Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Transkript

1 Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009

2 Introduktion Tak, fordi I ville være med i indeklimaundersøgelsen! Sammen med andre 5. klasser rundt omkring i landet, har I været med til at give os værdifulde informationer om indeklimaet i de danske folkeskoler. Der blev sendt måleudstyr ud til i alt 100 forskellige skoler. Der er dog ikke brugbare data fra alle skolerne, og derfor er gennemsnittene i denne rapport baseret på målinger fra klasser. Denne rapport er udarbejdet for at give jer mulighed for at se, hvordan indeklimaet er i jeres klasse, og sammenligne det med indeklimaet i de andre deltagende klasser. Målingerne for de fleste skoler er foretaget i perioden fra mandag den 2. november til fredag den 13. november 2009, og måleinstrumenterne har målt hvert 5. minut i hele perioden. Der er mange faktorer, der spiller ind, når indeklimaet i et lokale skal bedømmes - herunder temperatur, træk, fugt, luftkvalitet samt lyd- og belysningsniveau. Dårligt indeklima kan medføre forskellige gener som f.eks. lugtgener, hovedpine, kvalme samt irritation i øjne, næse og hals. I jeres klasse blev der målt CO 2 -koncentration, temperatur og relativ luftfugtighed, og ud fra anbefalede værdier kan det vurderes, om disse parametre er tilfredsstillende, eller om indeklimaet bør undersøges nærmere i jeres klasse. I de følgende afsnit kan I se, hvordan jeres klasses indeklima er i forhold til anbefalingerne og gennemsnittet af alle klassers målinger. CO 2 -koncentration I et klasselokale er der mange forskellige forureningskilder, der kan påvirke luftkvaliteten. Gassen CO 2 er ét blandt mange stoffer i indeluften og det afgives hovedsageligt fra elever og lærere, når de ånder ud. CO 2 -koncentrationen er et simpelt mål for, hvor godt et lokale er ventileret i forhold til, hvor mange personer der er i lokalet. Luftens indhold af CO 2 kan f.eks. måles i enheden ppm (parts per million), som angiver, hvor mange CO 2 - molekyler, der er blandt én million molekyler i luften. Udendørs er luftens CO 2 -koncentration omkring 385 ppm, mens den indenfor typisk er højere. Her er koncentrationen ofte mellem 500 og 2500 ppm, men koncentrationen kan i enkelte tilfælde komme helt op på 5000 ppm. CO 2 er i sig selv ikke skadeligt ved de koncentrationer, vi normalt oplever inden døre. I et klasselokale bør CO 2 -koncentrationen dog ikke overstige 1000 ppm, hvis indeluften skal opleves som acceptabel af de fleste mennesker ppm er også Arbejdstilsynets anbefalede grænse. Hvis CO 2 -koncentrationen i mere end korte perioder overstiger 2000 ppm, ser Arbejdstilsynet det som en indikation af, at ventilationen er utilstrækkelig, og luftskiftet bør øges eller antallet af elever sættes ned. Den anbefalede grænse på 1000 ppm er markeret med en rød streg i figurerne for CO 2 -koncentrationen. Nedenfor ses målingerne af CO 2 -koncentrationen i jeres klasse samt gennemsnittet af målingerne fra 80 klasser. CO 2 -koncentrationen vil typisk opbygges i løbet af dagen og have nogle høje værdier i kortere perioder. På samme måde kan det ses, at koncentrationen falder i frikvartererne, hvis eleverne forlader klasselokalet, og der luftes ud. Om aftenen og i weekenden, hvor klasselokalet er tomt, vil CO 2 - koncentrationen nærme sig den udendørs koncentration på omkring 385 ppm. Hvis jeres kurve er 1

3 forholdsvis jævn uden for mange perioder med høje værdier, tyder det på at ventilationen er tilstrækkelig. Hvis den derimod har nogle markante stigninger og lange perioder med en CO 2 - koncentration over 1000 ppm, vil det nok være en god ide at undersøge ventilationen i klassen nærmere. Hvis CO 2 -koncentrationen for jeres klasse i figuren nedenfor antager værdien nul, betyder det, at der har været slukket for stikkontakten til måleinstrumentet, eller at måleinstrumentet ikke har været sat op i det aktuelle tidsrum, hvilket resulterer i, at værdierne for CO 2 -koncentrationen ikke er målt for den periode. CO 2 -koncentration [ppm] Uge 45 Anbefalet grænse Mandag 2/11 Tirsdag 3/11 Onsdag 4/11 Torsdag 5/11 Fredag 6/11 Lørdag 7/11 Søndag 8/11 Figur 1. Jeres klasses CO 2 -koncentration og den gennemsnitlige CO 2 -koncentration for 80 klasser i uge 45 2

4 CO 2 -koncentration [ppm] Uge 46 Anbefalet grænse Mandag 9/11 Tirsdag 10/11 Onsdag 11/11 Torsdag 12/11 Fredag 13/11 Figur 2. Jeres klasses CO 2 -koncentration og den gennemsnitlige CO 2 -koncentration for 80 klasser i uge 46 Eleverne i klassen besvarede et spørgeskema som blev uddelt tirsdag den kl. 11:30. Når indeklimaet vurderes, er det vigtigt at have brugernes opfattelse af indeklimaet med, da indeklimaet godt kan opfattes som dårligt, selvom de anbefalede grænseværdier er overholdt. Omvendt kan indeklimaet også vurderes som godt, på trods af at grænseværdierne ikke er overholdt. Eleverne svarede bl.a. på, hvordan de på det tidspunkt oplevede luften i klasselokalet. Resultaterne for jeres klasse ses i figuren nedenfor. Luftkvalitet 58% 42% Frisk Indelukket Figur 3: 12 elevers opfattelse af luftkvaliteten i klasselokalet Hvis eleverne havde været i klasselokalet et stykke tid, da de besvarede spørgeskemaet, havde de vænnet sig til luften i rummet. Hvis eleverne i stedet havde forladt klasseværelset et stykke tid, og derefter gået derind igen, for så at svare på spørgeskemaet, ville der formentlig være flere der mente at luften i klasselokalet var indelukket. Hvis mange elever syntes, at luften var indelukket, så læg mærke til 3

5 om det hænger sammen med høje CO 2 -koncentrationer i Figur 1 og 2, på det tidspunkt de udfyldte spørgeskemaet. Ventilationen i klassen har stor betydning for CO 2 -koncentrationen. Klasselokaler kan have forskellig type ventilation. Nogle har naturlig ventilation, hvor luften typisk strømmer ud og ind gennem sprækker, vinduer og udluftningsåbninger. Andre har mekanisk ventilation, hvor et ventilationsanlæg sørger for, at luften blæses ind og suges ud af lokalet. Der er også nogle klasser, der har mekanisk udsugning, hvor luften suges ud af klassen og trækkes ind igennem sprækker og vinduer. Herunder kan I se, hvordan CO 2 - koncentrationen afhænger af typen af ventilation. Analysen er foretaget ud fra målinger fra 77 klasser i tidsrummet 8.15 til 11.15, da det i dette tidsrum antages, at alle elever er til stede. Figur 4 viser to forskellige værdier, der er beregnet for det nævnte tidsrum; gennemsnittet af målingerne for alle klasser samt gennemsnittet af hver klasses højeste målte værdi. Disse to værdier er fordelt på tre forskellige typer ventilation. CO 2 -koncentration og ventilationstype CO 2 -koncentration [ppm] n=39 Naturlig n=10 n=28 Mekanisk udsugning Mekanisk udsugning og indblæsning af maksværdier Figur 4. CO 2 -koncentration afhængig af ventilationstype. n angiver antallet af klasser med den viste ventilationstype. Som det ses af figuren, er den gennemsnitlige koncentration af CO 2 generelt lavest for de mekanisk ventilerede klasser med både udsugning og indblæsning, og højest for de naturligt ventilerede klasser. Dette kan skyldes, at der pga. de lave udetemperaturer i måleperioden ikke åbnes for vinduerne i klasselokalerne særligt ofte, hvilket betyder at klasselokalerne ikke bliver ventileret tilstrækkeligt. Det er kun klasselokalerne med både mekanisk udsugning og indblæsning, der har et gennemsnit på de anbefalede 1000 ppm. tet af de højeste værdier der er målt for hver skole er over 2500 ppm for de naturligt ventilerede lokaler, hvilket er meget højt. Jeres klasse har naturlig ventilation. Temperatur Temperaturen i et lokale har stor betydning for, om en person føler sig veltilpas. Ofte vil indetemperaturen stige i løbet af en lektion. Dette skyldes, at mennesker og elektriske apparater som computere og belysning afgiver varme. Derudover varmer solen også lokalet op, og om vinteren 4

6 bidrager varmeapparater til at holde en komfortabel indetemperatur. Klasselokaler med mekanisk indblæsning har typisk opvarmet indblæsningsluft, hvilket også bidrager til at opvarme klasselokalet. Målingerne er foretaget i en kølig periode i løbet af de første uger i november, hvor udetemperaturen har ligget i intervallet 0-10 C. Om vinteren bør indetemperaturen ligge mellem 20 C og 24 C i undervisningstiden. Dette interval er vist på temperaturfigurerne med røde streger. Om sommeren, når det er varmere udenfor og folk er iklædt mindre tøj, bør indetemperaturen være C. Temperaturmålingerne fra jeres klasse samt gennemsnittet af temperaturmålingerne for 83 klasser vises i figuren nedenfor. Ligesom CO 2 -koncentrationen vil temperaturen ofte variere i løbet af dagen. Om aftenen og i weekenden er der ingen mennesker til at afgive varme, og varmeapparaterne er ofte indstillet til at afgive mindre varme for at spare på energien. Hvis temperaturen falder udenfor afbildningsområdet i nogle perioder i figuren, betyder det at der ikke er målinger fra jeres klasselokale i disse perioder. Temperatur [ C] Uge 45 Mandag 2/11 Tirsdag 3/11 Onsdag 4/11 Torsdag 5/11 Fredag 6/11 Lørdag 7/11 Søndag 8/11 Figur 5. Temperaturen i jeres klasse samt gennemsnitstemperaturen for 83 klasser i uge 45 5

7 Temperatur [ C] Uge 46 Mandag 9/11 Tirsdag 10/11 Onsdag 11/11 Torsdag 12/11 Fredag 13/11 Figur 6. Temperaturen i jeres klasse samt gennemsnitstemperaturen for 83 klasser i uge 46 Hvis temperaturen nogle steder i figur 5 og 6 er faldet meget hurtigt, kan det skyldes, at vinduerne har været åbnet. Således har der i den periode formentlig været bedre udluftning end ellers, og det burde afspejle sig i figurerne over CO 2 -koncentrationen, figur 1 og 2. Læg mærke til om, og i så fald hvor meget, CO 2 -koncentrationen i klasselokalet falder, i de perioder hvor temperaturen er faldet hurtigt, da dette formentligt viser effekten af vinduesåbningen. Eleverne blev i spørgeskemaet også spurgt om, hvordan de oplevede temperaturen i klasselokalet på det tidspunkt, de udfyldte spørgeskemaet, og svarene fra jeres klasse vises i figuren nedenfor. Temperatur 0% 62% 38% For lav For høj Tilpas Figur elevers opfattelse af temperaturen i klasselokalet Sammenlign Figur 7 med temperaturen den dag eleverne udfyldte spørgeskemaet, og læg mærke til hvordan elevernes opfattelse af temperaturen var i forhold til den faktiske temperatur. 6

8 Relativ luftfugtighed Den relative luftfugtighed angiver, hvor meget fugt der er i luften i procent af den mængde, som luften maksimalt kan indeholde ved samme temperatur. Når den relative luftfugtighed overstiger 100 % fortættes fugten til vand. Den relative luftfugtighed er afhængig af temperaturen, da varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft. Når udeluften er kold, som det var tilfældet i måleperioden, kan den ikke indeholde så meget fugt. Idet luften kommer indenfor, bliver den varmet op. Hvis den stadig indeholder samme mængde fugt, vil den relative luftfugtighed indenfor være forholdsvis lav om vinteren. En lav relativ luftfugtighed kan medføre tørhed og irritation af øjne og slimhinder. Dette er sjældent et problem i Danmark. Luften kan dog føles tør af andre årsager, som f.eks. høje temperaturer, støv eller kemiske stoffer i luften. Skimmelsvampe og husstøvmider trives bedst ved en høj relativ luftfugtighed. Nedenfor ses en figur med målinger af relativ luftfugtighed hhv. i jeres klasse og gennemsnittet af 85 klassers målinger. Hvis man sammenligner denne figur med figur 5 og 6, ses det tydeligt, at den relative luftfugtighed er afhængig af temperaturen. Hvis den relative luftfugtighed falder udenfor afbildningsområdet i nogle perioder i figuren, betyder det at der ikke er målinger fra jeres klasselokale i disse perioder. Relativ luftfugtighed [%] Uge Mandag 2/11 Tirsdag 3/11 Onsdag 4/11 Torsdag 5/11 Fredag 6/11 Lørdag 7/11 Søndag 8/11 Figur 8. Den relative luftfugtighed målt i jeres klasse samt gennemsnittet for 85 klasser i uge 45 7

9 Relativ luftfugtighed [%] Uge Mandag 9/11 Tirsdag 10/11 Onsdag 11/11 Torsdag 12/11 Fredag 13/11 Figur 9. Den relative luftfugtighed målt i jeres klasse samt gennemsnittet for 85 klasser i uge 46 8

10 Konklusion Efter at have målt CO 2 -koncentration, temperatur og relativ luftfugtighed på tilfældigt udvalgte skoler landet over, har vi nu vigtig information om indeklimaet i de danske folkeskoler. Generelt ses det, at gennemsnittet af CO 2 -koncentrationerne for alle skolerne lå over 1000 ppm størstedelen af den tid, eleverne er i skole. Hvis CO 2 -koncentrationen målt i jeres skole lå langt over 1000 ppm i en stor del af dagen, er det en god ide at få undersøgt ventilationen i klassen nærmere. Hvis der er mekanisk ventilation, er høje koncentrationer et tegn på, at anlægget ikke fungerer som det skal og dette bør derfor undersøges. Hvis der ikke er noget ventilationsanlæg, kan I selv forbedre ventilationen ved at åbne vinduer og døre jævnligt samt ved at sørge for at eleverne ikke opholder sig i klasselokalet i frikvartererne. Temperaturen bør, på denne tid af året, ligge mellem 20 C og 24 C i brugstiden. tet af temperaturerne for alle skolerne lå over 20 C i dagtimerne, hvor eleverne er i skole. Hvis jeres skoles temperaturer afviger meget fra det anbefalede interval i skoletiden, kan det være at radiatorernes indstilling eller indblæsningstemperaturen skal justeres. Den relative luftfugtighed giver normalt ikke problemer i det danske klima, og det ses da også at den gennemsnitligt lå på et fornuftigt niveau på omkring 38-48%. Der er ikke målt foruroligende værdier i nogle af de medvirkende skoler. Vi arbejder nu videre med analyser af de indsamlede data. Vi sender et link om nogle måneder til den endelige rapport. Igen, tak for jeres deltagelse i undersøgelsen. 9