Indstilling. Implementering af kvalitetsrapporter i Børn og Unge. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007.

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj Resume Indstillingen indeholder forslag til udvikling og implementering af et nyt unikt kvalitetsrapporteringskoncept gældende for alle institutionstyper og afdelinger i Børn og Unge. Kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetssikring og - udvikling, der bidrager til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og det politiske beslutningsansvar. Implementeringen af kvalitetsrapporter skal føre til en forenkling af de forskelligartede rapporteringssystemer, der anvendes i dag. Målet er at skabe et enkelt, overskueligt kvalitetsværktøj for institutionerne, forvaltningen og Byrådet, der sikrer relevante informationer om kvaliteten af indsatserne, og dermed om det mest værdifulde i organisationen: Børn og unges trivsel, læring og udvikling. Kvalitetsrapporterne bliver et centralt element i forhold til Byrådets tilsynsforpligtelse med enhederne i Børn og Unge. Konceptet for kvalitetsrapporter skal samtidigt honorere lovkravet om årlige kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet. Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Jægergården 8100 Århus C Sagsnummer M5/2006/03345 Sagsbehandlere Rasmus Bak-Møller Jens Møller Hald Telefon Direkte telefon Telefax E-post E-post direkte jmh@aaks.aarhus.dk Kvalitetsrapporten skal være et fagligt og strategisk redskab, som sikrer den nødvendige viden om kvaliteten og udviklingen i Børn og Unge. Dialog er en altafgørende forudsætning for kvalitetsudviklingen. Det foreslås således, at der i tilknytning til kvalitetsrapporten udvikles et koncept for årlige kvalitetssamtaler med deltagelse af institutionens/skolens ledelse og relevante forvaltningsrepræsentanter. Det foreslås fremdeles, at den systematiske dataindsamling og datapræsentation for kvalitetsrapporterne disponeres i overensstemmelse med den kommunale virksomhedsmodel. Dvs. at nøgletal og kvalitetsindikatorer struktureres efter kategorierne: ressourcer, organisation, ydelse og effekt.

2 Derudover foreslås det i indstillingen, at den hidtidige halvårlige afrapportering på magnetskolekonceptet indarbejdes som en integreret del af kvalitetsrapporten med henblik på at skabe overblik og sammenhæng på afrapporterings- og udviklingselementerne. Den første kvalitetsrapport skal ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter omfatte skoleåret 2006/07 og skal drøftes og besluttes i Byrådet inden d. 15. oktober Endvidere skal Byrådet inden d. 31. december vedtage eventuelle opfølgende handlingsplaner. Både kvalitetsrapport og handlingsplaner skal offentliggøres på internettet. Udmøntningen må nødvendigvis ske i flere fortløbende faser. Konkret foreslås en flerleddet plan, hvor kvalitetsrapporten i første fase implementeres på folkeskoleområdet i efteråret 2007, som forudsat i bekendtgørelsen. Den anden fase med inddragelse af de øvrige institutionstyper følger fra efteråret Tredje fase omfatter de centrale afdelinger og videncentre fra efteråret Kvalitetsrapporternes indhold og form vil løbende kunne justeres og videreudvikles i takt med indvundne erfaringer. 2. Tidligere beslutninger Byrådet tiltrådte den 27. august 2003 indstillingen Kvalitetsudvikling på 8 skoler indførelse af magnetskolekonceptet. Konceptet er implementeret etapevist fra skoleåret 2004/2005 på de 8 skoler i kommunen med størst procentandel af tosprogede elever. Byrådet tiltrådte den 5. december 2003 indstillingen Alle tiders folkeskole for alle tiders børn i Århus. Skolepolitikken udgør rammen og indeholder en række overordnede mål for skolernes arbejde i perioden fra De ti fokusområder rummes i de overordnede mål, der har dannet grundlag for budgetmålene. Inden for rammen tilrettelægger skolerne selv deres arbejde i de fire år. Arbejdet med skoleplanerne er integreret i skolepolitikken, og skoleplanerne er et redskab til det samlede udviklingsarbejde på skolen og til afrapportering. Byrådet tiltrådte den 14. december 2005 Magistratsreformens udmøntningsprojekt for Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Af indstillingen fremgår det bl.a., at et af de bærende hensyn er sikre helhedstænkning og skabe sammenhæng og overskuelighed i opgaveløsningen. Side 2 af 15

3 Byrådet tiltrådte den 20. december 2006 indstillingen Service- og kvalitetsstrategi for Århus Kommune Hertil hører bilaget Oversigt over initiativer i Service- og kvalitetsstrategi Strategien fokuserer på otte indsatsområder, herunder udvikling af en fælles virksomhedsmodel. 3. Beskrivelse af indstilling 3.1 Baggrunden for indstillingen Folketinget vedtog d. 2. juni 2006 en ændring af folkeskoleloven, som bl.a. indeholder en række tiltag til fremme af evalueringskulturen. Som en væsentlig del af lovændringen skal der udarbejdes en årlig kvalitetsrapport, hvori der tages stilling til status på kommunens skoler og besluttes, hvordan der følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. Kravet om kvalitetsrapporter skal bl.a. ses i sammenhæng med kritikken fra KL og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) af rammerne for det kommunale tilsyn med folkeskolerne. Det er i en rapport fra EVA (juni 2005) om kommunernes tilsyn med folkeskolen påpeget, at reglerne om det kommunale ansvar for skolerne er uklare og bør præciseres. Ifølge rapporten bør det sikres, at tilsynspraksis omfatter systematisk indsamling af både kvantitative og kvalitative data om såvel rammebetingelser, processer og resultater. Derudover har KL i foråret 2005 offentliggjort en handlingsplan for folkeskolen, Kommunernes svar på PISA, for at påvirke kommunerne og skolerne til at iværksætte en række handlinger, der har til formål at øge fokus på evalueringskultur og kvalitetssikringspraksis på alle niveauer i folkeskolens virke. Med henvisning til kritikken er det ministeriets opfattelse, at nogle kommunalbestyrelser kun i begrænset omfang opstiller operationelle, konkrete og målbare mål for skolerne. Desuden følges der ikke i tilstrækkelig grad op på folkeskolernes målopfyldelse, og der reageres ikke konsekvent på utilstrækkeligt præsterende skoler. Hensigten med kvalitetsrapporterne er således ifølge ministeriet, at: Styrke Byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen Give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå Side 3 af 15

4 Bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen Bidrage til åbenhed om skolernes kvalitet 3.2 De lovmæssige rammer Bestemmelserne om kvalitetsrapporten er indføjet i folkeskolelovens nye 40a, som er formuleret som følger: 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Den d. 27/ sendte ministeriet et udkast til bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i høring hos KL og andre høringsberettigede organisationer. Bekendtgørelsen udstikker rammerne med hensyn til tidsfrister og mindstekrav til indhold og form. Bekendtgørelsen trådte i kraft 3. marts Side 4 af 15

5 I bekendtgørelsen angives det, at den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07 og skal drøftes og besluttes i Byrådet inden d. 15. oktober Byrådet kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelserne om rapporten. Når Byrådet har truffet beslutning om kvalitetsrapporten, indføres denne i beslutningsprotokollen, hvorefter rapporten er endelig og skal offentliggøres på internettet sammen med udtalelserne. Endvidere anføres det, at Byrådet inden d. 31. december 2007 skal vedtage nødvendige opfølgende handlingsplaner, som rapporten måtte give anledning til. Byrådet kan fastsætte en frist for, hvornår der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelsen om en evt. handlingsplan. Når Byrådet har truffet beslutning på et møde, indføres denne i beslutningsprotokollen, hvorefter handlingsplanen er endelig og skal offentliggøres på internettet sammen med udtalelsen. Loven ændrer ikke på den gældende opgavefordeling, hvorefter det er en kommunal opgave at drive folkeskolen, men Byrådets ansvar for kommunens skoler præciseres. Ligeledes er der ikke ændret ved skolebestyrelsens kompetenceområder, jf. 44 i folkeskoleloven, herunder at skolebestyrelsen skal føre tilsyn med skolens virksomhed. Skolebestyrelsen vil dog skulle udøve sin virksomhed inden for rammerne af en eventuel handlingsplan. Der ændres heller ikke ved skolelederens kompetenceområder i henhold til 45 i folkeskoleloven. Skolelederen varetager den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og Byrådet. En eventuel handlingsplan vil imidlertid sætte nærmere rammer for skolelederens arbejde. 3.3 Kvalitetsrapporten og mål- og styringssystemer i Børn og Unge Kvalitetsrapporten bliver et nyt og samlende omdrejningspunkt i styringssammenhængen i Børn og Unge, idet der etableres en direkte kobling mellem de overordnede politikker og målsætninger og vurderingen af kvaliteten af kerneydelsen. Dette sikres bl.a. gennem en direkte sammenhæng mellem Børn og Unges budgetmål (læring og udvikling, trivsel og sundhed, rummelighed og forældresamarbejde) og kvalitetsrapportens indikatorer for kvalitet (se også afsnit 3.4). Dermed er kvalitetsrapporterne også det centrale element i forhold til Byrådets tilsynsforpligtelse med institutionerne i Børn og Unge. Side 5 af 15

6 Med henblik på udmøntning af budgetmålene er der i Udviklingsplanen for Børn og Unge formuleret en række strategier, som danner en mere præcis ramme for lokale mål og indsatser og dermed også for de indikatorer, der opsamles i kvalitetsrapporten. Udviklingsplanen er et overordnet strategisk og dynamisk prioriteringsværktøj for organisationens arbejde frem til Som en vigtig del af udviklingsplanen skal effekten af indsatserne under strategierne vurderes, og til det formål udvikles indikatorer for effekt. Kvalitetsrapporten skal anvendes som redskab for opfølgning på og udvikling inden for indikatorerne. Dermed bidrager kvalitetsrapporten til at understøtte indfrielsen af strategierne i Udviklingsplanen for Børn og Unge. Det er derfor afgørende, at de kvalitetsparametre (indikatorer), der anvendes i kvalitetsrapporten er enkle, relevante og dækkende udtryk for kvaliteten i Børn og Unge. Der er i den nuværende afrapportering en skævhed i den forstand, at der kun i begrænset omfang indsamles informationer om børn og unges trivsel, selvværd, livsglæde og sociale kompetencer og i langt større omfang indsamles snævert faglige testresultater. Kvalitetsrapporterne skal sikre, at dét, der har værdi, også vurderes og gøres til genstand for videreudvikling af kvaliteten af indsatsen. Det betyder, at fagprofessionelle, ledere, forældre, børnene og de unge alle bliver vigtige informanter i vurderingen af Børn og Unges evne til at sikre trivsel, læring og udvikling for alle børn og unge i Århus Kommune. Det indebærer også, at der skal sikres en bedre opsamling i forhold til medarbejdernes trivsel samt organiseringen og anvendelsen af ressourcerne. Som led i implementeringen af kvalitetsrapporter vil der ske en forenkling af de dataindsamlinger, der foretages i dag, således at der fremadrettet er sammenhæng mellem de informationer, der anvendes og opsamles centralt og decentralt i Børn og Unge. Langt fra alle kvalitetsparametre skal opsamles årligt for alle alderstrin. Det centrale er, at de vurderinger der foretages som en del af praksis i en institution fx af børnenes trivsel også med visse intervaller opsamles i kvalitetsrapporten med henblik på at give et samlet billede og dermed et grundlag for at vurdere, om noget skal gøres anderledes. Udviklingsplanen og kvalitetsrapporten udgør en samlet politisk og faglig styringsmæssig ramme for indsatserne og for opfølgning på effekterne. Udviklingsplanen og budgetmålene er styrende for, hvilke indikatorer kvalitetsrapporten disponeres efter, ligesom der i kvalitets- Side 6 af 15

7 rapporten fx angives hvilke dokumentations- og evalueringsmetoder, der er hensigtsmæssige at anvende som led i at sikre valide informationer i evalueringen af indsatserne. Der vil fra år til år kunne udpeges et eller flere indsatsområder fx trivsel hvor der skal ske en særlig opfølgning. Kvalitetsrapporterne skal derfor også ses i sammenhæng med de decentrale kvalitetsudviklings- og afrapporteringsværktøjer, som med en samlebetegnelse kan benævnes lokale udviklingsplaner, dvs. skoleplaner, virksomhedsplaner og pædagogiske læreplaner. De lokale udviklingsplaner udarbejdes inden for rammen af den samlede udviklingsplan for Børn og Unge. De informationer, der vedrører effekten af indsatsen, dvs. børn og unges trivsel, læring og udvikling opsamles primært lokalt gennem fagpersoners og børnenes og de unges vurderinger samt gennem forældretilfredshedsmålinger. I kvalitetsrapporten skal disse informationer opsamles og vurderes. Når kvalitetsrapporten på denne måde integreres med de lokale udviklingsplaner, kobles rapporten fagligt og styringsmæssigt direkte til processerne i undervisningen og det pædagogiske arbejde. Arbejdet med kvalitetsrapporter er en indsats under Udviklingsplanens strategi for læring og udvikling. Strategien går blandt andet ud på at implementere en fælles læringsforståelse i Børn og Unge. Den fælles læringsforståelse indebærer, at der i indsatsen for alle børn og unge er et sammenhængende fokus på faglig, personlig, social og kulturel dannelse, dvs. på det hele menneske. Gennem fastsættelse af kriterier for kvalitet og kvalitetsvurdering i kerneydelsen i Børn og Unge skabes også et udgangspunkt for evaluering og udvikling. Implementeringen af kvalitetsrapporteringskonceptet vil således blive baseret på den fælles læringsforståelse. 3.4 Virksomhedsmodellen som overordnet ramme Kvalitetsrapporten udarbejdes på grundlag af en systematisk opsamling af viden indenfor en lang række områder. Den systematiske dataindsamling og datapræsentation foreslås disponeret i henhold til den kommunale virksomhedsmodel. Afsættet i virksomhedsmodellens struktur understøtter den røde tråd i forhold til resten af organisationen og bidrager til at integrere måderne, hvorpå der føres tilsyn og iværksættes kvalitetsudvikling. Virksomhedsmodellen indeholder følgende kategorier for nøgletal og kvalitetsindikatorer: Ressourcer, organisation, ydelser og effekt. Kob- Side 7 af 15

8 let med Udviklingsplanens strategier kan virksomhedsmodellen visualiseres på følgende måde: Ydre vilkår (ex. Ad Hoc Udvalget, Byrådsbeslutning om dannelse af B&U, overordnede mål) Grundlag og strategi (ex. Børn og Unge politikken) Udviklingsplanens strategier Strategi for ledelse Strategi for personale Strategi for organisering Strategi for drift Strategi for læring og udvikling Strategi for rummelighed Strategi for trivsel og sundhed Strategi for forældresamarbejde Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Resultater og kommunikation Strategi for Kommunikation Sammenhængen mellem Ressourcer, Organisation, Ydelser og Effekt (ROYE) kan læses fra venstre mod højre i virksomhedsmodellen, hvor de tilgængelige ressourcer organiseres i ydelser, som får effekt for brugerne og/eller det omgivende samfund. Læst fra højre mod venstre, er udgangspunktet i virksomhedsmodellen beslutninger om, hvilken effekt der ønskes opnået, og gennem modellen konkretiseres det, hvilke ydelser der er nødvendige, og hvilken organisation af ressourcerne, der bidrager bedst til den ønskede effekt. Kvaliteten skal således primært vurderes i relation til budgetmålene: læring og udvikling, rummelighed, trivsel og sundhed og forældresamarbejde, som der i Udviklingsplanen er formuleret strategier for. Det er oplagt at fokusere på effektsiden, hvor kvaliteten kan komme til udtryk i forhold til en række forskellige indikatorer for hvert budgetmål. De 4 overordnede mål er således styrende for kvalitetsrapportens effektindikatorer. Det er dog også meningsfuldt at inddrage oplysninger om ressourcer, organisation og ydelser, som er udtryk for de input og processer, der er forbundet med kerneydelsen. Processerne har en værdi i sig selv, Side 8 af 15

9 og kvaliteten af kerneydelsen kan vanskeligt identificeres uafhængigt af processen og de faktorer, der indgår heri. Effekten må nødvendigvis forholdes til de betingelser, der har været til stede for at løfte opgaven. Udvælgelsen af indikatorer til brug for kvalitetsrapporten er en balancegang mellem at skabe overskuelige og håndterbare informationer og at tegne et dækkende helhedsbillede. Med reference til de fire overordnede mål repræsenterer kvalitetsrapportens indikatorer en bred pejling af kvaliteten af kerneydelsen, men der er tale om et kvalificeret udsnit og ikke en fuldstændig afspejling af virkeligheden, heraf betegnelsen indikator. 3.5 Koncept for kvalitetsrapportering i Børn og Unge Med magistratssammenlægningen er der skabt mulighed for iværksættelsen af en samlet strategi for kvalitetssikring og udvikling af ydelserne, der både er sammenhængende og systematisk. Kravet om kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet er således en konkret anledning til at udvikle og udfolde et fælles kvalitetsrapporteringskoncept i Børn og Unge. Kvalitetsrapporteringskonceptet skal samordne en tilsyns- og udviklingsdimension i relation til de kerneopgaver, der løses, og samtidigt være den ny, fælles afrapporteringsform, der kan give en forenkling af de rapporteringssystemer, der anvendes i dag. Det foreslås således, at der udarbejdes kvalitetsrapporter på alle områder inden for Børn og Unge, som understøtter et af de bærende hensyn bag oprettelsen af Børn og Unge om at tilgodese helhedstænkning. Der skal dermed udarbejdes kvalitetsrapporter for sundhedspleje, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, dagtilbud, skole og fritids- og ungdomstilbud samt centrale afdelinger og videncentre. Det giver mulighed for sammenligninger og bidrager til sammenhængskraften på tværs af organisationen. Følgende tidsplan foreslås: 1. fase (efteråret 2007): udarbejdelse af kvalitetsrapport på folkeskoleområdet for skoleåret 2006/07 2. fase (efteråret 2008): udarbejdelse af kvalitetsrapporter for alle institutionstyper i Børn og Unge for skoleåret/perioden august til juni 2007/08 Side 9 af 15

10 3. fase (efteråret 2009): udarbejdelse af kvalitetsrapporter for centrale afdelinger og videncentre i Børn og Unge Med udgangspunkt i erfaringerne fra implementeringens første fase på folkeskoleområdet udvikles og iværksættes konceptet for kvalitetsrapportering for de øvrige institutionstyper. Denne 2. fase af kvalitetsrapporterne udmøntes fra efteråret Den tredje fase af kvalitetsrapporteringen iværksættes fra efteråret 2009 og omfatter udarbejdelse af kvalitetsrapporter for centrale afdelinger og videncentre i Børn og Unge. Denne opgave adskiller sig i nogen grad fra de første faser og forudsætter udarbejdelse af relevante kvalitetsindikatorer og parametre. Udviklingsperspektivet i kvalitetsrapporten skal vægtes højt. Kvalitetsrapporten skal ses som et dynamisk redskab i dialogen om forbedringspotentialer. Rapporten skal anvendes til en systematisk videndeling i et lær af de bedste -perspektiv og til en målrettet understøttelse af kvalitetsudviklingen de steder, hvor kvaliteten efter en samlet vurdering er lavere end forventet. Den opgaveudførende enhed får et bedre grundlag for at skifte spor, når det er nødvendigt, og andre får større indsigt i enhedens praksis og specifikke profil. Kvalitetsrapporten skal bidrage til at belyse, om ressourcerne står mål med kvaliteten af den pædagogiske indsats på forskellige felter. Hvor brydes mønstre, hvilke tiltag virker gunstigt, og hvilke betingelser skal være til stede? Kvalitetsrapporten skal dermed sikre en kvalificeret, fremadrettet ressource- og prioriteringsdiskussion. Rapporten skal ligeledes medvirke til at identificere felter, hvor opfølgning eller ekstra fokus er påkrævet. Dialog er et nøgleord i forhold til kvalitetsudviklingen og udviklingen af en fælles forståelse. Som nærmeste chefer for de decentrale ledere er områdecheferne i løbende dialog med institutioner og skoler i de respektive områder. Det foreslås, at der som et led i kvalitetsrapporteringskonceptet udarbejdes et fælles, sammenhængende koncept for kvalitetssamtaler mellem områdechefer og de decentrale ledelsesteam. Der foreslås en struktur, hvor hver institution/skole minimum en gang årligt danner rammen om en kvalitetssamtale. Områdechefen kan bistås af en medarbejder fra administrationsafdelingerne eller videncentrene, afhængigt af hvilke fokusområder kvalitetssamtalen i særlig grad skal omhandle. Side 10 af 15

11 Kvalitetssamtalerne afholdes i sammenhæng med de eksisterende lederudviklingssamtaler. Der kan i tilrettelæggelsen af kvalitetssamtalerne trækkes på de positive erfaringer med pædagogiske tilsynssamtaler på dagtilbudsområdet og systematiske sparringssamtaler på skoleområdet. 3.6 Kvalitetsrapporten som ramme om magnetskoleafrapporteringen Byrådet vedtog i august 2003 det såkaldte magnetskolekoncept for skoler med en stor procentdel af tosprogede elever. Målsætningen for magnetskolekonceptet er bl.a. at tiltrække og fastholde distriktets børn samt at skabe et fagligt kvalitetsløft på de 8 magnetskoler. Der har hidtil været udarbejdet halvårlige afrapporteringer til Børn og Unge-udvalget om magnetskoleindsatsen. En række væsentlige forhold er ændret, siden det i blev vedtaget at etablere magnetskoler og lave halvårlige afrapporteringer. Som eksempler kan nævnes Lov om Frit Skolevalg, en stor gruppe tilflyttere fra andre kommuner i landet, etablering af heldagsskoler samt implementeringen af Lov 594 og den afledte anderledes fordeling af tosprogede elever med behov for støtte i dansk. På baggrund af ovenstående foreslås det, at den nuværende afrapporteringsform for magnetskolekonceptet inkluderes i den generelle, lovpligtige kvalitetsrapport til Byrådet. Forslaget harmonerer i øvrigt med bekendtgørelsens 2, stk. 2, hvorefter kvalitetsrapporten efter Byrådets skøn kan indeholde oplysninger om eventuelle kommunalt besluttede indsatsområder Afrapportering på magnetskolekonceptet, herunder heldagsskolerne, kan indgå som en integreret del af rapporten for de pågældende skoler, og kan på den måde bidrage til at skabe et forenklet, samlet overblik over kvaliteten på skolerne i Århus. Afrapporteringen skal ud over bekendtgørelsens krav om kvantitative oplysninger omfatte udvalgte kvalitative afrapporteringer. De opstillede mål vedrører elevernes sproglige og faglige udvikling og iværksatte og planlagte aktiviteter i den forbindelse. 3.7 Udmøntning af kvalitetsrapporten i 2007 Kvalitetsrapporten implementeres i første omgang på folkeskoleområdet i tråd med bestemmelserne i lovgrundlaget (jf. afsnit 3.5). Den første kvalitetsrapport skal, jf. bekendtgørelsen, drøftes og vedtages i Byrådet inden den 15. oktober Side 11 af 15

12 I lyset af ministeriets sene udstedelse af bekendtgørelsen samt opgavens forholdsvis omfangsrige karakter må den første kvalitetsrapport for skoleåret betragtes som et 1. generationsværktøj, som skal udvikles efter de ovenstående principper. Denne første rapport vil i videst muligt omfang bygge på eksisterende og tilgængelige data suppleret med enkelte nye data, som ikke indhentes i dag. Bekendtgørelsen er i sagens natur i høj grad med til at sætte rammerne for kvalitetsrapportens konkrete indhold. Kvalitetsrapporten påtænkes i fase 1 at indeholde: En redegørelse for de mål og rammer for hver skole og for alle skoler under ét, som Byrådet har fastsat, og som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige besluttede indsatsområder En vurdering af kvaliteten på hver skole belyst ved kvantitative og kvalitative oplysninger om ressourcer, organisation, ydelser og effekt En sammenfattende, generel vurdering af kvaliteten på alle skoler under ét belyst ved kvantitative og kvalitative oplysninger om ressourcer, organisation, ydelser og effekt Oplysninger om grundlaget for vurderingen, herunder hvilke kvalitetsindikatorer, der er lagt til grund, og hvilke der har været tilgængelige i tilfredsstillende omfang Oplysninger om opfølgning på den seneste kvalitetsrapport, herunder handlingsplaner (fra år 2) Lovgivningen om kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet rummer kun i begrænset grad formkrav til rapporten. Dog skal rapporten udformes således, at det er nemt at finde de enkelte kategorier af oplysninger og således, at konkrete kategorier af oplysninger kan sammenlignes over tid. Endvidere skal oplysninger om nationale test udelades, jf. folkeskolelovens 55b og 40a, stk Udvikling af indikatorer til brug for kvalitetsrapporten I takt med realiseringen af de mange fusions- og udviklingstiltag i Børn og Unge vil grundlaget for kvalitetsrapporten kontinuerligt være genstand for videreudvikling og justering. Som led i det igangværende arbejde med strategierne i Udviklingsplanen for Børn og Unge arbejdes der videre med udviklingen af indikatorer for kvalitet på en række områder. Disse kvalitetsindikatorer vil, efterhånden som de udvikles, indgå som naturlige udgangspunkter for kvalitetsrapporterne. Side 12 af 15

13 Det drejer sig bl.a. om indikatorer vedrørende: Børnenes egne vurderinger af trivsel samt ydelsens kvalitet Tilrettelæggelsen og kvaliteten af inkluderende læringsmiljøer/rummelighedsindsatsen Børns alsidige kompetencer, dvs. i særlig grad personlige, sociale og kulturelle kompetencer Børns læring og udvikling i forhold til fx sprog og læsning Afrapportering på 4a (sprogstøtte til tosprogede børn) Skoleparathed Tilrettelæggelsen og kvaliteten af overgange mellem børnenes forskellige livsfaser Kvaliteten af samarbejdet mellem de forskellige institutionstyper i skoledistriktet (fx dagtilbud, skole, fritid) Tilrettelæggelsen og kvaliteten af lektiehjælp i SFO og i fritids- og ungdomsskole Efteruddannelsesniveau for medarbejdergrupperne Systematisk kvalitetsvurdering af de fysiske rammer, herunder bygningsstandard Der er igangsat udviklingsarbejder i forhold til en række af punkterne, hvor arbejdet på det pågældende felt bliver rammesat, og der opstilles indikatorer og kriterier med afsæt i evidensbaseret viden. Arbejdet inden for de øvrige af de ovenstående punkter iværksættes i de kommende år. 4. Strategi for borgerinddragelse Kvalitetsrapporten og eventuelle handlingsplaner skal offentliggøres på internettet sammen med eventuelle udtalelser fra bestyrelserne. Borgerne, herunder institutionernes/skolernes interessenter, får dermed direkte adgang til at orientere sig i det færdige materiale. En af de vigtigste målsætninger med kvalitetsrapporter er således at fremme dialogen og bidrage til åbenhed om kvalitet i opgaveløsningen, både udadtil mod borgere og brugere og indadtil i forhold til det politiske niveau samt internt i Børn og Unge. Kvalitetsrapporten understøtter dermed intentionerne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. 5. Økonomiske konsekvenser Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af indstillingen. Side 13 af 15

14 Der vil især i de indledende faser skulle ydes en ekstra indsats både på det centrale og det decentrale niveau i Børn og Unge. 6. Miljømæssige konsekvenser Indstillingen har ingen direkte afledte miljømæssige konsekvenser. 7. Konsekvenser i forhold til mål Udover indholdsbestemmelserne fra bekendtgørelsen er der i definitionen af konkrete indikatorer til kvalitetsrapporten taget udgangspunkt i Børn og Unges budgetmål, delmål og indikatorer. Kvalitetsrapporten kan bidrage til at sætte fokus på målene og anskueliggøre sammenhænge mellem ressourcer, organisation, ydelser og effekt. Idet de løbende kvalitetsvurderinger bidrager til at øge viden om, hvad der virker og danner grundlag for videreudvikling af kvaliteten i opgaveudførelsen, kan kvalitetsrapporterne bidrage til at fremme målopfyldelsen. 8. Beslutningspunkter At 1) nærværende indstillings orientering om Byrådets rolle i vedtagelsen af kvalitetsrapporter og handlingsplaner tages til efterretning. At 2) kvalitetsrapporten udmøntes i første fase på folkeskoleområdet med offentliggørelse i oktober 2007 med henvisning til folkeskoleloven og den foreliggende bekendtgørelse. At 3) kvalitetsrapporten endvidere udmøntes for de øvrige institutionstyper under Børn og Unge på baggrund af erfaringerne med implementeringen på folkeskoleområdet. Herudover implementeres kvalitetsrapporter centralt for afdelingerne og videncentrene i Børn og Unge. At 4) kvalitetsrapporten disponeres med udgangspunkt i den kommunale virksomhedsmodel. At 5) der i forbindelse med kvalitetsrapporten udvikles et koncept for kvalitetssamtaler mellem decentral ledelse og områdechefer samt konsulenter. Side 14 af 15

15 At 6) kvalitetsrapporten danner ramme om afrapporteringen på magnetskolekonceptet. Louise Gade / Nils Petersen Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Overordnet tidsplan for arbejdet med 1. fase af kvalitetsrapport Bilag 2: Indikatorer til 1. fase af kvalitetsrapport bruttoliste Bilag 3: Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter Side 15 af 15