Bilag til Kræftplan II
|
|
- Adam Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag til Kræftplan II 11.1 Egenomsorg Centerleder, mag. art. Eva Ethelberg Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Hvad er egenomsorg? Begrebet indeholder en dobbelthed, der på den ene side betyder, hvad den enkelte selv kan gøre for sin sundhed (patient self-efficacy), og på den anden side betegner, hvad sundhedssystemet kan gøre for at fremme den enkeltes handlemuligheder i relation til sundhed og sygdom (patient empowerment). Denne dobbelthed kan ses i Indenrigs- og Sundhedsministeriets definition: "Den enkelte patient skal sættes i stand til at tage bedst muligt vare på sig selv. Det kræver, at sundhedsvæsenet giver patienten kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udøve god egenomsorg." (9) Det engelske begreb self-efficacy refererer til et menneskes tro på egen evne til at organisere og udføre de handlinger, som er nødvendige for at mestre fremtidige problemer (2). Beslægtede begreber er self-care, self management, coping og compliance. Arbejdsgruppen under det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet (1) har for nylig (feb. 2005) i et høringsudkast defineret egenomsorg som en sundhedsrelateret aktivitet, som patienter og andre borgere udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Uddybende står der: Formålet er at opnå bedst mulig livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred. Oprindeligt set som lægfolks egne initiativer til sundhedsfremme, forebyggelse og selvbehandling. Nu omfatter begrebet også det sundhedsarbejde patienter udfører i samspil med sundhedsvæsenet. Udspringer af individtænkning, fremme af patientens egne ressourcer inklusive selvtillid (self efficacy) og kan indebære empowerment Egenomsorg kan faciliteres i sundhedsvæsenet, i lokalsamfundet eller i hjemmet og praktiseres samme steder. I denne proces kan professionelle være medspillere eller igangsættere af hjælp til selvhjælp. Målgruppen for egenomsorg er primært patienter med langvarige lidelser. Hvad er god egenomsorg? Kræftpatienter kan praktisere god egenomsorg, når de har mest mulig kontrol over deres liv, og en tro på at de også i fremtiden vil evne at fastholde kontrollen. I praksis kan det betyde, at de deltager aktivt i egen behandling, f.eks. ved at søge viden, deltage i sundhedsrelaterede aktiviteter (kost, motion, osv.), være (og gøre) opmærksom på symptomer, administrere egen medicin, være opmærksom på egne psykiske reaktioner og søge støtte, bidrage til en samarbejdsrelation til sundhedspersonalet, osv. Mange kræftpatienter har ressourcer til dette, men da de er bragt i en ny og uvant situation, kan de have brug for en hjælpende hånd for at komme videre. Det gavner både patienterne selv og sundhedssystemet, at patienterne deltager aktivt i deres eget sygdoms- og behandlingsforløb. Derfor er det i patienternes interesse at skaffe sig og sundhedssystemets interesse at sørge for, at patienterne får tilstrækkelig viden om egen sygdom og behandling - herunder følgevirkninger. får viden om og tillid til egne personlige ressourcer får viden om egne psykiske reaktioner under belastning får vilje og evne til at bevare eller genvinde overblik og kontrol over deres situation får færdigheder i at indgå i en samarbejdsrelation med sundhedspersonalet. får tillid til og tryghed ved, at sundhedspersonalet vil indgå i en sådan samarbejdsrelation. 1
2 Hvordan skabe forudsætninger for god egenomsorg? "Idet patienten bør betragtes som et unikt, selvstændigt, ligeværdigt og ansvarligt individ, bør personalet have forståelse for, at patienter er forskellige og kan have forskellige behov, hvilket bl.a. indebærer. at information om sygdom, prognose og behandling bør tilpasses ud fra den enkeltes behov. Da patienten er et selvstændigt, tænkende, handlende og ansvarligt individ, er det bl.a. patientens grundlæggende ret at få indsigt, frit at kunne udtrykke følelser og holdninger samt at blive medinddraget i egen behandling og pleje." (15) Forudsætninger for god egenomsorg er viden, følelses- og holdningsbearbejdning og handlemuligheder f.eks. i form af medinddragelse i egen behandling og mulighed for selv at være aktiv. Derfor bør der stilles ressourcer til rådighed, således at patienterne kan få viden om sygdom, behandling, sociale rettigheder og psykiske reaktioner herunder at lære at bruge informationssøgning på internettet udnyttet den ventetid, der er mellem undersøgelser, operation og behandlinger, således at ventetid bliver til forberedelsestid og ventetiden kan bruges aktivt professionel rådgivning om psykologiske og sociale problemer efter behov adgang til erfaringsudveksling med andre patienter viden og tilbud om motion, kostvejledning, afspænding, massage, osv. Tilsvarende bør der stilles ressourcer til rådighed for afdelingerne, således at de "udvikler og fremmer en kultur, hvor sundhedspersonalet har færdigheder og vilje til at sætte sig ind i patientens værdier, følelser, holdninger og tankegang" "prioriterer kontinuerlig supervision, vejledning, træning og uddannelse af sundhedspersonalets kommunikationsfærdigheder "udvikler og fremmer en respektfuld samtalekultur" "sikrer, at der altid er en behandlingsansvarlig læge og en plejeansvarlig sygeplejerske, som har den primære kontakt med patienten" (15) og der bør stilles ressourcer til rådighed for sundhedspersonalet, således at de "viser åbenhed, imødekommenhed, tillid, engagement samt forståelse og vilje til at hjælpe patienten" "lytter og spørger til patientens opfattelse af egen sygdomssituation med det formål "at kende patienten" og forstå betydningen af sygdommen for patientens liv" "giver patienten mulighed for spontant at udtrykke tanker og følelser i den daglige kontakt med sundhedspersonalet" "under hele patientforløbet er opmærksomme på patientens ønsker om medinddragelse i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje" (15) Afdelinger og sundhedspersonale bør informere patienten om de planlagte ventetider mellem undersøgelser, operation og behandlinger, og støtte dem i at udnytte denne tid aktivt til egenomsorg. Endelig bør der også være fokus på at fjerne faktorer, der hæmmer patienternes egenomsorg: Hvilke aktiviteter mhp at fremme god egenomsorg har en dokumenteret effekt? Man bør skelne mellem aktiviteter, der skal tilbydes alle kræftpatienter, og tilbud til færre, der har særlige behov. Der er behov for et "screeningsinstrument" til at bedømme, hvem der har særlige behov, men man skal være opmærksom på, at patienterne også selv kender deres særlige behov. Patientundervisning er et bredt tilbud, som tilsigter at give patienten mulighed for at tilegne sig viden, få støtte og handlekompetence. Effekten af patientundervisning er vist i en række undersøgelser (3, 6 og 7). Se endvidere under rehabilitering. Medinddragelse mellem det sundhedsfaglige personale og patienten har betydning for patientens egenomsorg, og er ligeledes et behov for de fleste patienter: 2
3 Det er dokumenteret, at patienter, der involveres i kliniske beslutninger, er mere tilfredse, overholder behandlinger bedre og oplever bedre behandlingsresultater end patienter, der ikke har været inddraget (8, 10). Indflydelse og kontrol har stor betydning for vores evne til at håndtere belastninger. Graden af indflydelse kan fungere som en vigtig stødpude, der beskytter mod negative psykiske og fysiske reaktioner ved stress og negative livsbegivenheder (19, 2) Troen på vores egen evne til at håndtere stress, sygdom, ubehag og smerte har vist sig at have indflydelse på biologiske processer, f.eks. immunforsvaret, på oplevelse af smerte og på sundhedsadfærd (2) Kommunikationen mellem det sundhedsfaglige personale og patienten har også vist sig at være af betydning for patientens egenomsorg: Når kommunikationen er god (empatisk, i dialogform, respektfuld, individuelt tilpasset information, osv.) kan patienten opnå bedre coping, bedre forståelse og erindring af information, reduceret usikkerhed og angst, større tilfredshed og øget compliance (12, 14, 18). En dansk undersøgelse (18) viser, at forhøjet kræft-relateret self-efficacy efter konsultationen var forbundet med 1) højere grad af oplevet kontrol (målt før konsultationen) og 2) oplevelse af, at lægen lyttede og forholdt sig til patientens tanker og spørgsmål. Ligeledes er der dokumentation for, at dårlig kommunikation øger risikoen for behandlingskrævende angst og depression (16), hvilket igen hæmmer patientens mulighed for egenomsorg. Professionel rådgivning og psykiske og sociale problemer. Forskellige undersøgelser (f.eks. 5) viser, at ca. halvdelen af kræftpatienterne har moderate eller svære psykiske gener. Mange af disse patienter vil have gavn af professionel rådgivning så tidligt i forløbet som muligt bl.a. for at forebygge udvikling af angst- og depressionslidelser, men også for at behandle de angst- og depressionslidelser, der kommer som reaktion på sygdommen (4, 13). Det skal tilføjes, at disse alvorligere psykiske følgevirkninger af kræft også har ressourcemæssige konsekvenser for social- og sundhedssystemet, f.eks. i form af behandling og nedsat evne til selvforsørgelse udover den stærkt nedsatte livskvalitet, som patienterne oplever. Faste sundhedsfaglige kontaktpersoner er af betydning for patientens medinddragelse, overblik, tryghed og tillid. Der er gode erfaringer fra afdelinger, der har indført personlig læge og kontaktsygeplejerskeordning (11). En sundhedsfaglig kontaktperson, der følger patienten i hele behandlingsforløbet dvs også fra afdeling til afdeling er en forholdsvis ny tanke i Danmark. En sådan person kaldes en forløbskoordinator. Der er lavet en overbygningsuddannelse som forløbskoordinator i CVU-regi (2005). Manglende viden om kræftpatienters behov Over alt i verden spores en stigende interesse for at forstå patienternes samlede behov og inddrage deres ressourcer i behandlingen af kræft. I dag eksisterer imidlertid kun en begrænset og fragmenteret viden om patienternes behov i de forskellige faser af forløbet. Den findes som tavs viden hos læger og andre behandlere af kræftpatienter samt fra afgrænsede undersøgelser men der mangler et empirisk baseret overblik. Hvilke tilbud til fremme af egenomsorg findes allerede i Danmark? Aktiviteter indenfor sundhedsvæsenets rammer: Sundhedspersonalets spontane og individuelle støtte til kræftpatienters egenomsorg ligger ikke i faste rammer. Patientundervisning for kræftpatienter (og pårørende) findes enkelte steder i landet se under rehabilitering. Psykologer ansat på onkologiske afdelinger, der støtter patienter og pårørende - primært igennem undervisning og supervision af personalet. 3
4 Kommunikationstræning af sundhedspersonale bl.a. mhp at respektere patienternes autonomi og egenomsorg. Der er begrænset udbredelse af denne træning. Nogle afdelinger har prioriteret anvendelsen af personlig læge og kontaktsygeplejerske Andre tilbud, der understøtter egenomsorg, som patienterne søger: Generelt: søgning efter information om sygdom og behandling samt erfaringsudveksling og gensidig støtte med andre patienter på Internettet f.eks. og Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger i alle amter (oftest støttet af amtet) samt Kræftlinien og Rehabiliteringscenter Dallund. Patientforeninger herunder Tidslerne. Alternativ/komplementær behandling. Hvilke tilbud til fremme af egenomsorg findes i udlandet? Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, New York: Survivorship & Support tilbydes på dette store kræfthospital. Der er aktiviteter og tilbud tilpasset patienter i de forskellige faser af sygdommen: støttegrupper, seminarer, workshops, individuel rådgivning og familiebehandling. Selvstændige tilbud til pårørende. Bristol Cancer Help Centre, England: selvstændigt center med samme tilbud som ovenfor, men derudover også ugekurser som internat for patienter og pårørende, telefonrådgivning samt kurser for sundhedspersonale og alternative behandlere. Maggie s centres, Skotland og England: selvstændige centre i tilknytning til store kræftbehandlingscentre. Et uformelt og smukt indrettet opholdsted, hvor man også kan få information, samtale, støtte, kurser, afspænding og stresshåndtering. Hvilke anbefalinger for egenomsorg kan opstilles? Der bør initieres undersøgelser, der inddrager kræftpatienters erfaringer og kortlægger deres behov for inddragelse, omsorg og kommunikation m.v. Denne viden bør omsættes i sundhedsvæsenets praksis i forhold til de krav om ændret adfærd og nye kompetencer, den måtte resultere i. Øge bevidstheden om betydningen af egen indsats hos patienter og personale der bør udvikles rammer for, at dette kan realiseres. Medinddragelse: Udvikle procedurer, der sikrer at patienten inddrages som aktiv og medansvarlig i egen behandling og sundhedsrelaterede aktiviteter. Patientundervisning: Bør tilbydes som en integreret del af behandlingsforløbet. Ventetid skal være forberedelsestid: afdelinger og sundhedspersonale bør informere patienterne om ventetiderne i det planlagte undersøgelses- og behandlingsforløb, således at patienterne kan anvende ventetiden aktivt til at forberede sig bedst muligt. Ligeledes bør patienterne støttes i at udnytte ventetiderne på denne måde. Indførelse af kontaktsygeplejerske og personlig læge på alle kræftafdelinger omkostning: omorganisering af afdelingernes arbejde, evt. enkelte opnormeringer for at få det til at passe. Træning i kommunikationsfærdigheder for læger, sygeplejersker samt øvrige sundhedsfaglige personale - omkostning: uddannelse af hospitalsinterne undervisere, som får mulighed for at undervise i deres arbejdstid (billigst). Uddannelse af hospitalsinterne undervisere, der får løn for at undervise på eget hospital (dyrere). Alternativt: anvendelse af de undervisere, der allerede findes f.eks. i Lægeforeningen (samme udgift som sidstnævnte). Forsøg med forløbskoordinatorer dvs personer, der er tilknyttet bestemte patienter, og som følger dem igennem hele deres behandlingsforløb uanset hvilken afdeling eller sundhedssektor, de befinder sig i omkostning: uddannelse af forløbskoordinatorer 4
5 (CVU) samt tilknytning af disse til kræftafdelinger, evt. som en del af vedkommendes normale arbejde. Udvikle et screeningsinstrument for psykosociale problemer og behov hos kræftpatienter mhp at kunne iværksætte behovsbestemte og praktisk gennemførlige tilbud til afhjælpning af problemerne og udvikle retningslinier for dette. Et kvalitetssikrings- og udviklingsprojekt med dette formål er igangsat ved onkologisk afdeling D, Århus Sygehus. For at sikre, at patienten er i stand til at praktisere god egenomsorg, bør der ved særlige behov - være adgang til psykologisk og social rådgivning, fysioterapi, kostvejledning omkostning: Udvidelse af tilbud om psykolog- og socialrådgiverbistand på sygehuse Udvidelse af tilbud om fysioterapi og kostvejledning på sygehuse. Litteratur 1. Arbejdsgruppen under Det Nationale Begrebsråd For Sundhedsvæsenet. Høringsudkast, Bandura A. Self-Efficacy the exercize of control. New York: Freeman & Company, Boesen EH. et al: A Psychoeducational Intervention for Patients With Cutaneous Malignant Melanoma: A Replication Study. J Clin Oncol. 23: , Derogatis LR, Morrow GR, Fetting J et al. The prevalence of psychiatric disorders among cancer patients. J Am Med Assoc, 1983; 249: Eriksen, T Rask. Livet med kræft. København: Munksgaard, Fawzy, IF et al: Malignant melanoma: Effects of an early structured psychiatric intervention, coping and affective state on recurrence and survival 6 years later. Arch.Gen.Psychiatry. 50:681-9, Helgeson, VS. et al: Education and Peer Discussion Group Interventions and Adjustment to Breast Cancer. Arch Gen Psychiatry. 56:340-7, Hornberger HC. Minimum data Needed on patient Preferences for Accurate, Efficient Medical Decision Making. Medical Care. 1995; vol. 33, nr, 3: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Patientorienteret forebyggelse opslag ) 10. Kassiere JP Managing care Should we accept the new ethic? The New England Journal of Medicine. 1998; vol 339, no.6: Kjærgaard J et al. Kvalitetssikring i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard, Mainz J Problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet København: Munksgaard, Massie J. Prevalence of Depression in Patients with Cancer. Journal of the National Cancer Institute Monographs No. 32, Ong LM, de Haes JC, Hoos AM, Lammes FB Doctor-patient communication: a review of the literature. Soc. Sci. Med, 1995; 40: Patientens møde med sundhedsvæsenet de mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Amtsrådsforeningen m.fl., Stewart M Effective physician-patient communication and health outcomes: a review. Can Med Assoc J 1995;152(9):
6 17. Vermeire E, Hearnshaw H, Van Royen P, Denekens J. Patient adherence to treatment: three decades of research. A comprehensive review. J Clin Pharm Ther; 2001; 26(5): Zachariae B og Fischer Petersen A: Læge-patientkommunikation i onkologisk ambulatorium - en undersøgelse af sammenhænge mellem lægens kommunikationsstil, patienttilfredshed og ændringer i patientens stemningsleje og oplevede evne til at mestre sygdom og behandling, 2003, Delpublikation nr. 4 i skriftserien om De mellemmenneskelige relationer 19. Zachariae R Mind and immunity: psychological modulation of immunological and inflammatory parameters. Copenhagen: Munksgaard, ol. 249 No. 6, February1, 1983Vol. 249 No. 6, 6
Bilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.
Læs merePATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET
Resumé af PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Amtsrådsforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Dansk Sygeplejeråd,
Læs merePolitisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet
Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereSKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder
SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs merePatient- og pårørende centrering i sygeplejen
Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,
Læs mereStyrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik
Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereNy grundlov for bløde værdier i sundhedsvæsenet
nr.21_side_27-31.qxd 30-05-2003 18:31 Side 27 Sundhed Ny grundlov for bløde værdier i sundhedsvæsenet Pionerarbejde. Bred enighed om at revolutionere patientens møde med sygehusverdenen - 20 anbefalinger
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereMænd som syge, mænd som patienter
Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereShared Care i Region Hovedstadens Psykiatri
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens
Læs mereSådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.
Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring
Læs merePatienten i centrum. DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017
Patienten i centrum DSDK årsmøde Hindsgavl den 8. April 2017 Jette Ammentorp, professor og forskningsleder Sygehus Lillebælt / IRS Syddansk Universitet 1 Patienten i centrum? DSDK årsmøde Hindsgavl den
Læs mereInspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH
Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereCancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater
Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater Dansk forum for sundhedstjenesteforskning 11. november 2009 Eva Draborg Institut for Sundhedstjenesteforskning
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs merePatientdeltagelse i klinisk praksis
Hjertecentret Patientdeltagelse i klinisk praksis FS K&T Landskursus Nov. 2017 Marianne Nybro Grum Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur Marianne.nybro.grum@regionh.dk 1 Dette oplæg Patientdeltagelse som
Læs mereNår en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne
Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereKommunikationi sundhedsvæsenet
Kommunikationi sundhedsvæsenet - vejen til empowerment Tiltrædelsesseminar Sygehus Lillebælt Den 20. august 2014 Jette Ammentorp Professor, forskningsleder 1 2 3 Juni 2009 Vejen til empowerment Disposition
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs mereSUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv
Læs mereLotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.
Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes
Læs mereSundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau
Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland PROFESSOR Patientinvolvering hvad er det, hvorfor er det vigtigt og hvad kræver
Læs mereHolmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.
08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereKræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.
Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereDet personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion
Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Hjernen I Fokus 2019 Dobbelt ramt En alvorlig
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereInddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereAt undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.
FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag
Læs mereNavigatortilbud til kræftpatienter. - Har du en patient, som har særligt behov for støtte?
Navigatortilbud til kræftpatienter - Har du en patient, som har særligt behov for støtte? Målgruppe for navigatortilbuddet Ingen eller en kort uddannelse Udenfor arbejdsmarkedet (kontanthjælp, fleksjob,
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereMomentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery
Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereProcedure for kontaktpersonfunktion
Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereDen gode patientsamtale
Den gode patientsamtale Temadag for statsautoriserede fodterapeuter Fredag den 2. februar 2018 1 v/diabeteskoordinator Fyn Program Velkomst og præsentation Calgary Cambridge samtalens struktur Kort introduktion
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereSygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Læs mereMission Værdier Visioner
Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereKontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.
Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9. September 2009 Hvor mange liv ville blive kunnet reddet eller forlænget ved en
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereBobby Zachariae, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital. Zachariae
Bobby, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital Psychooncology Research Unit established in 2000 at the Dept. Of Oncology, AUH based on a grant from the Danish Cancer Society EPoS
Læs mereEgenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
Læs mere