Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Transkript

1 Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014

2 Formålet med workshoppen En præcisering af de tre begreber i titlen for workshoppen At diskutere forskellige muligheder for at iværksætte Sundhedspædagogiske tiltag At erfaringsudveksle forskellige muligheder for borgerinvolvering i myndighedsarbejdet

3 Rehabilitering Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse Kilde: Sundhedsstyrelsens Hvidbog om rehabilitering 2010

4 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgen, som har eller er i risico for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats Kilde: MarselisborgCentret. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (2004)

5 .men hvorfor? - og hvad er nyt?

6 Forebyggelse Forebyggelse er de sundhedsaktiviteter, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremme folkesundheden. Kilde: Sundhedsstyrelsen Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed s. 27

7 Sundhedsfremme Sundhedsfremme har til formål at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgers ressourcer og handlekompetencer. Kilde: Sundhedsstyrelsen Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed s

8 Sundhedsfremme vs. forebyggelse Sidemandsøvelse: Hvad er i praksis forskellen på sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse? Hvornår er det relevant for dig i dit arbejde at arbejde sundhedsfremmende? Hvornår er det relevant for dig i dit arbejde at arbejde sundhedsforebyggende?

9 Sundhed; Et komplekst fænomen Variere fra person til person Variere over tid Afhænger af vidensniveau og tro Varierer på tværs af kulturer Værdier Betydning for vores opfattelse af sundhed Stiller krav til borgeren og professionelle om særlig forbeholden og adfærd.

10 Kommunikation Hvordan kommunikere vi sundhed til vores borgere?

11 Ordvalg! Træning : Hvilke associationer får borgen? Hjælp til selvhjælp : Hvad tænker borgeren??? Mestring : Hvad er nu det for noget???

12 Sundhedspædagogik Empowerment Deltagelse Handlekompetence Self-efficacy

13 Sundhedsprofil Hvordan arbejder du sundhedpædagogisk? Refleksioner over ordvalg? Arbejd i små grupper 2-4 pr gruppe min. Ingen fremlæggelse blot en refleksionsøvelse.

14 Opsamling Nogle gode ideer til redskaber indenfor sundhedspædagogik? Nogle ideer til kommunikation?

15 Self-efficacy Et begreb fra sundhedspædagogikken, som handler om; Troen på vores egen formåen. Hvordan støtter vi op om dette?

16 Dominerende sundhedsbegreber. Biomedicinsk sundhedsbegreb Brede og positive sundhedsbegreb

17 Det brede og positive sundhedsbegreb Sundhed defineres som mere end blot fravær af sygdom og svaghed, og ved tilstedeværelse af velvære kan der tales om sundhed. Derfor betegnes dette som en positiv definition af sundhed Det brede i definitionen henviser til, når der fokuseres på både livsstil og levevilkår. Kilde. Jensen, B.B. sundhedspædagogiske kernebegreber

18 Kernebegreber Det positive og brede sundhedsbegreb Handlekompetence Handling (uddybes ikke) Deltagelse Viden (uddybes ikke) Kilde: Jensen, B.B. : Sundhedspædagogiske kernebegreber

19 Kernebegreb 1: Det positive og brede sundhedsbegreb Negativt (Fravær af sygdom) Positivit (Livskvalitet og fravær af sygdom) Snævert (Livstil) 1 2 Bredt (Livsstil og levevilkår) 3 4 Kilde: Jensen, B.B. : Sundhedspædagogiske kernebegreber

20 Kernebegreb 2: Handlekompetence Forsøg på at præcisere begrebet handlekompetence. Begrebet bør have fokus følgende fem komponenter: Indsigt Engagement Visioner Handleerfaringer Kritisk sans Samt færdigheder som selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringssans Kilde: Jensen, B.B. : Sundhedspædagogiske kernebegreber

21 Kernebegreb 4: Deltagelse Hvad betyder det? Der findes to overordnede grupper man kan opdele deltagelse i: Deltagelse forstået som at være med, dvs. at være til stede Deltagelse forstået som at have del i noget, som er forbundet med begreber som empowerment og ejerskab og henviser til en fornemmelse af, at man bliver taget alvorligt og kan gøre en forskel. Kilde: Simovska, V.: Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme

22 Symbolsk deltagelse Fokus : Sundhedsinformation. Risici. Konsekvenser Resultater: Konvergenten (ekspertdefineret livsstil) Genstand for forandring: Individer Kilde: Simovska, V.: Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme

23 Ægte deltagelse Fokus : Vidensprocesser. Personlig og social meningskonstruktion Resultater: Divergente (valg, hverdagsliv) Genstand for forandring: Individer i deres kontekst Kilde: Simovska, V.: Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme

24 Sidemandsøvelse Hvordan arbejder I med borgernes deltagelse? Hvad skal der til hvis I skal øge borgernes deltagelse?

25 Pædagogiske metoder Valg af hvilke metode man skal vælge til formidling af sundhedspædagogik afhængig af målgruppens størrelse og deltagelsesniveauet. Kilde: Simovska, V.: Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme

26 I plenum Hvilke metoder kender i?

27 Stenos værktøjskasse Super godt pædagogisk redskab til patientuddannelser. Deltagerne kan gennem billeder fortælle: Hvem er jeg? Mit humør i dag? Balancekort at tale om ubalancer, udfordringer og muligheder Min sygdom og mig Mine tanker forbudte tanker om livet med kronisk sygdom Og meget mere.

28 I Balance med kronisk sygdom Kilde : Steno

29 Case 67 årig mand indlægges med venstresidig hemiparese. Under indlæggelsen diagnostiseres diabetes mellitus. Han er 190 cm høj og vejer 125 kg. Er glad for søde sager. Han fortæller at han egentlig gerne ville have ventet et par år med sukkersyge. Bor alene uden andet netværk end en hjælpsom nabo. Ikke tidligere kendt af hjemmeplejen. Under ophold på døgnrehabiliseringscenter bliver det tydeligt at borgeren samler bl.a. aviser og fremstår ustruktureret. Plejen på centret vurderer at borgeren ikke selv kan tage ansvar for insulinbehandlingen og anbefaler hjemmesygeplejerske. Borgeren nægter al kontakt til hjemmeplejen da han er flov over sit hjem.

30 Spørgsmål