Menneskelig udvikling og modning tak!
|
|
- Rikke Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet, Ballerup Abstract Landets 262 efterskoler reklamerer med, at de tilbyder menneskelig udvikling og modning 1, deraf social læring og udvikling. Nærværende artikel vil redegøre for, at det ikke altid sker. I perioder er de unge nødsaget til at trække sig fra det sociale fællesskab, da det er krævende at være en del af, og det vil jeg argumentere for er problematisk for en efterskole, der har udvikling og modning som et af sine primære formål. Jeg vil redegøre for, hvilke problemstillinger, lærerne kan sidde i, når elever ikke trives, og på baggrund af dette give et bud på nogle læringsmæssige tiltag til anvendelse i forebyggelsesøjemed. Social 24 timer i døgnet På en efterskole i Østjylland taler jeg med Viktoria og Malene. Deres beretning fortæller noget om, hvad det er for situationer for dem, der gør, at der ikke sker den grad af social læring og udvikling, som efterskolerne reklamerer for, gør sig gældende. Viktoria fortæller, at hun i perioder har haft behov for at trække sig fra det sociale fællesskab. Hun siger: For mig var det lidt stress. Jeg savnede min 9. klasse hjemmefra, og derhjemme var skole og fritid to forskellige ting. Fremtidsplaner medførte, at jeg ikke kunne udholde at skulle stoppe, alt blev blandet sammen. Viktoria oplever, at det er rigtig mange ting, som på en gang er svære og uoverskuelige i forhold til det at være efterskoleelev. Det er bl.a. det at være væk fra kammerater hjemmefra, det at være i et socialt rum 24 timer i døgnet, hvor skole og fritid foregår det samme sted, samt tanker om fremtiden, som for hende presser sig på, da hun ved, at tiden på efterskole slutter på et tidspunkt. Viktoria mangler ikke umiddelbart sociale kompetencer, men hun får problemer med at være i det sociale rum, da mange ting i hendes dagligdag opleves stressende og uoverskuelige. Det, samtidig at skulle være en del af det sociale fællesskab, bliver for stor en mundfuld for hende. Hun oplever det, som læringsteoretiker Etienne Wengers teori siger i forbindelse med social læring, at har man ikke adgang til at deltage i oplevelsen, som for Viktorias tilfælde er oplevelsen i efterskolefællesskabet, så kommer man ingen vegne (Illeris, 2009;68). 1 Se under Referencer, hjemmesider. Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, osv.. 1
2 Når de sociale kompetencer ikke slår til Malene har, ligesom Viktoria, i perioder ikke adgang til at deltage i oplevelsen i fællesskabet. Hun oplever i begyndelsen af året af fællesskabet at blive pålagt en rolle, som hun ikke kan identificere sig med. En rolle, som man har fået fra begyndelsen under etablering af et fællesskab, vil ifølge socialantropolog Erving Goffman blive en naturlig del af fællesskabet efter en periode. Det oplever hun også ske, hvorfor hun efter næsten et helt år stadig kæmper med rygterne. Malene er også et eksempel på en elev, der på grund af en belastet opvækst, kan have svært ved at få personlige oplevelser til at interagere med sociale kompetencer, som Wenger taler om er afgørende, hvis der skal ske social læring (Illeris, 2009;69). Interaktionen har været en udfordring for Malene, da hendes tidligere erhvervede sociale kompetencer ikke på efterskolen har slået til. Social læring frem for fagligt udbytte? Både Viktoria og Malene har det til fælles, at det er det sociale rum, der kan blive for meget i perioder. Ifølge Wengers teori opnår de i disse perioder mindre grad af social læring, fordi de enten bevidst trækker sig fra det sociale rum eller ikke oplever at have adgang til det. Det afgørende er ikke, hvor sociale, de ser ud til at være. Det er, om de har adgang til oplevelsen i fællesskabet. Er det ikke tilfældet, lærer de ikke socialt, og de går i stå som mennesker. Hvad gør efterskolen for disse unge, og hvordan håndterer man i det hele taget det, at nogle unge ikke trives? Erik, en ældre efterskolelærer, fortæller i den forbindelse, at man har etableret familiegrupper. Disse består hver af højst 10 elever, hvortil der er knyttet en familiefar eller mor. Man spiser altid sammen i grupperne, og bliver i det hele taget fra begyndelsen af året forankret i denne som det faste tilholdssted. Dette gøres for at skabe tryghed for eleverne, og lærerne kan bedre være opmærksomme på den enkelte elevs trivsel. Denne form fungerer, siger han, hvilket også eleverne giver udtryk for. Trods etablering af familiegrupper, sker der alligevel det, at elever som Viktoria og Malene er nødt til at trække sig i perioder, som de kalder det. Fx en tur hjem nogle dage, beskriver eleverne, giver tid til at slappe af fra det sociale, være sig selv og dermed få energi til at komme tilbage til skolen. De unge manifesterer deres identitet uden for fællesskabet, ville Wenger sige, og det er en læringsproces i sig selv (Illeris, 2009;71). Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt der i disse tilfælde egentlig opnås menneskelig udvikling og modning via denne pause fra det sociale? Ligeledes kan man diskutere, hvorvidt det er fagligt forsvarligt, at de unge af og til må tage hjem, fordi de ikke kan fungere på efterskolen. En lærer gav eksemplet med en elev, der tager hjem hver eneste tirsdag aften for først at komme tilbage til skolen onsdag aften. Det er undervisningen hver onsdag, denne elev går glip af. 2
3 De udeblivende resultater Der er hvert år eksempler på elever, som ikke trives, og som man som familiefar eller mor ikke ved egen indsats kan hjælpe. I disse situationer har skolen en fast procedure, fortæller Erik, til hjælp for at finde frem til, hvad den bedste hjælp kan være til den enkelte elev. I alle tilfælde bliver familien inddraget, siger han, måske skal psykolog tilbydes eller eventuel sagsbehandler ind over. Trods disse procedurer, opdager jeg dog undervejs i min dataindsamlingsproces, at der er et problem. Jeg får fra både Erik og to unge lærere eksempler på elever, som ender med at gå på skolen hele skoleåret uden at den fornødne hjælp har givet nogle holdbare resultater og altså gjort eleven bedre i stand til at lære og udvikle sig på efterskolen. Problematikken er illustreret nedenfor. Gennemførelse af procedurer i Vedvarende dårlig trivsel forhold til elever, der ikke trives Særligt de unge lærere udtrykker frustration over problemet, hvilket skyldes det, som jeg beskriver i det følgende. Ansvar og tvivl når det går hånd i hånd Når læreren opdager, at en elev ikke trives, står læreren ofte i problemstillingen, som er illustreret nedenfor. Samtidig med at læreren som familiefar eller mor i første omgang har det primære ansvar for at tale med eleven, så er læreren i tvivl om, hvorvidt han/hun i samtalesituationen kan tilbyde eleven nok. Lærerens ansvar for at hjælpe Lærerens tvivl i samtalesituationen, hvorvidt eleven gennem samtale han/hun gør det godt nok for eleven Lærerne giver udtryk for, at de i situationerne kan stå magtesløse i forhold til at kunne afdække, hvad elevens problematik består i og til på kort tid at kunne finde frem til en løsning på problemet. At der går så lang tid, som der kan gøre, inden man finder frem til, hvad den enkelte elev har brug for, er et problem, og det er frustrerende for lærerne at være vidne til. 3
4 Forebyggelse eller brandslukning? En udfærdiget rapport fra år konkluderer, at der er behov for redskaber i forhold til skolers håndtering af unge, der ikke trives. Dette er jeg i min undersøgelse blevet bekræftet i. Der er særlig opmærksomhed på den enkelte elev i familiegrupperne, når skoleåret er i gang, men der er ikke fra skolens side fokus på et forebyggende arbejde i forhold til dårlig trivsel. Jeg foreslår i det følgende nogle læringsmæssige tiltag, som netop har mere forebyggende karakter. Det gør jeg med det formål at klæde lærerne på til de udfordringer, dårlig trivsel kan medføre. Fokus på roller og identitet Det er afgørende, at lærerne bliver yderligere bevidste om, hvad de sociale processer og fællesskaber har af betydning for og indvirkning på de unge, når de kommer på efterskole. Her er begreber som bl.a. roller, identitet og spejlingsprocesser vigtige, da disse elementer alle er i spil i personen på efterskolen. Det vil belyse, hvilke sociale udfordringer, de unge identitetsmæssigt befinder sig i på efterskolen, og hvilken betydning lærerne har i den forbindelse. Lærerens rolle Som efterskole har man en særlig forpligtigelse over for både eleverne og deres forældre, da eleverne ikke i skoleperioden har daglig omgang med forældrene. Det er derfor afgørende, at der sker en yderligere bevidstgørelse af og refleksion over lærernes agerens betydning i forhold til eleverne. Den unge er i fuld gang med at skabe sin identitet, og en væsentlig del af dette sker ved sammenligning med andre både med jævnaldrende men også i høj grad med voksne (Schilling, 2004;203), og ifølge Goffman, så bliver en væsentlig del af individets selv afgjort af disse sociale roller. Lærerne har derfor et stort ansvar for den unges udvikling af sit selv; dette særligt i begyndelsen af året, hvor det sociale fællesskab etableres og de sociale roller skabes. Etablering af fællesskab ikke altid en dans på roser I forbindelse med etableringen af et fællesskab, er det desuden afgørende, at skolerne gør sig klart, at et sådant ikke etableres uden videre, hvilket Wenger taler om i sin teori om praksis og fællesskab. Det kræver en indsats og et stort arbejde og kan være meget forvirrende og turbulent for den unge, og tilblivelsen af fællesskabet er i sig selv en længere proces. Det vil være relevant at gøre eleverne opmærksomme på dette den første dag på skolen, så de ved, hvilke udfordringer i forhold til det sociale fællesskab, der kan komme. Jeg foreslår derfor, at man flere gange, særligt i den første tid af året, samler eleverne for at arbejde med disse problematikker. På den måde vil det blive kendt, at det, pludselig at 2 Se under Referencer, hjemmesider. Sårbare unge på efterskole en rapport. 4
5 indgå i et socialt fællesskab, ikke altid er en dans på roser, men at det kan kræve meget energi og til tider være belastende og hårdt. Det vil betyde, at problemer, der opstår, som man eventuelt ellers ville have gået med i sig selv, vil blive taget op og arbejdet med, hvorfor de vil blive lettere at håndtere. At komme styrket ud fra efterskolen Når efterskoler i dag tilbyder menneskelig udvikling og modning, deraf social læring og udvikling, så vil det være det, de unge kommer efter. Det er derfor et problem, hvis ikke det er det, de unge får. Jeg har i nærværende artikel redegjort for, at det ikke for alle elever gør sig gældende, at de altid opnår den udvikling og modning på efterskolen, som efterskolen har som formål at levere. Jeg har redegjort for nogle problematikker, skolen og lærerne har i forhold til deres arbejde med de elever, der ikke trives, og derfra givet bud på nogle konkrete tiltag, som den pågældende skole og lærerne kan arbejde med, hvis det skal blive muligt at mindske antallet af unge, som kommer på efterskole og i den forbindelse i perioder oplever ikke at trives. Med artiklen har jeg redegjort for vigtigheden af, at man arbejder med synliggørelse af de problemer, der vil være i et socialt fællesskab på en efterskole til forebyggelse for, at efterskoleelever som Viktoria og Malene ikke behøver at opleve de svære ting så uoverskuelige, som det for dem i perioder er blevet. At komme styrket ud fra et efterskoleophold med brugbare, positive erfaringer i bagagen, må være målet for alle, så der er noget at bygge på videre i et liv. Referencer Illeris, Knud (2009): Læringsteorier. 1. udg., 3. oplag. Roskilde Universitetsforlag (2007). Schilling, Mette (2004): Menneskets psykologi. Munksgaard Danmark. Hjemmesider: Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie efterskoler). (Hentet d. 6. april, 2011). Sårbare unge på efterskole - Rapport udarbejdet af Annette Vilhelmsen og Ulla Højmark Jensen 5
6 på grundlag af undersøgelse foretaget af Elisabeth Berg, Sønder Nærå Fri- og Efterskole, ekter/~/media/øvrige%20filer/undersøgelser/sårbare%20unge%20på%20efterskole.ashx (Hentet d. 6. april, 2011). 6
2. års elever i en efterskolekultur
2. års elever i en efterskolekultur - En undersøgelse af, hvorvidt det er en kulturændring eller et kulturskifte, man som 2. års elev er ude for i begyndelsen af det andet år på efterskole. Vibeke Haugaard
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereAnti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.
Anti-mobbestrategi Til elever og forældre på alle afdelinger Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri. Måske er indholdet af denne lille folder ikke aktuelt for dig og dine forældre
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereVejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?
Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereResultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007
Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereMan føler sig lidt elsket herinde
Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereTrivsel på Gl. Rye Skole og i Bison
Trivsel på Gl. Rye Skole og i Bison TRIVSEL OG TRYGHED På Gl. Rye Skole og i Bison stræber vi helt overordnet efter: Alle børn trives og er trygge i deres hverdag. I Gl. Rye er daginstitutionen og skolen
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES
ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereLederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR
Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte
Læs mereAnti-mobbestrategi. Til elever og forældre på alle afdelinger. Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri.
Anti-mobbestrategi Til elever og forældre på alle afdelinger Sammen kan vi stoppe mobning, digital mobning og ondsindet drilleri. Måske er indholdet af denne lille folder ikke aktuelt for dig og dine forældre
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereKommunikation, trivsel og læring
Overskrift: Kommunikation, trivsel og læring - et udviklingsforløb med udgangspunkt i en narrative samtalepraksis i skoleåret 2015-2017 Baggrund: Gødvad Efterskole er en specialefterskole for 95 unge mellem
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mere"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen"
"Sådan hjælper du det eksplosive og vrede barn i ro igen" - guide for forældre og fagpersonale af psykoterapeut Dorthe Gjerlevsen - for mennesker med sensitivitet inde på livet "Sådan hjælper du det eksplosive
Læs mereSølvgades Skole. Trivsel
Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi
Læs mereSamlet evaluering AP Møller Projekt Dragør Kommune Skoleåret 2017/2018. cph:learning
Samlet evaluering AP Møller Projekt Dragør Kommune Skoleåret 2017/2018 cph:learning Evalueringen er summativ og kvantitativ og præsenterer data fra: - slutevaluering af projektet august 2017 (n=105) Evalueringen
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereModul 4: Mundtlig fremlæggelse
Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og
Læs mereSelvevaluering 2010/2011
Selvevaluering 2010/2011 Fokus på individualisme og fællesskab 1. Indledning Selvevalueringen på Vejstrup har, som loven kræver, de seneste år været rettet mod det værdigrundlag, som både definerer bestyrelsens
Læs mereEmmerske Efterskoles antimobbestrategi
Emmerske Efterskoles antimobbestrategi På Emmerske Efterskole arbejder vi for at: Alle har ret til et mobbefrit børne- og ungdomsliv i et trygt miljø Alle skal have en hverdag med sammenhold, fællesskab
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereHvad er trivsel Ved trivsel forstår vi at eleverne befinder sig godt, udvikler sig positivt og generelt har et godt og positivt livsmod.
Antimobbe-strategi Formål I værdigrundlaget for Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole står der blandt andet: Det er vigtigt, at eleven gennem sit ophold på skolen styrker sit livsmod. For at skabe størst
Læs mereVi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives.
Vision: Vi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives. Definition af trivsel Hoven Friskole bygger på 5 værdier: Individ og fællesskab Ansvar Tryghed og nærvær Kompetencer Kommunikation
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereELEVERNES EVALUERING AF SKOLEÅRET PÅ GØRLEV IDRÆTSEFTERSKOLE 2012/ / / / /17
ELEVERNES EVALUERING AF SKOLEÅRET PÅ GØRLEV IDRÆTSEFTERSKOLE 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 I 2012/13 har 101 ud af 121 elever 85% I 2013/14 har 124 ud af 132 elever 94% I 2014/15 har 136 ud af
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereFokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Læs mereMindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.
Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte
Læs mereDen korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole
Den korte udgave Kvalitativ undersøgelse af omsorgsstrukturen på Brejning Efterskole Andreas Vappula Nilsson, København, 1. maj 2014 1 Indledning Baggrund: Efter 16. årgange med kontaktgruppelærere til
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereLynghøjskolens antimobbe-handleplan
Lynghøjskolens antimobbe-handleplan Denne handleplan er en del af Lynghøjskolens Trivselsmanual - for trivsel og inklusion på Lynghøjskolen, der arbejder for at fremme elevernes trivsel generelt. Mobning
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereSelvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.
Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.
Læs mereUddannelsesparathed og forældresamarbejde
Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS
ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS SEPTEMBER 2017 Mobning er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider den andens
Læs mereSupervision i Tønder kommunale Dagpleje
Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereQ1 Opleves Gørlev Idrætsefterskole som en almendannende skole, hvor breddeidrætten har en fremtrædende placering?
Q1 Opleves Gørlev Idrætsefterskole som en almendannende skole, hvor breddeidrætten har en fremtrædende placering? Besvaret: 136 Sprunget over: 0 I meget høj grad I meget høj grad 36,03% 49 55,15% 75 8,82%
Læs mereQ1 Opleves Gørlev Idrætsefterskole som en almendannende skole, hvor breddeidrætten har en fremtrædende placering?
Q1 Opleves Gørlev Idrætsefterskole som en almendannende skole, hvor breddeidrætten har en fremtrædende placering? Besvaret: 139 Sprunget over: 0 I meget høj grad I meget høj grad 41,01% 57 46,76% 65 11,51%
Læs mereFokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning
Åvangsskolens Antimobbestrategi omfatter følgende: Fokus på Trivsel og forebyggelse åf mobning 2018-2019 Mål Formål Formålet er at styrke elevernes læring og trivsel gennem god, inkluderende undervisning
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14
Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs merePrincip mod mobning. Vedtaget Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning.
Vedtaget 20-04-2015 Princip mod mobning Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning. Skolen og Børnehaven arbejder for at skærpe opmærksomheden om mobning som problem, blandt såvel personale
Læs mereØlsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:
Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereUdfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter
Det Danske Spejderkorps Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter Hvad er udfordring til børn og unge Interview med spejdere og ledere Gode spørgsmål at diskutere Udfordring til
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs merePsykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose
Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereM O B B E P O L I T I K
PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt
Læs mereDet sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra
Læs merePalle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015
Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30
Læs mereEt ønske gik i opfyldelse
Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereSelvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.
Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereAlkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne
Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor
Læs mereVingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.
Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereINVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, HERNING
INVESTERENDE LEDELSE OG NØGLESAMTALEN V/PSYKOLOG, PH.D. TANJA KIRKEGAARD ARBEJDSMEDICINSK KLINIK, HERNING Stress som samspil STRESS KAN JEG HÅNDTERE KRAVENE? KAN JEG HANDLE MIG UD AF DET, HVIS JEG IKKE
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereMIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV
MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,
Læs mere