Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Transkript

1 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder med - Samtaler i hverdagen? - Dialogisk oplæsning? - Tematisk sprogarbejde? Generelt arbejder vi aktivt med sproglig opmærksomhed. I hverdagen præsenteres børnene f.eks. for rim og remser, historielæsning, det skrevne sprog (bogstaver og tal), et nuanceret sprogbrug, ligesom børnene stimuleres gennem leg og bevægelse både inde og ude. Vi lægger også vægt på, at børnene opnår kendskab til dialogen og dens betydning for f.eks. konflikthåndtering, tonelejets betydning for kommunikation og forståelsen og brugen af kropssprog. I vinterhalvåret har vi et særligt fokus på sproglig opmærksomhed med en fast ugentlig aktivitet. Vi udarbejder TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) på alle børn. Det giver et godt billede af, om der er børn, der har brug for særlig indsats - ikke kun på det sproglige område men også rent kognitivt. Vi sprogtester alle 3-årige, og har besluttet, at vi fremover også vil sprogteste de 5-årige. Vi har indført dialogisk læsning for de børn, hvor vi kan se, at der skal ske en fokuseret indsats. Vi sætter fokus på sproget og samtalen i hverdagen, ved måltiderne, i aktiviteterne, på turer ud af huset, i legen og i garderoben. Vi arbejder med sproglig opmærksomhed mindst en gang om ugen fra oktober til april måned. Vi arbejder med dialogisk læsning i 1

2 mindre grupper. ICDP Hvordan arbejdes der med etablering af kontakt, tilknytning og skabelse af positive relationer - I forhold til børnene? Vi starter børnenes dag med, at de bliver budt velkommen i huset. Vi nævner altid barnets navn, når vi siger God morgen eller Goddag. Vi viser, at vi er glade for at se barnet, og vi husker, hvis barnet har haft ferie eller fridag. Vi er afventende, for at se om barnet selv kan klare at vinke, eller barnet har brug for en voksen til at hjælpe. Når barnet er færdig med at vinke, snakker vi om, hvad barnet gerne vil i gang med. Hvis barnet vælger at være med oppe ved bordet, hvor de andre børn f.eks. bygger eller laver puslespil, snakker vi med barnet om det, som de andre børn er i gang med at bygge/lege med. Vi roser barnet for det, barnet er i gang med. Eks. Det er du rigtig god til, og jeg kan se, at du er glad for at lægge puslespil. Vi snakker om, hvad det er for et billede, der er på puslespillet, og hvad det forstiller. Vi uddyber og forklarer - f.eks. kan det være et eventyr. Når barnet er færdig med at lave puslespillet, og går fra bordet, minder vi barnet om, at puslespillet skal lægges på plads, men kun hvis ikke barnet gør det af sig selv. Vi oplever at det har stor betydning at børnene føler sig set og et eksempel på det er: Hvis en voksen ikke har været inde på stuen for at sige godmorgen eller goddag, f.eks. fordi der har været et møde og vi så kommer ud, er der rigtig mange børn der siger du har ikke set mig i dag og vores reaktion er, en forklaring på hvorfor vi ikke har været inde for at sige 2

3 - I forhold til forældrene? godmorgen eller goddag, og så siger vi men nu har jeg se dig og smiler. V I forhold til forældrene så hilser vi altid og vi prioriterer at vi: Er lyttende og nærværende Er ærlige ift børnenes trivsel og udvikling Viser faglighed og gå i dialog skabe tillid og åbenhed er anerkendende er imødekommende og inddragende vi er støttende og vejlederfaglighed og gå i dialog be tillid og åbenhed være anerkendende være imødekommende og inddragende Børn i fællesskaber Beskriv jeres inkluderende praksis, der både har fokus på det enkelte barn, men i særdeleshed også på fællesskabet: Vi justerer os i forhold til det enkelte barn og gruppen. F.eks. hvis der er sket en forandring i børnegruppen. Det kan f.eks. ske, når skolebørnene flytter til SFO, eller når et vuggestuebarn starter i børnehaven, så går vi aktivt ind og arbejder med det enkelte barn og gruppen. Det er vigtigt, at børnene føler sig set og hørt så de oplever, at de er værdifulde. Det er også vigtigt, at børnene knytter venskaber og oplever at være værdifulde i fællesskabet. 3

4 Hvordan skaber I rammerne for, at flest mulige børn inkluderes og at alle børn ydes tilstrækkelig støtte til deres udvikling, trivsel og læring? Vi arbejder med børn i grupper i forhold til alder og udvikling, det er her vi sætter rammen for børns læring og det er her børnene danner relationer og venskaber. Vi arbejder med forskellige emner og temaer som vi kan se børnene tager med i deres lege og det er her vi ser tegn på læring. Vi tager på koloni i september fordi vi ved at kolonien har stor betydning for børnenes relationer både børnene imellem og voksen barn relation og børnevenskaber. Vi sover på sovesale, så børnene oplever fællesskab og det at være en del af en gruppe. Ligeledes har det stor betydning for de 3-åriges relationer og venskaber, at de er alene i huset mens de store er på koloni. Når vi er på ture ud af huset, arbejder vi målrettet med at sætte børn sammen som ikke lige har fået øje på hinanden. Når børnene kommer ud af bussen, lærer de at man skal tage det barn i hånden som kommer ud lige efter og det er ikke altid at de 3-årige mener, det er en god ide, de vil gerne selv bestemme, men vi guider og hjælper dem til at forstå, at det er vigtigt, at alle har en at holde i hånden. Når børnene er 4 år, så er det naturlig rutine at det er sådan vi gør i Børnehuset og her er alle børn gode at holde i hånden. Det acceptere de og det er med til at ingen bliver holdt uden for eller er uønsket på turen. Når vi bevidst vælger hvordan børnene skal sættes sammen i forhold til f.eks. at holde i hånd eller sidde ved siden af, ved vi at det er med til at give børnene nye muligheder for at udvider deres relationer og vi oplever, at det tit er her børnene skaber nye venskaber hvilket er med til at alle i gruppen er accepteret. Vi arbejder gerne med støttetimer på stuerne, hvis vi har børn der har brug for støtte og det gør vi fordi vi mener, at pædagogerne på stuen har relationen til barnet og det er gennem relationen, vi udvikler og støtter barnet. Vi arbejder individuelt med børnenes udvikling for at sikre at alle børn tilgodeses i forhold til 4

5 deres alder, udvikling og trivsel. Evaluering af læreplanstemaer Hvad har evaluering af læreplaner givet jer af ny læring og hvorledes har I brugt det i de nye læreplanstemaer? Ud fra vores evaluering af læreplanerne har vi valgt at bruge de erfaringer og refleksioner, som vi har gjort os i vores videre arbejde med læreplanerne. Derfor sætter vi specielt fokus på: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Når vi sætter fokus på disse tre temaer implementerer vi samtidig de politiske mål for 2013 og 2014, hvor vægten er lagt på fællesskaber, den inkluderende praksis, relationer og sprog. Ud fra evalueringen har vi også valgt at bibeholde et sammenskriv af de 3 læreplanstemaer: Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Og så har vi valgt at arbejde endnu 2 år med den samme vision, læringsmål, tegn på læring og konkrete initiativer, da vi oplever, at børnene profiterer rigtig meget af gentagelserne, årstidernes skift, udfordringerne i naturen og ikke mindst via et fælles produkt at bearbejde deres oplevelser i fællesskabet. Refleksioner over den pædagogiske praksis generelt Hvad har I arbejdet med og være optaget af, siden sidste Pædagogisk Plan? Vi har haft særligt fokus på børn i fællesskaber, og hvad det betyder for børn, forældre og personalet i Børnehuset, men også hvordan vi handler og agerer i forhold til, at alle børn skal føle sig som en vigtig del af et fællesskab og dermed værdifulde for fællesskabet. At knytte relationer handler om at blive mødt af voksne med anerkendelse. Samtidig er det vigtigt, at børnene bliver mødt med bekræftelse af jævnaldrene. Som voksne er vi derfor 5

6 ansvarlige for relationen med det enkelte barn, og normer og rammer for samværet samt for, hvordan børnegruppen trives og fungerer. Vi har også været meget optaget af at støtte børnene i at blive robuste. Ved robuste børn forstår vi, børn der selv kan finde handlemuligheder, kunne lægge en strategi, udsætte egne behov, tåle modgang og gå på kompromis. Vi mener det er vigtigt for børnenes læring, at de får selvværd og tro på egen kunnen. Det er vigtigt, at de får viljen til at ville, for det giver evnen til at kunne. Børnene skal kunne klare sig i en meget kompleks verden, og derfor mener vi, at det er vigtigt at skabe robuste og selvstændige børn. Dette har vi formidlet videre til forældregruppen på vores forældremøde i september, for på den måde at synliggøre hvorfor og hvordan vi arbejder med robuste børn, men også for at få et samarbejde og forældrenes opbakning til at arbejde med børnenes robusthed. Fagenhedens tilføjelser Børnehuset Petras profil fremstår tydeligt i Pædagogisk Plan. Den differentierede indsats overfor mange forskellige børn er klart beskrevet. Medarbejderne er meget bevidste om at de voksne har ansvaret for et skabe normer og rammer for samværet og hvordan børnegruppen trives og fungerer i Børnehuset. Dette inddrages forældrene også i, ved at der er tydelige forventninger til deres ageren i børnehuset. Derved har alle voksne ansvar for at sikre at alle børn er en del af et fællesskab. Børnehuset vil fremover have endnu mere fokus på, hvorledes børnene aktivt kan være med til at inkludere andre børn. Medarbejderne mener at børns identitet skabes i relationer i samværet med andre børn og voksne. Det er en rød tråd i den pædagogiske praksis. Børnehuset arbejder med begrebet robusthed, når der arbejdes med børnenes læring. Børnene skal lære at kunne selv og ikke mindst troen på egen kunnen. Arbejdet med temaerne i sprogpakken er fuldt implementeret. Børnehuset vælger at 6

7 sprogteste alle 3 og 5-årige for at sikre at alle børn har et godt sprog, fordi det er vigtigt for barnets trivsel og udvikling i børnehaven. Derudover udarbejdes der TRAS skema på alle børn fra de er 2 år og det følger dem i skole. Det sikrer at der er fokus på alle børns trivsel og udvikling. 7