Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
|
|
- Birthe Kristensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7
2 Indledning Konflikter er en uundgåelig del af livet og af hverdagen. Man kan støde på konflikter alle steder, både mellem andre men også med sig selv som en del af konflikten. Konflikterne forekommer både på gaden, i butikker, i familien, blandt venner, inden for hjemmets fire vægge, i dig selv og ikke mindst på arbejdspladsen. Arbejder man i en børnehave eller anden institution, er det umuligt at gå en hel dag uden at være vidne til en konflikt, eller til at være en del af en. Det er egentlig ikke så mærkeligt, da der er mange forskellige personligheder, der skal være på samme sted og ofte mange timer hver dag. Vi er alle forskellige og vil derfor også noget forskelligt, og det giver tit anledning til konflikter. Jeg har taget udgangspunkt i min praktik her i Loppen, hvor det man oftest ser, er konflikter mellem børn. Derfor er det det, der er lagt vægt på i opgaven. Det er der flere grunde til, som skrevet er det de konflikter, der oftest ses i institutionen, og det er noget, der kan kræve mange ressourcer og meget tid, både for børnene og for pædagogerne. Med mindre andet er angivet, er alt hvad der er skrevet i opgaven, udtryk for mine egne meninger og holdninger. De medtagne eksempler er ting jeg har oplevet eller observeret i løbet af min praktik. Hvad er en konflikt? I institutionen I institutionen er det typisk to eller flere børn, der på den ene eller anden måde er raget uklare med hinanden, f.eks. som følge af en leg eller over et stykke legetøj. Det er meget forskelligt hvor meget og hvor lidt der skal til for de forskellige børn, før der opstår en konflikt. Man kan igennem en dag på arbejdet se flere af konflikterne, her er et par eksempler: 1. Barn A og barn B leger, med klodserne, sammen. Så kommer barn C og barn D og vil være med. Det får de lov til, og ikke længe efter er barn B smidt ud af legen. I denne episode er der en konflikt, mellem dem der leger, og den der er blevet smidt ud. 1
3 2. Barn A har fået fat i en stor lastbil. Barn B vil gerne have lastbilen. Barn B løber derfor efter barn A, for at få fat i bilen. I håb om at barn A overgiver bilen, slår barn B ham. I denne episode ser jeg 2 konflikter. Den første er, at der er to, der vil have det samme legetøj, hvilket er meget almindeligt, når så mange børn er samlet på et sted. Den anden er, at den ene slår den anden. Sidstnævnte bliver for det meste en konflikt med den voksne, der ser det og barnet, da det ikke er acceptabelt at slå i børnehaven. Definition af konflikt 1 : 1. Rivalisering el. kamp mellem to el. flere indre tendenser, følelser el. behov, mellem ubevidste komplekser el. mellem et ubevidst kompleks og en bevidst stræben; også psykisk konflikt, indre konflikt. 2. Uoverensstemmelse mellem opfattelsen af den aktuelle situation og individets allerede eksisterende viden og forventninger el. uoverensstemmelse mellem dele af situationen og situationen som helhed; der skelnes mellem perceptuel konflikt, hvor konflikten overvejende er af sansemæssig art, og konceptuel konflikt, hvor konflikten overvejende er af symbolsk (fx sproglig) art. 3. Uoverensstemmelse el. sammenstød mellem personer el. grupper i et socialt system. Generelt kan man sige, at konflikter altid udløses af følelser, det er derfor vigtigt at tage de aktiverede følelser alvorligt. Det kan være mange forskellige følelser, der sætter en konflikt i gang, f.eks. irritation, vrede, skuffelse, raseri, skam, jalousi m.fl. Hvem har konflikter Der kan og vil opstå konflikter mellem følgende grupper i en institution: 1. børn børn 2. børn pædagog 1 Psykologisk pædagogisk ordbog 2
4 3. pædagoger pædagoger 4. pædagoger forældre 5. børn forældre 6. forældre forældre Ved børn børn konflikter er der som oftest også en pædagog med, enten på sidelinjen eller som en slags mægler, så det hele ikke ender i slå og spark episoder. Konfliktløsning Hanne Lind s køreplan Hanne Lind har lavet en slags køreplan for konfliktløsning, som jeg synes er rigtig god. Den beskriver det, der skal gøres, rigtigt godt, om det så er muligt at gøre det på denne måde, vil jeg komme ind på senere. Den er lavet ud fra den oftest forekommende konfliktsituation i daginstitutioner, hvor pædagogen hjælper et eller flere børn, der har en konflikt kørende. For at gøre køreplanen mere overskuelig, er den opdelt i fem faser. Konstatering A Pædagogen må vurdere, om børnene selv er i stand til at løse den konflikt, de er deltagere i. 1. Hvis hun vurderer, at børnene selv kan klare konflikten, må hun forholde sig passivt, evt. komme med ros til parterne, når konflikten er overstået. 2. Hvis hun vurderer, at børnene er ude af stand til selv at løse konflikten tilfredsstillende for de involverede parter, må hun B 3. enten tilbyde børnene sin hjælp og hermed lade dem afgøre, om de vil bruge hende 4. eller beslutte at hun vil gå aktivt ind i situationen ved: a. enten at hjælpe dem i konfliktsituationen b. eller selv standse konflikten. 3
5 5. Det sidste kan være nødvendigt for at beskytte et af børnene men denne handling kræver en forklaring eller efterbearbejdelse af konflikten og dens manglende løsning med de implicerede parter. Opklaring C Hun skal i samarbejde med børnene finde ud af grunden til konfliktens opståen, og hvad den egentlig handlede om. Under hele forløbet med konfliktløsningen er det vigtigt, at pædagogen, så vidt det er muligt, får hvert enkelt barn til at henvende sig i direkte form til den eller de personer, som vedkommende har haft/har konflikten med. Målet er en direkte dialog mellem de involverede parter, hvor følelser og meninger kommer til udtryk hvor der bliver talt og lyttet. Der er tit behov for voksenstøtte til begge parter (børnene) i en konfliktsituation. Reaktion D Pædagogen skal støtte børnene til at få udtrykt de følelser og meninger, de har over for hinanden. Børnene skal ende med at føle sig færdige have reageret, snakket og lyttet til hinanden. E Pædagogen sikrer sig nu, at alle er nået frem til denne følelse af at være færdige. Hun kan ganske enkelt spørge børnene hver især, om de stadig er vrede, kede af det, sure, eller om der er mere, de har lyst til at sige. F Børnene skal nu have tid til at mærke: 1. Hvordan de selv har det lige nu. 2. Hvordan de har det med modparten i konflikten. Pædagogen spørger dem hver især. 4
6 Forhandling handling efterbehandling G Pædagogen gennemgår på en enkel måde, det nu overståede forløb med børnene. Hun spørger dem, hvad de har mest lyst til nu. 1. Børnene kan vælge at være alene hver for sig 2. Børnene kan vælge at være sammen igen. 3. Børnene kan vælge at være sammen med nogle andre. H Pædagogen finder nu sin egen plads i forhold til børnene. 1. Vælger de implicerede parter hinanden, er pædagogen følelsesmæssigt ude af billedet. 2. Vælger et barn ensomhed, kan det måske kræve, at pædagogen går sammen med barnet for at gå ind i en bearbejdelse af de realiteter, der er svære. 3. Vælger børnene nye legegupper og aktiviteter, skal de måske have støtte til dette. Analyse I Pædagogen må gøre sig klart, hvad det er, der er det enkelte barns svage og stærke sider, både i den konfliktskabende og i den konfliktløsende fase, således at hun kan være i stand til at støtte børnene rigtigt fremover. J Pædagogen må vurdere sin egen rolle og måden, hvorpå hun indgik i situationen; desuden må hun fornemme, hvilke følelser det vakte hos hende selv. Her kan man gøre god brug af hinanden i personalegruppen til snak, kritik og supervision. I Praksis Min første tanke: Det er sådan man skulle gøre. Vi tager børnene til side og sørger for at alle får talt ud om konflikten, og at de i fællesskab finder en løsning, som alle parter kan være tilfredse med. På den måde har de intet at være sure over, og de får ydermere træning i at forklare sig og komme med deres meninger, samtidig med at de bliver hørt og taget alvorligt. Det vil træne børnene i selv at løse konflikterne, og de vil måske på længere sigt, finde ud af at klare flere konflikter selv ved hjælp af verbal kommunikation. 5
7 Min anden tanke: Det er der jo slet ikke tid til. Når jeg ser på køreplanen, synes jeg umiddelbart, det ser ud som noget, der kunne blive en lang proces. Der er hele tiden fart over feltet i en børnehave, og der er konstant noget at se til, så hvornår skulle der være tid til det, og skulle det foregå ved alle konflikter? Det burde det, men så ville vi hurtigt løbe tør for personale, eller også skulle der være nogle permanente konflikt-løsere i børnehaven. Det er desværre ikke muligt at bruge så lang tid på hver enkelt konflikt, hvis hverdagen også skal kunne fungere. For hver pædagog der sætter sig med en gruppe, for at løse en konflikt, er der en anden, pædagog skal løbe det hurtigere. Det går både ud over personalet og børnene, da det hele så skal foregå i dobbelt tempo. Min tredje tanke: Noget af det gør vi da. Når jeg ser på køreplanen, kan jeg godt nikke genkendende til noget af det, der står i den. Det med at holde øje med dem, for at se om de selv kan håndtere konflikten, eller om der skal gribes ind, er noget man hele tiden vurderer. Vælger man at gribe ind i konflikten, er det vigtigt at tage sig tid til at høre, hvad de hver især har at sige. Den første del af køreplanen, kan jeg godt nikke genkendende til. Den sidste del ses sjældent i praksis, da vi ofte sender børnene ud og lege videre, efter at have fået klarhed over situationen. Mine andre tanker. Jeg kan i forbindelse med køreplanen se nogle flere problemer. Der er stor forskel på de 3-åriges og de 6-åriges sproglige kunnen, og det sætter de større børn i en lidt bedre position. Ligeledes vil det være svært at lave denne form for konfliktløsning med en del af de børn, der har anden etnisk baggrund end dansk. Enkelte har et meget begrænset ordforråd, mens andre blot har svært ved at udtrykke sig, hvilket for det meste gælder de mindste. En ting jeg synes der mangler i køreplanen er at man sætter de involverede parter til selv at finde en løsning på konflikten. Det er ofte nemmere for pædagogen at finde en løsning for dem, eller meget simpelt bare at smide en eller begge parter væk. Det er ikke optimalt, men det er det hurtigste og det nemmeste, og så er man klar til den næste konflikt. Ved at bruge køreplanen i dagligdagen ville vi kunne give børnene nogle redskaber til selv at være konfliktløsende. Det vil i starten være tids- og ressourcekrævende for personalet, men på længere sigt vil det måske kunne nedsætte antallet af konflikter, der kræver indblanding eller mægling fra en pædagog. De store børn vil også kunne lære det videre til de nye, som starter i børnehaven, da 6
8 konfliktløsningen bliver en mere naturlig del af børnenes adfærd i institutionen og måske også udenfor. Konklusion Hverdagen er altid travl, og med så mange mennesker samlet under samme tag, er det umuligt at undgå konflikter. De er en del af hverdagen, og de er med til at udvikle børnene og pædagogerne, da der hele tiden er noget nyt at tage stilling til. Konflikter kan ikke undgås, og et hus uden konflikter, er i mine øjne et hus, uden aktivitet og dermed uden fremgang. Som det gamle ordsprog siger: Hvor der handles, der spildes, og jeg mener, at i et hus hvor der hele tiden er mange aktiviteter i gang, vil det ikke kunne undgås at der opstår nogle gnidninger. Fra pædagogens side, er det vigtigt, altid at være parat til at hjælpe, når der er behov for det. For at gøre det bedst muligt er det vigtigt at kende børnenes stærke og svage sider. Dette gælder i hverdagen såvel som i konfliktløsningen. Når jeg ser på køreplanen, ser jeg en rigtig god måde at behandle konflikterne på. Hvis det gøres på den måde, er der ingen, der bliver ladt i stikken. Alle får lov til at komme med deres meninger og holdninger til den aktuelle konflikt. Men samtidig er der problemet med, at en person skal gå fra, og en anden skal løbe hurtigere, da vi allerede løber, så hurtigt vi kan. I bund og grund er køreplanen en metode, der er værd at bruge, hvis der er mulighed for det og tid til det. Jeg mener, køreplanen er et forsøg værd, og at det på længere sigt vil give en nemmere hverdag for både børn og pædagoger. Det vil også give tid til en masse andre ting, som er sjovere end konflikter og konfliktløsning. 7
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereAT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION
AT HÅNDTERE VREDE OG FRUSTRATION Dette kapitel skitserer de bedste strategier til håndtering af udfordrende adfærd, vrede og frustration. Der er afsnit om at genkende advarselstegn om, hvordan man håndterer
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereGældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sparkær LBO Gældende fra den Revurderet april 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det er vores mål, at vi gennem fokus på den enkeltes trivsel også kan skabe de optimale
Læs mere2) Forskellige konkrete ideer som inspiration til alle samt en arbejdsgang i forbindelse med konflikter.
Kommissorium for konfliktudvalget Konfliktudvalget på Kolding HF&VUC er nedsat med medlemmer fra alle personalegrupper. Følgende deltager i udvalgsarbejdet: HPN (avu), AT (hf), ES (tap), BT (vejledning)
Læs mereTrivselserklæring for Carolineskolen
Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereLYT OG SPØRG... SKRIV NED... OG REFLEKTER
MOBNINGeller når børn siger MOBNING, skal vi være nysgerrige! PRANK DRILLERI LYT OG SPØRG... SKRIV NED... OG REFLEKTER NÅR VI TALER OM MOBNING, SKAL VI TÆNKE OS OM, FOR DET ER SVÆRT AT FINDE ET ORD, DER
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereKvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereKonflikthåndtering 188
Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune
Læs mereEMPATIBANKO. n INTRODUKTION. Spillet er udviklet og beskrevet på baggrund af erfaringer fra Kathia Mifsud, AKT-vejleder på Østerhåbskolen i Horsens.
EMPATIBANKO DCUM anbefaler Empatibanko, fordi det på en legende og appellerende måde lærer eleverne at agere empatisk og håndtere konflikter. På Østerhåbskolen spiller de Empatibanko. Med en sjov og legende
Læs mereGældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk Skole Gældende fra den 18.8.2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Formålet med antimobbestrategien på Frederiksværk Skole er at beskrive, hvordan skolen
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereUenigheder i personalegrupper
Uenigheder i personalegrupper - Og hvordan I som TRIO kan tackle dem Temadag for TRIO BUPL Nordsjælland 13. juni 2018 Henrik Ankerstjerne Eriksen hea@teamarbejdsliv.dk UENIGHEDER HVAD HANDLER DE OM Faglighed
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs merea r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ
AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad
Læs mereGældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab
Antimobbestrategi for Suldrup Skole Gældende fra den August 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Suldrup Skole
Læs mereHindholm Privatskole Elevernes undervisningsmiljø 2012/13
Hindholm Privatskole Elevernes undervisningsmiljø 2012/13 1. Identifikation og kortlægning Skolen har i december 2012 foretaget en interview-undersøgelse vedr. elevernes undervisningsmiljø. 0. til 10.
Læs mereForebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen
Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND
194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn
Læs mere14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0
0-14 Reportage fra Grøftekanten i Holstebro. Kjeld Rasmussen besøger institutionen og samtaler med lederen Lone Hubert samt pædagogerne Eni Noesgaard (bhv.) og Trine Skelkjær (vu.st.). En 0-6 års institution
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold
DIALOGKORT Daginstitution Vold SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Vold.indd 1 15/01/13 11.22 Ved en samtale med treårige Mias
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereGældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereJeg har lyst til at råbe fire sange om følelser
Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser Ingrid Irgens-Møller, cand.mag. i musikterapi og musikvidenskab. Ansat ved Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland. ingirg@ps.rm.dk På
Læs mereFor at have en fælles forståelse for ordet mobning, har vi valgt at anvende 2 definitioner.
Glud Skole Tlf.: 7568 3154 Sønderbakken 27 Glud 8700 Horsens Danmark Revideret d 10/10-2017 Glud skoles mobbepolitik Denne politik har til formål at tjene som guide og vejledning i forbindelse med mobning
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs mereKonfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale
Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale Workshop 10 Konflikter hører til det at være menneske og er derfor også en del af vores arbejdsliv Konflikterne kan derfor ikke undgås, men det
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereGældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag
Antimobbestrategi for Øster Nykirke Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag BEGREBER
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereAntimobbestrategi Blovstrød skole
Antimobbestrategi Blovstrød skole Formål: At skabe trivsel på skolen for alle. Formålet med antimobbestrategien på Blovstrød Skole er at beskrive, hvordan skolen vil arbejde for at fremme trivslen samt
Læs mereMobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning
Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning INDHOLDSFORTEGNELSE Definition Indledende forløb 1. Orientering til skolens ledelse 2. Orientering af forældre til offer
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mereKvalitetsrapport Børn og dagtilbud
FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene
Læs mereVoldspolitik for Agerskov Børnehus.
Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs mereFørskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Førskolegruppens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Førskolegruppen Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereTrivselspolitik for Ølsted Skole
Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereDIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?
DIALOG # 14 Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereVi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives.
Vision: Vi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives. Definition af trivsel Hoven Friskole bygger på 5 værdier: Individ og fællesskab Ansvar Tryghed og nærvær Kompetencer Kommunikation
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Sansehuset
Her indsætter I dagtilbuddets navn og evt. logo samt kommune Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Sansehuset Dato: 20-03-15 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet
Læs merePædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter
Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til
Læs mereGRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen. Fokus på de roller, vi kan indtage
GRIB IND Et værktøj til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Fokus på de roller, vi kan indtage v. psykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA TRH@CRECEA.DK mobil: 2428 9151 FORMÅL Indblik i vidnetypologien
Læs mereTilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende
Læs mereBeskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune BAGGRUND
166 Værdier i børnehøjde Beskrevet med input fra leder Annika Jensen og pædagog Betina Dahlberg, Børnehuset Rosenkilden, Helsingør Kommune Fokus på børnenes perspektiv BAGGRUND Kort om metoden Dagtilbuddet
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereTroldehulen En ny verden for dig.
Troldehulen En ny verden for dig. De ansatte i Troldehulen har lavet nedenstående tegning, hvor teksten i ballonerne illustrerer det, som man bestræber sig på, at børnene får ud af at gå i Troldehulen.
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereTema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Mål
Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Få barnet til at føle sig som en værdifuld person i fællesskabet. Besøge alle børste-børns hjem. Her vil vi tage billeder af det pågældende barn
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer indgå i tætte relationer til andre har en eller flere venner er opmærksom på andre børns
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Læs mereVejle Midtbyskoles Antimobbestrategi
Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi Alle børn og unge har ret til at være trygge og at være en del af det gode fællesskab. På Vejle Midtbyskole tolererer vi ikke mobning. Styrk det gode fællesskab - Definition:
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereInstitutionens navn: Børnehaven Sansehuset
Institutionens navn: Børnehaven Sansehuset Dato og årstal: 31. marts 2014 Leder: Helle Bach Pædagogisk leder/souschef: Malene Lund Jensen Tema: Børns sociale kompetencer Delmål: På, hvilke måder kan arbejdet
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereSocial Stories. Instruktionsskrift til Sociale historier Børn/unge/ Specialpædagogisk konsulent Susan Gulstad
Social Stories. Social stories eller sociale historier er en metode, der kan benyttes til at hjælpe børn med socialkognitive vanskeligheder i sociale sammenhænge. En social historie er en historie, der
Læs mereLilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereDIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSKAM DIG! Praktikopgave Skrevet af Karinajosea Maria Rebecka Svendsen Studienr. Norn ME13N. Studielærer: Rune Obel Christensen [1]
SKAM DIG! Praktikopgave Skrevet af Karinajosea Maria Rebecka Svendsen Studienr. Norn138301 ME13N Studielærer: Rune Obel Christensen [1] Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Beskrivelse af praktikstedet:...
Læs mere