Jern- og metalfabrikken
|
|
- Tobias Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jern- og etalfabrikken Fuglefløjt Konstruktion & Indeklia Bilagsrapport Efterår 005 B5 - Gruppe C13 Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet
2
3 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A INDEKLIMA... 5 A.1 Fastlæggelse af belastninger... 7 A.1.1 Fastlæggelse af aktivitetsniveau og beklædning... 7 A.1. Interne belastninger... 9 A.1.3 Tilførte stofængder A. Kliateknisk analyse A..1 Ventilationsforløb A.. Undersøgelse af luftens vandindhold A..3 Besteelse af døgniddelteperatur... 0 A..4 Besteelse af daglig aksialteperatur... 4 A..5 Nødvendig radiatoreffekt og varefladeeffekt... 6 A.3 Energiteknisk opbygning... 7 A.3.1 Vægge... 7 A.3. Vinduer, døre og porte A.3.3 Uduring ved vinduer, døre og porte... 3 A.3.4 Terrændæk... 3 A.3.5 Tag A.3.6 Punkttab A.3.7 Linjetab ved ydervægge A.4 Vareanlæg A.4.1 Rørtab A.4. Enkelttab A.4.3 Tryktab over en radiator A.4.4 Pupevalg A.5 Diensionering af indblæsningsaraturer A.5.1 Indblæsning genne væg A.5. Indblæsning under loft A.6 Beregning af tryktab A.6.1 Diensionsgivende strækning A.6. Beregning af tryktab A.6.3 Tryktab for den diensionsgivende strækning A.7 BSi A.8 Indreguleringsrapport A.9 Stykliste for ventilationsanlæg B KONSTRUKTION B.1 Styrkeparaetre for stål B. Skitseprojektering af bygningens udforning
4 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger B.3 Lastbesteelse...76 B.3.1 Fastlæggelse af vindlast B.3. Fastlæggelse af snelast B.4 Eftervisning af STAAD.PRO...84 B.4.1 Eftervisning af snitkraftligevægt B.4. Eftervisning af spændingsberegning B.4.3 Skæv bøjning B.5 Beregning af forskydningsbæreevne...9 B.6 Beregning af udfligede tværsnit...94 B.7 Besteelse af Søjlelængde ved Rayleigh...10 B.8 Søjlebæreevne B.8.1 Søjlebæreevne for trykås B.8. Søjlebæreevne for gavlsøjle B.8.3 Udfliget søjle B.9 Geoetriske paraetre for HE450A-profil...1 B.9.1 Besteelse af vridningsinertioent, I v... 1 B.9. Besteelse af hvælvningsinertioent, I ω B.10 Kipningsanalyse af overligger...18 B.10.1 Fast indspændt B.10. Sipelt understøttet B.10.3 Indsættelse af kipningsafstivning B.11 Salinger B.11.1 Bæreevne af svejsesøe B.11. Bæreevne af bolte B.11.3 Bæreevne af endeplader B.1 Murværk B.1.1 Tekniske specifikationer B.1. Fastlæggelse af styrker for urværk B.1.3 Lastbesteelse B.1.4 Besteelse af indspænding B.1.5 Valg af profil so understøtning B.1.6 Stabiliserende vægge B.1.7 Teglbjælker B.1.8 Søjlevirkning af væg B.1.9 Fordeling af vindlast på for- og bagur C FUNDERING C.1 Geotekniske klassifikationsforsøg C.1.1 Sigteanalyse C.1. Poretalsbesteelse
5 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger C.1.3 Skræntvinkel C.1.4 Skæreboksforsøg C.1.5 Triaksialforsøg C.1.6 Saenfatning C. Fastlæggelse af geotekniske paraetre C..1 Boreprofil A C.. Boreprofil B C.3 Sætningsbesteelse... 1 C.4 Direkte funderede stribefundaenter C.4.1 Bæreevnebrud C.4. Bæreevnebrud for stribefundaent C.4.3 Bæreevnebrud for punktfundaent... 6 C.5 Pælefundaenter C.5.1 Besteelse af pælebæreevne C.5. Besteelse af pæleværk C.6 Boreprofiler C.6.1 Boreprofil A C.6. Boreprofil B C.7 Raejournal
6 4 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger
7 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A INDEKLIMA 5
8 6 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger
9 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A.1 FASTLÆGGELSE AF BELASTNINGER A.1.1 Fastlæggelse af aktivitetsniveau og beklædning I adinistrationsbygningen forventes det, at stillesiddende arbejde vil være den doinerende aktivitet i løbet af dagen. I produktionsafdelingen antages det, at aktiviteterne i løbet af dagen vil være ere varierede. Derfor beregnes en iddelværdi over arbejdsdagen. Det forventes at en person opholder sig syv tier i produktionshallen. Beregningen er foretaget i tabel 1 ud fra [DS 474:1993] Tabel 1: Aktivitetsniveau i produktionshallen. Aktivitet Varighed [h] Stofskifte [et] Stående arbejde, let industri 3 1,6 Tungt askinarbejde 1,8 Arbejde ved askine 3,0 Vægtet gennesnit 1,9 I fitnesscenteret forventes det ikke, at personer vil udføre høj fysisk aktivitet i hele den periode de opholder sig i ruet. Derfor beregnes en iddelværdi for aktivitetsniveauet. Det forventes at en person gennesnitligt opholder sig en tie i fitnesscenteret. Tabel : Aktivitetsniveau i fitness. Aktivitet Varighed [h] Stofskifte [et] Løb (9 k/h) 0,33 7,5 Vægttræning 0,33 3,0 Stående afslappet 0,33 1, Vægtet gennesnit 3,9 Aktivitetsniveauet for de tre afdelinger ses i tabel 3. Der fastlægges desuden den værdi for beklædningen der kan forventes i soer/vinterperioderne. Beregningen af clo-værdien gøres ud fra anneks D i [DS 474:1993]. 7
10 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 3: Aktivitetsniveau, vareafgivelse og beklædning. Afdeling Aktivitetsniveau [et] Beklædning [clo] Beklædning [clo] Soer Vinter Adinistration 1,0 0,60 0,95 Produktion 1,94 0,85 1,10 Fitness 3,90 0,37 0,37 Fastlæggelse af operativ teperatur Ud fra aktivitetsniveau og beklædning findes den optiale operative teperatur for personerne i henholdsvis vinter og soerånederne ud fra figur 1. Desuden er der i figuren også edtaget en saenhæng ed PPD og PMV i for af acceptable teperaturudsving, for PPD<10 %. I fitnessruet ønskes en teperatur, der er over kofortteperaturen, da det ikke ønskes at personer, der efter høj fysisk aktivitet holder pause, begynder at fryse. Satidig er det også forålet ed fitnesscenteret, at personer forneer at de træner, ved f.eks. at svede. Af denne grund fastlægges teperaturen ud fra erfaringsgrundlag fra Haraldslund træningscenter i Aalborg. Teperaturerne kan ses i tabel 4. Figur 1: Optial teperatur so funktion af aktivitetsniveau og beklædning [DS 474:1993] Tabel 4: Operativ teperatur i vinter og soersæson. Ru Operativ teperatur [ C] Vinter Soer Produktion 16 ±3 18 ±3 Fitness 3 ±1,5 3 ±1,5 Adinistration ± 4,5 ±1,5 8
11 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger A.1. Interne belastninger Den interne belastning i en bygning består af bidrag for henholdsvis personer og bygningens installationer. Værdierne af disse fastlægges ud fra henholdsvis [DS 474:1993] og [SBI 0:00, kap. 6-8] Personbelastning Ved varebelastning fra personer, edtages udelukkende den fri vare staende fra stråling og konvektion. Denne vil afhænge af personernes aktivitetsniveau. En saenhæng elle den totale vareafvigelse og den fri vareafgivelse kan optegnes so vist på figur. Den fri vareafgivelse aflæses for en iddelværdi af vanddaptrykket. [Steen-Thøde 005] Figur : Saenhæng elle den totale vareafgivelse og den fri vare. [Steen- Thøde 005] W Den totale vareafgivelse findes ud fra aktivitetsniveauet, da 1 et svarer til 58,15. Aktivitetsniveauet findes af tabel 3. Den fri vareafgivelse svarende til de tre aktivitetsniveauer er aflæst i figur, og opstillet i tabel 5. Heri er den salede belastning beregnet da en gennesnitsperson har et overfladeareal på 1,8 [DS 474:1993]. Ved aflæsning af personernes vareafgivelse i fitnessruet er der ekstrapoleret i figur. Tabel 5: Varebelastning pr. person i de tre afdelinger. Afdeling W Vareafgivelse pers Fri vare W pers Adinistration 15,6 84,6 Produktion 06,6 1,4 Fitness 408, 30,4 9
12 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Belastning fra loftsbelysning Der benyttes loftsbelysning i alle ru. Lysstyrken fastsættes ud fra ruets brug. Det forventes at der i kontorlokaler og i sådeleproduktionen er nødvendigt ed en høj lysstyrke, ru ed kort opholdstid kan nøjes ed 100 lux. Værdierne findes af [DS 700:005]. Areal Total varetilførsel Tabel 6: Varebelastning hidrørende fra loftsbelysningen. Ru Lysstyrke Varebelastning [lux] W [W] 1.1 Konferenceru 00 7,5 56, Kontor 00 7, Kontor 00 7,5 0, Kontor salg/recept./hall 00 7, Teknikru/kopi 00 7,5 7, Rengøringsru Toilet , Toilet , Arkiv 00 7,5 1, Kontor 00 7,5 18, Kantine 00 7,5 9, Oklædning daer 00 7,5 13, Oklædning herrer 00 7,5 1, etage.1 Storruskontor 00 7,5 14, Teknikru/kopi 00 7,5 7, Toilet ,3 9.4 Toilet 100 4,3 9.5 Fællesru 00 7,5 44, Fitnessru 00 7,5 84, Oklædning fitness 00 7,5 14, Oklædning fitness 00 7,5 14,7 110 Produktion 3.1 Produktionshal 00 7, Koldlager Belastning fra apparatur Til fastlæggelsen af belastningen staende fra apparatur benyttes [SBI 0:00, kap. 6-8]. For at bestee belastningen fra forskellige apparater tages der hensyn til i hvilket ofang disse benyttes, når de er tændt, og o de har energibesparende funktioner. Hvis kun apparatets ærkeeffekt er kendt, findes den gennesnitlige varebelastning af (A.1) Φ = K P (A.1) udstyr d funktion 10
13 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger P funktion er apparatets ærkeeffekt [W] Φ udstyr er den gennesnitlige varebelastning [W] K d er driftidsfaktoren, der ofatter personers tilstedeværelsestid, apparatets tilslutningstid og dets udnyttelsesgrad [-] Hvis apparatets brug er nærere kendt, bestees belastningen af Φ = K K P (A.) udstyr til d, t funktion K til K d,t er tilstedeværelsesfaktoren, der angiver den del af arbejdstiden en person er til stede på sin arbejdsplads [-] er en driftstidsfaktor, der angiver forholdet elle den tid, apparatet er i drift, og den tid en ansat er til stede i arbejdstiden [-] Hvis apparatet har energibesparende funktioner, findes belastningen af (A.3). Det forudsættes dog, at apparatet aldrig skifter til en dvalelignende tilstand, en kun går i standby, før det genaktiveres. Φ = + ( ) standby udstyr Ktil Kd, t Ku 1 Ku Pfunktion Pfunktion P (A.3) Φ udstyr er den gennesnitlige varebelastning [W] K u er en udnyttelsesfaktor, der angiver den del af apparatets driftstid dette er i funktion [-] P standby er effektbehovet i standby-tilstanden [W] [SBI 0:00, kap. 6-8] Bygningens adinistrationsafdeling udstyres ed apparater, der benyttes til kontordrift. De benyttede faktorer og effekter for de forskellige apparater ses af tabel 7. Den gennesnitlige varebelastning er fundet af (A.1), (A.) og (A.3) 11
14 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 7: Fastlæggelse af varebelastning fra apparatur. Effekt [W] Faktor [-] Apparat Funktion Standby Hvile Dvale K d K til K d,t K u Gennesnitlig varebelastning [W] Stationær PC ,6 0,8 0,8 0,7 5,0 Bærbar PC ,6 0,8 0,8 0,7 10,0 PC-fladskær, ,6 0,8 0,8 0,7 5,0 17 Skrivebordslape ,8 1,0-14,4 Projektor ,0 1,0 0,03 14,5 OHP , ,5 Server ,7 0,8 1 0,7 45,0 Kaffeaskine , ,0 Scanner , 1,0 1,0 0,05 5,0 Kopiaskine, ,4 1,0 1,0 0, 350,0 elle Printer ,4 1,0 1,0 0, 54,0 Aratur ed lysstoffrør , ,6 Pendel ed glødelape , ,0 Håndtørrer , Ved besteelse af varebelastningen fra apparaturet i de enkelte ru, fastlægges hvilke apparater der er at finde i de enkelte ru. Dette er gjort i tabel 8. Tabel 8: Fordeling af udstyr i ruene. Ru Stati-onær PC Bærbar PC PCfladskær, 17 Projek-tor OHP Server Scanner Skrivebordslape Kaffeaskine Kopiaskine Printer 1.1 Konference-ru Cellekontor 1.3 Cellekontor Storkontor Teknikru Cellekontor 1.11 Kantine 1.1 Storkontor 1 1. Teknikru Produktion Ud fra tabel 7 og tabel 8 er det uligt at beregne den salede varebelastning fra de forskellige apparater i ruene i brugstiden. Det fastsættes, at varebelastningen uden for brugstiden er 5 % af belastningen i brugstiden. Belastningerne i- og uden for brugstiden er opstillet i tabel 9 1
15 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 9: Brugstid af de enkelte ru sat varebelastning udenfor brugstid. Varebelastning udenfor brugstid er beregnet so 5 % af varebelastningen af udstyr i brugstiden grundet standbyfunktioner v. * Der er ikke regnet ed belastning fra kaffeaskinen udenfor brugstid i kantinen. Ru Brugstid [h] Belastning i brugstid [W] Belastning uden for brugstid [W] 1.1 Konferenceru 8 37,0 9,5 1. Cellekontor 8 18,8 3, 1.3 Cellekontor ,5 1.4 Storkontor ,5 1.5 Teknikru ,0 1.6 Rengøringsru Toilet Toilet Arkiv Cellekontor Kantine * 1.1 Oklædning daer Oklædning herrer Storkontor 8 600,0 150,0. Teknikru 8 459, 114,8.3 Toilet Toilet Hall Oklædning Oklædning Fitness Produktion 8 98, 74,6 3. Koldlager A.1.3 Tilførte stofængder De tilførte stofængder i bygningen, består af CO, lugt og fugt. Afgivelsen af lugt er opgivet i [DS 175:1998], disse er fastsat ud fra forsøgsålinger. Saenhængen elle aktivitetsniveauet og CO -produktionen for en person er fundet so angivet i (A.4) V CO = 17 M (A.4) l V er CO -produktionen CO s person M er aktivitetsniveauet [et] [SBI 0:00, p15] Aktivitetsniveauerne ses i tabel 3, og CO -produktionen kan derved beregnes. 13
16 Bilag A.1 Fastlæggelse af belastninger Tabel 10: Tilførte stofængder fra personer afhængig af afdeling [DS 175:1998]. Afdeling olf Lugtstoffer person Fugt g hperson V l CO hperson Adinistration ,4 Fitness Produktion Der afgives ligeledes lugtstoffer fra inventar og byggeaterialer. Værdierne for disse findes ved ålinger, og er opgivet i [DS 175:1998]. Det forudsættes, at der ikke ryges i adinistration og fitness, ens der i produktionen er taget hensyn til belastningen fra rygning. Tabel 11: Lugtstoffer fra byggeaterialer og inventar i de tre afdelinger [DS 175:1998]. Afdeling olf Lugtstoffer Adinistration 0, Fitness 0, Produktion 0,3 Ud fra de kravet o aksialt 0 % utilfredse i afsnit..1 kan kravet til antallet utilfredse oregnes til enheden for luftforurening, givet i dp, ud fra figur 3. Her aflæses værdien til 1,4 dp. Figur 3: Saenhæng elle antal utilfredse og den oplevede luftkvalitet i decipol. [Steen-Thøde 005] 14
17 Bilag A. Kliateknisk analyse A. KLIMATEKNISK ANALYSE A..1 Ventilationsforløb Ved brug af fortyndingsligningen kan stofkoncentrationeer i indeluften beskrives so funktion af tiden. Med konstant voluen, belastning, luftskifte og indblæsningskoncentration vil der efter et bestet tidsru opstå ligevægt i indeluftkoncentrationen. For at undersøge lang tid der går, inden der opstår ligevægt, betragtes fortyndingsligningen q -n τ -n τ c( τ ) = (1- e ) + ( c0 - ci) e + ci nv (A.5) 3 c er koncentrationen af forurening i ruet 3 3 q er den tilførte ængde forurening h V er ruets voluen [ 3 ] 3 c 0 er startkoncentrationen i ruet 3 er koncentrationen af forurening i indblæsningsluften c i n er luftskiftet [h -1 ] τ er tiden [h] [Hyldgård et al. 1997] 3 3 q beregnes so en gennesnitsværdi for personbelastningen i ruets brugstid, idet q = pers k V CO (A.6) pers er det aksiale antal personer i ruet [person] k er tilstedeværelsesfaktoren i ruet [-] l V CO er CO -belastningen per person sperson 15
18 Bilag A. Kliateknisk analyse n Hvis V, q, n og c i i et givet tidsru holdes konstante, bliver c en funktion af de to faktorer (1 e τ ) n og e τ so igen afhænger af τ. Forløbet af de to faktorer ses i figur 4, det fregår, at faktorerne er tilnærelsesvis konstante ved n τ = ,9 1-exp(-nτ) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0, exp(-nτ) 0, nτ n Figur 4: Funktionerne (1 e τ ) og e n τ. n Da (1 e τ n ) 1 og e τ 0 for n τ 5, bliver fortyndingsligningen forkortet til (A.7), der er udtrykket for ligevægtskoncentration ved blandt andet CO -belastning. q cn ( τ 5) = ci + (A.7) nv For olf-belastning bruges ligevægtsligningen so i (A.8). q cn ( τ 5) = ci + 10 nv (A.8) c er lugtkoncentrationen i ruet [dp] c i er lugtkoncentrationen i indblæsningsluften [dp] q er lugtbelastningen i ruet [olf] n er luftskiftet [s -1 ] V er ruvoluen [l] Tiden τ s der skal gå før der opnås ligevægt bestees so n τ = 5 5 τ s = n (A.9) 16
19 Bilag A. Kliateknisk analyse τ s er den tid det tager at opnå tilnæret ligevægt [h] Hvis τ s er større end den tid, der er belastning i ruet, når der ikke at opstå ligevægt. Dette er tilfældet ved CO -koncentrationen i produktionen τ s = 105,3 h for n = 0,05 h -1. Dette er illustreret i figur c(τ) [pp] A C B A: Konstant belastning og n = 0.05 h^-1 B: Varierende belastning og n = 0,05 h^-1 C: Varierende belastning og n = 0,018 h^ τ [h] Figur 5: Koncentrationsforløb af CO i produktionen. Der er ved beregningen ikke taget højde for at der ikke er belastning i weekenden. Det koncentrationsforløb der vil forekoe, ved at antage at der opnås ligevægt, er illustreret ved kurve A på figur 5. So det ses af denne kurve, opnås ligevægt efter okring 105 tier. Da der i det reelle forløb ikke er konstant belastning i denne periode, vil det reelle koncentrationsforløb ikke følge denne kurve. Det reelle forløb ses ved kurve B på figur 5, der er taget højde for, at belastningen kun findes i perioder af otte tier efterfulgt af 16 tier uden belastning, so svarer til et alindeligt arbejdsdøgn. Det ses af denne kurve, at CO -koncentrationen ikke når op på de 1000 pp, so er diensioneringskravet. Det kan derfor vælges at sænke luftskiftet, uden at kravet overskrides. Det ses i tabel 7 i hovedrapporten, at det for produktionen er lugtbelastningen der er diensionsgivende. En nedjustering af luftskiftet i forbindelse ed CO -belastningen vil derfor ikke have nogen betydning for det endelige luftskifte i produktionen. Et luftskifte på n = 0,05 h -1 vil satidig kunne forventes at kunne opretholdes ved infiltrationsluften, der altid vil forekoe i en noral bygning [DS 418:00]. Af læringsæssige årsager er der alligevel valgt at finde det luftskifte, so ed varierende belastning giver en CO -koncentration, der nærer sig 1000 pp. Denne værdi af luftskiftet er fundet ved iteration, da indgangsparaetrene til fortyndingsligningen ændres ved hver belastningsændring. Kurven ed nedjusteret luftskifte ses ved kurve C på figur 5. Des ses af kurven at CO - koncentrationen stiger de første døgn, luftskiftet ikke er stort nok til at opretholde ligevægt. Ligevægten opstår først efter et par døgn, koncentrationen varierer elle cirka 80 pp og 1000 pp. 17
20 Bilag A. Kliateknisk analyse A.. Undersøgelse af luftens vandindhold Det ønskes at undersøge stor en del af året det er uligt at opretholde en relativ luftfugtighed i adinistrationsbygningen i intervallet 30 % til 60 %. For at gøre dette opstilles en fugtligevægt, udfra det kritiske vandindhold i udeluften bestees. Fugtbalancen opstilles ved følgende udtryk + = + ( x x ) (A.10) P M D L i I P M D L x i x I er vanddaptilførsel fra processer kg er vanddaptilførsel fra ennesker h er vanddapdiffusion genne indvendige begrænsningsflader er vanddap bortført ed ventilationsluft g er ruluftens vanddapindhold kg er indblæsningsluftens vanddapindhold kg h kg h g kg kg h So det fregår af (A.10), er fugtbalancen en balance elle den ængde vand, der tilføres luften fra indre belastninger, og det der føres bort ved ventilation og diffusion genne vægge. Diffusionen genne ydervæggene vurderes at være så lille, at denne sættes til nul i det følgende. Ligeledes foregår der ikke nogen processer, der bidrager nævneværdigt til ruets fugtighed, for der også ses bort fra denne. Dette indsættes i (A.10) og x I isoleres M + xi = xi (A.11) L Ved indsættelse af diensionsgivende ventilationsstrø, personbelastning sat grænserne for indeluftens tilstand fastlægges kritiske punkter, for ved hvilke udelufttilstande der bliver henholdsvis for tørt eller for fugtigt i ruene. I bilag A.1 er fastlagt at der i ruet ønskes en relativ fugtighed i intervallet % RF. Var luft kan indeholde ere vand end kold luft. Det vurderes derfor est kritisk ed for høj relativ fugtighed i ruene o soeren, ens der o vinteren er risiko for en for lav fugtighed da den kolde udeluft, der ventileres ind i ruene ikke indeholder så eget vand. Ved hjælp af i,xdiagraet på figur 6 bestees ruluftens aksiale vanddapindhold o soeren til i,ax g kg x = 1,5 ud fra en ruteperatur på 6 C og en relativ luftfugtighed på 60 %. På sae åde bestees den nedre grænse for en vinterdag ed ruteperaturen 0 C og en fugtighed på 30 g % RF til x = 4,5. Dette indsættes i (A.11) saen ed personbelastningerne for de enkelte i,in kg ru, so fastlagt i tabel 5 sat den diensionsgivende ventilationsstrø fra tabel 7 i hovedrapporten. Resultaterne fregår af tabel 1. [Hyldgård et al. 1997] 18
21 Bilag A. Kliateknisk analyse Figur 6: Udsnit af i,x-diagra Tabel 1: Kritiske udelufttilstande bestet ved hjælp af (A.11). Ru g g vanddap g vanddap M hpers x I,60% kg tør luft x i,30% kg tørluft 1.1 Konferenceru 50 11,5 3,3 1. Cellekontor 50 1,0 3,7 1.3 Cellekontor 50 1, 4,0 1.4 Storkontor 50 11,9 3,7 1.5 Teknikru 50 1,5 4,3 1.6 Rengøringsru 50 1,5 4,3 1.7 Toilet 50 1,3 4,0 1.8 Toilet 50 1,3 4,0 1.9 Arkiv 50 1,5 4, Cellekontor 50 1,0 3, Kantine 50 11,3 3,0 1.1 Oklædning daer 50 1,0 3, Oklædning herrer 50 1,0 3,8.1 Storkontor 50 1,1 3,8. Teknikru 50 1,5 4,3.3 Toilet 50 1,3 4,0.4 Toilet 50 1,3 4,0.5 Hall 50 1,5 4,3.6 Oklædning 50 1,1 3,8.7 Oklædning 50 1,1 3,8.8 Fitness ,1,7 3.1 Produktion 15 1,4 4,1 So det ses af tabel 1, er konferenceruet, kantinen og fitness de ru, der er est følsoe overfor for høj luftfugtighed hvilket skyldes de store personbelastninger. Da kantinen og fitness ikke er arbejdssteder og derfor kun forventes benyttet i kortere perioder af gangen, tillades en lidt højere luftfugtighed her. Det vil sige, at det kritiske ru for høj luftfugtighed er konferenceruet 19
22 Bilag A. Kliateknisk analyse der bliver for fugtigt, hvis der er fuld intern belastning satidig ed, at udeluften indeholder ere end 11,5 g vanddap. Ved at betragte et varighedsdiagra for fugt i udeluften so vist figur 7 ses, at kg tør luft udeluftens tilstand i ca. 98 % af et år er under dette, hvilket vurderes acceptabelt. Figur 7: Varighedsdiagra for fugt i udeluften. [Stape 000] Ligeledes ses der ved lav fugtighed bort fra kantine og fitness. Konferenceruet er da igen det est kritiske. Det ses at der, for at kunne opretholde en indelufttilstand over 30 % RF, skal være indst 3,3 g vanddap i udeluften. Det ses af figur 7, at dette er overholdt ca 14 % af året, hvilket vurderes kg tør luft acceptabelt. En etode til at nedbringe den tid, der er for tørt i ruet, er at installere en befugter i ventilationsanlægget. Dette vurderes ikke nødvendigt i dette tilfælde. Yderligere skal det beærkes, at fugtvarighedkurven er for alle tier over et år og ikke kun for noral arbejdstid. Det er derfor ubestet ange af de tier, der er taget ed i beregningen, der ligger udenfor noral arbejdstid. A..3 Besteelse af døgniddelteperatur Døgniddelteperatur i et ru en var soerperiode bestees ud fra den periodestationære varebalance, der forenklet kan skrives so Qi + Qs θi = θu + 4 ( H + H ) T V (A.1) 0
23 Bilag A. Kliateknisk analyse θ i θ u er døgniddelværdien af ruteperaturen [ C] er døgniddelværdien af udeluftteperaturen [ C] Q i Wh er den salede varebelastning over døgnet fra interne varekilder døgn Q s Wh er den salede varebelastning over døgnet fra solindfald døgn H T H V [SBI 196:000] W er det specifikke varetab ved transission til udeluften C W er det specifikke varetab ved ventilation C For en given åned kan θ u aflæses i tabel 14. Q i beregnes so den salede belastning over døgnet fra udstyr, personer og belysning i ruet ved Q = Q + Q + Q i udstyr person lys Q = φ + φ + φ i udstyr person lys n= 1 n= 1 n= 1 (A.13) Q udstyr Wh er salet belastning over døgnet fra udstyr døgn Wh Q person er salet belastning over døgnet fra personer døgn Q lys Wh er salet belastning over døgnet fra belysning døgn φ udstyr er den gennesnitlige varebelastning fra udstyr i en given tie [W] φ person er den gennesnitlige frie varebelastning fra personer i en given tie [W] φ lys er den gennesnitlige varebelastning fra belysning i en given tie [W] φ udstyr, φ person og φ lys indenfor brugstiden er bestet i tabel 5, tabel 6 og tabel 7, der for personbelastning regnes ed satidighedsfaktorer so angivet i tabel 5 i hovedrapporten. For udstyrsbelastningen antages, at de respektive ru har udstyr, so defineret i tabel 8. Brugstiden er bestet i tabel 9. Udenfor brugstiden antages der en varebelastning svarende til 5 % af varebelastningen fra udstyr i brugstiden grundet standby-funktioner v., jf. tabel 9. Belastningen fra solindfald, Q s bestees ved Q = g f f f f A I (A.14) s β afsk skyg glas vin sol 1
24 Bilag A. Kliateknisk analyse g er rudens g-værdi [-] f β er vinkelfaktoren [-] f afsk er afskærningsfaktoren [-] f skyg er skyggefaktoren [-] f glas er vinduesarealets glasandel [-] A vin er vinduesarealet [ ] I sol er solindfaldet på udvendig flade af vinduet W eller [SBI 0:00] g-værdien er opgivet i tabel 19 til g = 0,63. Vinkelfaktoren kan for døgnværdier sættes til f β = 0,9. Afskærningsfaktoren vælges til f afsk = 0,4, hvilket kan opretholdes ved udvendig arkise af lyst ateriale. Skyggefaktoren sættes til f skyg = 0,9, hvilket gælder for vinduer ed 0 højdevinkel. [SBI 0:00] Wh døgn Der er i bygningen regnet ed, at satlige yderdøre er af glas. Størrelsen af vinduer og døre sat deres glasandele er angivet i tabel 0. Satlige faktorer til besteelse af varebelastningen fra solindfaldet er angivet i tabel 13. Tabel 13: Faktorer til besteelse af varebelastningen fra solen. g f β f afsk f skyg f glas,vin f glas,dør A vin [ ] A dør [ ] 0,6 0,9 0,4 0,9 0,87 0,88 1,46 1,89 Ved beregning af døgniddelteperaturen er der for solindfaldet, der indgår i (A.14), brugt værdier svarende til den aksiale døgnværdi i tabel 14, for den retning det pågældende vindue eller dør er placeret i. Tabel 14: Middelteperatur og aksial døgnværdi for solindfald på udvendig lodret flade. [SBI 0:00] Måned Middelteperatur for Maksial Maksial Maksial Maksial aksiudøgn θ u døgnværdi I sol døgnværdi I sol døgnværdi I sol døgnværdi I sol [ C] Wh (øst) Wh (nord) (vest) Wh (syd) Wh døgn døgn døgn døgn Juni 0, Juli 1, August 0, Det specifikke varetab ved transission til udeluften H T beregnes for de konstruktionsflader, der vender ud od udeluften, adderet ed de linietab der forekoer elle disse flader (A.15) H = U A + ψ l T ydre ydre ydre ydre
25 Bilag A. Kliateknisk analyse U ydre er transissionskoefficienten for den pågældende flade od det fri A ydre er arealet af den pågældende flade od det fri [ ] Ψ ydre W er linietabet for den pågældende saling od det fri C er længden af salingen od det fri [] l ydre Værdierne for indgangsparaetrene til (A.15) er for transissionskoefficienten og linietabet bestet i bilag A.3. Arealerne og længden af salingerne er fundet ved betragtning af grundplanen for bygningen i figur 3 i hovedrapporten og tegning C1 og ud fra vinduesstørrelserne. W C Det specifikke varetab ved ventilation findes ved H = ρ c n V (A.16) v p kg ρ er luftens densitet 3 J c p er den specifikke varekapacitet for luften n er luftskiftet [s -1 ] V er voluen af ruet [ 3 ] kg C kg Ved 0 C er ρ = 1,05 og c J 3 p = 1,005. Luftskiftet og voluen for hvert ru er bestet i kg C henholdsvis tabel 7 og tabel 5 i hovedrapporten. I tabel 15 er Q i, Q s, H T og H V angivet for hvert ru svarende til juli åned, der er diensionsgivende i dette tilfælde. Værdierne er udregnet ved brug af (A.13), (A.14), (A.15) og (A.16). 3
26 Bilag A. Kliateknisk analyse Tabel 15: Belastninger og specifikke varetab til beregning af døgniddelteperatur, vareakkuuleringsevne sat variation i konvektiv varebelastning fra interne kilder og udeteperatur til beregning af daglig aksialteperatur. Værdierne svarer til juli åned og ed adinistrationsfacade od øst. h akk, ΔQ c,i+s og ΔQ c,θe er beregnet ved henholdsvis (A.1), (A.19) og (A.0). Ru Q i Wh Q døgn s Wh H T H v W døgn [ ] H W C akk [ ] ΔQ C c,i+s ΔQ c,θe [W] W [ C ] [W] 1.1 Konferenceru 166,4 6979, 38,0 53,1 619,3 1735,7 368,1 1. Cellekontor 3588,5 0,0 0,0 41, ,6 498,3 1.3 Cellekontor 1141,4 3511,9 13,3 4,6 6,6 504,0 587,7 1.4 Storkontor 1073, ,0 3,1 174, ,1 310,7 1.5 Teknikru 649,0 0,0 0,0 5,6 81,4 89,0 307,3 1.6 Rengøringsru 16,0 0,0 0,0 6, ,7 83,0 1.7 Toilet 09,0 0,0 0,0 1,3 5,3 17,4 147,6 1.8 Toilet 09,0 0,0 0,0 1,3 5,3 17,4 147,6 1.9 Arkiv 768,0 0,0 0,0,1 140,8 64,0 65, Cellekontor 8,9 3511,9 13,1 45,7 0,4 574,1 65, Kantine 3458,6 6549,1 1,8 16,6 31, 196,0 736, 1.1 Oklædning daer 410,0 0,0 0,0 34,3 151,8 136,7 411, Oklædning herrer 66,4 0,0 0,0 54,7 37,6 0,8 656,0.1 Storkontor 13697, ,1 69,1 39,6 1567,5 411, 4339,6. Teknikru 5508,0 0,0 0,9 5,6 81,4 9,5 307,3.3 Toilet 09,0 0,0 0,3 1,3 5,3 17,4 147,6.4 Toilet 09,0 0,0 0,3 1,3 5,3 17,4 147,6.5 Hall 3987,6 3511,9 15,6 76,6 487,3 655,4 996,6.6 Oklædning 1559, 0,0 1,8 34,1 161,7 19,9 409,0.7 Oklædning 1559, 0,0 1,8 34,1 161,7 19,9 409,0.8 Fitness 16588, ,8 39,5 719,6 93,8 684,1 8866,3 3.1 Produktion ,4 670,0 469,1 6453, , ,7 3. Koldlager 47648,0 31, 384,0 576, , 3097,3 A..4 Besteelse af daglig aksialteperatur Forudsat periodestationær tilstand kan forskellen elle den aksiale og den iniale teperatur over døgnet i et ru bestees ved ΔQc Δ θi = H + H + H T V akk (A.17) Δθ i ΔQ c H akk [SBI 196:000] er forskellen elle største og indste indeteperatur over et døgn [ C] er forskellen elle største og indste konvektive varebelastning [W] er ruets vareakkuuleringsevne o W C ΔQ c findes ved Δ Q =Δ Q +Δ Q θ (A.18) c c, i + s c, e 4
27 Bilag A. Kliateknisk analyse ΔQ c,i+s er forskellen over døgnet elle største og indste konvektive varebelastning fra interne kilder og solindfald [W] ΔQ c,θe er variationen i den konvektive varepåvirkning, so skyldes variationer i udeteperaturen [W] [SBI 196:000] ΔQ c,i+s og ΔQ c,θe bestees ved henholdsvis (A.19) og (A.0). Qci, + s = ( Qi + Qsol) ax Qi,in 3 (A.19) Δ Q =Δ θ ( H + H ) (A.0) c, θe e T, vin V (Q i +Q sol ) ax er den største tieværdi af varebelastning i døgnet fra interne varebelastninger og solindfald [W] Q i,in er indste tieværdi af varebelastningen i døgnet fra interne varebelastninger [W] Δθ e er forskellen elle aksial og inial udeteperatur [ C] W H T,vin er det specifikke transissionstab genne vinduer C [SBI 196:000] Den største tieværdi af varebelastningen fra interne varekilder bestees so bidraget fra udstyr, personer og lys ved brug af (A.13), der i stedet for suering vælges den størst belastede tie. Den største tieværdi af varebelastningen fra solindfald bestees ved (A.14), der so værdi for solindfaldet I sol vælges værdierne so angivet i tabel 16. Q i,in og Δθ e aflæses i henholdsvis tabel 9 og tabel 16. Tabel 16: Teperaturvariation over døgnet sat aksial tieværdi for solindfald. [SBI 0:00] Måned Typisk teperaturvariation over døgnet Δθ e [ C] Maksial tieværdi I sol Maksial tieværdi I sol Maksial tieværdi I sol Maksial tieværdi I sol W (øst) W (nord) W (vest) (syd) W Juni 1, Juli 1, August 11, H T,vin er beregnet ud fra bidrag fra både vinduer og døre. Hered kendes alle indgangsparaetrene til (A.19) og (A.0) og ΔQ c kan derfor bestees. Ruets vareakkuuleringsevne er givet ved Hakk = hakk Agulv (A.1) 5
B. Bestemmelse af laster
Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og
Læs mereEgenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet
Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Tagets langsider udregnes: 6.708203934 $12.5 $2 167.7050984 2 Tagets antages at være elletungt (http://www.ringstedspaer.dk/konstruktioner.ht) og derved
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs mereVarmeanlæg (projekt 1)
Varmeanlæg (projekt 1) Titel:...Varmeanlæg Afleveret:...2004.03.30 DTU-diplomlinie:...By og Byg.Ing DTU-kursus:... 11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2) Gruppemedlemmer:...
Læs mereJern- og metalfabrikken
Jern- og metalfabrikken Fuglefløjt Konstruktion & Indeklima Efterår 2005 B5 - Gruppe C123 Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Titel: Jern- og metalfabrikken Fuglefløjt Tema: Bygningen
Læs mereLastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ
Lastkobinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ Nu er henholdsvis den karakteristiske egenlast, last, vindlast, snelast nyttelast bestet for bygningens tre dele,, eedækkene kælderen. Derfor opstilles der
Læs mereStøjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263.
NOTAT Projekt Lokalplanforslag 263, Birkende Støjredegørelse vedr. støj fra eksisterende virksohed i nyt lokalplanoråde Kunde Kerteinde Koune Notat nr. 01 21-04-2015 Til Fra Kopi til Mikkel Aagaard Rasussen,
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereEnergirapport. Jonas Bradt Madsen. Mikkel Busk
Energirapport Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Gruppe nr.: 11 Martin Skydstrup, Mikkel Busk, Thomas Hagelquist, Jonas Madsen Klasse: 13BK1B
Læs mereEnfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11
Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål
Læs mereProjektering - TwinPipes. Version 2015.10
Projektering - TwinPipes Version 2015.10 1.0.0.0 Oversigt Introduktion Denne projekteringsanual for TwinPipe-systeer er udarbejdet specielt til følgende driftsforhold: - Freløbsteperatur, T ax, på 80
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereProjektering af Industribyggeri
Projektering af Industribyggeri Bilagsrapport B5-projekt 2006 Aalborg Universitet Byggeri & Anlæg Gruppe B118 Indhold I Indeklima 5 A Varmetilskud 7 A.1 Interntvarmetilskud... 7 A.1.1 Personer... 7 A.1.2
Læs mereVentilationsanlæg (projekt 2)
Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereIndeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg
Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne
Læs mereVedr.: OML-beregninger Akafa
Loos Scandinavia A/S Østergårdsvej 4 6372 Bylderup-Bov Att.: Kjeld P. Callesen sottrup@tdcadsl.dk Vor ref. HAP WH sag nr. 07057 Dato: Skanderborg, den 29. august 2007 Vedr.: OML-beregninger Akafa Der er
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereLorentz kraften og dens betydning
Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mereTermodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser
Terodynaik Tilføjelser ABL 007.0.08 Teksten her indføjes efter afsnit 4.. å side 80 4..3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Den dynaiske viskositet antages noralt at være uafhængig af trykket.
Læs mereBilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau
Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau Eksamensprojekt 22. juli 2011 Majbritt Lorenzen, s052914 DTU Byg Indholdsfortegnelse Bilag 1 Idékatalog...
Læs mereEntreprise 4. Byggegrube
Entreprise Byggegrube Denne entreprise dækker over etableringen af en byggegrube og dens fysiske afgrænsninger. I entreprisen er de indledende overvejelser og detailprojekteringen af byggegruben beskrevet,
Læs mereSkråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51
Skråplan Dan Elkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachi Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 8. januar 2008 Figurer Sider ialt: 5 Indhold 1 Forål 3 2 Teori 3 3 Fregangsåde 4 4 Resultatbehandling
Læs mereMODEL FOR EN VIRKSOMHED
MODEL FOR EN VIRKSOMHED Virksoheden ønsker at aksiere sit overskud. Produktionen tilrettelægges for en uge ad gangen og der produceres det antal enheder, der kan afsættes. Overskud = Indtægter Okostninger.
Læs mereNaturlig contra mekanisk ventilation
Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereAFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA
AFSNIT 8: VARME, VENTILATION OG INDEKLIMA 01-11-2018 1 S i d e Termostaterne Opvarmning af lejligheden sker med henholdsvis gulvvarme i badeværelset og radiatorvarme i de resterende rum. I de enkelte rum
Læs mereEAGLETM. Single/Double. Cirkulært indblæsningsarmatur med dyser til loft. Hurtigvalg
EAGLETM Single/Double Cirkulært indblæsningsaratur ed dyser til loft Korte date Regulerbare dyser fleksibelt spredningsbillede Lodret spredningsulighed Mulighed for satidig vandret/lodret spredning Rotationsfunktion
Læs mereBilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger
Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk
Læs mereIndeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.
1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereEnergirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013
Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 04.12.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereINDEKLIMA OG GLAS BR-krav
INDEKLIMA OG GLAS BR-krav VEJLEDNING 1. Indledning Denne information giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i beskrivelsen af valg af glas for at opnå et godt indeklima, primært i forbindelse
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereBilag A: Jordarbejde ( ) Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Jordbunden i byggegruben er som angivet i Tabel A.1 [boreprofil].
Bilag A: Jordarbejde Jordbunden i byggegruben er so angivet i Tabel A.1 [boreprofil]. Jordlag Mægtighed Densitet Rufang, V F Udvidelsesfaktor Rufang, V L Kg/ Sand, fyld 0, 1700 52,4 1,12 58,7 Ler, sandet,
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereL7: FUGT I KONSTRUKTIONER
L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede
Læs mereElektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering
Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der
Læs mereFugtkursus 2015. Opgaver. Steffen Vissing Andersen
Fugtkursus 2015 Opgaver Side 1 2015 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereIndholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U
BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereDen elektrodynamiske højttaler
Den elektrodynaiske højttaler Ideel højttaler: arbejder i stepelorådet (stift stepel) kun translatoriske bevægelser dynaiske bevægelser foregår lineært Højttalerebranen betragtes so et sipelt svingende
Læs mereEntreprise 8. Lastanalyse
Entreprise Lastanalyse Denne del dækker over analysen af de lodrette og vandrette laster på tårnet. Herunder egenlast, nyttelast, snelast, vindlast og vandret asselast. Dette danner grundlag for diensioneringen
Læs mereAppendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks
appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereImpulsbevarelse ved stød
Iulsbevarelse ved stød Indhold. Centralt stød.... Elastisk stød... 3. Uelastisk stød... 4. Iulsbevarelse ved stød... 5. Centralt elastisk stød...3 6. Centralt fuldstændig uelastisk stød...5 7. Ekseler
Læs mere1 Brandforsøg med beton
C115 15. aj 2006 1 BRANDFORSØG MED BETON 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 MATERIALER 1 1. FORSØGSBESKRIVELSE 1 1.4 RESULTATER 6 1.5 MIDDELTEMPERATUR AF BETONCYLINDER 9 1.6 FEJLKILDER 1 1 REFERENCELISTE FEJL! BOGMÆRKE
Læs mereIndblæsningsdyse. Dimensioner
Dimensioner E ØD (MF) ØA Beskrivelse er en indblæsningsdyse, som er velegnet til ventilering af større lokaler, hvor man ønsker lange kastelængder. Dysen kan benyttes til såvel over- som undertempereret
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR JUNI 2013 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: privatbolig kontorer mødelokaler undervisningslokaler
Læs mere2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold
Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse
Læs mere2. ordens differentialligninger. Svingninger.
arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af
Læs mereIndholdsfortegnelse. B - Trappeskakt... 93 B.1 Dimensionering af væg... 95 B.2 Brand... 105 B.3 Samlinger... 113
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse A - Hovedkonstruktionen... 3 A.1 Laster... 5 A. Betonetagedæk i skitseopbygning... 31 A.3 Lastfordeling og spændinger... 33 A.4 Ændring af opbygning... 51 A.5 Detailstabilitet
Læs mereLAD, Kildeskovhallen, Gentofte.
comfort dyser Dyser LAD, Kildeskovhallen, Gentofte. Om Lindab Comfort og design Produktoversigt / symboler Teori Loftarmaturer Loftarmaturer - synlige Trykfordelingsbokse Vægarmaturer Dyser Dysekanaler
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereA. Eftervisning af bygningens stabilitet
A. Eftervisning af bygningens stabilitet For at eftervise bygningens rulige stabilitet eftervises det, at alle bygningsdele i den bærende konstruktion er i stabil ligevægt satidig ed, at deforationer og
Læs mereEnergibesparelser i ventilationsanlæg Case: BT Components v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011
Energibesparelser i ventilationsanlæg Case: BT Components v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov
Læs mereFugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen
Fugt Studieenhedskursus Opgaver Side 1 Afleveringsopgave Mål Mål: Opnå fortrolighed med grundlæggende fugtteori, fugttransportmekanismer og forståelse for vanddampdiagrammet. Foretage kvalificeret fugtanalyse
Læs mereBevarings. afdelingen. Energiforbrug i middelalderkirker. Parameterstudie i Kippinge kirke
Bevarings afdelingen Energiforbrug i middelalderkirker Parameterstudie i Kippinge kirke Bevaringsafdelingen, Forskning, Analyse og Rådgivning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33 47 35 02,
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereHvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?
Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte
Læs mereISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE
BETON TEMPERATUR 1. BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE Hos ISOBYG har vi ofte modtaget spørgsmålet om hvorvidt blokkene må vendes, så den tykke isolering vender ind,eller det
Læs mereRundrørsrist. Dimensioner. Beskrivelse. Vedligeholdelse Risten demonteres fra kanalen for at opnå fri adgang til kanal.
Dimensioner B+0 A+0 A B Beskrivelse er en rektangulær ventilationsrist med lodrette stilbare lameller for montage direkte i cirkulære kanaler. Risten kan anvendes til såvel indblæsning som udsugning. Risten
Læs mereStatikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013
Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereVejledningen skal støtte de dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder temperatur som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.
Denne DCUM-vejledning handler om temperaturer i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning temperaturen i dagtilbud har, temperaturens påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver
Læs mereInformation om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder
Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard
Læs mereHøfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Høfder 1 Strækninger Der eksisterer tre store høfdesysteer på Vestkysten inddelt efter langstransportens retning. Det er Agger Tange, Harboøre Tange og det høfdesyste, so her benævnes Bovbjerg. Tabel 1
Læs mereBilag A: Dimensionering af spunsvæg
Diensionering af spunsvæg Bilag A: Diensionering af spunsvæg I dette bilag vil de spunsvægge, der skal anvendes ved etablering af byggegruben blive diensioneret. Der er valgt at anvende frie spunsvægge
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mereDysearmatur. Dimensioner
Dysearmatur Dimensioner Montage Ød 1 E Diffus indblæsning for montage i cirkulær kanal eller fitting. everes som standard tilpasset denne montageform. Montage 1 Beskrivelse er en fleksibel indblæsningsdyse
Læs mereAppendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER
Appendix 1. VENTILATION 2. B-SIM 3. BE10 4. VINDUER 90 91 1. Ventilation FORURENINGSVENTILATION: I Kat B er kravet at luftens CO 2 indhold ikke må overstige 1010 ppm FORURENING Forureningen i rum afhænger
Læs mereI cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.
6 Proportionering Af Gitte Norann Munch-Petersen, Ingeniørskolen i Horsens Beton kan beskrives so bestående af tilslagsaterialer - sand og sten - der er liet saen ed ceentpasta priært ceent og vand. Ved
Læs mereA7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold
A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fgtparaetre - Gravietri Kildeæssig baggrnd Teksten til etoderne er darbejdet so vejledning til øvelser i bygningsaterialelære på BYG- DTU af lektor Krt Kielsgaard
Læs mereEmne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone
Emne: Varmetabsramme Dato: 22.11.2013 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 22.11.2013 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: U-værdier m. fugtberegning Side
Læs mereVejledning om ventilation og varmeforsyning
Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der
Læs mereOpgave 1. Sommereksamen 29. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Sommereksamen 29. maj 2002. Dette sæt indeholder løsningsforslag til:
Soereksaen 9. aj 00 Dette sæt indeholder løsningsforslag til: Soereksaen 9. aj 00 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der
Læs mereEnergirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010. Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne
juli 2010 aek/ Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet 2010 Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i Bygningsreglement
Læs mereLuftbehandlingsenhed GEA MultiMAXX New Generation DATA OG FAKTA. ... God luft til erhverv og industri
GEA Kliateknik ApS Tlf. : +45 38 88 7 7 Fax. : +45 38 88 7 75 Air Treatent Division DATA OG FAKTA Luftbehandlingsenhed GEA MultiMAXX New Generation... God luft til erhverv og industri Enhedsbeskrivelse
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereHeliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav
liuballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav Forålet ed projektet er at undersøge fysikken i heliuballoner ved at anvende ateatiske odeller og perspektivere den naturfaglige indsigt ed luftfartens
Læs merePIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR. Drænrør. Drænrør
PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR Drænrør Drænrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE Pipelife drænrör I en tid, hvor konkurrencen bliver stadig hårdere, kræver en fortsat god økonoi, at landbrugets produktionsressourcer
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereVejledning om varmeforsyning
Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereTerrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering
Blad: 9-7/7.4 Gruppe: Terrændæk og fundamenter Terrændæk med skillevægsfundamenter. Linietab - Merisolering Der skal i henhold til myndighedskrav tages hensyn til varmetabet gennem kuldebroer. Skillevægsfundamenter
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereGod luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?
God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mereBeregning. Dyser. GD dyser, malet hvid, Bauhaus A/S, Glostrup
Teori Dyser GD dyser, malet hvid, Bauhaus A/S, Glostrup Dyser Dyser kan med fordel benyttes ved ventilering af lokaler, hvor man ønsker lange kastelængder, selv ved små luftmængder. Dyser er velegnede
Læs mereIndblæsningsdyse. Dimensioner
lindab dyser Dimensioner ulmål min. Ø70 Ø 70 15 Ø 77 Beskrivelse er en indblæsningsdyse udført i gummi, som er velegnet til ventilering af større lokaler, hvor man ønsker lange kastelængder. Dysen er drejelig
Læs mereIndblæsningsdyse. Dimensioner
Dimensioner 0 ulmål min. Ø0 Ø 0 Ø Beskrivelse er en indblæsningsdyse udført i gummi, som er velegnet til ventilering af større lokaler, hvor man ønsker lange kastelængder. Dysen er drejelig med henblik
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereGod energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning
God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereVarmetabsrammeberegning
Varmetabsrammeberegning Varmetabsrammeberegning Ændret anvendelse / tilbygning Tilbygninger Nørbæk Efterskole Fårupvej 12, 8990 Fårup Sag nr. 17.06.134 Beregningen indeholder data for en bygning som opvarmes
Læs mere