Legens betydning for læring
|
|
- Marcus Mikkelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik oplevede, at børnene lærer bedst, når de er motiveret og leger læring ind. I Danmark er der fokus på børnene i indskolingen med ord som elevplaner, læringsstile, mange intelligenser, og differentieret undervisning. Folketinget forhandler for øjeblikket en ny folkeskolelov, der kan træde i kraft i Ifølge den nye lov skal børnene fremover gå ti år i skole. De skal starte som 6-årige, og dermed bliver børnehaveklassen obligatorisk, og kommer til at hedde den ny 1. klasse. De aftalte ændringer af folkeskoleloven bygger på anbefalinger fra regeringens Skolestartudvalg, der blev offentliggjort i rapporten En god skolestart den 21. februar Her står der: Der bør udarbejdes en ny indholdsbestemmelse med tilhørende trinmål for undervisning i den Ny 1. klasse, der vægter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i indskolingspædagogikken. (Min understregning) Det vil sige, i den nye folkeskolelov bliver der lagt vægt på leg og læring i undervisningen, og derfor er mit emne meget aktuelt. Problemformulering: Jeg vil med min opgave se på legens betydning for læring / udvikling. Når legen bruges i sammenhæng med undervisning, er det så stadigvæk leg? Metode I mit valg af metode har jeg valgt at tage udgangspunkt i teoretikerne Piagets og Vygotsky teorier. Definition af leg Leg 1 er defineret som en aktivitet, der er tilfredsstillende i sig selv, det vil sige aktivitet for aktivitetens egen skyld; har talrige funktioner i barnets udvikling; udviklinger fantasi og 1 Gyldendal. 12. udgave. Psykologisk pædagogisk ordbog side 229.
2 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: færdigheder, fremmer socialisationsprocessen blandt andet via efterligninger (identifikation) og gennem indsigt i handlingsforløb, understøtter dannelse af læremotivation Definition af læring Læring 2 er defineret som den mere eller mindre varige ændring af adfærd, som er et resultat af erfaringer, kundskaber og øvelse, som personen opnår ved eget valg af aktiviteter. For det lille barn er legen den vigtigste aktivitet, og den virker som læreproces, fordi færdigheder og sociale relationer realiseres og afprøves i legen. Jean Piaget syn på læring og leg I Piagets ( ) forståelse er læring biologisk betinget. Menneskets evne til læring er en egenskab, der er udviklet gennem arternes kamp for overlevelse. 3 Piaget har et biologisk menneskesyn, hvor udvikling skaber mulighed for læring. Piagets læringsteori går ud fra den indholdsmæssige dimension. I Illeris læringstrekant (Se ill. 4 ) er det altså kun i indholdsdelen han har beskæftiget sig med. Illeris læringstrekant er en model, der beskriver læringens tre dimensioner. Indhold: Er viden, forståelse og færdigheder. Her er det den traditionelle læringspsykologi. Drivkraft: Betegnes med ord som motivation, følelser og vilje. Her der den traditionelle udviklingspsykologi. Samspil: Betegnes med ord som handling, kommunikation og samarbejde. Her er den traditionelle socialpsykologi. 2 Gyldendal. 12. udgave. Psykologisk pædagogisk ordbog side Knud Illeris, Læring 2007 side 48 4 Knud Illeris, Læring 2007 side 39-41
3 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Piaget beskriver tilpasningsprocessen (adaption) gennem to delprocesser. Piaget to grundlæggende delprocessor er assimilation = tilføjende læring og akkomodation = omstrukturering. 5 For barnet er leg et eksperiment, hvor barnet udvikler sin erkendelse gennem legen. Barnet erfarer den ydre verden gennem handling / aktivitet og udforskning. - Legen tilpasses barnet - barnet bearbejder kendte omgivelser (assimilation) gennem gentagelser og øvning. - Legen skal tilpasse barnet til større forandringer i omgivelserne (akkommodation) igennem at imiterer og rekonstruere. Adaptionsprocessen ses her: Adaptiontionsprocessen (tilpasning) til omverden. Assimilation. tilføjende læring Ligevægtsprincippet Akk ommodation. omstrukturering Drivkraften ligger i ligevægtsprincippet, som opstår i den skiftende balance mellem assimilation / akkommodation for at der opstår læring / udvikling. Piagets taler om ligevægtsproces 6. Hvor der skal være ligevægt mellem indhold og samspil med omgivelserne. Piagets syn på læring / udvikling er, at det er viljen og personligheden selv der er drivkraften. Kundskab kan ikke læres af andre. Kundskab må erobres ved egen kraft gennem egne erfaringer. Det er den aktive, personlige konstruktionsproces som er det væsentligste for Piaget. 7 Vygotskys syn på læring og leg Vygotskys ( ) teori om zonen for nærmeste udvikling 8 bliver ofte omtalt i folkeskolen, især i forbindelse med specialundervisning. Hans teori har stor pædagogisk interesse. Han siger, at udviklingen går fra det sociale til det individuelle. 5 Knud Illeris, Læring 2007 side 51 6 Knud Illeris, Læring 2007 side 50 7 Gunn Imsen: Elevens verden, side Gunn Imsen : Elevens verden side 225
4 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Det betyder at barnet først lærer det ved hjælp af en voksen eller en anden som kan mere end en selv, derefter alene. 9 Det betyder, at vi er nødt til at finde ud af, hvor grænsen for barnets viden er, hvad kan barnet magte alene, og hvad kan barnet magte med hjælp og støtte fra andre. Forskellen mellem disse to balancer kalder Vygotsky for den nærmeste udviklingszone. Det er dette princip vi i dag bruger i undervisningsdifferentiering. Vygotsky: 10 Pædagogikken må orientere sig mod morgendagen i barnets udvikling og vende sig bort fra gårsdagen. Først da vil den kunne vække de udviklingsprocesser til live, som ligger i den nærmeste udviklingszone. En anden vigtig pointe hos Vygotsky er, at udvikling og tænkning altid sker gennem en social aktivitet. Og dermed kommer vi til legen, som næsten altid forgår i sociale sammenhænge. Vygotsky mener, at glæden i legen er det vigtigste. Legen er en proces, hvor børnene bearbejder oplevelser, tilegner sig viden, bearbejder følelser, og dermed skaber en ny virkelighed efter barnets egne behov og interesser. Det er bare som om 11. Det vigtigste i legen er, at der er rammer og regler, og at det er børnene selv, der laver dem. Legen er reguleret, den er ikke en tilfældig aktivitet. 12 Legen er vigtig i barnets udvikling. Barnet leger ikke på grund af lyst, men fordi barnet har behov for det. Derfor skifter behovene, når vi vokser, og det gør legene også. Vygotsky / Piaget Deres forskellighed / enighed kommer også til syne ved at kigge på deres grundlæggende teorier om læring/ udvikling. Jeg har reduceret skemaet i forhold til det originale og kun medtaget Piagets og Vygotskys teorier. 9 Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side 229
5 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Oversigt over teoritraditioner om læring 13 Vægt på ydre adfærd vs. Indre processer Læringens drivkraft (motivation) Mennesket aktivt eller passivt? Syn på kundskab Lærerens opgave Piaget Vygotsky Konstruktivistisk læringsteori Sociokulturel Læringsteori Indre processer skemaer Ydre kultur og indre mentale processer. Nysgerrighed, behov for at finde ud af indre motivation. Være et socialt væsen. Aktivt Aktivt Kundskab konstrueret af individet. Overleveret fra kulturen, internaliseret hos individet Tilrettelægge for aktivitet. Samspil mest med ting, men også socialt. Strukturere, hjælpe og støtte, strække eleven, socialt samspil, vægt på sprog. Piaget har et socialt menneskesyn, og siger at læring skaber udvikling. Vygotsky siger, at læring kommer før udviklingen. 14 Vygotsky ser barnet som et socialt væsen. I modsætning til Piaget, der mener, at det lille barn fødes egocentrisk, og derefter bliver et socialt væsen. 15 Vygotsky lægger meget vægt på sproget som en af de vigtigste ting i forbindelse med udviklingen. Barnet er socialt med det samme og bruger derved sprog / kommunikation fra starten af. Piagets ser ikke sprog som det vigtigste. Han ser barnets aktivitet med ting som det vigtigste. Han ser det ikke som noget socialt, som sprog og kommunikation er. 16 Piaget ser barnet lege af lyst, mens Vygotsky ser legen som et behov hos barnet, fordi det ikke kan få opfyldt alle sine behov. 17 Vygotsky ser kundskab som noget, vi får via kulturen og som viden fra andre, hvorimod Piagets syn på kundskab er at vi ikke kan modtage fra andre, men kun gennem egne erfaringer. Piaget vil skabe kritiske mennesker, som er i stand til at tænke selv, og ikke kun gøre, hvad andre har gjort. 13 Gunn Imsen : Elevens verden side Psykologiske Grundtemaer side Psykologiske Grundtemaer side Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side 229
6 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Konklusion Vygotsky mener, at legen har betydning for udvikling/læring, men samtidig advarer han imod at legen bliver en prototype på barnets hverdag. Som jeg ser det mener han, at det ikke er godt, hvis legen bliver ødelagt af skolen. Legen er en tilstand, hvor barnet ryster virkeligheden af sig for en stund, og benytter muligheden for at motionere sine idéer og realisere sine ønsker i en som om - virkelighed.. 18 Piaget er enig med Vygotsky i at legen har betydning for udvikling / læring. Der, hvor de er uenige, er at Piaget grundlæggende ser barnet som egocentrisk, mens Vygotsky ser barnet som socialt. Overordnet er de enige om, at udvikling skaber læring. Piaget stiller sig skeptisk over for forcering af udviklingen gennem brug af særlige undervisningsmetoder. 19 Ud fra det kan det være betænkeligt at vi i Danmark nu sætter skolealderen ned til 6 år. Stig Broström er lektor og forsker i børns leg, og han har været med til at udarbejde rapporten bag den nye folkeskolelov, der fastsætter den legende tilgang til undervisningen. Han mener, at leg og læring er en og sammen sag. Børnene siger jo ikke, at de ikke vil lære noget, når de leger, det sker bare. Og modsat når de lærer noget, og det sker gennem leg, er motivationen for udvikling optimal. Når leg i overvejende grad ses udviklingspsykologisk, har det i et vist omfang ført til den underforståede idé, at leg (kun) bidrager til at udvikle de mere overordnede psykologiske strukturer. Man overser altså legens betydning for læring af mere konkrete færdigheder mv., selv om det er klart at, i leg tilegner børn sig nye motoriske færdigheder, nye kommunikationsstrategier og sproglige udtryksformer mv. Piaget går også ind for aktivitet med ting, og i denne sammenhæng passer det godt med indskolingen, hvor klasseværelset er fyldt med forskellige ting som børnene kan bruge, og dermed udvikle sig. Piaget tror ikke på læring, hvor en lærer står og taler ved en tavle. Han siger, at barnet selv skal være motorisk aktiv. 20 Piaget og Vygotsky er enige om, at udvikling først sker, når barnet får udfordringer (nærmeste udviklingszone). Og det gælder også ved Piagets teori (at lave de samme slags regneopgaver kræver assimilation, ikke akkomodation for derved opstår der ikke ny læring). Om legen stadigvæk er leg, når det forgår i skolen, er afhængigt af læreren. Læreren skal være opmærksom på ikke at ødelægge det legende element i legen, når legen bruges til planlagt læring. 18 Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side Gunn Imsen : Elevens verden side 211
7 University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: Legen har igennem historien altid overlevet, selv hvor den var forbudt. Menneskes trang og nysgerrighed til at lege er så stor, at den umuligt kan ødelægges, den vil bare ændre sig i forhold til samfundsudviklingen og den kontekst, som barnet befinder sig i. Kildeliste Gyldendal. 12.udgave. Psykologisk pædagogisk ordbog Knud Illeris, Læring 2007 Gunn Imsen, Elevens verden, Ole Løw / Erik Svejgaard: Psykologiske Grundtemaer Kvan 2002 Stig Broström, Lærerig leg og legende læring 1999
Oplæg og forberedelse
Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereLæring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet
Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering
Læs mereIndledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...
Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereLæring i teori og praksis
Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereBeskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.
25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereAgernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen
Agernhuset Beskrivelse af Agernhuset Agernhuset er beliggende i Sulsted, en lille landsby ca. 20 km nord for Aalborg. Agernhuset er en tidligere hovedbygning fra en nu nedlagt gård på ca. 400 kvm, med
Læs mereUNDERVISNING OG LÆRING
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i
Læs mereProblemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?
Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereDE SYV MÅSKE NI (INTELLIGENSER)
12/9/2013 DE SYV MÅSKE NI (INTELLIGENSER) Studieprodukt 2 - ELU Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Undervisningsdifferentiering... 3 De syv intelligenser... 4 Udfordringerne en
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mere1.2 Problemformulering: Hvordan kan de 3-4-årige børns sprogudvikling stimuleres pædagogisk gennem brug af fortællemetoder?
1.0 Indledning Der er i de senere år, kommet stor fokus på sproget via læring og fortællermetoder, disse er kommet på skemaet i børnehaven. Flere teorier om sprog og sprogtilegnelse er blevet nyfortolket.
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereSørine Emilie Krogsgaard Iversen, z Bachelorprojekt 2013
1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Empiri... 3 Metode... 4 Mit læringssyn... 5 Læring som resultat af egen aktivitet... 5 Knud Illeris læringstrekant 7 Motivation... 8 Hvad
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereAktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereEt oplæg til projektarbejdsforløb
Et oplæg til projektarbejdsforløb Det "reelle" traditionelle læringsbegreb: - Læring er et resultat af en formidling(læreren er den aktive) - Det er muligt at "fylde på" (tankpasser) - Motivationen er
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereSkriftlig prøve i. Psykologi. Opgave nr.
Skriftlig prøve i Psykologi Opgave nr. 2 Roskilde Pædagogseminarium 21. januar 2005 Studerendes eksamensnummer: 122 Indhold Indledning.. s. 3 Problemstillinger... s. 4 Problemformulering.. s. 5 Sociale
Læs mere1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:
SKOLEN Skolen er underlagt lov om folkeskolen (folkeskoleloven). Skolens mål er således givet med lovens formålsparagraf, der kan læses således: 1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Læs mereKvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereUd med indskolingen -oplæg om udeskole
Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs mereOrganisatorisk læring
Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereEn sammenhængende skolestart
Teamserien Ulla Riisbjerg Thomsen og Mette Skov Lauritsen Teamets arbejde med En sammenhængende skolestart Teamserien redigeres af Ivar Bak Dafolo Indhold Forord... 5 Hvordan kunne en sammenhængende skolestart
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereUndersøgelsen: viden i dialog
Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs merePÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Læs mereLæringsmiljø i klasseværelset
Læringsmiljø i klasseværelset - belyst gennem LP-modellen Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs merePædagogiske principper
Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereHvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.
Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereVÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD
Didaktisk opgave VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD December 2008 Til den didaktiske opgave, skal vi på en tur med en børnegruppe ud i skoven, hvor der skal samles ting, leges og læres. Temaet er valgt ud
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereMOTIVATION. Når samarbejdet starter
MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse
Læs mereEt syn på læring
Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller
Læs mereTrin på vejen til en evalueringsfaglighed
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Velkommen i skole... 4 Nye oplevelser... 5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereDet formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens
Det formative sprog - workshop til konferencen om social resiliens Celine Ferot cand.pæd.soc Pædagogisk konsulent i CFU-UCL. Crlf@ucl.dk Sproget er som en lygte. Det vi taler om, er det vi bliver i stand
Læs mereLæring, trivsel og personlig mestring
Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Camila Kramvig
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereSUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET
Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Synopsis i Pædagogik, opgavesæt 8, opgave nr.1 Anne-Mette Ranum 20B Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 1 Hvad er leg, og hvad er læring?... 2 Teoretisk analyse... 3 Metode og handlingsforslag...
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mere