Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak"

Karl Laursen
8 år siden
Visninger:

1 Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1

2 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i praksis Resultater: Holdninger til patientinvolvering i patientsikkerhed Perspektiver for fremtiden 2

3 Projektet Formålet var at undersøge: Eksisterende praksis for involvering af kræftpatienter i arbejdet med at fremme patientsikkerheden i deres forløb. Muligheder og barrierer for involvering af kræftpatienter i arbejdet med at fremme patientsikkerheden i deres forløb. 3

4 Deltagere i projektet Onkologisk afdeling på Vejle Sygehus Urologisk afdeling på Ålborg Sygehus Gastroenheden på Hvidovre Hospital Gynækologisk afdeling på Hillerød Hospital 4 Praktiserende læger 2 Praktiserende speciallæger i gynækologi 25 interview med cancerpatienter, heraf 9 kvinder med livmoderkræft, 10 patienter med prostatakræft og 6 patienter med mave-tarm kræft. 4

Praktiserende læger 2 Praktiserende speciallæger i gynækologi 25 interview med

5 Hvad ved vi fra litteraturen? Patienter kan være med til at identificere risici, fejl og UTH Nogle patienter vil gerne involvere sig i patientsikkerhed Patienter kan finde det ubehageligt og vanskeligt at tale selvoplevede fejl med sundhedsprofessionelle Patienter anser sundhedsprofessionelles støtte og opmuntring af dem som en forudsætning for, at de involverer sig i patientsikkerhed Der er svag evidens for, at patientinvolvering kan styrke patientsikkerheden. (Kilde: Litteraturreview DSFP 2011) 5

Patienter kan finde det ubehageligt og vanskeligt at tale selvoplevede fejl med sundhedsprofessionelle Patienter anser

6 Patienter kan bl.a.: Følge op på tider og aftaler Forberede sig på konsultationen Tage en pårørende med Søge viden om sygdom og behandling Gøre opmærksom på sin identitet Kende sin medicin Spørge til personalets håndhygiejne Spørge når der er noget, der undrer eller bekymrer Personale kan bl.a.: Åbent tilkendegive at patienten kan bidrage til sikkerhed Sikre sig, at patienten har forstået information Forklare forløb og evt. ændringer Invitere til spørgsmål Lytte aktivt Selv stille spørgsmål i relation til sikkerhed Støtte/instruere i og opfordre til specifikke handlinger 6

kan bl.a.: Åbent tilkendegive at patienten kan bidrage til sikkerhed Sikre sig, at patienten har forstået information Forklare forløb og evt.

7 Tilgang: Fokus på kommunikation Patientens rolle handler om forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser i eget forløb Patientinvolvering sættes i spil i samtaler mellem patient og personale Antagelser med inspiration fra socio-linguist Ainsworth-Vaughn Spørgsmål og udsagn skaber temaer Temaer udtrykker prioriteter, forventninger og rollefordeling hos deltagerne i samtalen 7

og personale Antagelser med inspiration fra socio-linguist Ainsworth-Vaughn Spørgsmål og

8 Patientinvolvering i praksis I Ingen direkte italesættelse af patientsikkerhed og patienters rolle ift. denne Samtaler handlede overvejende om patientens krop, symptomer, reaktioner på behandlingen mv. Patienter og personale taler om sikkerhed som compliance og selvmonitorering 8

denne Samtaler handlede overvejende om patientens krop, symptomer,

9 Patientinvolvering i praksis II Der foregår patientinvolvering, som kan relateres til patientsikkerhed men ikke systematisk Patientinvolvering er situationel og personbåret Personalet opfordrer fx patienter til at Stille spørgsmål Holde øje og reagere! Fx indkaldelser, prøvesvar, symptomer mv. Tage en pårørende med Følge aktivt med i eget forløb 9

Personalet opfordrer fx patienter til at Stille spørgsmål Holde øje og reagere!

10 Patientinvolvering i praksis III Patienternes involvering på eget initiativ varierer tilsvarende Patienterne Stiller spørgsmål til forløb, medicin, men ikke til patientsikkerhed Holder øje med forløbet - især hvis de tidligere har oplevet at noget er gået galt Påpeger uklarheder fx omkring aftaler, medicindosis Påpeger mangler fx tilsendelse af prøvesvar 10

patientsikkerhed Holder øje med forløbet - især hvis de tidligere har oplevet at noget er

11 Case 1 Læge: Du skal nu ind i et kontrolprogram. Et år efter operationen skal du scannes. Patient: Nej, om to år har jeg fået at vide Læge: Nej, du skal komme igen til december. Du har vist også fået en tid. Læge og sygeplejerske diskuterer om patientens tid til scanning er bestilt. De leder i systemet og finder, at tiden ikke er booket. Patienten: er det noget med, at I skriver til mig eller skal jeg selv henvende mig? Læge: Det ordner vi. Du skal bare vente på et brev fra os og så skal du ikke gøre mere. 11

Læge og sygeplejerske diskuterer om patientens tid til scanning er bestilt.

12 Case 2 En kvinde der tidligere er opereret for coloncancer kommer for at få svar på en ultralydsscanning og skal have en tid til kontrol igen nogle måneder senere. Sygeplejersken booker en tid til hende. Læge: Husk at ringe og rykke, hvis du ikke får en indkaldelse med posten. Det sker ind imellem. 12

måneder senere. Sygeplejersken booker en tid til hende.

13 Hvad siger personalet om muligheder og barrierer? Muligheder: Patientinvolvering er en god idé Særligt ift. overgange og ved travlhed Hvordan: Mere af det, der allerede foregår Det sundhedsfaglige personale har det endelige ansvar ikke patienterne 13

overgange og ved travlhed Hvordan: Mere af det, der allerede

14 Barrierer: Travlhed gør at der ikke er tid til involvering Patientinvolvering i patientsikkerhed kan gøre patienterne utrygge Patientinvolvering kan tage for meget tid Patienter kan blive for aktive (irriterende) Patientinvolvering må ikke blive en kontrol af personalet (fx ved håndvask) 14

Patientinvolvering kan tage for meget tid Patienter kan blive for aktive

15 Hvad siger patienterne? Overordnet: Generelt tilfredse med forløb Ved at der kan ske UTH Har tillid til personalet 15

16 Patienterne: muligheder Når patienterne er trygge, føler de sig sikre Tryghed handler i høj grad om god kommunikation og relationer Vil gerne bidrage, men ansvaret skal ligge hos personalet Personalets attitude og støtte er afgørende Konkret: Bedre tid til spørgsmål Nem adgang til oplysninger Et sted at henvende sig 16 Holde øje med forløb

ligge hos personalet Personalets attitude og støtte er afgørende Konkret: Bedre tid

17 Patienterne: barrierer Psykisk belastning begrænser involvering Svær sygdom begrænser involvering Ikke alle patienter ønsker at blive inddraget Patienter er urolige for at udfordre personalets autoritet og få dårligere behandling 17

patienter ønsker at blive inddraget Patienter er urolige

18 Opsummering Tillid handler ikke om fraværet af risiko Det er menneskeligt at fejle Villighed til involvering i patientsikkerhed Usikkerhed om hvordan + implikationer for praksis Patientinvolvering ses som en potentiel trussel mod faglige autoritet og arbejdspraksis Konfliktpotentiale knyttet til patientens rolle som overvåger af det sundhedsfaglige arbejde 18

praksis Patientinvolvering ses som en potentiel trussel mod faglige autoritet og

19 Perspektiver for det videre arbejde Patientinvolvering foregår allerede i det små - potentiale for en systematisering Patienter og personale skal klædes på til patientinvolvering i patientsikkerhed Paradigmeskifte (kulturændring, patienten som ligeværdig partner) eller gøre brug af eksisterende magtfordeling? Evt. kombination af: Generel opfordring til involvering Generiske råd omsat til lokal praksis evt. på 19 baggrund af personalets erfaringer med risici,

(kulturændring, patienten som ligeværdig partner) eller gøre brug af eksisterende magtfordeling? Evt.

Relaterede dokumenter

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,