpådenmådefåflereoppådetohjul(bilag#1,11). 1 KøbenhavnsKommunehjemmeside: December2010 2
3 ChristianshavnsrutenerendelafKommunensgrønnecykelrutenet.Formåletmedruten eratminimerebiltrafikkenogaflasteknippelsbrofordetstoretrafikpres,somfindesi dag.detforventesatdennerutevilblivebenyttetafomkring cyklisterom dagen.rutenskalgåfraindrebytilamagerviaholmenogchristiania.linjeføringen passererforskelligelokalmiljøer,dervilgivecyklisteroggåendenyeogalternativeveje, vækfrastøjogstorbyos.(bilag#18,4 7) Iplanlægningsprocesserbliverkommunenogplanlæggerneudfordret,afdebeboere derbliverberørtafplanlæggerneshelhedstænkning.borgerneikøbenhavnønsker bedrecykelstier,menderopståkonflikteriprocessen,nårbeboernebliverberørtafden fysiskelinjeføring.vedetableringenafchristianshavnsrutenerplanmyndighederne stødtpåstormodstandforlinjeføringengennemchristiania. 3
4 Christianiaerenalternativkultur,somleveribyen.Deharnogleandre virkelighedsforståelserogfremgangsmåderendkommunen,forhvordanderskal planlæggesindepåfristadensområde.detkommertiludtrykgennemderesflade styreform,mednærdemokratiogkonsensus.fællesskabetpåchristianiaervigtigt,og kulturenstårsammennårderkommeretpresudefra,somkanændrerutinerogvaner. Dettevilbliveuddybetigenstandsfeltet,hvorvivilredegøreforChristianiasomen socialbevægelsedergennemhistorienharkæmpetforegeneksistens. Viharundretosoverchristianitternesprotestimodengrøncykelrute,dadereskultur tilgodesergrønnetankegangeogcyklisme.omvendtharvistilletspørgsmålstegnved, hvorforkommunenslinjeføringerplanlagttilatgåigennemchristiania.vifinderdet væsentligtatundersøgeomchristiania,ikraftaffællesskabet,harmulighedforat udfordreogændrekommunensudspiltilcykelruten.elleromchristianiabør underlæggesigdetomkringliggendesamfund,vedatindordnesigkommunens overordnedemål,someratskabebedrecykelmulighederikøbenhavn. Ikonfliktenomrutensplaceringkridtesbanenoptildiskussion. Kommunenargumentererfor,atrutenigennemChristianiaerdenmestdirekte linjeføringsamtidigmed,atrutenpassererrekreativeområderdergivercyklistennye indtryk.pådenmådeforenesmobilitetogoplevelse(bilag#2,7).menetsådanfysisk indgrebpasserikkeindichristianitternesønskerom,hvadarealetskalanvendestil,og vierstødtpåflereforskelligeargumenterimodkommunensruteføring.kommunenser derimodmulighederiatbenyttesigaffristadensinfrastrukturogdervedopnå økonomiskbesparelseogpådenmådegøreanlægningsarbejdetnemmere(bilag#2,1). Christianiaharsometmodspiltilkommunenslinjeføring,udarbejdetetalternativt forslagtilrutenstilblivelse,isamarbejdemedarkitektanthonryslinge.christianias begrundelseforatlaveennylinjeføringbunderblandtandeti,atdeerbangeforat kommunesforslagsplitterkulturenogikketagerhøjdefordeblødetrafikanter.nils Vest,somertalsmandisagenomkringcykelrutenforChristianiafremhæver,i 4
5 nedenståendecitat,desudendefysiskerammer,somhanikkemenerkanrummedenne vækstafcyklister,somanslåsatvillepasseredagligt. HvismanlaverennycykelstimedenekstrabrovedDyssebroen,sååbnermanautomatisk opforflerecykler,ogdetpreskanhverkenvoresinfrastrukturellerdefysiskeforhold klare.christianiabliverdeltoverafdencykelrute.ogdengøretfredeligtnaturområdetil enmassivgennemkørsel.derforervimodstandereafligedennedelafcykelstiforløbet,som vianserforklartuigennemtænkt. (Bilag9,7 11). Somvistpåillustrationenløberlinjeføringenherendelnordligereendkommunens forslagoger,ifølgebyggekontoretsberegninger,kunnoglefåhundredemeterlængere, mendogrigerepårekreativeoplevelser.rutenstøderpånogleproblemerundervejs, hvordenblandtandetskalløbeigennemenfredetvold. 5
6 Somdetforeliggernuiprocessen,serdetikkeudtilatChristianiasalternativeforslag kanbliverealiseret,fordidererflererelevanteaktørersomharindflydelsepåplan og beslutningsprocesserneforområdet.heriblandtkulturarvsstyrelsen,somikkevilgive lovtilatlaveettunnelgennembrudpådenbastion,somdenalternativeruteskalløbe igennem(bilag#18,11).viønskeratfindeudafogtydeliggørehvilkeparterderi processenometableringenafruten,harmagtogbeføjelsertilatfremskyndeellerafvise argumenterispil.derundervilviundersøge,hvordanfredningsmyndighedernespiller indiprocessenirealiseringenafdetoforslag.børchristianiakæmpeimod linjeføringen,foratbevaredereskulturelleanerkendelse,ellerharkommunenligeså megetrettilatskabeforandringpådetteområde,nårdeterihenholdtilhelhedsplanen ogdetomgivendesamfund?erderfrachristianiassidetaleomargumentersombunder i NotInMyBackYard,ogsomikkeforholdersigtilsamfundetsbedste. Hvadbliversucceskriterietfordetoparter?Kommunenharenlangsigtetvisionomat koblebyenbedresammen,mensderfrachristianiassideeretønskeom,ikkeatblive berørtudefra.visætterpådenmådefokuspåenplanlægningsproces,hvorkommunen møderetkultureltstærktområde,somgørdetsværtforplanlæggerneatrealiserekrav ogvisionerindenforsystemetsrammer. Isinbog RationalitetogMagt afdækkerbentflyvbjerg,gennemsinaalborg case, hvordanmagtogrationaliteteruadskilleligeibyplanlægningen.inspireretafflybjergs arbejde,findervidetinteressantatbelyse,hvilkerationalerogmagtforholdderligger tilgrundforargumentationenomkringhenholdsviskommunensogchristianias foreslåedelinjeføringergennemfristaden. Dettelederostilfølgende: Problemformulering HvilkerationalerogmagtforholdkommertiludtrykmellemChristianiaogKommunen,i kampenomdenplanlagtecykelrute? 6
7 Afgrænsning Viafgrænserosfradetsombeggepartersersomaksiomatisk,atbådekommunenog Christianiagårindfor,atmanskaludbyggeKøbenhavncykelruter,daviivoresopgave ønskerattydeliggørederationalerderliggertilgrundforparternesdivergerende synspunkterforanlæggelsenafcykelrutengennemchristiania. VoresfysiskegenstandsfeltafgrænsersigtildendelafChristianshavnsrutenderløber gennemchristiania.derforafgrænserviosogsåtilkunatbeskæftigeosmedaktører, derhardirekterelevansfordennestrækning. Projektdesign Kapitel1 Metode Ivoresmetodeafsnitpræsentererviførstopgavensvidenskabsteoretiskeoptik,Kritisk Realisme.Idetefterfølgendemetodologiafsnitbeskrivervi,medudgangspunktivores videnskabsteoretisketilgangsvinkel,denoverordnederammeforopgaven,oghvordan viiopgaveforløbetarbejderindenfordenne.desudenbeskriveshvordanvivilsætte voresteoriispiliforholdtilgenstandsfeltet.herefterpræsenteresbentflyvbjergog hansphronetiskeforskningsmetodesomfungerersomdenprimæreinspirationskildei arbejdetmedvoresegetprojekt. Iforlængelseherafpræsenteresvoreskonkreteempiriindsamlingsmetoder, henholdsvisetnografiskefeltstudierogekspertinterviews.idenforbindelsebeskrives hvilkerollerdeenkelteinterviewsharhaftivoreserkendelsesprocesogibesvarelsenaf problemformuleringen. Kapitel2 Genstandsfelt Idetefterfølgendekapitelafdækkervivoresgenstandsfelt,Christiania,samtdefinerer voresstatsopfattelse.christianiabelysesbådeienhistorisk,enfysiskogenpolitisk kontekst.endvideredefineres socialebevægelser,oghvorledesdettebegrebkan relaterestilchristiania. Kapitel3 Teori 7
8 Herpræsenteresvorestoprimæreteoretiskeoptikker,JürgenHabermasogBent FlyvbjergsudlægningafFoucault,somvilsupplerehinandenivoresbelysningafde rationalerogmagtstrukturerderkommertiludtrykikampenomcykelrutenstilblivelse. Kapitel4 AnalyseogDiskussion Viharstruktureretvoresanalysesåledes,atdengennemgårtrefaser. IførstedelanalysefremlæggeshenholdsviskommunensogChristianiasargumenterfor ogimoddetopartersforslagtilenruteføringgennemfristaden.argumenterne uddragesafdenindsamledeempiri,dogprimærtfradeudførteinterviews. Hereftervilviiandendelanalysedykkelængerenediargumentationen,ogmedhjælp fravoresteoretikereuddragedeunderliggenderationalerikonfliktenmellemdeto parter. Tilsidstbelyserviitredjedelanalyse,hvilkemagtforholdderknyttersigtildeenkelte rationaler.ydermerediskuteresblandtandetvaliditetenafdeforskelligefremlagte argumentationerpåægteflyvbjerg skmanér. Kapitel5 Konklusion Heropsamlesogkonkluderesderpåanalysen,ogproblemformuleringenbesvares. 8
9 Kapitel1:Metode Videnskabsteori kritiskrealisme Viharivoresprojektvalgtattillæggeosenkritiskteoretiskramme.Dennerammevil hjælpeostilatkommetilnyeerkendelsesniveauer,hvilketgiverosmulighedforat opstillenoglekriterierhvorfravikantolkevoresempiri.vedatsamledebærende argumenterforhenholdsviskommunenogchristiania,kanvianalysereosfremtilnye erkendelservedrørenderationalerogmagtforhold. Ontologiogepistemologi Ikritiskrealismeerderforhvergangenforskergårtilfeltetopståetennykontekst, fordiverdenerforanderligogdensubjektivetilgangændrerforståelsenaffeltet.hvilket skalforståsudfraheraklitcitat:idetheraklitblandandethuskesforsinformulering,at vibaderikketogangeidensammeflod (Jespersen,2009:147).Denkritiskerealisme tilkendersig,atverdeneksisteruansetomvierkenderdenellerej.dogserdenogsåat deteretspørgsmål,omhvilkenerkendelsesniveauvibefinderospå(buch Hansenog Nielsen,2008:28 30). Vitillæggervoresprojektenkritiskrealistiskontologisksynsvinkel,somerbaseretpå enstratificerettilgang.detvilsige,atviforstårfeltet,somværendeopdeltitreniveauer, somharhvertsiterkendelsesniveauomgenstandsfeltet(jespersen,2009:148).det empiriskeniveaubestårafvoreserfaringerogobservationer.detaktuelleniveau indeholdertendenseroghændelser,altsådebegivenhederogfænomener,derfinder sted,uansetomdeblivererfaretellerej.indholdetafbeggedisseniveauerer observerbare,menbliverikkenødvendigvisobserveret(buch HansenogNielsen,2008, 24).Detbetyderivoresprojekt,atjostørredelafgenstandsfeltetvikananalyserepå,i dissetoobserverbareniveauer,jomerevidenkanvitilegneos. Dettredjeontologiskeniveauerdetdybereniveau,sombeskæftigersigmedstrukturer, kræfterogmekanismer.detvilsige,atviherharatgøremedethovedsagligtskjultlag, 9
10 somrummervirkelighedenskausalepotentialer.detteniveaupåvirkerogforårsager begivenhederogfænomenerpådetaktuelleniveau,ogsamtidigkandetvære årsagsforklarende(jespersen,2009:148&buch HansenogNielsen,2008:24).Iforhold tilvoresproblemformuleringsøgervinetopatnånedtildetdybereniveau,foratkunne afdækkedeforskelligerationalerogmagtforhold,somgørsiggældendeikonflikten mellemchristianiaogkommunen. Detreomtalteniveauererikkereducerbare,hvilketbetyderatindholdetafdeenkelte niveauerervirkelige,menoptrædererkendelsesmæssigtforskellige(buch Hansenog Nielsen,2008,24).Verdenbestår,udoverobserverbarebegivenhederogfænomener, ogsåafetdybtogikkedirekteobserverbartniveau.denumiddelbartobserverbare virkelighedkanderforsigeskunatvære toppenafisbjerget.detvilsige,atselvomvi harfåetstilletenforskerboligtilrådighedogdeltagetimødernepåchristiania,nårvi ikkeindtilkernenafkulturen.hvilkethenvisertilkritiskrealismessandhedsopfattelse, somsiger,atdensocialevirkelighederkontekstafhængigogderved,nårdenne videnskabaldrigheltindtilenuniverselsandhed(jespersen,2009: ).Endvidere afspejlervoreserfaringerogobservationerpådetempiriskeniveauikkenødvendigvis virkelighedenpådetaktuelleogdetdybereniveau.altsåkanfænomenerpådetdybere niveau,fremståfordrejetogsystematiskmisvisendepådeøvretoerkendelsesniveauer (Buch HansenogNielsen,2008:24)Detvilsige,atderforekommerenreformuleringaf virkeligheden,somførertilenerkendelseafnyviden(jespersen,2009:148).derforervi nødsagettil,atreflektereovervoresempiriskegrundlagogskabeenny forståelsesrammeforvoresindsamledeempiri,sådenkansættesikontekstenaf konfliktenmellemkommunenogchristiania. Kritiskrealismesontologifremførerenstratificerettilgang,hvilketbetyderatden epistemologiskepositionblivertilfældigogusikker,somførertilbegrænsetviden.dette forekommer,fordidenkritiskerealismeerkontekstuel.idettefeltbeskæftigervios medenåbensamfundsforståelse,hvilketmedføreratsandhedenheletidenerunder forandring(jespersen,2009:161). 10
11 Projektets metodologi Idetteafsnitvilvikoblevoresvidenskabsteoriogteorisammen.Hersøgerviatpåvise, hvordanvivilbenyttekritiskerealisme,somenrødtrådgennemopgaven,altsåhvordan voresvidenskabeligetilgangermedtilatudfoldeopgavensstruktur. PeterNielsenogHubertBuch Hansenpåpeger,atdeanbefaledemetoderindenfor kritiskrealismeikkeskalforståssom kogebogsopskrifter.dettebegrundetmedat metodenaltidvilværekontekstafhængigidenpostmoderne inspireretkritiskerealisme (Buch Hansen&Nielsen,2008:64).Flyvbjergtagerettilsvarendeforbeholdfor udarbejdelsenafmetodologiskeimperativer.derfindesifølgehamfleremåder,hvorpå phronetisksamfundsvidenskabkanudformespå(flyvbjerg,2009:153).ivoresprojekt harvivalgtentilsvarendeeklektiskmetode,derabonnererpåforskrifterfraflyvbjerg ogkritiskrealisme. FlyvbjergsanvendelseafHabermasogFoucaulterbegrundeti,atdeerså grundlæggendeforskellige,atdetvilleværenyttesløstatforsøgeatsammenfattedem teoretisk.omvendterdehinandensskyggeriforsøgetpåatforståogbegrænsemagtens rationaliseringogmisbrug.netop,dennebegrænsningerforbeggeencentralopgavefor vorestid(flyvbjerg,2001:108).ianalysenvilvibenytteflyvbjergsanbefalingog forbeholdforetkombineretsynpåmagtanvendelseniopgaven,vedatvekslemellemet Foucault ogethabermas persepektiv.foratdæmmeopfordenbegrebs og teorimæssigesammenblandingerklærerviløbendeianalysen,omdefremførte analytiskepointernetopersetikontekstafentenfoucaultellerhabermas.detvilsige, atvisøgeratbenyttevoresteoritilatnånedpådetdybereniveau. EtafdespørgsmåldenPhronetiskeforskningopererermeder,hvemdervindereller taber(flyvbjerg,1994:160).foroverhovedathavemulighedforkunnevurderedette, skalviforholdeostilhvordanellerom,dekausalepotentialermøderderigtige betingelser,foratdetoverhovedetermuligtatpåviseenmagtfordeling.nemligdetatde kausalepotentialerpådetaktuelleniveauvilmedførertendenser,begivenhedereller fænomener,somkanbetragtes,somværenderationaliteter.dadetaktuelleniveau delviserobserverbart,kandeteksempelvisvære,atrationalitetenkommertiludtryk igennemdetfænomen,somchristianiasmobiliseringsevnemåsigesatvære.forat 11
12 forstådetterationalemåvianalysereosnedtildetdybereniveau,forderigennemat findedebetingelser(strukturerogkræfter)somudløserdennemobiliseringsevne (Buch HansenogNielsen,2008:27). Pådetdybeniveaufindervistrukturer,mekanismerogkræfter,somunderderigtige betingelserledertiltendenser,videlviskanobserverepådetaktuelleniveau(jespersen, 2009:148).Dennevekselvirkningmellemdetdybereogaktuelleniveau,kanvi sammenlignemedhvordanmagtogrationalitethængersammen.detvilsige,atvi betragtermagtsomværendepådetdybereniveau,daflyvbergmedudgangspunkti Foucaultmener,atmagtenerindlejretiallestrukturerogerallestedsnærværende (Flyvbjerg,1994:163&Lindgren,2007:335).Dervedskalderværederettebetingelser tilstede,iengivenkontekst,foratmagtenkommertiludtrykigennemrationalitetpådet aktuelleniveau.detvilsige,atmagtenikkefremstårdirekteogerobserverbar.vier derfornødsagettilatanalyserepårationalernesamttendenserogfænomener,foratse hvordanmagtforholdikonfliktenkommerispil.vivilderforiprojektetlaveen vekselvirkningmellemmagtogrationalitetogpådenmådebevægeospådetaktuelleog dybeniveau.nedenforillustreresvoresfremgangsmåde: KritiskRealisme Flyvbjerg Observerbart DetEmpiriske Argumenter Delvistobserverbart DetAktuelle Rationalitet(ogmagt) Skjult DetDybe(virkelige) Magt(ogrationalitet) Vibenytterdennemetode,fortydeligtatkunnesammenkobleteoriogempiri.Vierdog bevidsteom,atdennetilgangkananskuessomenkonstruktion,davived,atviudfraet Flyvbergsperspektivikkekanadskillemagtogrationalitet.Dettehensyntagerviitredje delanalyse,hvorbådemagtogrationalitetsættesispil. Videnskabsteoretiskvilviundervejsreflektereoverhvilkeepistemologiskeovervejelser dertilvejebringernyerkendelse(olsenogpedersen:2003, ).Voresdelanalyser vilblivebenyttet,tilatgivelæserenindsigtivoresrefleksionsproces,somviløbendevil sammenfatteidelkonklusioner. 12
13 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning Flyvbjergserklæredegrundlagforsinsamfundsvidenskabkalderhanfor Phronetic planningresearch.begrebettagerudgangspunktiaristotelesopdelingmellemde3 erkendelsesformer episteme, teche og phronesis.mensatepistemeudgørden (natur)videnskabeligekundskabogtecheer know how omteknik.phronesisbevæger sigskridtetvidereogstuderervurderingerogbeslutningertruffetafpolitiske beslutningstagere(flyvbjerg,2002:355).formåletmeddenphronetiskeforskningerat facilitereendebat,dererbaseretpåreeldialogfremforpolemik.phronetiskeforskere harforøjeatbidragetilatforbedrebetingelsernefordendialog,derikkeerendelaf denoprindeligeproces(flyvbjerg,2002:363). FlyvbjergcitererAristotelesforatsige: Ingenovervejerogtræfferbeslutningeromde ting,somumuligtkanværeanderledes (Flyvbjerg,2009:71).Phronetiskforskning handlersåledesom,atovervejeomplanenforencykelvejgennemchristianiaerden bedsteløsning,elleromnetopalternativerneerbedre.phronesiserkortfortalt værdimæssigeovervejelsermedreferencetilpraksis.pragmatisk,variabel, kontekstafhængig.orienteretmodhandling.baseretpåpraktiskværdirationalitet (Flyvbjerg,2009:72). Flyvbjergpåpeger,atdetikkeersåinteressantatundersøgeomdataerkorrekteellerej, snarereerdetrelevantatundersøge,hvordanaktørernefortolkerempirien. The interpretation,whichhasthestrongestpowerbase,becomesaalborg'struth,understood astheactuallyrealizedphysical,economic,ecological,andsocialtruth (Flyvbjerg,2002: 360). Udgangspunktetfordenklassiskephronetiskeforskningkanopsummeresifølgende værdirationellespørgsmål: Hvorervipåvejhen? Erdetønskeligt? 13
14 Hvadbørdergøres? OgendeligtsupplererFlyvbjergmedden4.dimensionderspørgertildemagtmæssige implikationerafphronesis: Hvemvinderoghvemtabervedhvilkemagtmekanismer? Nårvistillerdissespørgsmål,benyttervidensamfundsmæssigeogpolitiskeundersøgelse ikkebaresometspejlforsamfundet,mensomsamfundetsnæse,øjneogører (Flyvbjerg, 2001:75).DesudenmenerFlyvbjergikkemankantaleometforenet vi,som spørgsmålenekanbesvaresendegyldigtiforholdtil.dettekommerogsåtiludtryki magtdimensionentilspørgsmålet.dettegørogsåatenphronetiskforskerikkekan læggeen synsvinkeludefradettommerum påbegivenhederne.ivoresprojekt kommerdettetiludtrykved,atviikkekanværeneutraleiforholdtilchristiania. Eniboendesvaghedveddenphronetisketilganger,atanalyseogkonklusionvilvariere altefterøjnene,derserpågenstandsfeltet(flyvbjerg,2002:356).derforerdet selvfølgeligrelevantatforetagevidenskabsteoretiskerefleksionerovervoresegen ontologiskeudgangspunkticasen. Analytiskeovervejelser Nårvifortællerbekendteomproblemstillingenplejerderesførstespørgsmålatvære HvorforerdetatrutenligepræcisskalgågennemChristiania?.IinterviewmedJens ChristianHøjgaardargumenteresderforatcykelrutenskaberbedresammenhængi København. Igruppenharvitaltom,atviikkeselvkanfindeetfyldestgørendesvarpåspørgsmålet omrutensplaceringpåchristiania.bentflyvbjergsheltstorescoopladertilatvære hansmegetspontaneindsigtisammenspilletmellempolitiet,handelsforeningenog byrådetstekniskeudvalg(flyvbjerg,2002: ).Heropdagerhandennæsten konspiratoriskekendsgerning,atdetreparterharforøjeatfremmeprivatbilismeni Aalborg.Somudgangspunktkanviikkeforventeatstødepåensådanåbenbaring.Men 14
15 medudgangspunktiovenståendespørgsmålerviigruppenenigeom,atderkanværeet mønstersomerusynligtforos.spørgsmåletersåhvadvistillerop,hvisviikkefården åbenbaringsomflyvbjergfikiaalborg. IFlyvbjergsÅlborgcasefinderhanundersøgelser,hviskonklusionstårikontrasttil handelsforeningensudgangspunkt(flyvbjerg,2002:358).påtilsvarendevisvilvi undersøgedetunderligeforholdmellembetegnelserneforencykelvejgennem Christiania.Henholdsvisekspresvejogoplevelsesvej.MensatNilsVestfraChristiania meneratoplevelsesvejvaretargument,derblevgrundlagtstrategiskiforbindelsemed påpegningenaf,atrutenkunvarmarginaltkortereendoverknippelsbro.talsmanden frakommunenjenschristianhøjgaardpåpegedeomvendt,atbegreberneopstod synkront.dekanikkebeggehaveretidennesammenhæng.derforskalviforetage interviewsogdokumentstudier,medhenblikpåatfindedestederhvorbegreberne optræder,ogsåledesafdækkeombegreberneblevgrundlagtsyn elleranakront.med denneviden,ogdendermåtteopståspontantiforbindelsemeddetarkæologiske arbejdestårvistærkereivoresphronetiskeforskning. Nårviiovenståendeafdækkerombegreberneopstodsyn elleranakronterdetværdat huskepåatflyvbjergikkebenytterdennyopståedevidentilatudsætteaktørernefor eninkvisition.hanspørgermedudgangspunktet,atdeterifællesinteresseatstifte bekendskabmeddenfællesviden.idennesammenhængerdetiprojektetogi rapportensanalyseinteressantatreflektereover,hvordanaktørernefortolkerden sammefakta(flyvbjerg,2002:369).vikansåledestegneetudmærketbilledeaf aktørernesontologivedatafdække,hvordandefortolkerdensammedata. Diskursanalysevs.Phronetiskforskning DenFlyvbjerg skephronesissynesnærtbeslægtetmeddiskursanalysen.viobserverer dognoglecentraleforskellemellemvoresfremgangsmådeogendiskursanalyse. Diskursanalysensprimæreformåleratafdækkemagtensstrukturerviaenanalyseaf diskursivesandhederisamfundet,ogudspringerblandtandetaffoucaultsdiskursive magtbegreb.førvikangennemskuemagtforholdendemellemforskelligeaktører,i vorestilfældechristianiaogkommunen,måvisepåaktørernesevnetilatpræge sandhedenogsættedagsordenenifeltet. 15
16 Diskurserkansessomspillereglerfor,hvaddertalesomoghvaddertillægges betydning(helms,2004,s.46).dasandhedenifølgediskursteorienerkonstrueret gennemsproget,bliverdettalteogskrevneordomdrejningspunktetforanalysenaf diskurser. Måletmedphronetiskforskningeratproducereinputtildenfortsattedialogogpraksisi samfundet,ikkeatproducereultimativ,utvetydigtverificeretviden(flyvbjerg:2009, s.164). Voresarbejdeadskillersigfradenrenediskursanalysepåflerepunkter.Delsblivervi selvenpartisagenogkonfrontererparternemedmodpartensargumenter,men ydermereerviopmærksommepånårenaktørfremførerselvmodsigende argumentation. Idetkonkretearbejdemeddiskursanalyser,liggesdertypiskoptilen empiriindsamlingsmetode,somindebærerenomfattendegennemgangafallerelevante teksterudfradetanlagteanalysefokus(helms,2004,s.66).viharivoresmetodeikke systematiskanalyseretaltskriftligtmaterialepåområdet,menprimærtkoncentreretos omrelevanteaktørersargumentationiinterviewsogviaobservationer. EtnografiskeFeltstudier VihariprojektetvalgtatstilleskarptpåKøbenhavnskommuneogChristianiaien planlægningsproces.voresformålmedinterviewsogobservationerer,atfåklarlagtde rammerhenholdsviskommunenogchristianiaoperererindenforoggiveetdeltaljeret billedeafchristianiasmådeattakleplanlægnings ogbeslutningsprocesserpå.dette afsnitvilredegørefor,hvordanviharopbyggetinterviewsogobservationersamtgive indblikiderefleksioner,viharhaftundrevejsidetetnografiskefeltstudie.vi præsentererherenforståelseafetnografiskfeltarbejde,udfraallanbryman,somvier inspireretafivoresindsamlingafempiripåchristiania.formåleteratforståhvilke kræfter,dereroppeimodhinandenidenneplanlægningsproces,samthvilke argumenterderbringesispil. 16
17 Måletforetnografiskfeltarbejdeeratforståenkulturudfradensegnepræmisserog fremstillesåtroværdigtetbilledesommuligt(bryman:2008,403).detvilsige,atforstå Christianitterneudfraderesegenoptikognormsæt.Etnografikanbetegnessomden videnskabeligeundersøgelseogbeskrivelse,afindividersogkulturersskikkeoglevevis. Participantobserver/etnographerimmerseshimorherselfinagroupforanextended periodoftime.observingbehavior,listeningtowhatissaidinconversationbothbetween othersandwiththefieldworker,andaskingquestions (Bryman,2008,s.402). Etnografierbaseretpåfeltarbejde.Isinmestsimpleformeretnografiskmetode,at væreifeltet,sehvadderskerogskrivedetned.metodenbenyttersigprimærtafden deltagendeobservationsomkvalitativundersøgelsesmetode,menogsåafinterviewsog dokumentstudier.brymanunderstreger,atetnografiikkeblotdækkeroveren undersøgelsesmetode,menogsådetskrevneproduktafegneundersøgelser.den observerendeetnograffordybersigiengivengruppeellersocialtmiljøoverenlængere periode,foratobservereadfærd,overhøresamtaler,samtstillespørgsmål(bryman: 2008,402).Derskaldogknyttesenbemærkningtilfordybelsenidetsocialemiljø.Når viharopholdtosogboetpåchristianiaforatindsamleempiri,børvivære opmærksommepårisikoenforenoveridentifikationmedchristianitterneogderes verdensbillede.dennerisikobetegnerbrymansomfarenved goingnative,altsåat forskerenoveridentificerersigmedsitgenstandsfelt,ikkekanopretholdeenneutral optik,ogdermedikkekanbehandledeindsamlededataobjektivt(bryman:2008,412). Foratfåadgangtilfeltetkanmananlæggeforskelligestrategier.Gatekeepersog bekendtekanfungeresomhjælperetilatskaffeinformationerelleradgangtilsteder somikkeerdirektetilgængelige(bryman:2008, ).Viharladetosinspirereaf dennemetodeogharhaftkontakttiltonøglepersonerpåchristianiasomharmeget indflydelse,ogerrespekteretblandtbeboerne.enfragruppenkendtedettepar personligtogviharivoresfeltarbejdeflittigtbrugtnilsvestogbrittalillesøesom gatekeepers,tilatskaffeosadgangtilaktiviteterogandrenøglepersoner.dennemetode harforosværetessentielforatbliveimødekommetpåchristiania.dettekomtiludtryk, davifikadgangtiletellerslukketkvindemøde,hvorbrittalillesøeintroduceredeosfor forsamlingen(bilag#7). 17
18 VoresetnografiskefeltstudiepåChristianiakanbidragetilenstørreforståelseafde ulighederogargumenter,deropstår,ogerispilidialogenmellemdeimpliceredeparter. HensigtenvaratfåafdækketdeforskelligesynpåcykelrutensomfindespåChristiania, ogdestrukturellefortællinger,derliggertilgrundfordisse.denvidenvifårgennem feltstudieterunik,daviforeksempelikkeviaudelukkendeatbenytteosaf dokumentstudier,vilkunnefåindsigtichristianitterneslivsverden,interne magtstrukturerogbeslutningsprocesser. EtnografiskfeltarbejdepåChristiania ForatkommeendnutætterepåbeboernepåChristiania,valgteviatlæggemange kræfterietetnografiskfeltstudie.dettefordivigernevilletegneetmeredetaljeret billedeafkulturenstænke oghandlemåder.gennemdeltagelse,forståetsomfordybelse ogindlevelseimiljøet,kunneviskaffevidenogindsamlerelevantdata.detteharvigjort vedatskiftemellemforskelligeobservatørrollersomerafdeltagendeellermerepassiv karakter.detvilsige,atviharopholdtosifeltetognedskrevetstemningerogaktørers handlinger,menogsåinvolveretosgennemsamtaleroginterviewsafudvalgtepersoner ellermålgrupper.indenvistartedepåfeltstudietblevvienigeom,athaveenåbenlys observatørrollepåchristiania,somgårudpåatdemmantalermed,vedhvadmanlaver ifeltet.dettevalgtevi,davimentedetvardenmestetiskforsvarligemådeatgåifelten på,ogmuliggjordeogsåatchristianitternekunnekontakteosmedspørgsmålogløbende giveosoplysninger.viharundervejsiempiriindsamlingen,deltagetiforskellige arrangementerogbefundetospåfristadenoverenbestemttidsperiode.viaftaltei gruppen,atvialleskulleførelogbogoverdevæsentligsteaktivitetersomvideltogi. Voresfeltarbejdeindeholderobservationerfrablandtandetfolkekøkken,kvindemøde, klimadebatsamtprivatebesøgogtilfældigemødermedchristianitterfragaden.vihari enperiodepåtreugerboetienforskerboligpåchristianiaoghverisærbidragettil indsamlingafvidenomkulturen.vihararbejdetindividueltogkollektivt,ogvedatdele observationerogvidenkompenseredevifordenbegrænsedetidsperiode,vihavdeat arbejdeindenfor.ideflesteobservationerharvisørgetforatværemindsttopersoner tilstede,foratfåetmerenuanceretbilledeafdekonkretebegivenhederogfor 18
19 efterfølgendeatkunnediskutere,hvaddererfundetsted.detteergjort,forikkeatmiste perspektivetihvorforvivartilstedeogforsammenatsekritiskpådenindsamlededata. Pådenmådeharviopnåetetstortkendskabtildeforskelligeholdningerog livsanskuelserderfindes,samthvordanchristianitterplanlæggeroghandlersomet fælles vi. Foroshardethandletomatkunnestrukturerevoresindsamlingafempiriogtræffe bevidstevalg,menmetodenharogsågivetosmulighedforatdokumenteretilfældighed ogfangeøjebliksbilleder.vivalgtebevidstatdeltageikommunensopmålingaf cykelruten,foratvejechristianitternesmodstand(bilag#8). EmpiriindsamlingenpåChristianiahartagettid,daviharforsøgtatfåenbredere forståelseafchristianitternesholdninger,enddenvores gatekeepers harkunnetlede osiretningaf.vimener,detharværetnødvendigtatkommetætpåmangeforskellige christianittersvaner,holdningeroghandlemønstre.dettehargivetosmulighedfor kritiskatkunnesætteosindideforskelligeholdningertilruten,bådepositive,negative ogindifferentesomfindespåfristaden. Interviews Viharivorestilgangtilinterviewenevalgtensemistruktureretinterviewform.Vihar fortagetinterviewsmedplanlægningseksperterpåområdet,talsmændforcykelstienpå Christiania,relevantemyndighederogChristianiasByggekontor.Vivilafdækkede forskelligepartersarbejdemedprocessen,ogderesargumenterforogimodruten.vivil idetteafsnitgennemgåogbegrundevalgetafdeudførteinterviews. Foratfåindblikicykelrutenskonflikteroghvilkeaktørerderharbetydningfor genstandsfeltet,startedevimedattagekontakttilvoresnøglepersonerpåchristiania, samtrepræsentanterforteknikogmiljøforvaltningenikøbenhavnskommune.vi aftalteetmødemedbeggeparter,somhavdetilformålatgiveindblikidetoforskellige partersontologierogargumentersomfandtesomruten.detteforatskabeet overordnetindblikirutensudviklingogdekonflikter,dereropståeti planlægningsprocessen.samtalernehjalpostilatkommevidereivoresresearch,og bidrogtilvoresvidereudvælgelseafnyeaktørerogeksperter,somkunneføretilny viden.vivalgteatintervieweslotsogejendomsstyrelsen,dadeergrundejere,ogforat 19
20 fåafdækkethvadderesrolleeridenneplanlægningsproces.foratfåindbliki Christianiasplanlægnings ogbeslutningsstrukturharviinterviewetchristianias Byggekontor,forenmeretekniskvinkelpåChristianiasargumenteromkringruten. Efterviharfåetendybereindsigtiargumenterogfaktaomruten,harvivalgtat interviewekommunenigenmeddetformålatstillekritiskespørgsmålikraftafvores nyeerkendelse. Nedenforvilvibegrundeudvælgelsenafinterviewene Begrundelseforvalgafinterviews JensChristianHøjgaard,Teknik ogmiljøforvaltningen,førsteinterview Viharvalgtatlaveetsemi struktureretinterviewmedjenschristianhøjgaard,somtil dagligarbejderforkommunenmedatanlæggenyevejeogcykelruter.hanertalsmand forudførelsenafcykelrutenpåchristianiaogkanfremlæggekommunensargumenter. Formåletmedintervieweter,atfåafdækketprocessenogdenhistoriskebaggrund. Desudenønskervi,atstilleskarptpåhvilkefaktorerderkanbesværliggørekommunens planlægningsprocesser. ChristianiasByggekontor Viharvalgtatforetageetsemi struktureretinterviewmedkirstenolsen,somtildaglig arbejderpåchristianiasbyggekontor.hunerøkonomiansvarligogbeskæftigersigmed Christianiasalternativeforslagdererblevetstillet.GenneminterviewetmedKirsten Olsenharvifåetkendskabtildetekniskeargumenterimodruten,samtfåetetindbliki beslutnings ogplanlægningsprocesserpåchristiania. Slots ogejendomsstyrelsen Viharvalgtatforetageetsemi struktureretinterviewmedslots ogejendomsstyrelsens arbejdsgruppeforchristianiaområdet.herharviinterviewetspecielkonsulentcand. Jur.CharlotteHøst Madsen,ogLandskabsarkitektJensBalsbyNielsen 20
21 FormåletmedatintervieweSlots ogejendomsstyrelsen,erhovedsageligtatfå afdækkethvilkenrolledespillersomgrundejere,oghvaddereskonkretearbejdemed Christianiabeståraf.Derudoverønskerviatafklare,hvilkeansvarsområderde forskelligemyndigheder(kommunen,slots ogejendomsstyrelsen,kulturarvestyrelsen medvidere)hariforholdtilområdet,oghvilkenrolledespiller,nårderskalanlægges enkommunalcykelstigennemfristaden. AndetinterviewmedJensChristianHøjgaard Detvariinterviewetvigtigtforos,athaveFlyvbergsideom detskjulte meditankerne iprocessenomkringcykelruten.derforhavdevitildetandetinterviewlavetgrundig research,vedrørendedekonfliktervisåiplanlægningsprocessen,ogundersøgthvilke argumenterbådekommunenogchristianiafremfører.vihavdesidenførsteinterview medhøjgaardinterviewetandreaktører,somkunnehaveenmuligindflydelsei realiseringenaf,ellermodsatenforsinkendefunktionfor,processensudfald.vihar derforbrugttidpåatforståbehandlingenafchristianiasalternativeforslag,somsigesat værebehandletpåligefodmedkommunenseget. AndetinterviewmedKirstenfraByggekontoret VivalgteatfortageendnuetinterviewmedKirsten,daviønskedeatfåtydeliggjort nogleargumenteroghendesholdningertildem.vistruktureredeenrækkespørgsmåltil hende,ogholdtnogleafhøjgaardsargumenteropimodchristianias,såkirstenkunne svarepådisse.dettegavosmulighedforatdykkenediargumenterneogfindefremtil derationaler,somchristianiaagererudfra. KritikafKirstensomkilde KirstenfraByggekontoreterenprimærkilde,ivoresundersøgelserchristianitternes selvforståelseogagereniforholdtilcykelruten.vihariprojektetsetkirstensomen validkildetilatforståchristianiasbeslutningsstruktur,udformningenafdetalternative forslagogtekniskenedslagspunkterikommunensruteføring.herbørdetnævnes,atvi erbevidsteomatkirstensudtalelserikkeerrepræsentativtforallechristianitters verdensbillede,menrepræsentererdenbredekonsensus. 21
22 Præsentationafteoretikere Vihariprojektetvalgtatinddragefølgendeteoretikere. BentFlyvbjergharudarbejdetetcasestudy,hvorhanharundersøgtaspekterneomkring enimplementeringafetmiljøforbedringsprogramiålborg.iflyvbjergscasefra1994 undersøgerhanhvilkerationalerogmagtstrukturer,derliggertilgrundfor planlægningsprocessenoghvilkeskjultedagsordnerpolitikkerneoghandelsforeningen spillerindpåresultatet.flyvbjergtillemperfoucaultskonceptomenrelationel,lokalog gennemgribendemagtpåenkonkretpolitiskrealiseringsproces(lindgren,2007:343). VierinspireretafFlyvbjergspraktiskemetode;phronesis.Dennemetodevilvibruge somrammeforatafdækkefeltetogforatforståhvilkerationalerogmagtforholdder liggertilgrundforcykelruten.ydermerevilviinddrageflyvbjergsforståelseaf Foucault,foryderligereatbelysemagtspilletogrationalernemellemkommunenog Christiania.EndvidereinddragervienFoucault inspireretstatsopfattelse,forfattetafulf Hjelmar.Hjelmeråbneropformulighedenfor,atbetragtesocialebevægelsersom potentiellemagthavere.viargumenterersenerefor,atvikansechristianiaidette perspektiv. JürgenHabermastilhørerFrankfurterskolenoghartilførtdenkritisketeoriennyoptik, somvivilbenytteosaf.habermasteksterharetomdrejningspunktifriedemokratiske dialogeridenmodernekapitalistiskeindustrisamfund,hvormagtenerkoncentrereti storeanonymebureaukratiskeogøkonomiskestyringssystemer.hanbeskriver samfundetogdetsocialelivudfratoperspektiver,systemetoglivsverdenen.disse opdelingerharifølgehabermashversitorganisationsprincip,hversinrationalitetsform oghversinhandlingsorientering(lindgren,2007: ).Detteskalvibrugetilat tydeliggørekommunensogchristiansdivergerendeopfattelseafverdenen,ogtilat skilleogforstådeforskelligerationalerderliggertilgrundforimplementeringenaf cykelruten. IvoresanalysevekslervimellemFlyvbjergogHabermas.Idenneforbindelsevilder forekommesteder,hvordetikkeviltilførerprojektetnogenreelepistemologisk erkendelse,mennærmerevilfremførekonspiratoriskeoptikker.derforvilviivores analysevissestederudelukkendebenytteosafentenhabermasellerflyvbjerg.detteer 22
23 blandtandetispørgsmåletomsikkerhedunderkommunensrationaler.hervildet,ud fravoresforståelse,fremståkonspiratoriskellersøgtatbenyttehabermas. Kapitel2:Genstandsfelt Statsopfattelse magtogrationalitet Ihenholdtilproblemformuleringensanvendelseafbegrebernekommuneog magtforhold,findervidetessentieltforprojektetatredegøreforenforståelseafden offentligesektorsrolle.gennemenfoucault inspireretforståelseafmagtforhold,vilvii detteprojektanskuerkommunensomværendeindlejretidenoffentligesektor.i delanalysetrevilvieksplicitereanvendelsenafdennedenforredegjortestatsteorii kontekstafmåden,hvorpåsagensparterformåratsættemagtforholdispil. Indledningtilstatsteori Blandtdeeksisterendesamfundsteorier,erderbredenighedom,atstatenivid udtrækningsætterrammerneomdenkonkretedagligdagogsamfundetgenerelt.der ladertil,atværebredenighedvedrørendedennetolkningpåtværsafforskelligeteorier omstatensrolle.derforerderogsåmangederforbinderstudietafmagtogpolitikmed staten,hvilketbl.a.kommertiludtrykidenklassiskebetegnelse'statskundskab' (Heywood,2007:89). Trodsdengrundlæggendeenighedomstatenssuverænitet,erdermangeforskellige teorierom,hvadenstatskarakterbestårafoghvilkeinteresserdenvaretager.andrew Heywoodkategorisererdetstorespektreafstatsopfattelserifiregrundlæggende opfattelser,somhanbetegnersom:denpluralistiskestat,denkapitaliststat,den leviathan'istiskestatogdenpatriarkalskestat(heywood,2007:92). 23
24 Ienkortsammenfatningafdissekategorierkanmanomdenførstnævnte,pluralistiske statfremhævedetudgangspunkt,atstatenbøroptrædesomendommer,dersørgerfor denenkeltessikkerhedogfredeligesameksistensmedandreindivider(heywood, 2007:92 94).Denkapitalistiskestatbyggerpåliberalismeogdefriemarkedskræfterog dannedegrundlagformarxismensopståen.marxoghansefterkommereerfarerhvad denstatsopfattelsegørogstillersigkritiskherom.derforerudgangspunktietforsøgpå atforklarestatensrolle,sometforsvarfordeherskendeklassersinteresser(heywood, 2007:94 96).Denleviathanistiskestattageretneo liberaltudgangspunktistatensom undertrykkendeogfrihedsindskrænkendeogderforbørdenmagtsøgesbegrænsetså vidtmuligt(heywood,2007:96 97). Selvomderkunneværepotentialeialledissestatsopfattelser,dademuligvisalleer blevetrefleksivtbenyttetafchristianitter,afgrænserviostilatbeskæftigeosmedden fjerdestatsopfattelse denpatriarkalskestatsopfattelse. Depatriarkalskestatsopfattelserharforskelligefeministiskeudgangspunkter,der fokusererpåstatenstendenstilatskabekønsrollergennemdensudførtepolitik.de marxistiskestatsteorierhardettilfællesmeddetradikalefeministiskesynpåstaten,at denikkeopfattessomautonomogsomforsvarendeafegneinteresser.statenses omvendtsomindlejretisamfundetsstrukturer.hvormarxisterforstårstatenikontekst aføkonomiskestrukturer,serradikalefeministerstatenikontekstafet mandsdomineretsamfund,hvorderinsisterespåatsestatensomeninstitution beståendeafmandsdomineretmagt.dererendviderebådeudvikletinstrumentalistiske ogstrukturalistiskeforståelserafdemarxistiskeogfeministisketeorier. Deninstrumentalistisketilgangtagerudgangspunktistatensometredskab,oghar fokuspåaktørerogpersoner,derforsmåratanvendesystemettilfordelforegne interesser.dettefokuspåstatensaktører,modsvaresafdenstrukturalistisketilgang, derofteunderstregeratstatenerendelafetstørrepatriarkalsksystem. Moderneradikalefeministermenerendvidere,atdennyerevelfærdsstatunderbygger denfortsattepatriarkalisme.statenfårudvidetsinmagtvedatkvinderstraditionelle domæner,nuerunderkontrolafstatensudvidedeinstitutioner(heywood,2007:97 99). 24
25 Dennestatsopfattelsevilvisætteikonteksttilprojektetsproblemstillingved,at inddragefoucaultogdermedskabeenforståelseafstatensrollemedfokuspåmagtog rationalitet. Projektetsstats ogmagtopfattelse Viobserverersammenfaldmellemdenpatriarkalskestatsopfattelseogfoucaultsstat og magtopfattelse.somnævntovenfor,erstatenindlejretisamfundsstrukturen.denne statsopfattelseerrelevant,setiforholdtilatforstå,hvilkestrukturerogdertilliggende magtforhold,dersynliggøresikonfliktenmellemkommunenogchristiania.vivilderfor fremhævedenpatriarkalskestatsopfattelseidiskussionenaffoucaultsstat og magtopfattelsenedenfor. Etaspektistatsopfattelsener,endefinitionafstatogmagtvedrørerhvilkerollersom statogkommunespilleroverforhinanden.itilløbsfasentilprojektet,harviblandt andetovervejetatinddragebourdieuskonfliktorienteredebegrebsapparattilatbelyse, atstatogkommuneikontekstafchristianiaofte,ogmuligvisogsåidetteprojekts problemstilling,harmodstridendeplanerfordenforhenværendebådsmandsstræde kasserne.detteharvidogbesluttetosatafgrænseosfra.hovedsageligtfordiviivores interviewmedrepræsentanterforslotsogegendomsstyrelsenogcenterfortrafik underkøbenhavnskommunesamtmailkorrespondencemedkulturarvsstyrelsen,ikke harstødtpånoglekonflikter,dergivergrundtilatinddragesådannetanker.tværtimod giverdenævnteparterudtrykforetgnidningsfritsamarbejde.nedenforfølgeretafsnit dersætterfokuspåchristianiaienhistoriskkontekst.idetteafsnitillustreresdetbl.a., atkøbenhavnskommuneogstatentidligereharværetuenigeomanvendelsenaf området.detkunnepotentieltværefrugtbartatfokserepådettekonfliktforhold,særligt ikontekstafhabermas'kritisketeori.mendettefokusmåvigeihenholdtilprojektets problemformulering. SomtidligerebeskrevetarbejderviiprojektetiBentFlyvbjergsspændingsfeltmellem FoucaultogHabermas.EftersomatFoucaultikkeharopstilletensamletstatsteoriisit megetbrogedeforfatterskab(hjelmar,1998: )villedetumiddelbartgivegod 25
26 mening,atanlæggeenhabermas inspireretstatsteoriiprojektet.encentralforskel mellemfoucaultoghabermasvedrørerderesretsfilosofi.menshabermasabonnererpå retsoptimisme,fokusererfoucaultsoptikpåuformelmagtfunderetienretspessimisme. FlyvbjergciterersåledesFoucaultforatsige: Problemeterikkeatforsøgeatopløse[magtrelationer]ienutopiaffuldstændig gennemskueligkommunikation,menatfastlægge lovreglerne,ledelsesteknikerneog ogsåetikken...sådissemagtspilkanspillesmedetminimumafdominans (Direkte gengiveti:flyvberg:2001,122,34 37) Icitateterdettydeligt,atFoucaultikkemener,atvejentilenmereetiskpolitiskproces skalfindesibedreforfatninger.omvendtladerselveafdækningenaflovreglerog ledelsesteknikertilatudgøreidealet.tilsvarendeharvoresudgangspunktiprojektet væretflyvbjergsafdækningafaalborgprojektet.eftersomatdettefokusområde,vi søgeratoverføretilchristiania,tagerudgangspunktiforholdetmellemmagtog rationalitet,vildetværeinkonsekventatliggeetretsoptimistisksynnedover kommunensforholdtilchristiania.irelationtilvoresprojekt,argumentererviforat kommunensdialogmedrelevantepartergårforudfordenformellebeslutningsproces. Somvikommeindpåi3.delanalyse,harderværetdialogmellemkommunenog kulturarvsstyrelsenalleredeførdenformelleansøgningsprocedureerpåbegyndt(bilag 5).Forosatse,erdetyderstvanskeligtatførejuridiskkontrolmedensådanuformel procesogderforviletretspessimistisksigteværefrugtbartienanalyseafde magtforholddersesikonfliktenmellemkommunenogchristiania. VianlæggerderforetFoucault inspireretsynpåstatogmagtnedenfor.ihenholdtilden introduktiondererredegjortforovenfor,laderfoucaulttilathavefundamentiden strukturalistiskefløjindenfordetsomheywoodkalderdenpatriarkalske statsopfattelse.dettekommerbl.a.tiludtrykvedderesfællesfokuspåhistorisk betingedemagtstrukturer.mereomdettenedenfor. Foucaultharikkeetcentrumisinforståelseforudøvelsenafpolitik.Hverkenstaten ellerøkonomientillæggesetprimatimagtanalysen,hvilketklassiskeopfattelseraf 26
27 politikellerstagerudgangspunkti.menistudietafnutidensmagtudøvelsemåman ifølgefoucaultopgiveatsøgeefterstabilereferencepunkter.herskalderomvendtvære etåbentudgangspunktforanalysenogkonkretundersøge,hvordanmagtenvirkeri bestemtesammenhænge.dettehartilformålatsemagtenkommetiludtrykiandre sammenhængeendistatsapparatet(hjelmar,1998:145).somrefererettiltidligerei afsnittet,kanviivorescase,undersøgekulturarvsstyrelsensmagtikonfliktenmellem kommunenogchristiania. EnmegetcentralfordelvedFoucaultsmagtbegreb,somFlyvbjergnetopbenyttersom fundamentforsinforskning,erhansevnetilatfremlæggedeprocesserindenfor specifikkefelter,derkonstruererpolitiske sandheder.ulfhjelmarargumentererforen fortolkningaffoucault,dertagerudgangspunkti,atdennesocialekonstruktion produceresindenforenafgrænsetelite,somharprivilegeretadgangtilvidenog ressourcer.ikonfliktenmellemkommuneogchristiania,kunneviderforforestilleos,at planlæggereharetforspringviaekspertvidenogsystemiskenetværk.idenne sammenhængargumenteresderfor,atinddragebourdieusmoderniserede klasseopfattelse.altsåenforståelseafmagtsomforankretisymbolskepositioner (Hjelmar,1998:142).Pointenharrelationtildemokratidiskussionenbl.a.fremførtaf HannahArent,derpåpeger,atdemokratietsidealerikkekanopretholdes,pga.at debattenerforbeholdtensnæverelite.detskalidennesammenhængpåpeges,at Habermasselvogsåharværetindepåsammepointeisitværk Borgerligoffentlighed, hvorhanbeskriver,hvorledesoffentlighedenforfaldersåledes,atborgernebliver passivetilskueretilmagtenskredsløb(leksikon.org:habermas).hjelmarargumenterer for,atfoucaultbidragermednogetnytiforholdtildemokratidiskussionen,hvilketer hvordaninstitutionerogsocialepraksisformereretproduktafforskelligepolitiske processerpåetmikroplan.hanfremhævertreforholdhosfoucault,derdanner grundlagforetbillede,derkarakterisererenoverordnetpolitiskanalyseforståelse: Hvorvidtderertaleomenobjektivellersubjektivanalysemåde. Forholdetmellemaktørogstruktur. Spørgsmåletomdirektevs.indirektemagt. 27
28 Detførsteforholdtagerudgangspunkti,atFoucaultsforfatterskabharbevægetsigfra enobjektivtilgangtilenkomplekssubjektivtilgang,derkanbetegnessomentredjevej mellemstrukturalismeoghermeneutik.tilgangensomfoucaultkaldte vidensarkæologi togudgangspunktietforsøgpåatfindefremtildendiskurs,der fungerersomensfærer,derregulerervidenskabensegnelove.dettementefoucault, gjordedetmuligtatforklarehvorforvidenskaberoginstitutionerudviklersig,somde gør(hjelmar,1998:143).foucaultmente,atdervarbestemteelementerogregler,der styredebestemteinstitutionerogvidenskaberispecifikkehistoriskesammenhænge (FremhævningsomiHjelmar,1998:144).UdgangspunktetforFoucaulterNietzches pointeringaf,atskabelsenafmeningsomcentraliforståelsenafsamfundetsudvikling.i forlængelseherafvillefoucaultundersøge,hvordangivnepraksisserskaberetspilom meningmedvissedefinerederoller,somgivneindividerkanindskrivesigiogsidenhen påvirke.såledesskabesogformesindividergennemsamfundetspraksisser(hjelmar, 1998:144).Skabelsenafmeningskaliflg.Foucaultikkeforståssom,atdethartilformål, atordneindividetsegetunivers.meningenerindlejret,somstrukturerendeidégrundlag ienrækkesocialeogpolitiskeinstitutioner.herigennemblivermeningentransformeret fradetprivatetildetoffentligeogpolitiskcentraltanliggende.magtensevnetil kontinuerligtatgenskabedemeningsproducerendesammenhængeblevetcentralt emneifoucaultssenesteværker.(hjelmar,1998:144). Ovenståendetilgangkræveratforskerenbådeindleversigidemeningsfyldte sammenhænge,somindividerneerendelaf,ogdistancerersigfrademforikkeatblive blindoverfordetforhold,somindividetselvforstårsomderessituation.samtidigthar indlevelsentilformålatforstå,hvorforindividerengagerersigibestemte sammenhænge(hjelmar,1998: ).Forsøgsvisbilledliggøresenstrukturel fortælling.udvidelseogforbedringafcyklismeikøbenhavn,meddetformålatblive verdensbedstecykelby,detervelegnettilatvisemeningsproducerendesammenhænge. Københavnskommuneindtænkerklimaetiplanlægningogarbejderudfraat imødekommedissekravsomtilgodeserdestrukturerendeidegrundlag.pådenmåde blivermeningentransformeretfradetprivatetildetoffentlige.ivorescase,servi hvordanchristianiaietstørrespil,bliverunderlagtenhelhedstænkningomklimaog mobilitet. 28
29 TrodsovenståendeanklageromFoucaultsbrugafspredehaglisitforfatterskab, beskriverhaniførstebindafseksualitetenshistorie,denmodernestatsmagtsom værendeallestedsnærværende,ustabil,lokaltfunderetsamtmedetgrundlagder handleromproduktionafmening(hjelmar,1998: ).Detustabileaspektreferer til,atderhverkenerfasteaktørerellertemaer,derstrukturerermagtspillet.dettegørat magtenskonkreteudtrykersvær,atbegribeteoretisk,menkommeromvendttiludtryk iempiriskeanalyser. Detlokalefundamentformagtensudøvelsekommertiludtrykved,atmagtenudøves nedefra op.dvs.atmagtenalleredeharsatsigigennemnedidemestbasalesociale relationer.herundermoder barnforholdet,sexoghusholdning(hjelmar,1998:146). Detvilsige,atmagtenpåsinviserforudgivetvedatbaseresigpådenormerogværdier, somgennemsyrerhistorien.idetteforholdsesdethvordanfoucaultogpatriarkalske statsopfattelser,beggeharsammeudgangspunkt. Itrådmedovenståendeidéererdetnødvendigtatanskueproduktionenafmeningsom grundlagetfordetfoucaultskemagt begreb.idennemagtforståelseudencenterog aktørermåmagtenheletidengenopfindesigselv.detparadoksaleveddenne magtsubjekt,eratdenmåstøttesigtildeeksisterendeforestillingeromhvad,derer sandt.samtidigtspørgerfoucaulttil,hvordandetkanværeat sandheden ivores samfund,erblevettillagtsåstorværdi,atvierslaverafden.desudenspørgerhantil hvordan sandheden ispecifikkesammenhængeblivertiletmagtfuldtpolitisk instrument(hjelmar,1998:146).magtenerundfangetiproduktionenafmeningog sandhedogkommertiludtrykved,atdetikkenødvendigviserdemderstyrer,der besiddermagt,somfoucaultbenytterbegrebet.magtenliggeriskabelsenaf værdimæssigegrundlag,dergøratenbeslutningaccepteressomrigtigoglegitim (Hjelmar,1998:147). Tagermanudgangspunkti'Galskabenshistorie'kommerFoucaultfremtil,at målsætningenfralægernessideharværetatfrelsebefolkningenfrasygdom.midlethar væretatgørebefolkningentilobjekterforvidenskaben.omvendtharbefolkningenogså krævetatfå sandheden leveretforikkeatsvæveiuvishedomderestilstand.denne sandhedbliverkunproduceretafmenneskerindenforvidenskaben.dvs.,atforuden 29
30 lægerogpsykiaterehørerbl.a.videnskabsmænd,politikere,embedsmænd,journalister tildemderharautorisationtilatskabesandhed(hjelmar,1998:147).hvadangår politikere,embedsmændogjournalister,såhardesomaktørerinteresseiatomforme de videnskabeligesandheder,somdeformidler,iegeninteresse.deteridenne sammenhæng,ikkedenmeningderskabesidenformellepolitiskedebat,dererifokus, mendenrolleidenoffentligedebatogdeuformellediskussioner,derlederfremtilden politiskedagsorden.såledeserdetmiljøethvoripolitikkenformes,somericentrumi dennefoucault inspireretpolitiskeanalyse.ligeledeserdetadgangentilviden,derer vigtigogikkedepersonligekarakteristikahosaktørerne.desudenerdetdeherskende procedureromkringskabelsenafmeningogsandhedsomdefinererdecentrale aktørgrupperogikkeomvendt.manmåderforfortsatspørgesigselv,omdeterde relevanteaktører,manharfati(hjelmar,1998: ). Stateneriflg.Foucaultmesteffektiv,nårdentaleri detgodesnavn.dvsatdenisin rollesom'pastoralmagt'harovertagetpræstensteknikkerogvidenomdenenkeltes tankeroghandlinger.pådenbaggrundudviklerstatenmoralskeretningslinjer,somden søgeratindordneindividerneunder.foucaultviseratdennerolleikkealtidharværet herskende.tidligerevarstatensformål,atunderstøtteherskerenspolitiskeog økonomiskeposition.menitaktmeddemokratiseringenafsamfundslivetidet18.og19 århundrede,blevdenpolitiskestyringgenstandforkravomenmerenuanceretstyring enddentidligerehavdeoplevet.denmodernestatsmagtanerkenderstatensansvari forholdettilbefolkningenskravom'detgodeliv'ogengrundlæggendeacceptafpolitisk interventionicivilsamfundet.liberalismenharstækketdenneopfattelseaf nødvendighedenoglegitimitetenafstatsligregulering.mensidenvelfærdsstatens oprettelseislutningenafdet19.århundredehar'pastoralmagten'genvundetsinstatus (Hjelmar,1998: ).Velfærdsstatenseffektivitetskyldesidetteperspektivdens styringafdetsociale.ligeledesindeholderstatenidennefasesinegenbegrundelsefor overvågningmedhenblikpåatetablereetvidensgrundlag,somhartilformålatopnåen solidariskorden.derforstillesderikkespørgsmålvedlegitimitetenistatenshandlinger dadisseerforudsætningenforstabilitetogretfærdighed(hjelmar,1998:150). Foucaultsskelnenmellemdirekteogindirektemagterblevetbekræftetaf magtforskningensidenhansdød.udgangspunktetfordenindirektemagterataktører 30
Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*
Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech
Læs mereResume. Side 1 af 112
Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads
Læs mereCrowdfunding+af+ computerspil+
!!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!
Læs mereInternettets Personlige Udfordringer
Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%
Læs mereNår den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel
Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &
Læs mereEt indblik i studielivet gennem Instagram
KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert
Læs mere!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*
Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*
Læs mereTeori og tillid i en krisetid
Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&
Læs mereBacheloreksamen-juni-2013- Ninna-Holm-Karstensen-&-Camilla-Steen-Christensen- Hold-IF10-gruppe-9- -
Bacheloreksamenjuni2013 NinnaHolmKarstensenCamillaSteenChristensen HoldIF10gruppe9 1 Flygtningesomandenrangsborgere Etbachelorprojektomstarthjælpenskonsekvenser CamillaSteenChristensenNinnaHolmKarstensen
Læs mereUlighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((
( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam
Læs mereResumé. Abstract. Side 1 af 81
Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a.
Læs mereObjektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!
Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#
Læs mereTraumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Læs mereEKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION
EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,
Læs mere1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE
1SPTUJUVUJPO J 5IBJMBOE &O QSPKFLUSBQQPSU BG 1BUSJDJB - +FOTFO 3PTLJMEF 6OJWFSTJUFU *OTUJUVU GPS 4BNGVOE PH (MPCBMJTFSJOH Abstract( This%project%aims%to%examine%the%economic,%political%and%sociocultural%
Læs mere&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!
Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140
Læs mereProblemorienteret projektarbejde
Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet
Læs mereSynopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT
Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion
Læs mereDET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG
DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært
Læs mereFRA ROM TIL LISSABON GRUPPE 16 - EN DISKURSANALYSE AF LANDBRUGSSTØTTEN. Vejleder: Ole Erik Hansen
GRUPPE 16 Vejleder: Ole Erik Hansen FRA ROM TIL LISSABON - EN DISKURSANALYSE AF LANDBRUGSSTØTTEN Michael Hansen Cecilie Janet Junker Nikolaj Simon Parbo Sune Thomas Skaarup Frederikke Kjær Ramsby Ea Pernille
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning...1 1.1. Problemfelt...1 1.2 Problemformulering...2 1.3 Arbejdsspørgsmål...3 2. Metode...4
Abstract( This%report%investigates%how%the%phenomenon%of% human%trafficking%for%sexual% exploitation %is%represented%as%a%political% problem %in%a%danish%context.%the% analysis%is%positioned%within%a%poststructuralist%paradigm%and%therefore%seeks%to%
Læs mereLærerens version ANBEFALING. Fordi. Vores belæg: Hentet i Ressourcerummet, praktiske forsøg, ekspertudsagn, virksomhedsbesøg
Anbefaling Lærerens version ANBEFALING Problemfelt Klasse Gymnasium Vi anbefaler de danske politikere, at Hovedpåstand Argumentation: Fordi. Vores belæg: Hentet i Ressourcerummet, praktiske forsøg, ekspertudsagn,
Læs mereForside til projektrapport 3. semester, BP3:
Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: 19.2 Projekttitel: Udlicitering til andre aktører i beskæftigelsesindsatsen
Læs mereKAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA
Læs merePodcasten der brød lydmuren
Podcasten der brød lydmuren En#undersøgelse#af#forholdet#mellem#fortælling#og#e4k#i#en#radiokrimiserie# Af:$Sine$Pam$Jensen$&$Lise$Højer$ Roskilde$Universitet,$Juni$2015$ Speciale$i$JournalisDk$ Vejleder:$Maria$Bendix$Olsen$
Læs mereEn Analyse af FNs Ageren i Konflikterne i Libyen og Syrien Vejleder: Kristine Juul
En Analyse af FNs Ageren i Konflikterne i Libyen og Syrien Vejleder: Kristine Juul Cæcilie Elle Patrick Lehto Larsen Lasse Zangenberg Lollike Jonas Gudmand Pedersen Christian Kirkegaard Rasmussen Roskilde
Læs mereFormalia KS på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStress-repertoires. !"En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " Stress. Johan!Friis!Bergholt!
Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " " " " Stress JohanFriisBergholt 10.Semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik VejlederSørenLindhardt
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereAltså, man er jo kun så gammel som man selv gør sig En udfordring af kategorien ung.
Altså, man er jo kun så gammel som man selv gør sig En udfordring af kategorien ung. Pædagogik og uddannelsesstudier efterårssemestret 2014 Gruppe B4 PAES Amalie Barfort 49404 5. semester Jesper Jægerfeldt
Læs mereProblemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål)
1 Problemformulering Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål) Hvem er jeg og hvad er Det Gyldne Overblik? (beskrivende underspørgsmål)
Læs mere1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 8 1.1.1 PROBLEMFORMULERING 10 1.2 AFGRÆNSNING 10
P A T I E NT E MPOWE RME NT Kanpat i ent i nddr agel s es t eknol ogi bef or dr eempower ment? Kr es t i nekaar uphans en Mar i akat r i nesj øs t r øm Gr i t hmai T ønnes en Undervej l edni ngafj es perhol
Læs mereIndholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale
Læs mereSå er det fixet! Et projekt om processen bag placeringen af Danmarks første stofindtagelsesrum
Så er det fixet! Så er det fixet! Et projekt om processen bag placeringen af Danmarks første stofindtagelsesrum Stofindtagelsesrum 4. Semester, Hus 22.2, Gruppe 23 Thomas Jacob Pedersen Rasmus Bo Rasmussen
Læs mereEtnisk diskrimination i Danmark Ethnic discrimination in Denmark
Etnisk diskrimination i Danmark Ethnic discrimination in Denmark Roskilde Universitetscenter 3. semester projekt Sambas 2012 Vejleder: Ole Erik Hansen Forfattet af: Jeta Plakolli Katja Rohde Berrin Erdem
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereViden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats
Modulprøver og eksamen Modul 12 Bedømmelse Læringsmål Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Ekstern: 7-trinskala Den studerende har viden om: Praksis og anvendt
Læs mereLangsigtede økonomiske planer
Langsigtede økonomiske planer En undersøgelse af Vækstplan DK Pernille Thor Bastiansen og Daniel Lützen 27-05-2013 Vejleder: Peter Nielsen 1 Indhold Kapitel 1: Indledende afsnit... 1 1.1 Motivation...
Læs mereAKTIVERING. Hjælp eller Tvang
AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...
Læs mereUddannelse!til! kritisk!tilgang!!!
Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereMEDIER OG MAGT THE MEDIA AND POWER
MEDIER OG MAGT THE MEDIA AND POWER Roskilde universitet Samfundsvidenskabelig bachelor 3. semester, P11, gruppe 17 21. december 2015 Cathrine Belinda Kondrup Pedersen Studienummer: 54708 Kenneth Beyer
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mere- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter
Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2
Læs mereKAPITEL 1: INTRODUKTION... 19
Forord... 8 Resumé... 10 English summary... 14 Læsevejledning... 18 KAPITEL 1: INTRODUKTION... 19 Indledning... 19 Problemformulering... 24 Et historisk tilbageblik på inklusion... 26 Integration som begreb...
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereOM KUNST OG KREATIVITET I UNDERVISNING
ROSKILDEUNIVERSITET PERFORMANCE DESIGN CECILIEAABOELYNEBORG SPECIALE OMKUNSTOGKREATIVITETIUNDERVISNING Hvordankunstogkreativitetkananvendesiundervisningsøjemed påenkontinuerligogallestedsnærværendemåde.
Læs mereVejledende disposition for afgangsprojekt på diplomuddannelsen
Vejledende disposition for afgangsprojekt på diplomuddannelsen i ledelse Tema/kontekst Refleksion over egen læring Problemfelt Empiri Teori Implementering Problemformulering Perspektivering Fremtidsscenarie
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mere3F S NYE ORGANISERINGSSTRATEGI: TILBAGE TIL RØDDERNE
ROSKILDE UNIVERSITET 3F S NYE ORGANISERINGSSTRATEGI: TILBAGE TIL RØDDERNE - Et kvalitativt studie af tillidsrepræsentantens rolle som agitator i fremtiden. Udarbejdet af: Henrik Møss Mads Husted Hansen
Læs mere)#*+, -*%-../ 012!% %
-!"# $! %" & '&( )#*+, -*%-../ 012!% % Resumé I dette projekt undersøges det, om den strategi Det Radikale Venstre kalder Den ny meter, kan forstås som en ny måde at tænke politisk indflydelse og styring
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mere! " #$! %&&' ( ) *+ 1
! "#$! %&&' ()*+ 1 Resumé I dette projekt undersøges beslutningsprocessen omkring vedtagelsen af den såkaldte Københavnermodel. Københavnermodellen tilsigter at sprede tosprogede elever på de københavnske
Læs mereDEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?...
Indholdsfortegnelse DEL 1 INDLEDNING...13 Forord...16 Om afhandlingens form...17 Første kapitel introduktion til undersøgelsen...19 Hvor er vi?...20 Kropslig læring som fænomen...23 Med børnene i centrum
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereAT MED INNOVATION ELEVMANUAL
AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en
Læs mereOSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)
OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,
Læs mereKaos i Folkeskolen - En analyse af lærernes arbejdsmiljø
Kaos i Folkeskolen - En analyse af lærernes arbejdsmiljø 4. semester, forår 2010 Roskilde Universitet Det samfundsvidenskabelige Basisstudium, Gruppe 12 Tobias Møllehave, Mia Bille Simonsen, Lasse Borum
Læs mereKlavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereFlygtningenævnet efter Udlændingepakken (2002)
Flygtningenævnet efter Udlændingepakken (2002) Følgerne for den gode asylsagsbehandling Samfundsvidenskabelig basisstudium 3. semester, december 2009 Benjamin Schwarz, Christian Casper Hofma, Karen-Elise
Læs mereForside til projektrapport 3. semester, BP3:
Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3. semester Hus: P11 Projekttitel: Vækstparadigmet Projektvejleder: Peter
Læs mereDet danske venturemarked
Det danske venturemarked Amanda Æbelø (49934), Mads Østergaard Møller (49700), Peter Boysen (49809) og Alex Bach Andersen (50184) Roskilde Universitet, 5. Semester 18-12-2014 Abstract This project investigates
Læs mereMasteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup
Uddannelse: Masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner Modul: Modul 4, Masterprojekt ECTS: 15 Semester + år: Forår 2018 Undervisningssted: Emdrup Modulansvarlig Hanne Knudsen Undervisere Hanne
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Basisstudium 4. semester projekteksamen 2010 En kritisk tilgang til Børnefattigdom i Danmark
Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 4. semester projekteksamen 2010 En kritisk tilgang til Børnefattigdom i Danmark Vi vil undersøge fattigdommen i Danmark, med fokus på børnefattigdommen, og hvordan
Læs mereForside til projektrapport 3. semester, BP3:
Forside til projektrapport 3. semester, BP3: År: 2013 Semester: 3 Hus: P11 Projekttitel: Den danske rygelov i et governmentality-perspektiv Projektvejleder: Peter Nielsen Gruppenr.: 16 Studerende (fulde
Læs mereKapitel 1.0 - PROBLEM... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Problemfelt... 5. 1.3 Problemformulering... 7. 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring...
Indholdsfortegnelse Kapitel 1.0 - PROBLEM... 5 1.1 Indledning... 5 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 7 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring... 7 1.5 Begrebsafklaring... 8 Kapitel 2.0 - METODE...
Læs mereSmå virksomheders systematiske arbejde med strategi
Små virksomheders systematiske arbejde med strategi Side 1 af 78 Abstract Many of small businesses do not operate with concrete strategies. Therefore this report intends to illuminate what characterize
Læs mereBachelor Sociologi Aalborg Universitet Sommeren 2014
Indholdsfortegnelse Læsevejledning 3 Kapitel 1 Problemfelt 5 Problemformulering 5 Forklaring af problemformulering 5 Undersøgelsesspørgsmål 7 Motivation og sociologisk relevans 9 Kapitel 2 Videnskabsteoretiske
Læs mereProjektopgave - Tillæg til re-eksamen 1. semester Lærer: Kenneth Hansen Censor: Marlene Spanger
Problemformulering Det lykkedes os ikke at svare på vores problemformulering i arbejdet med opgaven, og hvor opgaven i højere grad kom til at blive en redegørelse for Rambøll rapporten, end en besvarelse
Læs mereM-government i Silkeborg Kommune
M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:
Læs mereKinas investeringer i Afrika
Kinas investeringer i Afrika - En vej ud af ressourceforbandelsen? Roskilde Universitet, samfundsvidenskabelig basis, 2. Semester, 31.05.2010 Et projekt af: Sanne Liv Lembrecht Buggeskov, Zita Bo Christoffersen,
Læs mereFremtidig!positionering!af! Rema!1000!
Fremtidigpositioneringaf Rema1000 InstitutforMarketingogOrganisation Bachelorafhandling Forfatter:ChrisSecherChristensen HAAAlmen6.semester Studienr.:201208006 Vejleder:MargitNsofor Antalanslageksklusivmellemrum:107.161
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereRoskilde Universitet. Familieplejekonsulenternes arbejde med godkendelsesprocessen
Roskilde Universitet Familieplejekonsulenternes arbejde med godkendelsesprocessen Bachelorprojekt udformet af: Masiha Ghafory, Mehtap Inekci Kalkan, My Phung Huynh, Neslihan Mercan & Rémi Virlogeux Sommerlund
Læs merePENSIONSREFORM DE RETLIGE GRÆNSER OG MULIGHEDER BERETTIGEDE FORVENTNINGER GENERATIONSFORDELING DEMOKRATI HELLE KRUNKE
HELLE KRUNKE PENSIONSREFORM DE RETLIGE GRÆNSER OG MULIGHEDER BERETTIGEDE FORVENTNINGER GENERATIONSFORDELING DEMOKRATI JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Pensionsreform. De retlige grænser og muligheder
Læs mereCatharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne
Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereUdarbejdet af. Roskilde Universitets Center 4. Semester Gruppe 5 Hus 14.1 Vejleder Peter Mølgaard Nielsen
Udarbejdet af Carsten Thor Bryld Mie Margrethe Erikstrup Malene Breusch Hansen Ulrik Gade Husted Stine Morsing Larsen Marie Guldager Nielsen Kasper A. Rasmussen Roskilde Universitets Center 4. Semester
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne
Læs merePrøveform og prøvebestemmelse
Modul 12 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres
Læs mereGod skik for juridisk rådgivning. - en retlig standard
Marie Sørensen God skik for juridisk rådgivning - en retlig standard Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 DEL I. Indledning Kapitel 1. Indledning 15 Kapitel 2. Problemformulering 19 1. Formål 19 2.
Læs mereTålt ophold. Anna Hermann Hansen Mikkel Rømer Poulsen Natalie Hejgaard Thulesen Sera Cecilia Hejlskov [0]
Tålt ophold R o s k i l d e U n i v e r s i t e t V e j l e d e r : P e t e r S k r i v e r 3. s e m e s t e r 20-12- 2 0 1 2 Anna Hermann Hansen Mikkel Rømer Poulsen Natalie Hejgaard Thulesen Sera Cecilia
Læs mereIndholdsfortegnelse 2. KAPITEL: PROJEKTDESIGN OG ANALYSESTRATEGI FIGUR 1: PROJEKTDESIGN... 8
Indholdsfortegnelse 1. KAPITEL: INTRODUKTION... 1 1.1 PROBLEMFELT... 1 1.2 PROBLEMFORMULERING... 3 1.3 UNDERSPØRGSMÅL... 3 1.4 AFGRÆNSNING... 4 1.5 BEGREBSAFKLARING... 6 2. KAPITEL: PROJEKTDESIGN OG ANALYSESTRATEGI...
Læs mereDet dansk sygehusvæsen - Hvordan føres kniven, når det koster?
Det dansk sygehusvæsen - Hvordan føres kniven, når det koster? Jonas Lund, Jonas Malmkjær, Jonas Okkels Pedersen, Jonas Rasmussen og Jonas Mikael Melhim With Projektgruppe nummer 7 Vejleder: Henrik Søborg
Læs mereForside til projektrapport 2. semester, BP2:
Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bachelor uddannelse Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2 Hus: 22.1 Projekttitel: Svendborg havneudvikling Projektvejleder: Hans
Læs mereForside til projektrapport 3. semester, BP3:
Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse År: 2013 Forside til projektrapport 3. semester, BP3: Semester: 3. Semester Hus: 22 Dansk projekttitel: Internet og resocialisering Engelsk
Læs mereRoskilde Universitet, Hus 20.1, Gr. 20. Vejleder: Mogens Refsgaard
Christian Hansen Kasper Birck Reckweg Isabella Tolstrup Troensegaard Trine Anemone Andersen Roskilde Universitet, Hus 20.1, Gr. 20 Vejleder: Mogens Refsgaard 20.12.2012 Studiedokumentation Projekttitel:
Læs mereOPGAVE TIL NÆSTE MØDE: ( ) Læsning af lovgivning. Søgning omkring metodesammenligning, andre projekter som ligner. Sammenligningsgrundlag.
Gruppemøde Dagsorden: (09.10.12.) 1) sammenligne udveksle ideer og afgrænsning for præsentation af projektet. 2) Udfyldelse og afsændelse af moodle.aau.dk dokument. 3) Belbins team roller i forhold til
Læs mereAffald&&&adfærd& *&et&projekt&om&affaldssortering&i&københavnske&baggårde&
Affald&&&adfærd&! *&et&projekt&om&affaldssortering&i&københavnske&baggårde&!!!!!! Aske!Dedenroth!Forsberg! Bodil!Signe!Wedele! Jeppe!Jul!Garnak!! Pernille!Spangsberg! Sebastian!Oscar!Rogaczewski! Tess!Thurøe!!
Læs mereAfgangsprojekt Humanøkologi 2002
Afgangsprojekt Humanøkologi 2002 Medarbejderdeltagelsen betydning i forhold til virksomhedens forebyggende miljøindsats M iljøkortlægning Gennem førelse og erfaringsopsamling Vurdering M iljøhandlingsprogram
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereIndhold 1. INDLEDNING 4
Indhold 1. INDLEDNING 4 1.1 PROBLEMFELT 5 1.1.2 UDVALGTE PROBLEMSTILLINGER 7 1.1.3 PROBLEMFORMULERING 9 1.1.4 ARBEJDSSPØRGSMÅL 9 1.1.5 KAPITELOVERSIGT 9 2. METODE 12 2.1 DET TEORETISKE GRUNDLAG 12 2.2
Læs mereForside til projektrapport 2. semester, BP2:
Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2. Semester Hus: P.11 Projekttitel: Mediernes magt Dovne Robert Projektvejleder: Leif Emil Hansen Gruppe nr.: 7 Studerende (fulde navn og
Læs mereSystemkrise. - Et virksomhedsperspektiv. Gruppe 6
Samfundsvidenskabeligt basisstudium 3. semester 2012/13 Roskilde Universitet Systemkrise - Et virksomhedsperspektiv Gruppe 6 Gruppemedlemmer: Jonathan S. Simonsen Jonas Dannevang Damir Pasic Bo Jul Jeppesen
Læs mereAT- folder. Marselisborg Gymnasium Hvad er almen studieforberedelse? AS/EG/HG
AT- folder Marselisborg Gymnasium 2016 AS/EG/HG Hvad er almen studieforberedelse? Almen studieforberedelse (AT) er et samarbejde inden for og på tværs af gymnasiets tre faglige hovedområder: naturvidenskab,
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mere