Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
|
|
- Agnete Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i løbet af skoleåret. Formålet med evaluering er bl.a. at få afklaret, om elevens udbytte er i overensstemmelse med "Fælles mål" ( Forenklede Fælles mål ). at få afklaret, om en elev har brug for ekstra udfordringer. at få afklaret, om en elev har vanskeligheder, der nødvendiggør ekstra opmærksomhed, ekstra støtte eller specielt tilrettelagt undervisning. give lærerne mulighed for at optimere undervisningen i forhold til den enkelte elev og hele klassen. Den løbende evaluering: Div. skriftlige og mundtlige opgaver Tests, som den enkelte faglærer foretager under og efter et længere undervisningsforløb. Projekt- og månedsopgaver hvor det skriftlige arbejde og den mundtlige fremlæggelse vurderes, dels af de øvrige elever i klassen, dels i form af en skriftlig/mundtlig tilbagemelding fra lærerne. Den daglige dialog mellem lærer og elev. Den fastlagte evaluering - dansk Der anvendes primært tests fra Dansk Psykologisk Forlag Børnehaveklassen (Test foretages af læsevejleder) Sprogscreening samt KTI Dansk - læsning (Test foretages af læsevejleder eller faglærer) Nationale tests samt gruppelæseprøve 1 2 gange årligt i 1. til 9. klasse. Dansk-stavning (Test foretages af læsevejleder eller faglærer) Staveprøve 1 2 gange årligt i klasse. Opfølgning Viser evalueringerne, at der er brug for ekstra støtte, foretager læsevejlederen/faglæreren en yderligere test for at få afklaret, hvordan den ekstra indsats skal tilrettelægges. Børnehaveklassen: tidlig læsehjælp (læsevejleder) 1. til 4. klasse: Intensivt læse/stavekursus individuelt eller på små hold. (Specialundervisningslærer i samarbejde med læsevejlederen) 5. og 6. klasse: Individuel læse/stavehjælp i klassen eller på små hold. (Specialundervisningslærer i samarbejde med læsevejlederen) klasse: Faglæreren henviser elever, der har behov for ekstra hjælp til læsevejlederen.
2 Den fastlagte evaluering i matematik Der anvendes pt. tests fra Hogrefe Psykologisk Forlag. Matematik grundlæggende færdigheder (Test foretages af faglærer) MG3 i slutningen af 3. klasse og 6. klasse. Matematik Tal og algebra, geometri og matematik i anvendelse Nationale test efterår 4. klasse og 6. klasse. Opfølgning Viser evalueringerne, at der er brug for ekstra støtte, vurderer faglæreren, hvorvidt han eller hun er i stand til at yde den ekstra støtte i undervisningen. Hvis der er brug for ekstra støtte til en elev, ud over den støtte som faglæreren kan yde, aftales muligheden for ekstra støtte med skolens matematiklærer i specialundervisningsteamet. Øvrig fastlagt evaluering 10. klasse Skolen modtager elever fra andre skoler i 10. klasse. Derfor foretages der test i fagene lige efter skolestart. På baggrund af testresultaterne tilrettelægges undervisningen, så der tages mest mulig hensyn til den enkelte elev. Terminsprøver I 9. og 10. klasse er der terminsprøve i januar måned i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, biologi og geografi. Årsprøve 8. klasse har årsprøve sidst på skoleåret i skriftlig dansk, matematik, engelsk, biologi og geografi. Desuden en mundtlig prøve i et af prøvefagene fra 9. klasse. Nationale tests Skolen anvender de nationale test. I folkeskolen tages de nationale test i foråret. De frie skoler har kun mulighed for at anvende de nationale test i efteråret, hvilket betyder, at eleverne testes et halvt år før tid. Der er dermed en vis usikkerhed om, hvor retvisende testen er, og derfor bruges den kun som et internt evalueringsredskab for lærerne. Den nationale test i matematik tages ikke i efteråret 3. klasse, men derimod i efteråret 4. klasse. Det giver et mere retvisende billede af klassens faglige niveau og er dermed et bedre udgangspunkt for at anvende testresultaterne fremadrettet. De nationale test tages efter følgende plan: Fag / klassetrin Dansk/læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi
3 Opfølgning Hvis en elev har faglige vanskeligheder i et fag, tager faglæreren hensyn bl.a. ved valg af undervisningsmateriale, opgavernes omfang og sværhedsgrad, mængden af hjemmearbejde og øget opmærksomhed på eleven i undervisningen. Forældrene informeres, og evt. aftales, hvordan de kan støtte eleven hjemme. Efter en periode med særlige hensyn evalueres udbyttet, og der foretages de nødvendige ændringer. Fagligt meget dygtige elever: Faglærerne planlægger undervisningen, så eleven udfordres mest muligt bl.a. i form af sværere og mere komplekse opgaver. Hvis en elev har sociale problemer, inddrages forældrene og samtlige elevens lærere for at få et nuanceret billede af elevens situation. Herefter aftaler lærere og forældre, hvordan eleven støttes bedst muligt. Ofte har klasselæreren daglige eller ugentlige samtaler med eleven i en periode. Evaluering Vi evaluerer på mange forskellige måder. De er alle med til at give et godt indtryk af, hvilket udbytte den enkelte elev har af undervisningen. Lærerne har dermed et fint grundlag for at målrette undervisningen mod den enkelte elev. Den løbende/daglige evaluering er uhyre vigtig, for den giver mulighed for målrettede justeringer af undervisningen her og nu. De systematiske/fastlagte evalueringer bruges konstruktivt og fremadrettet, og antallet af disse evalueringer gennem skoleforløbet er passende nu. Samlet vurderer vi, at vores evaluering af elevernes udbytte giver et retvisende billede af undervisningens kvalitet og effekt, at evalueringerne er et nødvendigt og brugbart værktøj, og at antallet af fastlagte evalueringer i løbet af skoleforløbet er passende. Der er ingen planer om at ændre vores evalueringsindsats og metoder. Elevernes inddragelse i evalueringen Den væsentligste evaluering foregår løbende. (Se afsnittet: Den løbende evaluering) Det er lærerens daglige respons - skriftligt eller mundtligt som er afsættet for vurderingen af, i hvilken grad eleven tilegner sig stoffet. Derefter kan lærer og elev sætte fokus på eksakte problemområder. I løbet af skoleåret har klasselæreren mindst én planlagt samtale med hver enkelt elev. Der er fokus på trivsel, indstilling til skolearbejdet og fagligt udbytte. Karaktergivning Fra klasse gives der karakterer (7-trins skalaen) i alle fag 3 gange om året. Der gives en faglig karakter samt udtalelse om arbejdsindsats. Karakterer og resultaterne fra div. tests drøftes på de efterfølgende SH-samtaler, og der lægges evt. planer for særlig indsats.
4 Evaluering Jo mere bevidste eleverne er om undervisningens mål (over et forløb eller evt. mål for den enkelte lektion), jo bedre fornemmelse har de af eget udbytte. Det er derfor vigtigt, at lærerne formulerer tydelige mål før et undervisningsforløb. Der er løbende en diskussion om dette at give karakter i alle fag fra 5. til 10. klasse. Diskussionen går på, om det er den rigtige måde at informere om elevens udbytte af undervisningen. Især når det drejer sig om klasse. Ligeledes kan meget svage elever demotiveres af dårlige karakterer. Under alle omstændigheder skal karakterer forklares til elever og forældre. Karaktergivning skal tages op på rådsmøder i skoleåret 2015/16. Samlet vurderer vi, at eleverne inddrages i evalueringen af deres udbytte af undervisningen i tilstrækkelig grad. Det sker ved den daglige samtale med læreren, ved elevsamtalerne og ved respons på karaktererne. Forældrenes inddragelse i evalueringen Karaktergivning (se ovenfor) 2 SH-samtaler årligt, hvor div. testresultater og karakterer drøftes og forklares. Er der behov for særlig indsats, aftales dette med forældrene. I indskolingen udfylder forældre og selever et samtaleark, som er udgangspunktet for SH-samtalerne. 2 forældremøder årligt. Her tales ikke om den enkelte elev, men om klassen som helhed - ikke mindst om trivsel, som har stor betydning for den enkeltes indlæring. Der informeres om undervisningens indhold og undervisningsmetoder. Forældrene informeres, hvis en elev kræver særlig opmærksomhed, og en speciel indsats er nødvendig. Der redegøres for problemstillingen, og i fællesskab laves en plan for den videre undervisning og for forældrenes støtte til eleven. Evaluering Skole/hjemsamarbejdet fungerer godt. Det viser sig bl.a. ved stor lydhørhed og forståelse, når skolen gør opmærksom på indlæringsproblemer. Men vi skal blive bedre til hurtigtigere at inddrage forældre, når vi ser begyndende problemer. Samlet vurderer vi, at forældrene inddrages i tilstrækkelig grad i evalueringen af eleverne. Lærernes samarbejde og videndeling Klassekonference: To gange om året gennemgås eleverne af de fleste af klassens lærere med henblik på fagligt udbytte, arbejdsindsats og sociale kompetencer. Herefter vurderes, hvilke tiltag der evt. skal gøres i forhold til den enkelte elev. Der føres en klasselog over den enkelte elev. Alle elevens lærere har adgang til at læse og skrive i loggen.
5 Udbyttet af undervisningen er også afhængig elevens trivsel hjemme og i skolen. Skolens størrelse og antallet af elever gør, at lærerne har et godt kendskab til de fleste elever på skolen. Dermed har vi mulighed for at have øje på andre faktorer, som i en periode kan medføre et ringere udbytte af undervisningen. Iagttagelserne deles med kolleger og klasselærer. Evaluering Samarbejdet og videndelingen fungerer i det store hele godt. Men i takt med, at skolen får flere elever, der kræver særlig indsats, så er to klassekonferencer pr. år for lidt. Der bruges meget tid på de elever, der kræver særlig opmærksomhed, og det efterlader mindre tid til de øvrige elever. 4 klassekonferencer pr. år er målet fra skoleåret 2015/16. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i dansk Vi vurderer, at vores elever generelt har et stort udbytte af undervisningen. Det gør vi på baggrund af de test, vi løbende tager af eleverne. Det drejer sig om standardiserede læsetest samt de nationale test og til slut terminsprøver og afgangsprøver. Når vi ser på resultaterne af disse test, kan vi se, at en stor del af eleverne ligger middel eller over middel. Der er også elever, der scorer lavere, og her prøver vi, afhængig af elevens udfordringer, at løfte niveauet ved hjælp af særlig tilrettelagt undervisning. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i matematik På Hindholm Privatskole er der været tradition for, at lærerne i matematik underviser enten i indskolingen, på mellemtrinnet eller i overbygningen. Flere matematiklærere har dog valgt at følge en klasse fra 3.- eller 4. klasse og til de afsluttede deres skolegang. Der har på alle klassetrin været tradition for, at undervisningen tager udgangspunkt i et bogsystem. På nuværende tidspunkt anvendes Kolorit og Matematiktak i indskolingen, mens der undervises ud fra Faktor på mellemtrinnet og i overbygningen. Bogsystemerne har hver deres evalueringsværktøj knyttet til systemet, men derudover benytter matematiklærerne sig af selvvalgte evalueringsværktøjer, MG-test og det seneste år De Nationale Test. Matematiklærerne bruger resultaterne af de gennemførte evalueringer og tests til at få et generelt billede af klassens faglige niveau og den enkelte elevs styrker og evt. svagheder. Ud fra resultaterne kan læreren vælge, om der er et eller flere fagområder, som læreren i den kommende tid vil gentage/lægge mere vægt på ift. hele klassen. Hvis testen viser, at der er elever, som har store faglige vanskeligheder, tager faglæreren en samtale med elevens forældre gerne ifm. skole-hjem-samtalerne. Her aftales med forældrene, hvordan den enkelte elev hjælpes bedst. Hvis det er muligt, laves der en handleplan for eleven. Når eleverne i en klasse har gennemført de Nationale test gennemgår matematiklæreren resultaterne. Det standardiserede brev fra UVM hjemsendes ikke, men forældrene informeres om deres børns resultater ved de efterfølgende skole-hjem-samtaler. Hvis en elevs resultater i den nationale test afviger meget fra det forventede, kontakter matematiklæreren hjemmet umiddelbart efter, at testen er afviklet.
6 Ved overlevering af klasser fra en lærer til en anden kan den modtagne lærer vælge at lave en ekstra MG-test for at kunne planlægge en undervisning, der tilgodeser klassen og den enkelte elevs nuværende faglige niveau set ift. de ønskede mål for undervisningen. På samme måde kan en lærer vælge at lade en ny elev i klassen gennemføre en MG-test for at få et overblik over elevens faglige styrker og evt. svagheder set ift. den undervisning, der er planlagt for klassen. Evalueringsværktøjerne og diverse test er med til at give lærerne et billede af elevernes udbytte af undervisningen. Derudover bruges også årsprøven i 8. klasse samt termins- og afgangsprøver i 9. klasse til at vurdere elevernes udbytte af undervisningen. Det er skolens matematiklæreres vurdering, at eleverne på alle klassetrin får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Der kan være udsving i prøveresultaterne år for år set ift. placeringen blandt landets øvrige 9. og 10. klasser, men det er ofte et udtryk for den aktuelle elevgruppes generelle faglige niveau. Det er matematikfagudvalgets ønske, at der snarest uddannes mindst en matematikvejleder. Målet er at få en ressourceperson på skolen, der i samarbejde med matematikfagudvalget kan lave en fælles strategi for evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen i matematik. Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i engelsk I engelsk arbejdes med faget ud fra Fælles Mål for engelsk, således elevernes sprogkundskaber udvikles inden for de af ministeriet fastlagte rammer. Målet er, at elevernes kunnen stemmer overens med deres klassetrin. Med udgangspunkt i de tre kompetenceområder fra Fælles Mål: Mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation samt kultur og samfund, arbejdes der i undervisningen med forskellige undervisningsformer og aktiviteter, som leder frem mod, at eleverne opbygger et ordforråd, således de kan kommunikere globalt på engelsk selvstændig. Via skole-hjemsamtaler, karaktergivning, samtaler og iagttagelser i dagligdagen tilrettelægges undervisningen, således hver elev udvikles på bedst tænkelige måde. Evaluering af udbyttet: Fra 5. klasse får eleverne karakter 3 gange årligt i engelsk. I 5. til 7. klasse er dette en karakter, som har afsæt i elevernes mundtlige kunnen i forhold til trinmålene i Fælles Mål for Engelsk. Efterfølgende klassetrin får naturligvis også en skriftlig karakter, da vi her mere målrettet arbejder frem mod afgangsprøverne. Stemmer vores vurdering ikke overens med de Fælles Mål for engelsk, arbejdes der mere målrettet med den enkelte elevs faglige mangler. Ved nationale test i 7. klasse, årsprøverne i 8. klasse og terminsprøverne i 9. og 10. klasse sammenlignes karaktererne med elevernes standpunktskarakter og landsgennemsnittet for faget, således vi sikre en fair og realistisk bedømmelse af eleverne, og får afstemt forventningerne til elevernes præstationer i undervisningen. Ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse sammenlignes elevernes karaktergennemsnit med landsgennemsnittet, for at sikre at vi fremadrettet med kommende klasser når et rimeligt niveau.
7 Evalueringsmetode kapitel 2 På rådsmøder har vi indsamlet og udarbejdet oversigter over anvendte tests og evalueringsmetoder. Fagudvalgene i dansk, matematik og engelsk har evalueret elevernes udbytte i disse fag. Skolens ledelse har sammenskrevet kapitlet, og indholdet er efterfølgende godkendt af Pædagogisk Råd. Næste evaluering: 2018
Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereElevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formål Formålet med evalueringen er at vurdere om målene for de enkelte fag nås, om metoderne er gode nok, og om det enkelte barn udfordres
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og Formålet med kapitlet er at evaluere skolens arbejde med hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og.
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning
Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs mereSELVEVALUERING: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen.
Pkt. Evaluerings område 2.a Evalueringsmetoder til systematisk iagttagelse af standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 2.a Målsætning Fagteams
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereVi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.
Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013/14 D. Plan for opfølgning på evalueringen E. Næste evaluering
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2017 skolekode
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at udføre
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereIndledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov
Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs merePlan for evaluering af Johannesskolens samlede undervisning
Plan for evaluering af Johannesskolens samlede undervisning Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering på Johannesskolen. Evalueringsplanen revideres
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2015/16 D. Plan for opfølgning på evalueringen -------------------
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereKlasse Evaluerings art Tidspunkt Ansvarlig 0. kl. Dansk:
Klasse Evaluerings art Tidspunkt Ansvarlig 0. kl. DLB-kendskab (sprog) Apr/maj KTI ( kontrolleret tegneleg) Matematik: MG bh.-kl. 1. kl. IL-Basis Gruppeprøven 2. kl. OS 120 OS 64 Matematik: MG 1. kl. Kan-kan
Læs mereElevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.
Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereDe nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereResultat af evaluering af Johannesskolens samlede undervisning
Resultat af evaluering af Johannesskolens samlede undervisning Skolen har udarbejdet en strategiplan med tre hovedsigter: 1. Værdigrundlag 2. Fokus den gode undervisning 3. Trivsel det gode liv I skoleåret
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune
Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund
Læs mereEvalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole
Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes
Læs mereRamme for faglig undervisning og prøver på Trombakken
Ramme for faglig undervisning og prøver på Trombakken Program forældremøde: Præsentation af rammer for undervisning. V. Birthe H. og Hans M. Lars Hamer UU. Tiden efter Trombakken Vejledning, udd. planer
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereParadisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016.
Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret 2015 2016. Indsat fra Bornholms Regionskommunes Matematikmålsætning : Folketingets mål: 1) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning
Evaluering af kapitel 7: Specialundervisning Formålet med kapitlet er at evaluere skolens indsats for at sikre undervisningen af elever med særlige behov. Pia Mosebo, afdelingsleder med ansvar for specialundervisning,
Læs mereVejle Privatskole. 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Vejle Privatskole Evaluering af skolens undervisning 2016 Vejle Privatskole bruger en bred vifte af summative og formative evalueringer for at sikre, at undervisningen står mål med kravene i fælles mål
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Kapitel 2. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen Kapitel 2.a Evalueringsmeto til systematisk iagttagelse af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af unvisningen. Beskriv
Læs mereTårnby Kommune. Information. Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009. Fælles skoleudvikling
Tårnby Kommune Information Det reviderede fælles elevplanskoncept med baggrund i Fælles Mål 2009 Fælles skoleudvikling De nye elevplaner Elevplanerne er blevet evalueret af elever, forældre og lærere.
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereEvaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole
Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereEvalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017
Evalueringsplan for Sejergaardsskolen 2017 Denne plan skal give et samlet billede af, hvordan vi på Sejergaardsskolen arbejder med evaluering, som en naturlig del af det at drive en privatskole. På Sejergaardsskolen
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Læs mereTestplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik
Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs merePrincipper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen
Principper og retningslinjer for skole-hjemsamarbejde på Stavnsholtskolen Et godt og forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er en grundlæggende forudsætning for, at eleverne får en god skolegang.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs merelæsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole
Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning
Læs mereSolhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014
Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej
Læs mereFrydenhøjskolens udskoling
Frydenhøjskolens udskoling 7.-9. klasse 2011/12 Indledning Med denne lille folder vil vi gerne informere lidt om Frydenhøjskolens udskoling. Vi arbejder hele tiden på at udvikle udskolingen og på at gøre
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. Evalueringsfokus
Læs mereEvaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indholdsfortegnelse Elevernes udbytte af undervisningen... 3 Udtalelser... 3 Skriftlig tilbagemelding på selvstændige skriftlige opgaver.... 4 Mundtlig
Læs mereOversigt over test Sølystskolen maj 2011
Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereA. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer, der benyttes på skolen
Indhold: A. Fokuspunkter for evalueringen B. Evalueringsformer, der benyttes på skolen C. Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2017/18 D. Plan for opfølgning på evalueringen -------------------
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 3 Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereRammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereEn guide til arbejdet med. elevplaner
En guide til arbejdet med elevplaner 2 En guide til arbejdet med elevplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Arkivfotos: Marianne Andersen Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Redaktion: Pædagogisk
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereOBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mere