Læring, metakognition & metamotivation
|
|
- Andrea Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm Morten Nydal Frederiksberg Seminarium 2005
2 Indledning Det undrer os og vi ser et problem i, at der sidder elever i folkeskolen som deltager af pligt og ikke af lyst. Lysten er en vigtig drivkraft for den enkelte elevs læring. Er lysten og motivationen til stede hos eleven vil eleven kunne tilegne sig nye kundskaber og færdigheder hurtigere end hvis den ikke er til stede. Hvis den enkelte elevs læring afhænger af motivationen for læringsprocessen må det antages, at hvis der ingen motivation er for at lære, så vil det være svært at påvirke sin egen læring konstruktivt. Har den enkelte elev ansvar for egen motivation på lige fod med ansvar for egen læring? Er det overhovedet vigtigt, at eleven har forståelse for sin egen motivation? Kan eleven lære om motivation, så eleven er bedre rustet til at motivere sig selv i situationer som kræver det og i så fald, kan vi som lærere være med til at bevidstgøre eleven om motivation? Og hvordan kan vi som lærere hjælpe de elever med lidt eller ingen motivation for læringssituationen med at finde motivation der gør, at de kan deltage aktivt i undervisningen. Dette leder os frem til vores problemformulering som lyder: Hvordan kan vi som lærere hjælpe eleverne med at blive bevidste om deres egen motivation og dennes betydning for den individuelle læringsproces? Metode Ud fra Knud Illeris læringsmodel vil vi diskutere forholdet mellem den kognitive og den psykodynamiske dimension. Den psykodynamiske dimension som Knud Illeris også kalder for de affektive faktorer. Der tales om kognition som et metabegreb i forhold til læring. Altså metakognition som en del af metalæringsbegrebet. Hvis man på den anden side af Illeris læringsmodel kunne tale om en overordnet forståelse for den psykodynamiske dimension kunne man danne begrebet metamotivation. Side 1 af 6
3 Vi vil beskrive dette metamotivationsbegreb og bruge det til at belyse en del af læringsbegrebet som vi opfatter som et utydeligt område indenfor undervisningen med henblik på at anskueliggøre området og bevidstgøre motivation hos eleverne. Læring Illeris opdeler sin læringsmodel i den kognitive, den psykodynamiske og den samfundsmæssige dimension. En tredeling med et udpræget samspil mellem de enkelte dimensioner. Denne opstilling af læringsbegrebet betyder at læring ikke blot er kognition, men er afhængig af den psykodynamiske og den samfundsmæssige dimension altså både de indre og ydre faktorer. Det er afgørende for læring at der er tale om udfordringer der på den ene side er af en sådan karakter at de kræver en overskridelse af den allerede udviklede forståelse eller af denne forståelses grundlæggende præmisser og på den anden side opleves som uafviselige, dvs. at der foreligger en motivation af uomgængelig karakter forankret enten i en stærk personlig interesse eller i en oplevet forpligtethed til at gøre noget ved forhold der findes uacceptable (dvs. en form for social ansvarlighed). Hvilken betydning har refleksivitet for elevens mulighed for at lære? Metakognition Metakognition betyder viden om og forståelse af hvordan ny erkendelse erhverves, herunder forståelse af det vigtige samspil mellem affektive og kognitive faktorer. Side 2 af 6
4 Når eleven besidder en høj grad af metakognition betyder det således, at eleven 1 : Har viden om og forståelse af læringsprocesser og problemløsning. Er bevidst om sin egen adfærd under læringen/problemløsningen. Har kontrol med disse processer og er i stand til at regulere dem. Hvordan bliver den enkelte elev bevidst om sin egen læringsproces? Motivation Illeris læringsmodels psykodynamiske dimension indeholder bl.a. begrebet motivation. Begrebet kan ses i forhold til og i samspil med kognition. Altså er der i læringsdimensionen et behov for motivation før læringen finder sted. Til motivationen er knyttet en erfaring der ved at man har en positiv oplevelse giver en psykisk energi hvorved man kan mobiliserer sin erkendelse i mødet med en tilsvarende problemstilling. Motivation kan sidesættes med lysten til at lære og netop lysten er en vigtig faktor i forhold til læringsprocessen da den kognitive dimension er følelsesmæssigt besat 2. Motivationen kan dermed kobles på egne følelser af noget der begejstrer, forudsat at de ydre rammer er fordrende for processen. For at nå til en erkendelse er det ikke nok at følelserne forbliver ubearbejdet men at de sprogliggøres og derved bevidstgøres ikke blot adapteres. Hvis de adapteres ubearbejdet bliver de mere en fornemmelse end en egentlig erkendelse og ender populært sagt som tavs viden 3. Hvilke faktorer er styrende for elevens motivation? 1 Beyer, Illeris Dysthe, 1997 Side 3 af 6
5 Metamotivation Metakognition er når man er bevidst om hvordan og under hvilke omstændigheder man lærer og ikke mindst hvad man lærer. Ligeledes mener vi at det er væsentligt at vide hvordan og under hvilke omstændigheder man motiverer sig selv bedst muligt. Dette er, ligesom metakognition er en metaforståelse af læring, en metaforståelse af motivation. Forståelsen for sin egen motivation mener vi giver psykisk energi til læringsprocessen. Eleven har større lyst til at deltage engageret i undervisningen når elevens lyst og motivation er stor. Hvis en elev af en eller anden grund har svært ved at motivere sig selv er det vigtigt at vi som lærere forsøger at hjælpe eleven. Vi skal forsøge at styrke elevens motivation, så vedkommende bliver bedre til at motivere sig selv og dermed opnår mulighed for at forbedre sine læringsmæssige resultater da en styrkelse af motivationen påvirker kognitionen og dermed også læringen positivt 4. Lysten til at lære er uadskilleligt forbundet med den enkeltes læring og hænger sammen med individets vilje til at gribe en problemstilling og arbejde fremad mod en belysning af emnet, og her se en mulighed for at tilegne sig nye kundskaber ved at bygge videre på tidligere erkendelser. Har eleven ansvar for egen motivation på lige fod med ansvar for egen læring? 4 Illeris, 2001 Side 4 af 6
6 Litteratur Illeris, Knud: Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag Beyer, Karin: Det er ikke tænkning det hele. Undervisning i fysik den konstruktivistiske idé, Dysthe, Olga: Det flerstemmige klasserum. Klim, Hansen, Mogens: Børn og opmærksomhed om opmærksomhedens psykologi og pædagogik. Gyldendal, Fælles mål, faghæfte 24: Elevernes alsidige personlige udvikling Undervisningsministeriet, uddannelsesstyrelsen, 2003 Folkeskoleloven med bemærkninger Kroghs forlag, 2003 Side 5 af 6
7 Bilag Side 6 af 6
1. Indstillingsopgave
1. Indstillingsopgave Fag: Matematik Vejleder: Janne Olsen Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Emnebegrundelse...2
Læs mereOpmærksomhed. Fag: Indstillingsopgave i psykologi. Vejleder: Dorte Grene. Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921
Opmærksomhed Fag: Indstillingsopgave i psykologi Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning Der snakkes ofte i folkeskolen om
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereLegens betydning for læring
University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereOplæg og forberedelse
Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori
Læs mereLivskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark
Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereLæringsmiljø i klasseværelset
Læringsmiljø i klasseværelset - belyst gennem LP-modellen Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereOrganisatorisk læring
Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereMønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen
Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen Pointer fra Elsborgs og Høyrup Pedersens forskningsprojekt eller De motiverende kvaliteter i det folkeoplysende læringsrum - set i et best practice-perspektiv
Læs mereOve Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1
De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereNyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereOm Illeris læringsteori
Om Illeris læringsteori af Tom Ritchie Indledning I Læring (2006) præsenterer Knud Illeris en revidereret udgave af sin bog Læring aktuel læringsteori i spændingfeltet mellem Piaget, Freud og Marx (1999).
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs merePortfolio som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION
Læs mereSteen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk
Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed Workshop i Nuuk Uddannelse og videnssamfund MERE og BEDRE: Faglige kundskaber: Viden om og indsigt i faglige områder Kompetence: Anvendelse i simple
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereProjektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)
Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen
Læs mereKlar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.
Klar til at lære Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.dk 1 Anette Søndergaard Læreruddannet 1986 Der er et behov for en særlig
Læs mereHvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Læs mereIntro til Design to Improve Life
Intro til Design to Improve Life Søren Peter Dalby Andersen Erfaring Folkeskolelærer i 10 år Naturfagligkonsulent i Hvidovre Kommune Projektleder på ScienceTalenter i Sorø Projektleder i Jet-Net Medstifter
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereKlar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger
Klar til at lære Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 19-11-2013 Anette.soendergaard1@skolekom.dk 1 Anette Søndergaard Læreruddannet 1986 Der er et behov for en særlig
Læs merePOLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereAgernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen
Agernhuset Beskrivelse af Agernhuset Agernhuset er beliggende i Sulsted, en lille landsby ca. 20 km nord for Aalborg. Agernhuset er en tidligere hovedbygning fra en nu nedlagt gård på ca. 400 kvm, med
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSKOVMOSESKOLEN. Hvad kan vi FYSIOTERAPEUTER ERGOTERAPEUTER
SKOVMOSESKOLEN Hvad kan vi? FYSIOTERAPEUTER OG ERGOTERAPEUTER FYSIOTERAPI Som fysioterapeuter på Skovmoseskolen vurderer vi elevens bevægelser og motoriske funktionsevne. Børn lærer vigtige færdigheder
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereDidaktiske modeller undervisningsplanlægning
Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,
Læs mereLÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten
LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereNØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar
Målsætning/værdigrundlag. Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf samt Jammerbugt kommunes børne -og skolepolitik ønsker vi i samarbejde med forældrene at skabe de bedst mulige rammer for børnenes
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereMENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk
1 MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk En kontekstuel ungdomsforståelse 2 Ungdomslivet er vejen til individualisering Uddannelse
Læs mereVelkommen til faget Læring og IT
Velkommen til faget Læring og IT Dagens program 09.00-09.45 Velkommen til LOT v/ Steffen 09.45-10.00 Kaffe 10.00-10.45 Folkepædagogikker v/ Claus 10.45-11.40 Uformelle rundbordssamtaler personpræsentationer
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereEt oplæg til projektarbejdsforløb
Et oplæg til projektarbejdsforløb Det "reelle" traditionelle læringsbegreb: - Læring er et resultat af en formidling(læreren er den aktive) - Det er muligt at "fylde på" (tankpasser) - Motivationen er
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereFra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt?
Fra transfer til translate - Hvordan stimulerer vi til læring med effekt? Læring som oversættelse Navigere i komplek- sitet Små greb i under- visningen Antagelser om kompleksitet og læring Faglig kompetenceudvikling
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereEt syn på læring
Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereJerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi
Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereHvordan vurderer man uddannelsesparathed?
Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Af Marianne Tolstrup, lektor, UCL, Projektmedarbejder i Nationalt Videncenter for Realkompetencer (NVR), mato1@ucl.dk Udfordringer At vurdere et ungt menneskes
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereSkolens overordnede pædagogiske overvejelser
Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale
Læs mereSamlet evaluering AP Møller Projekt Dragør Kommune Skoleåret 2017/2018. cph:learning
Samlet evaluering AP Møller Projekt Dragør Kommune Skoleåret 2017/2018 cph:learning Evalueringen er summativ og kvantitativ og præsenterer data fra: - slutevaluering af projektet august 2017 (n=105) Evalueringen
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereForventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever
Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereDEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL
DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereMerit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.
Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor
Læs mereHistorie gennem indblik og udsyn. Louise Jensen Bk9d263
Historie gennem indblik og udsyn Louise Jensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning. 3 1.2 Problemformulering... 4 2. Metode.. 4 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang... 4 2.2 Teoretisk tilgang..... 5 2.3 Empirisk
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereLysten til at lære. Psykologiprojekt. Vejl. Annette Berg. Fag: Psykologi Eksamensmåned og-år: Juni 2007
Aalborg Seminarium Vejl. Annette Berg Fag: Psykologi Eksamensmåned og-år: Juni 2007 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: 250192 25.8 Mat Jimmie Winther 250107 25.8 Mat Casper Neergaard Jensen 250012 25.8
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereVejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.
Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mere