Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Transkript

1 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3 b. Generel vurdering af skolernes resultater og deres faglige niveau over de seneste 3 år...4 c. Vægtede kvalitetsindikatorer, der indgår i grundlaget for vurderingen af niveauet Mål og resultatmål...5 a. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...5 Ad. 1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan...5 Ad. 2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater...6 Ad. 3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis...6 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen...7 Socioøkonomisk reference...9 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik...10 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse...11 b. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Særlige fokuspunkter og indikatorer...13 a. Kompetencedækning...13 b. Inklusion...14 c. Fravær...14 d. Udgiften til folkeskolen pr. elev...15 e. Klagesager til klagenævnet for specialundervisning...16 Bilagsoversigt

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Resultater for alle kommunens skoler og for det samlede skolevæsen fremgå af bilagene til denne kvalitetsrapport. 2. Sammenfattende helhedsvurdering a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af resultatoplysningerne og vurderingerne i afsnit 3-9 er kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering af niveauet på hver af kommunens folkeskoler, samt for det samlede skolevæsen således: Rapporten Obligatoriske indikatorer for Vordingborg Kommune understøtter de forhold, der var udgangspunktet for Børne-, Unge- og Familieudvalgets beslutning om strategier for for skoleområdet i Vordingborg Kommune. Samtidig har den negative tendens i resultaterne af de nationale test i skoleåret 2014/2015 betydet at Børne-, Unge- og Familieudvalget har besluttet at justere strategien for skoleområdet for perioden Fokus i revisionen af strategien har været at holde fast og styrke nuværende tiltag med et fortsat og styrket fokus på dansk og matematik, der er de grundlæggende fag i folkeskolen. Dermed understøtter rapporterne fortsat, at der er et tydeligt betydeligt behov for at fortsætte de besluttede tiltag. For overgangen til ungdomsuddannelserne viser rapporten, at lidt færre unge går videre til de gymnasiale uddannelser, mens flere unge går over i erhvervsuddannelserne i forhold til tallene på landsplan. Statistikken viser, at flere piger i Vordingborg Kommune vælger en erhvervsuddannelse og færre en gymnasial uddannelse end på landsplan. Samtidig ses det, at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, ligger lidt over landsgennemsnittet. I perioden 2013 til 2015 er karaktergennemsnittet i bundne prøvefag i 9. klasse steget 0,7 karakter. Der har været en større progression i karaktererne for faget dansk end for matematik, og Vordingborg Kommune ligger stadig lavere end landsgennemsnittet. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Her er den generelle tendens, at skolernes gennemsnitskarakter efter afgangsprøverne i 9. klasse stadigvæk er lavere end den socioøkonomiske reference. Det betyder, at skolernes elever har klaret prøven dårligere end elever på 3

4 landsplan med samme baggrundsforhold. Det skal bemærkes, at der er markante udsving mellem de enkelte skoler. Samtidig konstateres det, at der i de seneste to skoleår er sket en fremgang i forhold til tidligere skoleår. Rapporten viser, at der de seneste to skoleår er sket en stigning i lærernes kompetencedækning, men Vordingborg Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet. Her er der ligeledes markante udsving mellem de enkelte fag og de enkelte skoler. For inklusionsgraden viser rapporten, at det i 2014/15 på landsplan var 95,2 % af eleverne, der modtog undervisning i den almene undervisning. Den tilsvarende andel i Vordingborg Kommune var på 97,5 %. I forhold til sidste skoleår viser udviklingen, at inklusionsgraden samlet for kommunens skoler ligger ca. på samme niveau som året før, dog med en svagt faldende tendens. Rapporten om Måltal på baggrund af testresultater er fortrolig iht. folkeskoleloven. Testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner må ikke offentliggøres. Rapporten om elevfravær omhandler lovligt fravær, fravær pga. sygdom og ulovligt fravær. Fraværet viser, at lovligt fravær er under landsgennemsnittet, hvorimod ulovligt fravær er markant over landsgennemsnittet. Samtidig ses det at sygefraværet er faldet væsentligt de sidste to år, og nu ligger under landsgennemsnittet. Der bør derfor fortsat være særligt fokus på elevfraværet på kommunens skoler med henblik på at mindske fraværet pga. sygdom og ulovligt fravær. Skoleafdelingen bemærker i øvrigt, at rapporterne dannes i en skabelon, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Det bemærkes i den sammenhæng, at der i rapporterne obligatoriske indikatorer og Måltal på baggrund af testresultater indgår data fra interne skoler fra private opholdssteder samt data fra opholdssteder drevet af andre kommuner, men beliggende i Vordingborg Kommune. b. Generel vurdering af skolernes resultater og deres faglige niveau over de seneste 3 år I forhold til tidligere skoleår kan det konstateres, at der i de seneste to skoleår er sket en fremgang i karaktergennemsnittet. Andelen af elever med mindst karakteren 2 i dansk og matematik er steget i forhold til 2012/2013, men er en anelse lavere end sidste skoleår. Rapporten Obligatoriske indikatorer viser, at kommunegennemsnittet for karaktererne i de bundne prøvefag efter 9. klasse forsat ligger under landsgennemsnittet. Individuelt er der dog udsving mellem de enkelte skoler. Alle distriktsskolerne ligger under landsgennemsnittet. Andelen af elever med mindst karakteren 2 i både dansk og matematik er samlet set lavere end landsgennemsnittet. Her gælder det dog tilsvarende, at der er udsving mellem de enkelte skoler. Det vurderes derfor, at de iværksatte tiltag som konsekvens af kommunens beslutninger om strategiplanen for skoleområdet i Vordingborg Kommune medfører en udvikling som ønsket og det vurderes, at de iværksatte tiltag i forhold hertil er tilstrækkelige. 4

5 c. Vægtede kvalitetsindikatorer, der indgår i grundlaget for vurderingen af niveauet Der er særligt lagt vægt på de kvalitetsindikatorer, der direkte viser udviklingen i elevernes faglige niveau, herunder niveauet sammenholdt med landsgennemsnittet. Endvidere er der lagt vægt på kvalitetsindikatorerne, der viser i hvilket omfang lærernes kvalifikationer modsvarer de fag, som lærerne faktisk underviser i. 3. Mål og resultatmål a. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau. De er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Ad. 1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test I forhold til sidste skoleår viser udviklingen, at færre elever får gode resultater i læsning og regning, og resultaterne ligger noget under landsgennemsnit. I læsning er der på alle klassetrin (2., 4., 6., og 8.) et fald i andelen af elever med gode resultater. I regning på 3. klasse er en lille stigning i andelen af elever med gode resultater og et fald på 6. klasse. Især regning ligger langt fra den nationale målsætning. Der er markante forskelle på andelen af elever med gode resultater i både matematik og dansk både fra skole til skole og mellem de forskellige afdelinger på samme skoler. 5

6 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år I forhold til sidste skoleår viser udviklingen, at andelen af de allerdygtigste til læsning er faldet en anelse på 8. klassetrin, mens der på de øvrige klassetrin er et lidt større fald. Andelen af de allerdygtigste til matematik er faldet på 6. klassetrin og steget lidt på 3. klassetrin. Begge resultater er under landsgennemsnittet. Her gælder det også, at der er store forskelle på andelen af elever, der opnår de bedste resultater både fra skole til skole og fra afdeling til afdeling. Ad. 2 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. I forhold til sidste skoleår viser udviklingen, at der er en stigning i andelen af elever med dårlige resultater i læsning på 2., 6. og 8. klassetrin, mens der er et lille fald i andelen på 4. klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik er faldet en anelse på 3. klassetrin og steget på 6. klassetrin. For både læsning og matematik ligger resultaterne under landsgennemsnittet på alle årgange. Grundet resultaterne i de nationale test er det besluttet at justere på strategien for skoleområdet i Vordingborg Kommune, så der sættes yderligere fokus på dansk og matematik. Vejledere på skolerne som fx læse- og matematikvejleder vil bistå både skoleledelser og team i arbejdet med test og progression på skole, årgang, klasse og elevniveau. Skolerne arbejder lige nu med et nyt hjælperedskab til deres arbejde med at bruge testresultater og evalueringer på den bedst mulige måde. Desuden vil itkompetenceløftkurserne i foråret 2016 have primært fokus på understøttelse af udviklingen i dansk og matematik. De kommunale målsætninger for arbejdet med dansk og matematik vil yderligere blive kvalificeret i skolernes fagudvalg, og arbejdet med implementering af de strategiske mål i fagudvalgene styrkes yderligere gennem sparring med læringskonsulent for hhv. dansk/matematik og skolens egen dansk/matematikvejleder. Vordingborg Kommunes skoler har endvidere indgået samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om projekt LIMA, som skal systematisere og kvalificere alle skolernes arbejde med matematik. Ad. 3 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges I 2015 indførte Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en ny trivselsundersøgelse, og det er derfor ikke muligt at lave en direkte sammenligning med tidligere års trivselsundersøgelser. Der er udarbejdet indikatorer for social trivsel, faglig trivsel, ro og orden samt støtte og inspiration i undervisningen, som til dels kan sammenlignes med den tidligere trivselsundersøgelse, og disse resultater er stort set ens de sidste par år. Som det ses i følgende tabel, så ligger Vordingborg Kommunes skoler lige under landsgennemsnittet på de samlede indikatorer. 6

7 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Vordingborg, 2014/2015: Størstedelen af eleverne er glade for deres klasse, de har gode relationer til deres kammerater og, der er meget få problemer med mobning. Det er især spørgsmål, der vedrører undervisningen, elevernes indflydelse på undervisningen, faglige fremskridt og trivsel, der er relevante at sætte yderligere fokus på. Det skal dog bemærkes, at der er store individuelle forskelle på resultaterne både på skole-, afdelings- og klasseniveau. Alle skoler har udarbejdet handleplaner for arbejdet med trivsel med udgangspunkt i de lokale resultater. Derudover har Vordingborg Kommune indgået et samarbejde med Interesseorganisationen Danske Skolelever om elevvenlig kommune og nedsat et fælles elevråd med fokus på øget elevinddragelse på alle skoler. Det vurderes, at de igangsatte indsatser er tilstrækkelige til at øge elevernes trivsel. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøver er steget de sidste tre år, men ligger stadig under landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Vordingborg Kommune: 7

8 Fagopdelt Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse 2015: Som det ses i tabellen over fagopdelt karaktergennemsnit, så varierer gennemsnittene en del på de forskellige fag, men skolerne imellem varierer det samlede gennemsnit med max 0,5 karakterpoint (se bilag 1 s. 20). Karaktergennemsnit i dansk 9. klasse: Gennemsnittet skolevis ligger mellem 6,2 (Kulsbjerg Skole) og 6,5 (Gåsetårnskolen), men hvis man ser på karaktergennemsnittet opdelt på køn, så er der nogle steder store forskelle. Den største forskel ses på Møn Skole, hvor pigerne har et gennemsnit på 7,8 som er 0,8 over landsgennemsnittet mens drengenes gennemsnit er på 4,7. 8

9 Karaktergennemsnit i matematik 9. klasse: Karaktergennemsnittet i både dansk og matematik er steget de sidste tre skoleår, men især matematik ligger stadig lavt og under landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at der er større variation i matematikresultaterne på de forskellige skoler; Svend Gønge-Skolen har det højeste gennemsnit på 6,6 mens Møn Skole og Gåsetårnskolen har de laveste på 5,3. Hvis man ser på karakterer fordelt på køn, er der også her forskel flere steder på Svend Gønge-Skolen har pigerne et gennemsnit på 7,0 som er 0,1 karakterpoint under landsgennemsnittet. Da der samtidig med lave afgangskarakterer har været dårligere resultater i de nationale test, er det besluttet at styrke fokus på arbejdet med dansk og matematik for at sikre en kontinuerlig positiv udvikling i disse fag, som beskrevet tidligere. Socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse: Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Skole Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Gåsetårnskolen 6,2 6,6-0,4* 6,3 6,7-0,4* 6,1 6,3-0,2 Kulsbjerg Skole 6,5 6,5 0,0 6,0 6,4-0,4 4,5 5,8-1,3* Møn skole 6,0 6,1-0,1 5,9 6,0-0,1 5,5 5,9-0,4 Præstø skole 6,4 6,9-0,5* 5,6 6,5-0,9* 6,8 6,7 0,1 Svend Gøngeskolen 6,5 7,0-0,5 5,9 6,1-0,2 6,2 6,4-0,2 9

10 Nogle af skolerne har over de sidste tre år reduceret forskellen mellem karaktergennemsnittet og den socioøkonomiske reference, mens forskellen er øget lidt på en enkelt skole. Det vurderes, at de igangsatte tiltag med kompetenceløft og efteruddannelse af lærere og pædagoger samt strategien på skoleområdet vil styrke skolerne, så forskellene mellem det opnåede karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference vil blive udlignet. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I forhold til sidste skoleår viser udviklingen, at lidt færre elever opnåede minimum karakteren 2 i både dansk og matematik, og andelen ligger stadig under landsgennemsnit. Men gennemsnittet dækker over meget store udsving på de enkelte skoler, hvor hele 95,7 %af eleverne på Svend Gønge-Skolen fik minimum 2 i både dansk og matematik, mens andelen på Møn Skole er 72,0 %. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse: 10

11 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse 2015: *Det skal bemærkes at Vordingborg Ungdomsskole er heltidsundervisning. Som det fremgår af ovenstående tabel, er der store forskelle skolerne imellem. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Den nationale målsætning på området er, at 95 % af ungdomsårsgang 2015 skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Andel elever der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. 11

12 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse: Ungdomsuddannelsesstatus 9. måneder efter de unge forlader grundskolen: Statistikkerne viser, at lidt flere elever i Vordingborg Kommune starter på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse i forhold til landsgennemsnittet, men der er markante forskelle på de enkelte skoler, hvor det spænder fra 36,6 % på Møn Skole til 54,4 % på Kulsbjerg Skole (se bilag 1 s. 36). Samtidig ses det, at andelen af elever der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse ligger under landsgennemsnittet og andelen er uændret de sidste tre år. Fordelingen på ungdomsuddannelserne er lidt anderledes end landsgennemsnittet, så flere især piger vælger en 12

13 erhvervsuddannelse og lidt færre vælger en gymnasial uddannelse. Det vurderes, at de besluttede tiltag i strategi for skoleområdet vil være med til at styrke elevernes faglighed, og dermed vil flere elever i de kommende år blive uddannelsesparate. Samtidig vurderes det, at der er behov for at have særligt fokus på indsatser for elever der erklæres ikke uddannelsesparate i 8. klasse. I Vordingborg Kommune har skolerne siden 2012 haft linjebaseret undervisning i udskolingen med det formål at øge elevernes motivation for læring samt at gøre udskolingen til indskoling til ungdomsuddannelserne. Udskolingslinjerne bliver evalueret primo 2016, med fokus på effekt og eventuelle behov for justeringer af indhold og rammer og overgang til ungdomsuddannelser vil indgå som del i evalueringen. b. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål De Kommunalt fastsatte mål og resultatmål fremgår af Børne-, Unge- og Familieudvalgets beslutning om strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune (se bilag 4). 4. Særlige fokuspunkter og indikatorer a. Kompetencedækning I forhold til sidste skoleår viser udviklingen, at andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er steget med 6 %, så den nu er 7 % under landsgennemsnittet. Der er fastsat et nationalt mål om fuld kompetencedækning i Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning: Det samlede gennemsnit dækker over store forskelle mellem de enkelte fag. Fagene samfundsfag, natur/teknik, madkundskab og historie har en kompetencedækning på under 50 %. Dansk og matematik ligger på hhv. 88,5 (dansk) og 71,2 % (matematik). 13

14 Det vurderes, at de igangværende efteruddannelsesforløb, hvor blandt andet 45 lærere årligt får linjefagsuddannelse i dansk eller matematik, vil være tilstrækkelig til at nå 2020 målet om fuld kompetencedækning. b. Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Vordingborg (bopælskommune): I forhold til de sidste to skoleår er inklusionsgraden faldet svagt, men den er stadig 2,3 % højere end landsgennemsnittet på 95,2 %. Der er sket en stigning i andelen af elever, der modtager specialundervisning og elever der visiteres til et ekskluderende skoletilbud. Administrationen er derfor ved at undersøge hvilke yderligere initiativer, der kan iværksættes for at modvirke den negative tendens, disse forventes igangsat i løbet af foråret c. Fravær Fraværsoversigten viser, at lovligt fravær er under landsgennemsnittet, hvorimod ulovligt fravær er markant over landsgennemsnittet. Samtidig ses det, at sygefraværet er faldet væsentligt de sidste to år, og nu ligger under landsgennemsnittet. Der bør fortsat være særligt fokus på elevfraværet på kommunens skoler med henblik på at mindske fraværet pga. sygdom og ulovligt fravær. Set over tre skoleår er fraværsprocenterne på skolerne ændret således: 14

15 d. Udgiften til folkeskolen pr. elev De sidste tre skoleår har der været følgende udvikling i udgiften til folkeskolen pr. elev: Udgifter til undervisning er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion - det vil sige nettoudgifter. Udgifterne er reguleret i forhold til udviklingen i priser og lønninger med 2014 som basisår. 15

16 e. Klagesager til klagenævnet for specialundervisning I 2015 var der i alt 3 klager til klagenævnet for specialundervisning, heraf fik Vordingborg Kommune medhold i 2 af sagerne og i en sag fik klager medhold. Klagerne har vedrørt tre forskellige skoler. Bilagsoversigt Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS Kommunerapport Bilag 2: Datarapport trukket fra LIS Skolerapporter kan hentes på Bilag 3: Udtalelser fra skolebestyrelserne Bilag 4: Strategiplan for skoleområdet i Vordingborg Kommune