Hvordan fremmer jeg mit barns sproglige udvikling?
|
|
- Ole Torp
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan fremmer jeg mit barns sproglige udvikling? - vejledning til tosprogede forældre Indhold Side Kære forældre 2 Flersprogethed som nøgle til verden barnemad? 3 Hvordan kan vi stimulere vores barn i sproglig henseende? Forældres spørgsmål 4 Opdragelse til tosprogethed en bevidst beslutning? 7 Fremme af sproget i børnehaven 10 Fremme af sproget i skolen 11 Kurser i tysk for forældre 12
2 Kære forældre! De fleste børn konfronteres i dag med flere end ét sprog. Det kan være sprog, der tales i hjemmet, i deres omgivelser eller i medierne. Senere bliver disse sprog også interessante med henblik på deres arbejde. Flere og flere forældre ønsker derfor, at deres børn tidligst muligt lærer et andet sprog. Indskrivning i en tysk børnehave og derefter i en tysk skole giver en fremragende mulighed for allerede i en ung alder at lære et andet sprog (tysk henholdsvis dansk). De tyske børnehaver og skoler drives af det tyske mindretal. De er organiseret under Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig (DSSV). Målet er at bevare tysk sprog og kultur i grænselandet. En kvalificeret uddannelse i Danmark kræver dog også at det danske sprog beherskes på et højt niveau. Disse to hovedpunkter er afgørende for sprogkonceptet i DSSVs institutioner. Husk: I børnehavealderen lærer dit barn meget let et andet sprog Du taler dansk eller sønderjysk derhjemme? Gennem leg og børnehavens mange impulser tilegner dit barn sig hurtigt og naturligt det tyske sprog. På den måde bliver dit barn stimuleret mht. både udvikling og sproglig kompetence. Du taler tysk derhjemme? Så taler dit barn allerede institutionernes sprog. Det er nu vigtigt at lære landets sprog for at kunne komme i kontakt med omgivelserne og for at være tilstrækkeligt forberedt på skolens danskundervisning. Måske føler du som forælder til et tosproget barn en vis usikkerhed mht., hvordan dit barn klarer to sprog og hvordan du kan hjælpe. Denne lille vejledning indeholder informationer om, hvordan du i hverdagen kan fremme dit barns sproglige udvikling. 2
3 Flersprogethed som nøglen til verden barnemad? Ca. 70% af verdens befolkning benytter sig dagligt af mere end ét sprog, og mere end halvdelen af alle skoleelever undervises i et andet sprog end deres modersmål. Situationen i grænselandet er derfor ikke noget specielt. At anvende to eller flere sprog hører derfor hos de fleste til hverdagen. Alligevel ved vi endnu ikke alt om, hvordan tosprogethed udvikles, og hvordan man bedst bakker børnene op i den henseende. Man ved, at børn fra begyndelsen har evnen til at lære flere sprog. Det sker dog ikke automatisk, men kræver opbakning, hvis barnet ved skolegangens afslutning skal have opnået sikkerhed i at tale, læse og skrive begge sprog. Sproglig stimulering har ikke kun betydning for udviklingen af tosprogethed, men også for barnets udvikling som helhed. Derfor er det vigtigt at tale og synge med spædbarnet samt at fortælle og læse op for det. Sådan lærer barnet ikke kun ord og sætninger, men oplever også glæden ved at kunne udtrykke sig. Og hvis det oven i købet lykkes på to sprog des bedre! Ud fra den grundlæggende evne at lære ethvert af alverdens sprog udvikler barnet allerede i det første leveår en forkærlighed for lydene af det sprog, barnet hører mest. Omkring 10 måneder gammelt, begynder barnet at tilnærme sit pludren til den melodi, der er typisk for det eller de sprog, der tales i omgivelserne. 2 til 3 år gammelt lærer det de grundlæggende sætningsmønstre og deres betydninger. I 4 års alderen har barnet lært de væsentligste træk af sit modersmåls struktur. Har et barn fra begyndelsen kontakt med flere sprog, lærer det disse sprogs lyde og sætningsmønstre og bliver flersproget. Barnets første sprog spiller en prægende rolle for alle andre sprog, som barnet senere tilegner sig. Det virker som en lup, gennem hvilken ethvert nyt sprog betragtes. Ved hjælp af sit første sprog lærer barnet at udtrykke følelser, iagttagelser og tanker. Har barnet lært at udtrykke sig differentieret og præcist, vil det tilstræbe at gøre det tilsvarende i andre sprog. Derfor er det vigtigt, at du taler med barnet på et sprog, som du selv er helt fortrolig med. Uafhængigt af dansk eller tysk hjemmesprog vil barnet altid komme i kontakt med det andet sprog på gaden, med søskende og deres venner, foran fjernsyn eller radio. Derved lærer barnet det andet sprogs lyde og melodi og træner hørelsen og hjernen. Sørg derfor for, at dit barn konfronteres med mange forskellige situationer, i hvilke det oplever og eventuelt taler det sprog, der ikke er hjemmesprog. 3
4 Hvordan stimulerer vi vores barn i sproglig henseende? forældres spørgsmål Skal vi udelukkende tale tysk med vores barn? Du skal under ingen omstændigheder give afkald på at tale det sprog i familien, som er naturligt for dig og som familien bedst kommunikerer på. Har dit barn lært at udtrykke sine behov og spørgsmål på sit første sprog, og føler det glæde ved at fortælle og lytte, så er grundlaget for at lære et andet sprog skabt. Hvad kan jeg gøre i hverdagen for at fremme mit barns sproglige udvikling? Leg og tal mest muligt med dit barn. Jo flere sproglige impulser det får, jo mere nuanceret vil dets sprog udvikles. Fortæl om din barndom, se sammen på gamle fotografier og billedbøger, lær dit barn rim og remser og sange på modersmålet, læs historier og eventyr for det. Hvis du ikke har megen tid til dit barn, kan du benytte dig af hverdagens situationer til at formidle et omfattende ordforråd. I stedet for bare at sige: Jeg laver mad kan du forklare: Jeg koger grøntsagssuppe, steger fisk osv. Under påklædning kan du benævne legemsdele og klædningsstykker i stedet for bare at sige tøj : Du tager sokkerne på fødderne, knapper jakken foran,... På indkøbstur kan du benævne varerne på dit sprog, - måske synes dit barn, at det er sjovt at finde ud af, hvad varerne hedder på det andet sprog. Er det altid bedre udelukkende at benytte sig af ét sprog i familien? Selv små børn er i stand til at lære to eller flere sprog samtidigt. Hvis dit barn helt fra begyndelsen lærer to sprog, er det vigtigt for barnet på et tidligt stadium at kunne skelne mellem sprogene. Det kan opnås ved, at du overholder nogle regler: F. eks. kan sprogene være knyttet til én person; far og mor taler med barnet hver på sit modersmål (f. eks. tysk, dansk/sønderjysk eller andre sprog). På den måde lærer barnet at benytte sig sikkert af begge sprog. Taler en anden person (f.eks. bedstemor) et tredje sprog, så kan barnet endda vokse op tresproget. Der findes naturligvis mange familiesituationer, hvor denne regel ikke kan anvendes, f.eks. hvis du som forælder kun behersker ét sprog, eller hvis du er vant til at skifte mellem sprogene. Afgørende er imidlertid, at barnet klart kan skelne, hvilket sprog der tales. Derfor bør samtaler, der begyndes på ét sprog, konsekvent fortsættes til afslutningen på samme sprog. Nogle familier knytter sprogene til bestemte emner. Tales der f. eks. om skolen, læreren eller lektierne, tales tysk. Tales der om private emner, benyttes familiesproget. Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn blander sprogene sammen? Det er helt normalt, at flersprogede mennesker blander sprogene. Det kommer derimod an på, at barnet lærer, hvilke ord og hvilke regler der hører til hvilket sprog. Ellers kan barnet få problemer med at tale med ensprogede. Du kan hjælpe dit barn sådan: Benytter barnet et tysk ord, mens det taler dansk, svarer du bare på dansk. Eller leg med barnet: Sig sjove blandingsord eller blandingssætninger, sammensat af begge sprog, og lad barnet sortere ordene i grupper (f.eks. hjemme- og børnehavesprog eller fars og mors sprog). Eller snak med barnet om, hvori forskellen 4
5 mellem to ord består ( Haus - hus, Maus mus ). Snak om bestemte lyde (f.eks. sch, ch ), som måske lyder helt anderledes på dit eget sprog. Hvad skal jeg sige til andre personer, som passer barnet bedstemor, dagplejemor, babysitter,...? Hvis dit barn passes af andre i mange timer hver dag, bør du tale med dem om, hvad de kan gøre, for at hjælpe barnet med at lære de forskellige sprog. Måske har bedstemoren tid til at fortælle meget og til at svare på spørgsmål. Måske kan hun også gå hen på en legeplads med barnet, hvor der er mulighed for første kontakter med jævnaldrende. Det væsentlige er, at du ofte taler om emnet sprog med alle, der deltager i barnets opdragelse. Spørg pædagogerne og lærerne med jævne mellemrum, hvordan barnets sprogkundskaber i begge sprog udvikles. Hvis du tilkendegiver, hvor megen vægt du lægger på, at dit barn lærer sproget, motiverer det også andre, der tager sig af barnet, til at være opmærksomme på barnets fremskridt. Det pædagogiske personale i børnehaverne og skolerne er fortroligt med din situation og vil hjælpe dit barn med dets sproglige udvikling. Hvordan finder mit barn tyske venner? I børnehaven, i skolen og i nabolaget leger hhv. lærer børn normalt sammen uden problemer. For at skabe nært venskab med børn, der taler tysk, har dit barn måske brug for lidt hjælp. Spørg pædagogerne eller lærerne, om dit barn leger særligt gerne med nogle bestemte tysksprogede børn. Måske kan der etableres kontakt med dette barns forældre for at aftale, hvornår børnene kan inviteres med hjem. Hvis familien pga. flytning eller andre forhold er i en vanskelig situation, kan det være bedre at lade barnet få ro frem for at belaste det med flere sprog. Nu skal der naturligvis ikke lægges pres på barnet. Men barnet har behov for at lege og lære. Børnehaven, børnehaveklassen, kontakt til jævnaldrende og en første succes mht. det tyske sprog er positive, motiverende erfaringer. Du kan også foreslå i børnehaven eller i børnehaveklassen måske sammen med andre forældre (fra andre landsdele, men også fra Tyskland) at snakke om barnets hidtidige bopæl eller om Tyskland. Alt dette hjælper ikke kun dit eget barn, men også dets kammerater til at overvinde genertheden over for nye børn og det andet sprog. 5
6 Gavner det, hvis mit barn ser tyske tvudsendelser? Mindre børn bør principielt ikke se tv i længere tid. Aktiv sprogindlæring fremmes ikke ved tv. Men hvis du sammen med barnet ser egnede udsendelser beregnet til aldersgruppen (f. eks. Die Sendung mit der Maus" eller Löwenzahn ), kan det bidrage til at lære tysk. Lad barnet fortælle eller oversætte lidt af det, I har set, eller snak sammen om det. På denne måde animeres dit barn til at lytte og prøve at forstå indholdet. Derudover lærer det noget om de personer og historier, som kammeraterne allerede kender. Hvad nu, hvis mit barn nægter at tale vores sprog? I næsten alle flersprogede familier findes perioder, i hvilke barnet ikke mere vil tale familiens sprog. Det kan have forskellige årsager: Barnet vil tilslutte sig flertallet i stedet for at være anderledes; det vil afgrænse sig i forhold til forældrene osv. Tag det afslappet. Det er ikke rettet personligt imod dig. For en succesfuld flersproget opdragelse er det en fordel fortsat at tale, læse, høre radio, skrive breve og have kontakter på familiesproget. Skal børn tolke for deres forældre? Mange børn lærer tysk hurtigere end deres forældre, som på deres arbejdsplads eller i hjemmet kun har begrænset kontakt med sproget. Derfor kan der opstå situationer, hvor barnet bruges som tolk. Det er naturligvis en fornem præstation og en god øvelse at tolke en hel samtale og barnet har fortjent ros. Barnet er også stolt af at kunne noget bedre end forældrene. Alligevel bør du stræbe efter at forbedre dine egne tyskkundskaber. I de tyske børnehaver og skoler tales der naturligvis primært tysk, selvom man er imødekommende, hvis du endnu ikke forstår eller taler sproget så godt. Det er vigtigt, at du forsøger at tale tysk med pædagogerne og lærerne, da det er et overordentligt godt forbillede for dit barn, hvis det oplever, at du gør dig umage for at lære det tyske sprog. Mit barn er allerede ret god til at udtrykke sig på tysk kan jeg være sikker på, at denne indlæring fortsætter automatisk? At beherske et nyt sprog med en vis sikkerhed kræver en mangeårig indlæringsproces. Selv om dit barn klarer sig meget godt blandt kammeraterne, er det ikke sikkert, at dets sprogkundskaber er gode nok til at følge skolens undervisning. Undervisningens indhold bliver mere og mere krævende fra år til år. Derfor er det nødvendigt, at dit barns sproglige evner følger med. Disse evner er aldrig gemt færdigt i hovedet. De har behov for permanent at blive holdt ved lige, blive øvet og blive suppleret for ikke at blive glemt. I enhver sproglig udvikling forekommer kortvarige stagnationer eller tilbagegang men derfor er der ikke grund til at blive nervøs. Tal regelmæssigt med pædagogerne og lærerne om, hvordan barnets deltagelse er, og om det forstår alt: Svarer dets ordforråd til alderen? Danner det alderssvarende sætninger? Læg ikke pres på barnet, hvis der opstår problemer, men spørg i institutionen efter hjælpeforanstaltninger. 6
7 Opdragelse til tosprogethed en velovervejet beslutning Hvis du skal afgøre, om du vil lade dit barn vokse op tosproget, bør du træffe afgørelsen med omtanke. En gennemtænkt afgørelse hjælper til at reducere en evt. utilfredshed eller endda skyldfølelse. 1. Understøt dit barns sprogindlæring allerede fra fødslen! Sunde børn lærer sprog næsten af sig selv. De har ikke behov for målrettet hjælp. Afgørende er omgivelser, hvor sprog spiller en stor rolle. Selvom børn er 1 2 år gamle, når de siger deres første ord, begynder deres sproglige udvikling langt tidligere. Børn hører deres modersmål, allerede inden de bliver født. De forstår allerede meget længe inden de selv kan tale. Fra fødselen kommunikerer de ved hjælp af lyde, gestus og mimik. Du som forælder bærer derfor et stort ansvar for dit barns sproglige udvikling, - og dette senest fra fødselstidspunktet! Dit barns sproglige udvikling kan du bedst fremme ved - at være et sprogligt forbillede, - at tale meget med dit barn, - at etablere sprog som en fast del i hverdagen. 2. Beslut dig, hvilket/hvilke sprog du kan og vil tale med dit barn! Hvilket sprog opfatter du som dit modersmål? I hvilket sprog trives du bedst? Hvor godt taler du andre sprog? I hvilket sprog kan du knytte følelsesmæssige bånd til barnet og forklare verden? 3. Bliv klar over, hvilke forventninger du har til dit barns tosprogede udvikling! Hvis målet er, at dit barn behersker flere sprog på et højt niveau, så skal du tage hensyn til følgende: - De færreste tosprogede mennesker behersker begge sprog perfekt. De har oftest et stærkt og et svagt sprog. - At lære et andet sprog kan nogle gange være forbundet med særlige anstrengelser for barn og forældre. - Om dit barn når målet, afhænger i høj grad af dig som forælder. 7
8 - Find derfor partnere til at opfylde din selvvalgte opgave. Søg kontakt til personer i samme situation. Udnyt børnehavens og skolens muligheder mht. rådgivning og udveksling. - For skolegangen er det på længere sigt nødvendigt, at dit barn supplerer basiskundskaberne i begge sprog. Det er skolens opgave, men afhænger også af dine egne anstrengelser. 4. Vurder, hvor meget sprogindlæringen kan påvirkes! Barnets sprogindlæring foregår i udviklingsprocesser, der f. eks. bestemmer, hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge indlæringstrin er fastlagt. Også sprogblandinger i barnealderen er en normal udviklingsfase hos tosproget opvoksende børn, som i høj grad er uafhængig af ydre faktorer. Derfor kan disse kendetegn af sprogudviklingen næppe påvirkes. Nægter et barn dog at benytte et sprog (modersmål, omgivelsernes sprog, institutionssprog), må dette ofte ses i sammenhæng med omgivelsernes adfærd mht. sproglig indlæring: Skifter du sprog, f. eks. taler den ene gang modersmålet, den anden gang omgivelsernes sprog eller institutionssproget, opfatter barnet ikke dit modersmåls særlige betydning. Du taler jo dansk; hvorfor skal jeg så tale tysk? Denne adfærd kan på den anden side føre til en inkonsekvent adfærd fra din side. Overvej derfor, hvordan du vil imødegå barnets nægten, og tal med barnet om det. 5. Tænk over situationer, der medfører inkonsekvent adfærd! Ofte er det ydre faktorer, der medfører inkonsekvent adfærd. Afgørende er, igen og igen at overveje: I hvilke situationer er det virkelig nødvendigt at tale omgivelsernes sprog med barnet? Mener du selv, at der er uhøfligt at tale dit modersmål, hvis der er personer til stede, der ikke forstår det, eller følger du bare et virkeligt eller subjektivt følt pres fra omverdenen? Er pragmatiske grunde, f. eks. begrænset tid, i nogle situationer vigtigere end overholdelse af dine opdragelsesprincipper? 6. Overvej, hvor vigtigt du personligt synes, det er at være konsekvent! Dette afhænger af dine forventninger: Anser du det for vigtigt, at dit barn lærer dit modersmål/ omgivelsernes sprog/ partnerens sprog tilfredsstillende, må du tilstræbe, at barnet bliver overbevist om nødvendigheden af at lære sproget. Denne overbevisning hos barnet opnår du ved konsekvent at tale dette sprog med barnet eller ved, at du skaber mulighed for, at barnet hyppigt kan anvende sproget. Men pas på med at lægge pres på dig selv og barnet! Det er jo netop inkonsekvensen, der er udtryk for din levende tosprogethed, og det er bare naturligt i kommunikationen med dit barn at anvende begge sprog. Derudover er du et tosproget forbillede for dit barn. Du vil motivere det ved at vise, at du opfatter din egen tosprogethed som noget levende, naturligt og positivt. Grundlæggende gælder det om at afveje mellem på den ene side at skabe situationer, der kræver brug af dit modersmål, og på den anden side at anvende sprogene på en levende naturlig/pragmatisk måde. Sådanne kompromiser kan du også aftale med dit barn. Afgørende for din egen tilfredshed er dog: Tag en nøje overvejet beslutning! 8
9 7. Hvis din partner har et andet modersmål, så anmod din partner om at lære dit! En tosproget opdragelse lettes af, at din partner har gode sprogkundskaber i dit modersmål, for hvis din partner forstår, hvad du taler om med dit barn, skal du ikke oversætte. Overvægten af omgivelsens sprog i familien mindskes, og dermed er det nemmere at være konsekvent. Det er ønskværdigt, at din partner i det mindste behersker nogle grundlæggende sprogkundskaber i dit modersmål. 8. Planlæg dit sociale netværk velovervejet! Ved kontakt med personer, der taler det sprog, du anvender mindst, opstår mangfoldige sproglige forbilleder og anvendelsesmuligheder for dit barn. Dialogen med andre forældre til tosprogede børn giver mulighed for at dele erfaringer og for at tale om eventuelle problemer. På den måde får du og dit barn erfaring med tosprogethed. Tal med disse personer om, hvor meget dit modersmål og dit barns tosprogethed betyder for dig. Tal åbent om dine erfaringer mht. tosproget opdragelse - såvel de smukke sider som de besværlige. Således er der mulighed for aktivt at forme det sociale netværk passende til dine behov og din personlighed. Sikkert finder du blandt børnehavens og skolens forældre nogle, der er beskæftiget med tilsvarende emner. 9. Vær kritisk over for faglig rådgivning Ikke alle mennesker, som pga. deres uddannelse synes at have stor viden om tosprogethed, har faktisk denne viden. Se selvbevidst og kritisk på fagkompetent rådgivning også på den her vejledning. Husk, at du til syvende og sidst selv må være eksperten for dit barns tosprogede udvikling og opdragelse under dine helt individuelle forhold. Ingen kender disse forhold bedre end du selv. Bliv derfor ikke nervøs pga. generelle udsagn ( Du burde tale tysk/dansk/ med dit barn! ). 9
10 Fremme af sproget i børnehaven De tyske børnehaver i Sønderjylland tager sig af børn, hvis forældre har valgt at modtage de tyske institutioners service og anerkender DSSVs målsætning. Disse børns familiesprog er oftest tysk eller dansk/sønderjysk. Da der i børnehaven overvejende er børn, der ikke har tysk som familiesprog, er en af institutionernes centrale opgaver at understøtte børnene til at lære det tyske sprog og forberede dem på et vellykket skoleforløb. Derfor konfronteres børnene ved specielle foranstaltninger med det tyske sprog og tilskyndes til at benytte det. Måden at gøre det på er forskellig fra institution til institution. Dette gælder også mht. børn med tysk familiesprog, som tilsvarende allerede i børnehaven skal fremmes således, at de kan lære de grundlæggende træk i dansk. Dette er oftest en lille gruppe, og institutionerne gør sig umage med at gøre dem bekendte med det danske sprog i det omfang, det er muligt, og med de midler, der står til rådighed. Det blev allerede ovenfor nævnt, at også her forventes en stor indsats fra forældrenes side. For at være velinformeret om børnenes sproglige udvikling og for at kunne planlægge passende forholdsregler mht. at fremme sproglig kompetence iagttager pædagogerne nøje børnenes udvikling i almindelighed og specielt mht. til sprog. Derved opdages også en evt. retardering eller andre uregelmæssigheder i udviklingen. I dette tilfælde og hvis du samtykker kontaktes kommunens PPR-kontor eller DSSVs skolepsykologiske kontor. Iagttagelsernes resultater drøftes med dig og gives ved indskolingen videre til skolen. På den måde har skolen et solidt grundlag for at fremme dit barn bedst muligt i børnehaveklassen. Ønsker du et personligt indtryk af børnehaven og dens sproglige arbejde, kan du henvende dig til den nærmeste børnehave og bede om, at du sammen med dit barn må deltage i dagligdagen i nogle timer eller en dag. En liste over alle tyske børnehaver findes på DSSVs hjemmeside >Kindergärten. Når du har fundet den nærmeste børnehave, kan du derudover i mange tilfælde finde din børnehaves individuelle hjemmeside. Lige meget hvor du henvender dig, rådgiver vi dig udførligt. 10
11 Fremme af sproget i skolen Hvis dit barn har været i en tysk børnehave, kan det i reglen uden betænkning fortsætte i den tyske skole. Barnet forstår og taler mindst to sprog. Der findes forskelle mellem børnenes sprogbeherskelse, men i løbet af skoletiden vil disse udjævnes. En væsentlig station i forløbet er børnehaveklassen, der viderefører børnehavens arbejde og i høj grad lægger vægt på at arbejde med skriftsproget. I børnehaveklassen øges børnenes ordforråd kraftigt i begge sprog ved hjælp af sprogundervisningen afhængig af alderen og af skolen. For at øge opmærksomheden mht. til de forskellige lyde, der er særlig vigtige for læsning og skrivning af både tysk og dansk, gennemgås i børnehaveklassen et kursus i fonologisk bevidsthed. Senest i første klasse lærer barnet at læse og skrive på institutionssproget tysk. Sideløbende eller tidsmæssigt forskudt arbejdes der med skriftsproget i danskundervisningen. Her foregår et tæt samarbejde mellem fagene dansk og tysk for at sikre, at denne proces får et godt forløb. Også i de følgende skoleår er det centrale i skolen undervisningen i sprog, læsning og skrivning. Skolernes undervisning i tysk og dansk koordineres og kan være dels integrativ, dels kontrastiv. Målet er at gøre eleverne i stand til at opleve sproglige sammenhæng såvel i tysk som i dansk og at gøre eleverne modtagelige for det nyttige og det smukke i begge sprog. Derudover fremmer vi elevernes evne til sikkert og bevidst at anvende begge sprog. Folkeskolens afgangsprøve ved skolegangens afslutning viser, at elevernes sproglige præstationer ligger på et højt niveau. Skolerne rådgiver gerne vedr. sprog og undervisningen. Du kan orientere dig om alle skoler på DSSVs hjemmeside >Schulen. Hver skole har mindst én individuel hjemmeside, som kan findes via link eller 11
12 Tyskkurser til forældre Forældre spiller en betydelig rolle som forbillede og formgiver i den tosprogede indlæringsproces. Forældrene bør stræbe efter at forstå sproget i barnets børnehave eller skole og evt. også at kunne tale det. Henvend dig til skolerne eller børnehaverne, hvis du har behov for et tyskkursus, for at høre, om muligheden er til stede i dine nærmere omgivelser. En anden mulighed er aftenskolerne ( Folkeoplysing ), som tilbyder tyskkurser i de større byer. DSSV ( ri@dssv.dk oder Tel ) oplyser gerne om mulighederne. Ved et tilstrækkeligt antal deltagere vil DSSV etablere egne kurser for de tyske institutioners forældre. Vi håber, at du har gavn af denne rådgiver. Med venlig hilsen Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig samt børnehaver og skoler
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereSkovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.
Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereTIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart
TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION En god skolestart Jeres barn skal begynde i skole og fritidsinstitution Det er stort at begynde i skole og fritidsinstitution. Det er
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereSkoleindskrivning 2017
Skoleindskrivning 2017 Kære forældre - til nye skolebørn Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor dit barn fylder seks år. Det betyder, at alle børn, der fylder seks år i 2017,
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereKlar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier.
Børnehaveklassen er nu obligatorisk og fra den 1 august 2009 blev undervisningspligten udvidet til 10 år. Undervisningspligten indtræder den 1 august i det kalenderår, hvor dit barn fylder 6 år. Et barn
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereTilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereSPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER
Læs mereFOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD
FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi
Læs merePå Vej I Skole forberedelse til skole
På Vej I Skole forberedelse til skole - en vejledning til kommende forældre på Filstedvejens skole. by freepik.com Kære forældre! Vi har i et samarbejde med Vejgaard Østre Skole og distriktets børnehaver
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereMed denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.
September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereSkolestart- Skoleparat
Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereBørn og hørelse. Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse
Børn og hørelse 7 Generel information om børns hørelse, høretab og den hjælp der er tilgængelig i den forbindelse Denne brochure er nummer 7 i en serie fra Widex om hørelse og dertil knyttede emner. Hørelsens
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereSlagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn. Information til forældre
Slagelse Kommune Center for Børn og Familie Nordbycentret 2017 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede småbørn Information til forældre 1 Sprogvurdering og sprogstimulering af flersprogede børn
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereKære forældre. Vi ønsker dig god læsning.
Kære forældre Denne pjece har til formål, at give dig viden omkring overgangsarbejdet fra børnehaven til fritidsinstitutionen ved Strandvejsskolen. Hensigten er samtidig, at give inspiration til at støtte
Læs mereSkoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf
Skoleparathed Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf. 32 57 17 06 www.den-flyvende-kuffert.dk SKOLEMODENHED- SKOLEPARATHED Hvad skal et 5-6 årigt barn kunne?
Læs mereSammenhængende overgang
Sammenhængende overgang - fra børnehave til skole GENTOFTE KOMMUNE Indhold 3 Forord 4 Trivsel og tryghed 5 Sociale kompetencer 6 Integritet og selvstændighed 7 Læring 8 Sundhed og motorik 9 Øvesiden -
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereBørnemiljøvurdering Filuren 2010
Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereEn god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereSprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereBEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereHandleplan for læse- og sprogstrategier.
Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereSådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.
Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereBenedicte Clausen
2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 0-3 år
Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereFamilien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.
På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereModtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17
Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereLykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)
Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereSorgpolitik for Sorø Akademis Skole
Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereKære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mere