Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB)
|
|
- Fredrik Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guidet Egenbeslutning og empowerment Facts om Guidet Egen- Beslutning (GEB) Guidet egenbeslutning blev udviklet, implementeret og evalueret Af Vibeke Zoffmann i samarbejde med diabetesafdeling C og M, Århus Universitetshospital som led i ph.d.studie. Ph.d. afhandlingen: Guided Self-Determination: A Life Skills Apporoach Developed in Difficult type 1 Diabetes 2004 Department of Nursing Science, University of Aarhus. (Ph.d. afhandlingen blev forsvaret august 2004) danmark 1
2 Forskning relateret til GEB : Et Grunded theory studie. 11 sygeplejerskepatient forløb i traditionel pleje af patienter med dårligt kontrolleret type 1 eller 2 diabetes. Den foreløbige version af GEB blev skitseret : GEB udvikles og implementeres gradvis og implementeres i praksis, idet 25 diabetes patienter og 12 sygeplejersker superviseres af forskeren : Kvalitativt intervensionsstudie af GEB anvendt i en-til-en regi i 11 sygeplejerske-patient forløb med langvarig dårligt reguleret type 1 diabetes : Randomiseret kontrolleret studie af GEB tilpasset gruppetræning og anvendt i et 8x2 timers gruppetræningsprogram, for at forbedre diabetes patienters livsdygtighed. Definition af Guidet Egen Beslutning Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der faciliterer meningsfuld og effektiv problemløsning mellem patient og professionel. Metoden guider begge parter, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer patientens livsdygtighed. Patienten har udviklet livsdygtighed med en given tilstand eller udfordring (f.eks. en livskrise, sygdom eller risiko for sygdom), når vedkommende: har fået indsigt i egne reaktioner på tilstanden, kan identificere og benævne problemer eller udfordringer forbundet hermed har afprøvet alternative måder at reagere på og udviklet evne til at løse problemer og konflikter i dagligdagen med tilstanden på en balanceret egen-besluttet måde (dvs. med hensyn både til sig selv og andre) oplever sammenhæng, egen-kontrol og retning i sit liv med den pågældende tilstand (Zoffmann 2005:3) 2
3 Hvorfor Guidet Egen-Beslutning Hvad så Zoffmann Patienten har i teorien længe været betragtet som den vigtigste problemløser, men undersøgelser har vist, at patienter og personale let havnede i mønstre, hvor ingen af parternes potentiale blev udnyttet godt nok. Tidligere har mødet mellem de to parter fokuseret på at give patienten viden og praktiske færdigheder om sygdommen. Men hvis patienten ikke har det godt med deres sygdom, får de ikke udnyttet deres viden og praktiske færdigheder. Hvorfor Guidet Egen-Beslutning Hvad så Zoffmann Patienten har generelt oplevet, at professionelle interesserede sig mere for tal end for det, der gjorde det svært for dem at få liv og sygdom til at hænge sammen. Patient og SHP har ikke hidtil fået klarlagt, hvad der for den enkelte gjorde det svært at leve med sygdommen. Ved at studere kommunikation mellem parterne, viste det sig at nyttige tanker som den SHP gjorde sig, mest kom til udtryk i den faglige dialog. De kom sjældent videre til patienten. 3
4 Hvorfor Guidet Egen-Beslutning Altså, hvis man bad mig måle blodsukre før i tiden, så skrev jeg bar nogen tal ned i bogen. Det var meget lettere end at stikke nål i dig selv tre gange om dagen eller hvor tit det nu var. Så skrev jeg bare nogle tal ned som lå lidt i den høje ende af skalaen, men ikke for højt. Jeg er ikke kun en sygdom, jeg er faktisk et menneske med en sygdom i lungerne. Jeg er ikke en sygdom med et menneske bagved Kvinde KOL (Det balancerede menneske). Hvorfor Guidet Egen-Beslutning Jeg syndes de der lægesamtaler man har, de går jo in og siger, det ser godt nok ikke godt ud, du skal sørme tage nogle flere blodsukre og så skal du komme igen, så må vi se Og det har jeg jo gjort i årevis uden at der er sket noget. Der er aldrig nogen der har præsenteret mig for en løsning altså. Det var bare at jeg skulle gå hjem og tage mig sammen, og det har jeg jo hørt mange gange. Det der kvarter inde hos lægen. Man føler sig lille bitte ikke også, og sidder der og klamrer sig til stolen, og har så dårlig samvittighed at tårerne står op i øjnene og så får man ikke sagt, at jeg gør virkelig hvad jeg kan. Så siger man Ah men det er også for dårligt, jeg skal nok tage mig sammen Uh så er der pludselig kun tre dage til næste aftale. Hvordan skal jeg nå at tage en måneds blodsukre på tre dage, ikke også. Altså såh er det nemmest at aflyse det hele, eller så er jeg mødt op uden altså. Og så ku jeg jo lige så godt have aflyst, for der er jo ingen læger der kan udtale sig på baggrund af ingenting Det er ønsket om at skabe et bedre samarbejde mellem patient og professionel, der har været motivet bag at udvikle Guidet Egen-Beslutning. 4
5 3 teorier Med udgangspunkt i den kvalitative forskning, udviklede hun tre teorier om interaktionen mellem patient og professionel, der gav en forklaring på, hvorfor patienter og professionelle ofte har svært ved at løse problemer relateret til langvarigt dårligt reguleret diabetes. Teori 1 Liv versus sygdoms konflikter. Konflikt i patienten Ønsker at leve så godt og så normalt som muligt Patient Liv SHP Sygdom Konflikt i SHP Fokuserer på sygdommen, bruger deres generelle viden om hvordan man kan undgå senkomplikationer Har modstand mod eller undgår at integrere sygdommen i livet Har generel viden om sygdommen, som bruges meget lidt I dagligdagen Sygdom Liv Modsætningsfyldt, at den professionelle kun drøfter personens vanskeligheder med at leve med sygdommen når patienten ikke er til stede Antagelser om den enkelte patients liv forblev uverificeret Konflikt mellem patient og professionel Omvendte prioriteringer af liv og sygdom er i konflikt med hinanden og forhindrer gensidig problemløsning Professionelles prioritering af sygdom dominerer Patienter modsætter sig pres fra professionelle med snæver sygdomsorienteret tilgang Professionelle skifter mellem at udøve pres og undgå patienten idet de føler sig utilpas med patientmodstand 5
6 Tilgange til problemløsning Fiasko forventende Patienten er et problem De professionelle har haft deres chance Compliance forventende Patienten har et problem, vi skal løse Professionelle bestemmer uden at kende mine vanskeligheder med at leve med sygdommen Gensidigheds forventende Patienten er problemløser Professionelle kender mine vanskeligheder med at leve med sygdommen og støtter mig i at løse dem. Teori 2 - relationsformer 3 væsensforskellige kommunikations og relationsformer Hvilken kendetegner dig bedst? 6
7 Ekspertdominans Genstandsfelt for Rollefordeling i Erkendelse af vanskelige følelser og uenighed i Kvaliteten af den viden, der blev opnået som grundlag for Implicit bestemt af de professionelle Fokus er biomedicinske problemer eller problemer der er typiske for patientgruppen De SHP tager styringen og forventes at være alene om at undersøge og finde løsninger på problemerne. Der forventes at patienterne følger de SHP forslag. Patienterne er opmærksomme på de SHP begrænsede tid (patienterne keder sig) Særopfattelser bliver sjældent opdaget og præciseret, da patienter og professionelle ikke kender hinandens ideer med. Følelser betragtes som upassende, de forstyrrer Viden er indenfor områder, som den professionelle finder vigtige, fysiske aspekter er dominerende. SHP hypoteser om patientens vanskeligheder i at leve med sygdommen forbliver uverificeret. Patientens erfaringer, tanker og følelser omkring sygdommen kendes ikke. Sympatidominans Genstandsfelt for Rollefordeling i Erkendelse af vanskelige følelser og uenighed i Der er ikke valgt noget specifikt emne. Med et diffust og uafgrænset genstandsfelt kommer SHP til at fokusere på lighedstræk mellem patienterne og deres egen situation, som redskabet til kontakt. Problemløsning træder i baggrunden. SHP er følelsesmæssigt involverede og optaget af at etablere og holde kontakt ved at tilkendegive ligheder med patienterne. Hvis de to parter ikke er for forskellige, skabes der hurtigt kontakt. Forskelle mellem patienters og professionelles opfattelse af problemer forsøges minimeret og bliver uklar. Relationen/kommunikationen mister potentiale til forandringer. God kontakt har tendens til at blive mål i stedet for middel. Kvaliteten af den viden, der blev opnået som grundlag for SHP har tendens til at overvurdere lighedstræk mellem patienter og dem selv. SHP stoler på indtryk om patienternes erfaringer, tanker og følelser omkring sygdommen, får ikke afklaret om de er sande. Problemets sande karakter bliver uklar. 7
8 Gensidighedsdominans Genstandsfelt for Eksplicit afgrænset, bestående af det som de to parter, vurderer som værende aktuelt vigtigt og vanskeligt for patienten. Rollefordeling i Erkendelse af vanskelige følelser og uenighed i Kvaliteten af den viden, der blev opnået som grundlag for Både patienten og den SHP har kontrol med situationen. Idet patienterne er ejere af problemerne, så ses de som de endelige problemløsere. SHP fungerer som guider. Patienters erkendelse af problemet ses som mål, SHP erkendelse ses som middel. Positive og negative følelser hos begge parter anses for at rumme vigtig informationsværdi, der kan være retningsgivende for. Vanskelige følelser og uenighed mellem patienter og SHP afsløres i gensidig problemvurdering. Patienter og SHP får tilgang til det forandringspotentiale, der rummes i uenighed. Patienternes viden om egne vanskeligheder med at leve med sygdommen vægtes. Patienters og SHP hypoteser om hinandens synspunkter verificeres. Der skabes i fællesskab viden om patientens levede vanskeligheder, erfaringer, tanker og følelser til sygdommen. Stile og færdigheder Styrende følgende informere spørge lytte informere 5 spørge lytte 0 vejledende informere spørge lytte 8
9 Den vejledende stil Spørger hvor personen gerne vil hen og sørger for at lære ham/hende at kende værdier drømme overbevisninger mm Informerer personen om mulighederne, og ser/spørger hvad der giver personen mening Lytter til og respekterer, hvad personen gerne vil og tilbyder relevant støtte-hjælp. Målet med empowerment Forøge kontrol over eget liv og de samfundsfaktorer der påvirker det. Forbedre livskvalitet Social retfærdighed 9
10 Empowerment i vores arbejde Traditionel Patienter Passive Individer Relativt hjælpeløse Mangler kapacitet, færdigheder og ekspertise Empowerment Brugere Aktive Individer, familie, samfund Kompetente Borgerne har meget ekspertise og viden om eget liv. Redskaber til Guidet Egenbeslutning GEB drager nytte af skriftlig kommunikation, idet semistrukturerede arbejdsark gør patienten/klienten forberedt og aktiv i samarbejdet med den professionelle (identificeret og reflekterer over egne reaktioner på livet med den aktuelle tilstand/udfordring før og mellem samtalerne med den professionelle) Se eje/geb_refleksionsark_kol_samlet.pdf 10
At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center
At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder
Læs mereGuidet Egen-Beslutning
Guidet Egen-Beslutning - en metode i samarbejdet mellem patient / borger og sundhedsprofessionel Oplæg i Region Syd, Fredericia 09.09.2010 Vibeke Zoffmann Sygeplejerske MPH PhD Seniorforsker Steno diabetes
Læs mereTemadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning
Temadag om Relationsformer og metoden Guidet Egen Beslutning Infektionsmedicinske sygeplejersker Århus, 3. marts 2011 v. Lisbet Jolin-Laursen Laursen, Diabetessygeplejerske, Århus Hovedpunkter: Relationsformer
Læs mereGuidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge
Læs mereGuidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Forskningsleder Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet Definition Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere
Læs mereGuidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker
Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv
Læs mereAnvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016
PSYKIATRIEN - REGION NORDJYLLAND KLINIK PSYKIATRI NORD Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016 Kathe Kjær Lyng Konst. Afsnitsledende
Læs mereGuidet Egen-Beslutning
Guidet Egen-Beslutning En metode til virkeliggørelse relse af empowerment i praksis Tværfagligt DAWN-symposium symposium,, Odense 19.11.08. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker påp Steno
Læs mereFinderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Læs mereGuidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Guidet Egen-Beslutning Første idé til metoden GEB Idéen om manglende konsistens mellem filosofien empowerment
Læs mereGrib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation
Læs mereRefleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009
Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge
Læs mereGuidet Egen-Beslutning. Vibeke Zoffmann
Guidet Egen-Beslutning Vibeke Zoffmann August 2005 2 Indholdsfortegnelse Indledning s. Facts om Guidet Egen-Beslutning s. Bedre samarbejde om sukkersygen - viser vejen s. Hun kom overens med sin sukkersyge
Læs mereSikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske
Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,
Læs mereKommunikativ omsorgsetik
Kommunikativ omsorgsetik -et aktionsforskningsprojekt i Kardiologisk sengeafdeling -Aalborg Sygehus Disposition T - historik - forskningen - forandringsprocessen - resultater - om at lytte - før forandringen
Læs meredårligt reguleret type 1 diabetes
Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation
Læs mereGuidet Egen-Beslutning: Hvad er det, hvordan skaber det værdi, og hvordan implementeres det i praksis?
Guidet Egen-Beslutning: Hvad er det, hvordan skaber det værdi, og hvordan implementeres det i praksis? Gå-hjem møde, 1. november 2017, KOPA 1 Hvad er Guidet Egen-Beslutning? En metode til fælles beslutningstagning
Læs mereVideo som beslutningsstøtte
Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.
Læs mereWorkshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.
Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereSygeplejeprocessen som samarbejdsmodel
Rigshospitalet Forskningsenheden for kvinders og børns sundhed Sygeplejeprocessen som samarbejdsmodel v. Vibeke Zoffmann, Forskningsleder Juliane Marie Centeret Associate professor, Afdeling for Folkesundhed,
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereFuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereUng og sund Du bestemmer
Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereRefleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes
Refleksionsark til fuldt GEB forløb for voksne med type 1 diabetes Label Refleksionsark til fuldt forløb for voksne med type 1 diabetes Samarbejdsforløb om livet med diabetes samtale 1 Udleveret drøftet
Læs mereArbejdsark alkohol og stoffer
1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereVEJLEDNING I DEESKALERING
VEJLEDNING I DEESKALERING Indhold Vejledning i deeskalering 5. Udgave, April 2016 Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Lene Lauge Berring, sygeplejerske, cand.cur. lelb@regionsjaelland.dk Illustrationer
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereResumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereJeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er
Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs merePersonalevejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af patienternes fællesskab som et væsentligt forum for hjælp og støtte.
Hjælp hinanden Personalevejledning Baggrundsviden Nedenstående afsnit er en oversættelse af en kort beskrivelse af interventionen lavet af Len Bowers og slået op på facebook gruppen Safewards. Hjælpe hinanden
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereBrugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?
Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Birgitte Hansson Lektor, Ph.d Hvad er brugerstøtte? Støtte til forandring
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereEtiske Principper og Standarder
Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereTræning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereVideo som beslutningsstøtte
Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.
Læs mereForskellige formative feedback forståelser.
Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer
Læs mereGrænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis
Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog De næste tre kvarter Grænser i grænseløsheden - hvordan sætter
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereRefleksionsark type 1 og 2
Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereFrivillighed på Betaniahjemmet
Frivillighed på Betaniahjemmet Indledning På Betaniahjemmet tror vi på, at den indsats, du som frivillig yder i dagligdagen, gør Betaniahjemmet til et bedre sted at bo, besøge og arbejde. Du medvirker
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereKonflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair
Konflikthåndtering EnviNa 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair Hvem er jeg? Udgivet 5 fagbøger og et spil Uddannet cand.mag i psykologi og kultur- og sprogmødestudier, projektleder,
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereForskningsfondens temadag 28. Januar 2014
Forskningsfondens temadag 28. Januar 2014 Samarbejde mellem kommuner og almen praksis. En undersøgelse af samarbejdet om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme. v.
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereFORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer
FORANDRINGSPROCESSER - Menneskelige reaktioner på forandringer Den 26. november 2014 Ved chefkonsulent og partner: Birgitte Kurup bk@u-k.dk tlf. nr. 29437572 Silkeborgvej 781, 8220 Brabrand De to niveauer
Læs mereRefleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005
Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister
Læs mereMINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereNetværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.
Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)
Læs mereBørneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Læs mereRelationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?
Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs merePortræt af en pårørende
SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereVærdigrundlag Afdeling Q
Information til personale Værdigrundlag Afdeling Q - udarbejdet af afdelingens ledere og medarbejdere Infektionsmedicinsk Afdeling Q Den bærende værdi i Infektionsmedicinsk Afdeling Q er: Professionalisme
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereGuidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!
Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereArbejdsark type 1. Juni 2006. Original version
Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mere