PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
|
|
- Christen Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse, som er udviklet til at styrke og fastholde elevers motivation for læring. Formålet med denne prototype er at styrke motivationen for læring gennem synlige læringsmål, faglig differentiering og elevernes medbestemmelse. Prototypen er udviklet af University College Lillebælt, Forskning og Udvikling i samarbejde med lærere på Sct. Hans Skole, Odense. Prototype og læringsforløb er udviklet til et matematikforløb i forbindelse med forskningsprojektet: Værdier i spil. Projektet blev udviklet og afholdt i skoleåret Læs mere om projektet i det følgende, herunder forskningsprojektets forskningsspørgsmål og teoretiske baggrund. Til slut i dokumentet findes alle prototyper. INDHOLD Helle Munkholm Davidsen, Docent, Ph.d. University College Lillebælt Forskning og Udvikling Juni 2015
2 OM PROTOTYPEN Prototypen indeholder: Prototypen er udviklet af Helle Munkholm Davidsen, Christoffer Hjem-Hansen, Kirsten Bonde Sørensen og Nanna Klitø i samarbejde med matematikunderviser Mette Hjelmborg og matematiklærer Rosa Møller Helle Munkholm Davidsen har primært stået for udviklingen af det didaktiske design, Christoffer Hjem- Hansen har primært stået for udviklingen af det grafiske design. Prototypen indgår sammen med afholdelse af værdiafklaringsworkshop i et forskningsprojekt, der undersøger hvordan læringsmål kan knyttes til personlig motivation og værdier gennem visualisering. Kirsten Bonde Sørensen har primært stået for værdiafklaringsworkshopperne. De har bestået i visuelle gruppe-interview med eleverne om deres værdimæssige forståelse af læring (se Prototype på værdiafklaringsworkshop). Prototyperne er desuden udviklet i sammenhæng med udviklingen af en prototype til undervisningen i dansk i 4. klasse (se Prototype Dansk 4. klasse). Christoffer Hjem-Hansen, Kirsten Bonde Sørensen og Nanna Klitø har biddraget til at indsamle data i projektet i form af værdiafklarings workshop, observationer af undervisningen og interviews med lærerene. Der vil blive udgivet en forskningsrapport, som samlet beskriver projektet. De forskningsmæssige resultater af projektet vil blive publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Der vil blive udgivet en praksisnær afrapportering målrettet praksis til Sct. Hans skolen. Læs mere projektet i det følgende, herunder forskningsprojektets forskningsspørgsmål og teoretiske baggrund. Til slut i dokumentet findes alle prototyper.
3 OM PROJEKTET: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE VISUALISERING AT FORBINDE LÆRINGSMÅL, SELVSTYRET LÆRING & TRANSFORMATIVE LÆRINGSPROCESSER Sct. Hans skole i Odense har i et forskningsbaseret projekt i samarbejde med UCL afprøvet, hvordan læringsmål kan knyttes til personlig motivation og værdier gennem visualisering. Målet er, at eleverne kan se flere muligheder i den faglige læring og kan knytte den til deres egen livsverden. Projektet er formuleret på baggrund af et ønske på Sct. Hans skole om at finde nye måder at fastholde og genskabe motivationen til at lære hos elever. På Sct. Hans skole oplever man, at man begynder at tabe elevernes interesse for læring på mellemtrinnet, hvor der bliver mere fokus på faglighed og bogligt arbejde. På Sct. Hans skole oplever man også, at det i udskolingen er særdeles vanskeligt at genskabe den interesse, der er tabt for læring hos en gruppe af elever. I dette projekt har vi afprøvet, om vi kan fastholde og genskabe elevernes motivation for læring ved øget fokus på elevernes personlige læringsværdier, på faglig differentiering og på elevernes medbestemmelse, og vi har afprøvet om visualisering er det sprog og den metode, der gør det muligt i højere grad at arbejde med elevernes personlige læringsværdier, faglig differentiering og elevernes medbestemmelse. Projektet har desuden også afprøvet, hvordan Innovation og Entreprenørskab kan integreres i skolen fag ved at fremme en innovativ og entreprenøriel tilgang til læring, der støtter eleverne i at se og udnytte læringsmuligheder, få ideer og omstætte dem til handling og ved at forbinde læring til værdiskabelse. PROJEKTETS UDFØRELSE Projektet har været udformet som et samarbejde (co-creation) på Sct. Hans skole om to læringsforløb Til begge forløb er udviklet Se: Prototype på værdiafklaringsworkshop visuelle fremstilling af læringsmål til både dansk- og matematikforløbet
4 Hvad kan matematik bruges til? Hvad arbejder vi med i matematik? PROTOTYPE DANSKFORLØB Drejebog for matematiksamtaler Opgavekort til eleverne Poster med matematik formål MATEMATIK Hvad er matematik? REDSKAB SPROG REGN DEN UD HVERDAG HÅNDVÆRK FORMIDLING GEOMETRI TAL SANDSYNLIGHED
5 OM FORSKNINGSPROJEKTET: FORSKNINGSSPØRGSMÅL OG TEORETISK BAGGRUND PROJEKTETS FORSKNINGSSPØRGSMÅL Projektet er forskningsmæssigt baseret på følgende hypoteser: 1. at øget fokus på elevernes personlige læringsværdier, på faglig differentiering og på medbestemmelse vil øge elevernes motivation for læring 2. at visualisering er et sprog, som kan anvendes til afklare elevernes personlige læringsværdier 3. at visualisering kan gøre de faglige læringsmål til elevernes personlige læringsmål. 4. at den værdimæssige fortolkning af læringsmål og den visuelle fremstilling af dem udgør et redskab for lærerne, som gør det muligt i højere grad at arbejde med differentiering og i højere grad at give eleverne medbestemmelse. Hypoteserne afprøves ved test af prototyper igennem følgende forskningsspørgsmål 1. Motiverer visualisering af læringsværdier eleverne? 2. Kan visualisering af læringsværdier får eleverne til at ændre syn på deres egen læringskompetence? 3. Bliver læringsmål tydeligere for lærere og elever gennem visualisering? 4. Gør visualisering af faglige læringsmål det nemmere at differentiere? 5. Giver visualisering af faglige læringsmål eleverne mere medbestemmelse? 6. Øger medbestemmelse elevernes motivation for læring? 7. Øger differentiering elevernes motivation for læring? 8. Øger visualisering af læringsmål elevernes motivation for læring? TEORETISK BAGGRUND Projektet er baseret på forskning i entreprenørskab og entreprenøriel læring, som viser, at evnen til at se muligheder, skabe personlig værdi og tage ejerskab er centralt både i entreprenørskab og læring (Gibb forskning, som viser, at synlige læringsmål er afgørende for elevernes læring (Hattie 2013), og at elevernes arbejde med læringsmål kræver tro på, at læring kan lykkes (Nottigham 2014). Det bygger på visualisering som sprog og metode i kreativt, skabende aktiviteter, hvor visualisering anvendes til individuel værdiafklaring og adfærdsændring. Forskningsresultater har vist, at deltagere kan motiveres til at reflektere, ændre uhensigtsmæssige, dominerende værdier samt visualisere bedre fremtider for eksempel omkring læring, skole, mig selv (Sørensen 2011, 2013a, 2013b). Eksperimenter viser, at deltagerne overkommer barrierer, tager lederskab i eget liv, stiller nye mål og opnår dem.. Det er også den central antagelse i flere læringsteorier, at man ved at overkomme/ændre dominerende værdier og blive selv-ledende kan opnå øget motivation og lederskab i eget liv. Her refererer vi til teorier 2013).. Selvstyrt læring beskriver en proces, hvor den lærende er selvledende og tager lederskab over egen læring. Det betyder, at den lærende er pro-aktiv og er med til at identificere egne lærings-behov, menneskelige Transformative læringsprocesser karakteriseres som processer, hvor den lærende oplever ændringer i identitet (Illeris, 2013) og ændringer i den lærendes meningsperspektiver, referencerammer og mentale - er det fordi identitet og forståelse af skole, læring, elev, lærer etc. er grundlæggende for den indre motivation og engagement for egen læring.
6 Referencer Amiel, T., & Reeves, T. (2008). Designbased research and Educational Technology: Rethinking Technology and the Research Agenda. Educational Technology & Society, 11 Verso. Bager, L.T., Blenker P., Rasmussen P., Thrane C. (2010), Entreprenørskabsundervisning proces, refleksion og handling. Aarhus: Aarhus Entrepreneurship Centre, Aarhus Universitet Blenker, P., S. H. Frederiksen, S. Korsgaard, S. Müller, H. Neergaard, and C. Thrane. (2012), Entrepre- and Higher Education 26 (6): Journal, Vol. 11 No. 3, pp3-32 Gynter, K.: Design-Based Research en introduktion, Educationlab, UCSJ Hattie J Synlig læring for lærere. Dafolo Illeris, K. (2013) Transformativ læring og identitet. Samfundslitteratur tice Hall/Cambridge Erhv. Ph.D. afhandling, Middelfart Sparekasse & Designskolen Kolding Sørensen, K. B. (2013a) Designing for self-leadership in Proceedings of NORDES 2013: Experiments in design research. Copenhagen: The Royal Danish Academy of Fine Arts, Schools of Architecture, Design and Conservation, s Learner contributions to language learning: New directions in research (pp ) London, England, Pearson UK.
7 Drejebog( Matematiksamtaler+med+eleverne+ 1.#Hvad#er#Matematik# Talmedeleverneom A.Hvadermatematik?(Regndenud,Redskab,Sprog<Taludfraposter) Udpegsmåillustrativeeksempler(fxframorgenmadsscenarie) B.Hvorformatematik?(Hverdag,Håndværk,Science,Journalistik/Formidling<Talud fraposter) Brugeksemplerfrafør Ladelevernesummeogfinde4eksemplerpå,hvormatematikkanbrugesfra Hverdag,Håndværk,Science,Journalistik Talomeksemplerne 2.#Zoom#ind#på#Sandsynlighed# Talmedeleverneom: A.Hvadersandsynlighed kanbådebrugestilhverdag/regndenud, Håndværk/redskab,Science/sprog,Journalistik<Formidling/sprog Brugeksemplerneigen Ladelevernesummeogfinde2eksemplerpå,hvorsandsynlighedsregningkan bruges Talomeksemplerne Ladelevernegåenturibyen tagefotomedmobil. 3.#Personlig#værdi,#anvendelighed#og#meningsfuldhed# Ladelevernedrøfteigrupper,hvaddevilkunnebrugesandsynlighedtilideres nuværendelivogderesfremtidigejob.tagudgangspunktideresfoto. 4.#Introduktion#til#opgavekort# Talomdenspecifikkeopgaveogforbinddenmeddesnakke,derharværeti1<3
8 OPGAVEKORT* * * SANDSYNLIGHED* * LÆRINGSMÅL* Eksempel(på(læringsmål( Lav*en*af*følgende*opgaver* * 1. Hverdag: 2. Håndværk: 3. Science: 4. Journalist<Formidling:
9 MATEMATIK Hvad er matematik? REDSKAB REGN DEN UD SPROG Hvad kan matematik bruges til? HVERDAG FORMIDLING HÅNDVÆRK Hvad arbejder vi med i matematik? GEOMETRI SANDSYNLIGHED TAL
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs merePROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et danskforløb til 4. klasse, som er udviklet
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereSTATUS PÅ LÆSEFORSKNINGEN MIKKEL STOVGAARD, PROFESSIONSLØFTPROJEKTET 4:10 DIALOGSEMINAR, ODENSE D. 5. DECEMBER 2011
STATUS PÅ LÆSEFORSKNINGEN MIKKEL STOVGAARD, PROFESSIONSLØFTPROJEKTET 4:10 DIALOGSEMINAR, ODENSE D. 5. DECEMBER 2011 1 INDSAMLING AF DATA Resultater fra undersøgelserne: Whats Hot and Whats Not? 2011 og
Læs mereDanish Science Factory
Danish Science Factory 9 november 2015 1 Afslutningskonference 2015 Hvem jeg er, og hvad jeg skal Knud-Erik underviser i dansk, biologi, geografi og idræt i udskolingen på Provstegårdskolen i Odense Har
Læs mereUnge, motivation og uddannelse
Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereMatematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.
Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereHvorfor skal innovation struktureres?
Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE
Læs mereJack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING
ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereEt KOMBI forløb Kombination af valgfag og bachelorprojekt i samarbejde med Studentervæksthuset Modul 13. Valgfag
Et KOMBI forløb Kombination af valgfag og bachelorprojekt i samarbejde med Studentervæksthuset Modul 13 Valgmodul Valgfag Nye måder at målrette sin uddannelse på 1 1.0. Valgfagets titel Dansk titel Et
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereDen målstyrede folkeskole
Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereSlutnotat om opkvalificeringsforløbene for undervisere, SKP-instruktører og vejledere
VIA University College har som en del af UIIV projektet afholdt 4 opkvalificeringsforløb med henblik på at styrke deltagernes generelle viden om iværksætteri og klæde dem på som iværksætteri undervisere,
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014
F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Vi indleder årets
Læs mereHÅNDBOG YOUNG ENTREPRENEURSHIP DEVELOPING IN ACTION
HÅNDBOG YOUNG ENTREPRENEURSHIP DEVELOPING IN ACTION 1 YEDAC Håndbog, juni 2015 Udgivet af YEDAC-projektet (Young Entrepreneurship Developing in Action) finansieret af Den Europæiske Union i Competitiveness
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereSearch Inside Yourself - Developed at Google
Search Inside Yourself - Developed at Google Deltag på et unikt program udviklet af Google Ledelsesudviklingsprogrammet Search Inside Yourself er udviklet af Google i samarbejde med hjerneforskere fra
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereMIDT I EN VIDENSEKSPLOSION
IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereSundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereTo kurser i analyse og kodning af kvalitative data
To kurser i analyse og kodning af kvalitative data Kursus 1. Displayværksted v/ professor Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitet (2. juni 2008, kl. 9-12) Læsere af kvalitative forskningsrapporter føler
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereOplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og
Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereBarbie s Bungee Jump Eleverne kan på baggrund af en matematisk/naturfaglig undersøgelse, med efterfølgende behandling af data forudsige udfaldet af et praktisk eksperiment. Eleverne vil erfare nødvendigheden
Læs mereDANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD
DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereKVIK. Kurser i Videnskabelig InformationsKompetence. Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning
Forskerservice Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning EBSCO databaser PubMed Nordiske baser Google Scholar og bibliotek.dk Systematisk review Tidsskrifter
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereDanish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde
1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i
Læs mereUndervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)
Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mereTablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.
Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene Duus, Lektor ved fysioterapeutuddannelsen
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereÅrsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013
Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c
Læs mereEntreprenørskab og læringsmål
Entreprenørskab og læringsmål Helle Munkholm Davidsen, docent, ph.d., Center for Anvendt Skoleforskning, UC Lillebælt. heda@ucl.dk Resumé Artiklen beskriver et Design-Based-Research studie, som har undersøgt,
Læs mereProjekt Lys i Psykiatrien
Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatriens Anlægssekretariat Journal nr.: 12/27220 Dato: 2. januar 2013 Udarbejdet af: Anne Sigh E-mail: Anne.Sigh@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631712 Notat
Læs mereTrivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereVi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.
Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere
Læs mereHVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?
HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereSUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereBilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012
Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereMedialiseringsredskaber som refleksionsværktøj
Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereNIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning
NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereHUB FOR DESIGN & LEG
RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG
Læs mereHvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 info@appacademy.dk www.appacademy.dk Programmering på skemaet
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereFrederikshavn, 24.-25. september, 2015
Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det
Læs mereMarkant bedre økonomiske resultater med Customer Experience Management
Markant bedre økonomiske resultater med Customer Experience Management Resultater af et forskningsprojekt i samarbejde mellem CBS og Rambøll Management Consulting / Stig Jørgensen Lars Grønholdt Professor,
Læs mereRESEARCH TEACHING NEXUS
RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereSynlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST
Synlig læring TORBEN RAHN KARSTENSEN 10.AUGUST Program 1. Velkomst dagens mål 2. Hvorfor fokus på målstyret undervisning? 3. Gode læringsmål 4. Kriterier som skridt på vejen 5. Egne læringsmål 6. Opsamling
Læs mereOverordnede principper for kompetenceudviklingen. Gladsaxe Kommunes kompetenceudviklingsplan tager udgangspunkt i følgende principper:
GLADSAXE KOMMUNE Skoleafdelingen 22. juni 2016 Mads Aagaard Kompetenceudviklingsplan for Gladsaxe Kommunes skolevæsen Overordnede principper for kompetenceudviklingen Gladsaxe Kommunes kompetenceudviklingsplan
Læs mereAf ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen
LEKTIER ELLER EJ Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen Lektier kan ses som et tandhjul i den store undervisningsmaskine. De er et element blandt mange andre elementer og spiller til stadighed sammen
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs mere