Et oplæg om tre ledelsesformer Guldborgsund, Mikael Axelsen og Lonni Hall
|
|
- Jens Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et oplæg om tre ledelsesformer Guldborgsund, Mikael Axelsen og Lonni Hall v. Lonni Hall PhD. stipendiat Århus Universitet/UCC Lektor, cand. Mag. i filosofi, billedkunstner, lærer
2 Et oplæg om tre ledelsesformer Instruerende ledelse Transformativ ledelse distributiv ledelse Hvordan kan skolen, ifølge den internationale forskningslitteratur, og med de nævnte ledelsesformer, bevæge sig hen imod more powerful forms of schooling (Leithwood & Louis, 2012). Lonni Hall 2
3 Grundpåstand og grundspørgsmål Ledelsen er ansvarlig for elevernes læringsudbytte (mere om dette om lidt ). Hvilken ledelsesform virker på læringsudbytte? Lonni Hall 3
4 AHA med den baggrund I 1960 ernes og 1970 ernes dominerende forskningsfelt havde man i den periode udviklet forklaringsrammer omkring betydningen af race, etnicitet eller social baggrund, som blev dominerende forklaringer på elevers ringe læringsudbytte. Og dette, i en sådan grad, at det beskrives at den dominerende diskurs var præget af et klima karakteriseret ved en opgivende holdning i forhold til skolens muligheder for at have andel i at styrke læringsudbyttet hos alle elever. DVS the effective school research skabes i dette klima Lonni Hall 4
5 AHA med den baggrund Oplevelse af at skolen, og indirekte hermed de lande som eleverne skal vokse op i og bidrage til er i dyb krise. Tiden beskrives som kendetegnet ved et pres fra det private erhvervsliv, policyniveau og store dominerende virksomheder som var bekymrede for tab af evne til innovation og af intellektuelle kompetencer og muligheder DVS the effective school research skabes i dette klima Lonni Hall 5
6 Baggrund Skoleudvikling i USA, Canada, England og New Zealand A Nation At Risk (1983) National Commision for Exellence in Education the accountability and standards movements/ the accountability era No child left behind 2001 Behov for school turn-around Formulere fælles forventninger til alle elever og for generelle akademiske standarder for skolen. parløb med the school effective research movement Lonni Hall 6
7 EFFEKT
8 Hvad menes med effekt? Grundspørgsmålet og orienteringspunktet i the accountability era : Hvad virker på elevernes læringsudbytte? Ambition og udfordring: Der skal kunne måles effekt hos alle elever uanset race, etnicitet og socioøkonomisk baggrund. Blik efter hvad som rent faktisk virker (som det ses formuleret), når elever skal opnå at tilegne sig viden, og efter hvad effektive ledere gør, og hvordan der er fokus på læring og god pædagogisk praksis Lonni Hall 8
9 Lidt mere om effekt Alle børn uanset race, etnicitet og socioøkonomisk baggrund skal kunne opnå akademisk fremskridt. Kvantitative empiriske studier som angik at beskrive hvad effektive skoler havde til fælles, på trods af eller uanset, socioøkonomisk baggrund, etnicitet eller race hos eleverne Lonni Hall 9
10 Effekt Hermed har feltet defineret effekt, som noget der kan måles eksternt ved hjælp af designede redskaber, som siges at måle, det som bliver defineret som tegn på en given læring, og graden af den. Dvs. det er ikke tilstrækkeligt, at en elev udsiger, at noget har virket for hende, har ændret noget i hendes forståelse e.l. Effektivitet - at noget virker/har effekt : Effektive skoler, og effektiv ledelse er defineret ved dets virkning. Dvs. den effektive skole og leder ses når det formås at uddanne alle elever uanset race, etnicitet og socioøkonomisk baggrund (Lezotte, 2001). Lonni Hall 10
11 Direkte og indirekte effekt 1. Direkte effekt Lederens handlinger influerer på skolens resultat 2. Medieret effekt Lederens handlinger påvirker skolens resultat indirekte igennem andre variabler 3. Reciproc effekt Gensidig påvirkning af skolens resultater fra leder til lærer og fra lærer til leder. Hallinger og Heck (1998) Lonni Hall 11
12 Læringsudbytte - curriculum
13 Skolens og ledelsens kerneopgave - curriculum Akademisk læringsudbytte Ambition: Måling på akademisk læring, ofte med særlig fokus på læsning og matematik og akademiske dyder Akademiske dyder: Konkrete indhold af pensum samt den kognitive læring som skabes gennem arbejdet med pensum, f.eks.: at forstå et begreb, løse problemer, kunne generalisere, kunne huske og kunne formulere hypoteser Lonni Hall 13
14 De tre ledelsesformer Hvad fremskrives i de forskellige definitioner af ledelsesformer om læringsudbytte? og hvad angives til at være pointerne om ledelse? Lonni Hall 14
15 Den instruerende ledelsesform
16 Instruerende ledelse - hvor kommer begrebet fra? Introduceret i USA af Ronald Edmonds: Effektive skoler har næsten altid skoleledere med en instruerende ledelsesform (Edmonds, 1979). Der blev angiveligt ikke fundet studier, som påviste effektive skoler uden en instruerende ledelse. (Sammons et al. 1995: 17). Ledelsesformen blev introduceret internationalt i 1980 erne. Opstod angiveligt i et parløb med the effective schools reserach i erne. Lonni Hall 16
17 Lederen retter sin opmærksomhed mod hvad lærerne gør, når de engagerer sig i aktivitere som påvirker eleverens vækst (læring). The behaviors of teachers as they engage in activities directly affecting the growth of students (Leithwood 1999: 9) Lonni Hall 17
18 Praksisser, som ses tilskrevet den instruerende ledelsesform Lederens besøg og observation i klasser med efterfølgende respons (Bossert et al., 1982; Edmonds, 1981) Synlig ledelse hvad angår et øje på elevernes præstationer og vurdering af samme i forhold til fagtemaer Og lederen tilskynder til læring og understøtter et højt niveau, forstået som akademiske ambitiøsitet og høje forventninger (Donaldson, 2008; Hord, 2004; Lambert, 2005). Lonni Hall 18
19 Desuden Tydelig retning og vision Fokus på skolekultur Lederen har kendskab til udvikling af undervisning og pensum (Adams, 1999; m.fl.). Lonni Hall 19
20 Altså: Lederen har konkret daglig fokus på kerneopgaven. Lederen går direkte ind i konkret daglig praksis, med en fokus på den enkelte elev og hendes faglige fremskridt sammen med læreren. Der er påvist effekt på elevernes læringsudbytte ved denne ledelsesform Lonni Hall 20
21 Den tranformative ledelsesform
22 Den tranformative ledelsesform Lederen som transformativ moralsk agent James Mac Gregor Burns (1978) erne omtales som det årti, hvor ledelsesformen for alvor vandt genklang i den internationale skoleledelsesdiskurs (Hallinger et al., 1992). Mennesker drives af noget som er større end dem selv - en vision og/eller et moralsk formål Transformational leadership looks to higher purposes (Bass 2008) Lonni Hall 22
23 Kobling på imperativet (kravet): effekt for alle børn Hvordan får vi genskabt engagement i uddannelses moralske formål, Sådan at der skabes nogle morgendagens ledere som sætter læring før mål? How do we re-engage with the moral purpose of education and produce tomorrow s leaders who put learning before targets? (Harris, 2008;4). Lonni Hall 23
24 Hvordan adressere den visionære opgave? Lederen skal gå efter at styrke lærernes engagement og relationerne i organisationen, sådan at man inspireres til at arbejde med den fælles opgave som langsigtet orienteringspunkt (Burns, 1978 m.fl.). Lederen har en væsentlig rolle i at skabe følgeskab, sådan at alle i fælleskabet arbejder efter skolens mission. Dvs. der styres via medarbejderens oplevelse af engagement, mening og retning Stor vægt på lederens ansvar for at organisationen lykkes (Fullan 2003). Lonni Hall 24
25 Effekt på læringsudbytte? Ledelsesformen relateres til læringsudbytte ved at det antages at motivere medarbejderne - ved at sætte høje forventninger i forhold til det gode formål, som antages at lede til høje præstationer - som så styrker elevernes læringsudbytte - Dette ses ikke understøttet af empiri Det som ses er engagement hos medarbejderne Lonni Hall 25
26 Den distributive ledelsesform
27 Den distributive ledelsesform Ses som en nyskabelse og angives som tidens svar på de komplekse udfordringer skolen står i (Goldstein, 2003 m.fl.) Distributed leadership is undoubtedly the leadership idea of the moment (Harris 2008: 13) Lonni Hall 27
28 lederen skal understøtte lærere i selv at være ledere understøtte lærerne i deres motivation, i at de udvikler deres viden og evner, og i deres arbejdspladsforhold lederen bør overlade pædagogiske beslutninger og praksisser til læreren fordi hun er tættest på eleven, ved bedst, og angiveligt er optaget af at forbedre elevernes læring lærerne vil gerne påtage sig det lederskab som knytter sig til opgaven en leder alene ikke kan have ansvaret for at matche og arbejde med de komplekse udfordringer skolen står i Lonni Hall 28
29 Lederens evner til at distribuere ledelse og styrke relationer er omdrejningspunkt Ledelsesformen kan siges at være defineret ved relationer, som således angives til at være en grundlæggende præmis for, hvordan ledelse lykkes Stort demokratisk potentiale Formodninger om den lærende organisations styrker Lonni Hall 29
30 Hvad med læringsudbytte? Den distributive ledelsesform grundes og udvikles angiveligt langt mere ved teoretisk elaborering end på empiri. Antagelsen ses at være, at den lærende organisation virker videre ud til eleverne Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses, angår den lærende organisation Lonni Hall 30
31 Eksempler på testredskaber Den instruerende ledelsesform The principal Instructional Management Rating Scale PIMRS. (Hallinger & Murphy, 1987) Den transformative ledelsesform Multifactor Leadership Questionaire - MLQ måler på: Indflydelse, inspiration og motivation, intellektuel stimulering, opmærksomhed på personlige forskelle (Bass og Avolio, 2000), Den distributive ledelsesform The IDEALS framework: Bl.a. gennemsigtighed, magt og decentralisering ( O Hair et al., 2000) Lonni Hall 31
32 Hybrid? Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes læringsudbytte skal styrkes. Der må også medgå den distributive og transformative ledelsesform. Lonni Hall 32
12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus på læring
12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus på læring Lonni Hall lektor og PHD studerende Anita Monnerup Pedersen chefkonsulent og tilknyttet forskningsafdelingen 12. Skoleledelse Ny skolereform og fokus
Læs mereOm sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
Læs mereVelkommen til startkonference
Velkommen til startkonference Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg og Glostrup/Albertslund Onsdag d. 19. november 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereOM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
Læs mereImplementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis
Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Skoleledere og -forvaltning i Greve 30. oktober 2014 Uddannelse: - Lærer, - PD i organisationsudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy
Læs mereVelkommen til 1. lederdag
Velkommen til 1. lederdag https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Skolelederne i Herlev 23. september 2014 Herlev forløb 2014-2015 Forvaltning og skoleledere
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1
Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk
Læs mereLæringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre
Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og
Læs mereReferenceliste. Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse
Referenceliste Anvendt referenceliste til vidensnotat om pædagogisk ledelse Bell, L., Bolam, R., & Cubillo, L. (2003). A systematic review of the impact of school headteachers and principals on student
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereAt undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14
At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereUDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT
UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs merePower of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department
Læs mereLEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER
LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.
Læs merePraksisteorier på spil!
Praksisteorier på spil! Ift. forståelser af hvad GOD UNDERVISNING er Undervisningsobservation som udviklingsværktøj Guldborgsund Kommune OPLÆG på baggrund af Handal og Lauvås På egne vilkår KLIM 2002 20.
Læs mereStærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem?
Hvorfor læring? Stærkt fokus på måling af læringsresultater, men hvordan kan man ændre dem? Vanskeligheder ved at forandre uddannelse inviterer til et nyt fokus på det at lære Hvorfor innovation? Omverdenen
Læs mereVelkommen til forløbet
Velkommen til forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 26. august 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Fra styringsrationaler
Læs mereLidt om udeskole- og den nyeste forskning
Institut for Idræt og Ernæring Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Karen Barfod Formand UdeskoleNet Konsulent Udvikling af Udeskole PhD studerende TEACHOUT Koordinator af VIA OUT Udeskole er pædagogiske
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereVelkommen til 3. undervisningsdag
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereN SKOLE DU IKKE VIL HJEM FRA?
TEKNOLOGI OG INNOVATION N SKOLE DU IKKE VIL HJEM FRA? T0BIHEI HÅBER, I NØD SOMMEREN! VELKOMMEN nordic edge expo danish media council tobias heiberg @t0bihei lego foundation ministry of education future
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereLuther ledelse? - Eller fokus på fællesskab og forskellighed
Luther ledelse? - Eller fokus på fællesskab og forskellighed Oplæg for Børne- og Kulturchefforeningen Hovedpointer: 1. Ledelse som samskabelse og følgeskab. 2. Fra ledelse af en kerneopgave til ledelse
Læs mereVIDENSBASERET SKOLELEDELSE
VIDENSBASERET SKOLELEDELSE Oplæg ved Dansk Privatskoleforenings Skolederkonference 016 REFLEKSIONSPØRGSMÅL I 1. Måler I resultater og processer på din skole?. Hvad bruges målinger af resultater og processer
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereBIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE
Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereAMEE Oplæg Milene Torp Madsen
AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereKursus den 23.april 2015. Gentofte Centralbibliotek
Samskabelse Kursus den 23.april 2015 Gentofte Centralbibliotek Kort om formålet med dagen Samskabelse som mindset Samskabelse som metode Ansigt til ansigt Fagligheder i spil Check in øvelse Hvad hedder
Læs mereLedelse med Data (CALL-DK)
PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Ledelse med Data (CALL-DK) Forskningsprogram Satsning Kontakt Ledelse og Organisatorisk Læring Ledelse af læring ude på skolerne (Ledelse af kerneydelsen i professionspraksis)
Læs mereSKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI
SKOLERETTEDE INDSATSER FOR ELEVER MED SVAG SOCIOØKONOMISK BAGGRUND FORSKNINGSLEDER METTE DEDING, SFI FORMÅL At lære af internationale erfaringer med et særligt fokus på effekt At få viden om hvor meget
Læs mereVirker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse
Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head
Læs mereCL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI
CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereLæring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt
Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning
Læs mereFAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV
FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereKompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen
Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning 29. januar 2019 Claus Michelsen Lærerudviklingstiltag Teacher quality is the single most important
Læs mereVærdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning
Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Scenen, UCL biblioteket, 19. juni 2018 Peter Sørensen Lektor, mag.art, ph.d. 2 Effekt
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 12. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereLedelse af en inkluderende skole. Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN 18.11.2011
Ledelse af en inkluderende skole Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN 18.11.2011 DISPOSITION Det ved vi om ledelse Ledelsesdimensioner Ledelse af inklusion Udfordringer Barrierer Virkemidler DET VED VI OM LEDELSE
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereBliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole
Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereTOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014
TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er
Læs mereInnovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN
Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes
Læs mereSpil som vej til læring Workshop
Spil som vej til læring Workshop Program Kort oplæg v. Simon Egenfeldt-Nielsen Hvordan man kan anvende spilteknikker i sundhedssektoren Innovationsspil Opsamling Gamification I Sundhedssektoren København
Læs mereLederuddannelse. Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse
Lederuddannelse Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse Leadership Acceleration Programme Bliv klædt på til at videreudvikle din lederrolle På vores lederuddannelse Leadership Acceleration
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs merePublic Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA
Public Service Motivation et skjult potentiale i den offentlige sektor? Lene Holm Pedersen, CBS & KORA 2 Program: 1. Begreber: Performance og PSM 2. Hvorfor skulle der være en sammenhæng? 3. Kan sammenhængen
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereHvordan anvendes P-skalaer? Alle i Mål. Vejledning til P-skalaer
Hvordan anvendes P-skalaer? Alle i Mål Vejledning til P-skalaer Hvorfor er der fokus på elevernes faglige udvikling? Det korte svar på det spørgsmål kunne være, at alle børn har ret til at lære og udvikle
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereHvad kendetegner gode ledere?
Hvad kendetegner gode ledere? v/ cand.merc., ph.d. Helle Hedegaard Hein helle.hein@mail.dk / hhh.lpf@cbs.dk Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School Hvad er godt lederskab?
Læs mereHvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?
Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan
Læs mereMennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet)
Mennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet) Andre forslag: - sammen når vi endnu længre - sammen skaber vi fremtiden - sammen mod fremtiden - sammen skaber vi velfærd - og
Læs mereLedelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen
Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereDiplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?
Læs merePræstation vs. Resultat
Drømmen We want to be competitive at the highest international level, and by that achieve the opportunity to play against the best players in the world. Præstation vs. Resultat Inflection Point 10x change
Læs mereFEEDBACK GENTÆNKT - MESTRER DU KUNSTEN AT GIVE OG MODTAGE FEEDBACK? Anders Trillingsgaard IDA Ledelse der styrker 7. Dec 2017
FEEDBACK GENTÆNKT - MESTRER DU KUNSTEN AT GIVE OG MODTAGE FEEDBACK? Anders Trillingsgaard IDA Ledelse der styrker 7. Dec 2017 Before you tell me how to do it better, before you lay out your big plans for
Læs mereStillings- og personprofil
Stillings- og personprofil Skoleleder Søgårdsskolen April 2017 Adresse Søgårdsskolen C.L. Ibsens Vej 3 2820 Gentofte Tlf. 39 98 51 60 http://soegaardsskolen.skoleporten.dk Stilling Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereVersatil ledelse er der ubalance i din ledelse?
5 min. 2,781 9/7/2018 Versatil ledelse er der ubalance i din ledelse? Er du for strategisk, for styrende eller for støttende i din ledelse? Versatil ledelse handler om at kunne skifte mellem forskellige
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereMorgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereFlag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment
Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG
Læs mereResultater fra udviklingsprojektet SKOLEN verdensklasse på 100 dage på Gauerslund Skole, marts-juni 2008
Resultater fra udviklingsprojektet SKOLEN verdensklasse på 100 dage på Gauerslund Skole, marts-juni 2008 Vurderet af Hans Henrik Knoop Forskningsdirektør, Universe Research Lab Lektor ved DPU, Aarhus Universitet
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereBliv så dygtig som du kan - på Kathrinedals Skole
Bliv så dygtig som du kan - på Kathrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik
Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden
Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis
Læs merePR day 7. Image+identity+profile=branding
PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.
Læs mereSæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereLæseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet
Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2015, 2. semester 10. december 2015 Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet Underviser:
Læs mere