Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Transkript

1 1 Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og kærligheden! Amen. I dag er en afslutning. Jeg véd godt, at de fleste præster siger til konfirmanderne ved konfirmationen, at nu betyder det jo ikke, at de ikke må gå i kirke mere. Og selvfølgelig må I det. Men I bliver ikke længere krydset af, når I kommer, og det er i hvert fald slut med at gå til præst onsdag og torsdag morgen selvom vi alle sammen kommer til at savne det rigtig meget... For resten hedder det jo slet ikke at gå til præst! Det officielle navn er konfirmationsforberedelse! Men spørgsmålet er, om det er et særlig godt navn! For det kan let misforstås! Jeg tror f.eks., at der sidder en hel masse forældre og familier her, der i høj grad synes, at de har været i gang med konfirmationsforberedelse, for der har været rigtig meget, der skulle forberedes og gøres klar. Men med al respekt, så er det ikke dét, navnet henviser til. Ordet konfirmationsforberedelse henviser til, at konfirmanderne bliver forberedt og forbereder sig til at blive konfirmeret ved at gå i kirke, lære salmer, læse og lytte og sætte sig ind i det, kristendom og tro handler om osv.

2 2 Men ligesom forældrene har været aktive med at forberede dagen i dag, så kunne navnet konfirmationsforberedelse også med god ret henvise til, at I konfirmander har været aktive med at forberede konfirmationen og gudstjenesten i dag. I har f.eks. valgt salmer og skrevet bønner - og overvejet, hvilke tekster og temaer, I synes kunne være vigtige at tage op på jeres festdag! Forleden talte vi om, hvad I har fået med jer fra jeres konfirmationsforberedelse, som er vigtigt at have med i livet. Nogle af jer sagde, at tilgivelse og håb er noget af det vigtigste, vi har talt om til præst. Derfor skulle vi høre det stykke før den lignelse, som Jesus engang fortalte. Anledningen var, at Peter havde stillet Jesus et spørgsmål vedr. tilgivelse. Måske havde der været noget ved en af de andre, som provokerede Peter eller gjorde ham vred. Og Peter vidste jo godt, at Jesus plejede at tale om, at man skulle tilgive hinanden. Men der måtte vel være en grænse? Jesus, hvor mange gange skal jeg egentlig tilgive, hvis der er en, der gør noget forkert mod mig? 7 gange? Og i forhold til Peters temperament var det rigtig meget Men Jesus svarer: Nej, Peter, ikke 7 gang, men 77 gange! Og det er jo det samme som at sige, at det skal du ikke holde tal på; du skal bare tilgive! Og så fortæller Jesus lignelsen om tjeneren, der havde fået slettet en kæmpe gæld, men som bagefter ikke ville tilgive en medtjener, der skyldte ham nogle småpenge. Og derfor røg han alligevel i fængsel. Jeg tror egentlig ikke, at lignelsen handler ikke om, at Gud gengælder os efter det, vi gør, selvom Mattæus slutter fortællingen, som han gør.

3 3 Det siger Jesus noget om mange andre steder. Jeg tror, at lignelsen handler om, at vi først er frie, når vi sætter andre fri! Så længe vi ikke kan tilgive hinanden, er vi selv fanget og bundet! Med Gud er det sådan, siger Jesus, at her er tilgivelse virkelig at blive tilgivet. At livet bliver givet til os igen, og vi kan starte på en frisk! Hos Gud er det sådan, at når noget er tilgivet, så er det glemt for altid. Det gav Jesus dem mange eksempler på sådan i praksis! Et eksempel: efter Påske var Peter rigtig ked af, at han havde fornægtet Jesus og sagt tre gange, at han aldrig havde kendt ham. Men Jesus kom til Peter og lod ham svare tre gange på, at han elskede ham og Peter vidste, at han var tilgivet, og at det var glemt. Et andet eksempel: en dag kom de slæbende med en kvinde, som de ville have Jesus til at dømme. Jesus sad lænet op ad en husmur, og i stedet for at svare på deres anklager, så bøjede han sig forover og skrev i sandet. De blev irriteret og mere og mere højrøstede, men han skrev bare videre. Til sidst sagde han til dem: Den af jer, der aldrig har gjort noget forkert, kan jo fælde dom over hende! Og så skrev han videre. Hvad han skrev, er der ingen, der véd. For dét, der bliver skrevet i sand, kan slettes så let som ingenting. Sådan skal det være, når vi tilgiver hinanden. Vi skal slette ud, så det er væk! Tilgivelsen er ligesom en nøgle. En nøgle, vi har i lommen. Så længe, den er i lommen, forandrer den ikke noget. Men tager vi den frem og bruger den, så kan den låse op og sætte fri.

4 4 I sangbladet er der billede af en port måske en byport. Måske passer nøglen til den port?? Når der er billede af en port, så er det ikke i første omgang for at sige noget om tilgivelse. Så er det, fordi en af jer har et fint lille kort med billede af en port. Kortet ligner lidt et pas eller IDkort. Det blev udleveret ved dåben, og indeni står der, hvor og hvornår vedkommende blev døbt. Og så er der også plads til at skrive konfirmationen ind. Og på forsiden er der altså en port, der lidt ligner den på billedet. Men ikke en lukket port; en åben port. Og igennem den kan man se en vej og et landskab og en by langt væk. Jeg tænker, at det er for at sige, at i dåben er det ligesom en port, der blev åbnet, og vi kan gå ud i det landskab, der ligger der. Der er et citat, som en af jer har valgt som konfirmationsord, hvor Jesus siger: Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i! Sådan er det med dåben; her er lukket en dør op for os, som ingen kan lukke i. En dør eller port til livet på de særlige vilkår, der gælder i dåben. Og hvad er det for vilkår? Det er for det første, at dåben er gave! Ikke noget, vi skal være gode nok eller dygtige nok for at vinde, som man kan vinde en præmie eller få udbetalt, som når man får løn. Dåben er gave, som Gud gir os af kærlighed! For det andet er dåben at høre sammen. Tit er det billed blevet brugt, at dåben er som at pode - ligesom man kan pode en kvist på et træ. I dåben blev vi podet på Jesus, så vi hører sammen med ham og får liv og næring fra ham. Vejen gennem porten er altså liv på de vilkår: at Gud elsker hver eneste

5 5 af os, og at vi hører sammen. På den måde bliver livet noget helt særligt. For hvis Gud elsker mig, så elsker Gud hvert eneste menneske, og så har hvert eneste menneske værdi. Det betyder, at jeg ikke har ret til at se ned på nogen. Og når dåb er at høre sammen, så er det ikke kun Gud, vi hører sammen med, vi hører sammen med hinanden, ligesom søskende hører sammen. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i! Her er altså ikke låst, så man skal banke på eller bruge nøgle for at komme ind! Gud tilgiver her bliver ingen låst ude. Og det kan vi lære noget af, siger Jesus. Vi skal ikke være smålige og kun tilgive, så længe vi gider eller kan se en fordel for os selv. I skal tilgive hinanden, ligesom Herren tilgav jer! skriver Paulus et sted. Vi skal elske hinanden, ligesom han elsker os! Tilgive og slette, som noget, der er skrevet i sand. Det er kun sådan, at livet lykkes, og vi er frie. I skal se med kærlighedens øjne; Alt det skabte skal I passe på og have omsorg for! Når vi ber Fadervor, så er der to bønner i midten. Vi ber om det daglige brød alt det, vores krop har brug for for at leve. Og vi ber om tilgivelse og om at kunne tilgive. Det har vi ligeså meget brug for for at leve. Dét er vejen og fremtiden for os! Amen!