Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Transkript

1 Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Jeg ser den for mig min barndomshave Åbner mine sanser Føler mig tryg Hun beder mig lægge mig trygt på jorden i en dejlig lysning i haven under et sundt og nærende træ Og bruge jordens kraft på at rense min have gøre den sund og skabe balance Jeg mærker min krop blive tungere og tungere Det pibler stille på bagsiden af min ryg og mine ben som får jeg næring op fra jorden op i min haves muld Jeg ser et tværsnit af min krop som jeg ligger der Ser at haven bor inden i mig Som det smukkeste sted i mig

2 Får lyst til at undersøge haven Går en tur langs bedene Med tæerne i det grønne dugfriske græs Ser at nogle bede i mig stortrives med de smukkeste markblomster som gror og lever i naturlige bede i mig Fyldt med sol og sommer og brummende liv af insekter som flyver ud på missioner i andre dele af min krop som budbringere med næring fra et bed til et andet Men der er også mørke i min krop hvor næringen aldrig når frem Som insekterne flyver udenom Og ikke har lyst til at pleje For jeg har fortalt dem at det ikke er et rart sted i mig Da jeg har nydt de smukke bede Går jeg beslutsomt mod det sted Jeg ved, jeg skal tage mig af For der er et sted i min have der fanger min opmærksomhed Jeg kender det godt Har besøgt det før Og ved at det ligger i en skyggedal Og til tider har været helt mørkt Som en vinterdag i nordlige egne Hvor solen aldrig står op Jeg slukkede selv for solen Da jeg stoppede med at sende kærlighed til det sted i min krop Og lod mørke følelser flytte ind og tage kærlighedens plads Det bed har to historier Den første historie handler om den lille forhøjning i landskabet

3 En tyk forhøjning En irriterende delle i landskabet Som altid har været iøjnefaldende I hvert fald i mine øjne Som skriger i spejlet hver gang jeg prøver tøj ser mig selv nøgen lader andre se mig nøgen En lille forhøjning som jeg aldrig har forstået at jævne med jorden eller grave bort og heller aldrig har lært at leve med som en del af mig Skyggen på det sted har fået magten Og lever sit eget rådne liv I min ellers så smukke have Kan mærke at jeg for længst har opgivet tanken om at den nogensinde forsvinder Den anden historie handler om frygt For samme sted har været lukket fysisk op to gange begge dramatiske da to små piger med år i mellem fandt en nødvej ud lige der Hvorfor de ville ud gennem mørket Ved jeg ikke Måske ville de vise mig Det mørkeste sted i mig og give mig et synligt ar for at minde mig om vigtigheden i at forstå at vande at nære og lære at elske det mørkeste sted i mig For hvilke blomster kan blomstre der? Jeg genkender bedet Så snart jeg ser det For jeg har besøgt det i andre meditationer i andre former som en sump, et glemt skab, en bylt

4 flere gange det sidste år Og siden jeg så det første gang Har jeg øvet mig i at sende det kærlighed Da jeg kommer helt tæt på Bliver jeg overrasket Ser et syn jeg ikke havde ventet For det mørke område er slet ikke så forsømt, forladt og ej heller så mørkt som jeg havde troet og tænkt Det er stadig ikke det skønneste sted i haven Der er halvmørkt men med sprækker af lys De sidste mange måneders kærlige tanker til netop det sted i mig og træning i at øge bevidstheden om ikke længere at forsømme det sted i mig har lavet et lille mirakel De kærlige tanker har allerede løsnet, vandet og gødet den før så tørre forladte jord og gjort den klar til såning som et stykke frisk mark klar til at fremtrylle livets smukke herligheder De kærlige tanker er i gang med at skrabe mørket væk fra himlen skrabe livets arvæv væk så solens varme stråler igen kan skinne ind og fylde lige netop det sted med lys Hun fortæller mig At jeg skal rense jorden Og det gør jeg så med hjælp fra moder jord Jeg lader solen skinne ind præcis som den gjorde i alle de år før jeg opdagede

5 den lille forhøjning i landskabet Og lod irritationen til den vokse i mig og senere lod frygten ved dramatiske fødsler flytte ind uden at gøre noget ved det i uvidenhed og manglende værktøjer I dag så jeg at det sted i mig er i forvandling At det sted i mig igen kan spire og gro Når blot jeg nærer det med kærlighed Nu vil jeg kigge forbi så tit jeg kan vande det med det klareste kildevand lade moderjord rense lufte ud med smukke vinde Plante løg og sprede frø I det før så mørke bed Som nu igen får lyset at se Jeg kan næsten ikke vente på at se hvad der nu vil ske på lige det sted i min have Og nu mærker jeg og ser at de smukkeste sommerfugle igen finder vej ind i det før så mørke sted Se nu kommer de svævende som små mirakler i vinden Og jeg fortæller dem At de ikke skal være bange At de skal være så hjerteligt velkomne til at baske rundt Og sprede forventningsfuld glæde på lige netop det her sted i min have Jeg tænder et bål på marken Kalder på vinden og beder den bære frygtens sorte røgslør bort

6 og slippe frygten ud for den behøver ikke længere bo i mig Operationerne er en saga blot mine børn sunde og raske og arret helet så fint Kigger på mine søde piger som sidder med ved bålet Takker dem fordi de har vist mig vej til det mørkeste sted i min have så jeg igen kan lade det spire og gro Forundres over den visdom de er kommet med her til mig taknemmeligheden spreder sig kærligt så snart frygten slippes ud på vindens stærke ryg. Åh du store vidunderlig have der bor inden i mig Jeg glæder mig til at gå på opdagelse i dig Jeg vil elske og nyde de mange skønheder du huser og huske at se om der er andre bede der trænger til lys og pleje og kærlige tanker fra mit store bankende hjerte som sender livet rundt i fine kapillærer i min haves raske muld Af Gitte Winter Graugaard