Gruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser
|
|
- Ada Steensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser Susanne Brødsgaard Hansen cand. mag. i musikterapi. Tidligere ansat på Psykiatrisk Center Amager. Nu ansat på Salem Ældreboliger i Gentofte. Kontakt: susanne@musikterapeut.info, Indledning I ca. 2 år var jeg ansat som musikterapeut på Psykiatrisk Center Amager, som er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Jeg havde patienter fra hele Psykiatrisk Center, hvilket vil sige Specialiseret Enhed, sengeafsnit, Distriktspsykiatrien og Gerontopsykiatrisk afdeling. I denne artikel vil jeg beskrive en musikterapigruppe i Specialiseret Enhed, som er et dagafsnit med patienter med personlighedsforstyrrelser. Gruppemusikterapien forløb over ca. 2 år fra 2006 til og med udgangen af Vi var to psykoterapeuter i musikterapigruppen. Jeg var gruppeleder, og min kollega fra dagafsnittet var co-terapeut. I artiklen fokuserer jeg på at beskrive musikterapien og belyser det terapeutiske arbejde med udgangspunkt i henholdsvis improvisation og musiklytning samt inddrager to vignetter 1. Gruppemusikterapiens rammer Musikterapi var et nyt behandlingstilbud på Psykiatrisk Center Amager, og som de øvrige musikterapitilbud på hospitalet, blev musikterapigruppen i Specialiseret Enhed tilpasset behovet i dagafsnittet. Det betød at gruppen blev en del af det valgfrie tilbud, hvorfor der ikke lå en egentlig henvisning til grund for deltagelse. De patienter som havde lyst til at være med, henvendte sig til mig eller co-terapeuten, hvorefter vi havde en samtale med den enkelte. Gruppen var slow-open, hvilket vil sige at nye deltagere kom med undervejs. Det samlede antal patienter i perioden kom op på ca. 25, og der var omkring 5 patienter i gruppen af gangen. Af den grund bestod det samlede forløb af forskellige gruppekonstellationer af varierende længde afhængig af, hvor længe patienterne blev i gruppen. Nogle patienter havde ca. 12 sessioner, og nogle havde det dobbelte. Hver session varede time og fandt sted i musikterapilokalet, som jeg havde indrettet med instrumenter, musikanlæg mv. Metoder og teknikker Min tilgang til musikpsykoterapi er overvejende psykodynamisk og kan betegnes som analytisk orienteret musikterapi (Hansen 2004). Jeg er inspireret af nyere aektteoretikere som bl.a. Daniel Stern (Fonagy, Schore, Stern 2006; Stern 2000). I gruppen anvendte jeg både receptiv og aktiv musikterapi. Som regel arbejdede vi med improvisation den første halve time, og med musiklytning i den sidste time. Derudover benyttede vi indimellem self-listening (at lytte til sig selv). Det foregik ved, at vi efterfølgen- 1 Begge patienter er anonymiseret, og de har begge afgivet samtykke til at materialet anvendes. 28 Dansk Musikterapi 2010, 7(1)
2 Gruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser de lyttede til vores improvisation, der var blevet optaget, og talte om oplevelsen. Den relativt faste struktur blev af patienterne opfattet som en fordel, fordi de i forvejen var i psykodynamisk gruppeterapi to gange ugentlig uden samme struktur. Musikalsk improvisation I mit musikterapeutiske virke generelt, opfatter jeg musikalsk improvisation, som en reeksion af vores måde at være i verden (Bruscia 1987). I forbindelse med improvisation er jeg særligt inspireret af Stern, fordi han er en af dem, der drager paralleller mellem præverbalitet, som den udspiller sig i mor-og-barn dyaden, og nonverbal udveksling mellem patient og psykoterapeut (Fonagy, Schore, Stern 2006). I musikalsk improvisation kan præverbale selvfornemmelser og relateringsdomæner identiceres (Hannibal 2000; Hansen 2004). Musikterapeutens interventioner kan bl.a. omfatte aektiv afstemning, hvorved hun viser, at hun forstår og deler patientens følelse. Mange musikterapeuter beskriver aektiv afstemning, som en intervention de bruger i deres terapeutiske arbejde (Hansen 2004). I gruppemusikterapien oplevede jeg, at patienterne gjorde noget tilsvarende, når de ønskede at vise, at de forstod og delte den følelse, som en med-patient udtrykte. Jeg havde fokus på intersubjektivitet og aektudveksling i forhold til denne patientgruppe. Intersubjektivitet handler om udviklingen af evnen til at dele følelser, intentioner og ønsker (Hannibal 2002). Mennesker med en personlighedsforstyrrelse kan have svært ved at forhandle i det intersubjektive felt (Hannibal 2000), og jeg mener, det har stor betydning for disse patienters forandringsproces at blive mødt aektivt. Stern et al. siger, at meget af det der observeres som værende af blivende terapeutisk eekt, er resultatet af forandringer i det intersubjektive relationelle domæne (Stern et al. 1998). I den sammenhæng kan man tale om to typer viden. Implicit relationel viden, der omhandler oplevelsen af at være sammen med andre, og som opererer udenfor det verbalt bevidste, og eksplicit viden, der omfatter verbale tolkninger (Fonagy, Schore, Stern 2006; se endvidere Hansen 2004 for uddybning). I improvisation arbejdede jeg bevidst med denne implicitte relationelle viden ved at fokusere på kontakten og udvekslingen i musikken, og at søge at aektivt afstemme de følelsestilstande som blev udtrykt. I gruppen brugte vi som regel referentielle improvisationer (Bruscia 1987), som er improvisationer, der for eksempel udtrykker en følelse, eller som har et relationelt fokus. Det kunne for eksempel være vrede eller at lytte til hinanden. Indimellem spillede vi også uden en formuleret overskrift, hvor gruppen forholdt sig åbent til indhold og udvikling. I forbindelse med improvisation var mange, specielt i starten af deres forløb, optaget af hvad de andre tænkte. Det var derfor naturligt for en del af dem at arbejde med præstationsangst, selvværd og selvkritik. I denne proces havde de bl.a. fokus på spontanitet og kreativitet. Jeg fandt det vigtigt at gøre opmærksom på, at der i improvisation ikke er nogen rigtig eller forkert måde at spille på, og at alle, uanset forudsætninger, kan udtrykke sig. Dette skabte tryghed. Improvisationerne varede som regel ca. 10 minutter, hvorefter vi satte ord på oplevelsen. Dansk Musikterapi 2010, 7(1) 29
3 Susanne Brdsgaard Hansen Christina Christina er først i 30'erne, og en kvinde, der markerer sig stærkt i dagafsnittet. I gruppen arbejder hun med sit selvværd, og i forhold til improvisation arbejder hun med at turde slippe hæmningerne. I starten synes Christina, at det er svært at improvisere, og vender sig væk for at grine af sig selv og af gruppen. Hun fortæller, at hun er optaget af om nogen kan høre os ude på gangen. Christina spiller stille og laver bl.a. små ne fraser, som jeg aektivt afstemmer, ved at matche bl.a. temporal takt (puls) og harmonik. Jeg oplever, at Christina har svært ved at være i det intersubjektive felt, som opstår i improvisationerne. Det er nyt og konfronterende at udtrykke sig non-verbalt på denne måde, og det virker som om Christina indimellem trækker sig i musikken. Som ugerne går, bliver Christina gradvist mere fri i sit udtryk, og gruppens deltagere synes at nde inspiration hos hinanden og terapeuterne. Hun er mere modig og udforsker bl.a. det at spille selvom jeg holder pause. I de sidste sessioner er Christina ret fri og kan bl.a. udtrykke vrede. Både den, som hun beskriver som udadvendt, og den, som er indadvendt. I 12. session, som er Christinas sidste, er hun alene med en med-patient, som hun har fået en tættere relation til. I gruppen vælger vi, at improvisationsoplægget skal være At tage afsked. Vi spiller to improvisationer. Den første er melankolsk og indfølende. Christina spiller på klaver og den anden patient bruger stemmen. Improvisationerne minder om hinanden, men den sidste har en mere kraftfuld afslutning. I den improvisation laver jeg en musikalsk ramme med en lille akkordnedgang, hvor jeg aektivt afstemmer de udtryk, som Christina tager initiativ til. Jeg forsøger at forstærke vores fælles udtryk, hvilket gør at hun spiller mere kraftfuldt. Efter improvisationen siger Christina, at det er den første improvisation, hvor hun kunne slappe af og bare give los. Jeg opfatter Christinas udvikling som værende et udtryk for at hendes intersubjektive felt er blevet udvidet. Hun har delt følelser med gruppen, og er blevet mødt følelsesmæssigt i musikken på en non-verbal og helhedsorienteret måde. Musikterapien har givet hende værdifulde oplevelser af at være sammen med andre mennesker (jf. implicit relationel viden). Jeg tror at disse oplevelser har medført forandringer i det intersubjektive relationelle domæne. Christina bliver efterfølgende henvist til et individuelt musikterapiforløb hos mig, hvor vi arbejder med stemmeimprovisation. `At være i gruppen har også været fedt, fordi man skal lære at spille og lytte efter de andre og give plads til andre. Men også følelsen af, at de andre giver en plads, har været god. Christina 30 Dansk Musikterapi 2010, 7(1)
4 Gruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser Musiklytning og ambivalens, glæde ved at mærke fællesskab med de andre i gruppen, trygheden Ved musiklytning var min terapeutiske tilgang bl.a. inspireret af Even Ruuds (2002) i at nde støtte i hinanden mv. Musikken arbejde med musik og identitet. Mange havde også en vigtig funktion i forbindelse af patienterne i gruppen identicerede sig med aektregulering. Både i terapien, og stærkt med deres musik, og fandt det hjemme i tiden mellem sessionerne, brugte spændende at afspille musik for hinanden de musikken til at dæmpe eller forstærke og fortælle om sig selv. Gennem musikken følelser og tilstande, opbygge styrke, trøste kunne de fortælle om deres følelser, tanker og rumme, men også til at vække glæde og og minder. For nogle patienter blev det at latter. fortælle om minder og oplevelser fra deres Musiklytningen foregik som regel ved liv, til det man kan kalde en musikalsk at en patient kort introducerede sit nummer, som var medbragt på cd eller Ipod, selvbiogra, som satte symbolske cirkler om forskellige betydningsfulde begivenheder i hvorefter gruppen lyttede. Når nummeret deres liv. var slut forsatte patienten med at fortælle, Musiklytningen kunne tage udgangspunkt og først derefter kunne de øvrige deltagere i deres situation her-og-nu, hvor de f.eks. byde ind. Jeg lagde vægt på, at det var følte sig magtesløse og bange for fremtiden, vigtigt ikke at være smagsdommere, men men også i stærke oplevelser fra fortiden, at respektere hinandens musik. Dette var som havde præget deres liv. De relationelle centralt, fordi det at fortælle om sig selv temaer var i fokus og kunne omhandle forladthed, kærlighed og afvisning, svigt fra oplevet som noget personligt, og til tider gennem musik, for de este patienter blev familiemedlemmer, tab, følelse af splittelse meget sårbart. Thomas Thomas er en intelligent mand først i 30'erne, som synes at være gået i stå og som har isoleret sig fra omverdenen. Han har et stort kendskab til musik og lytter meget til musik. I gruppen arbejder han med at forstå sig selv bedre, også i forhold til andre, og med at komme videre i sit liv. Thomas bliver meget optaget af musiklytning. Han planlægger fra gang til gang, hvad han gerne vil spille. Både humor og sårbarhed er vigtige elementer i Thomas' terapeutiske arbejde. Et stykke inde i forløbet starter han for eksempel en kærlighedstrilogi, hvor første sang handler om knust kærlighed (Tindersticks: Another Night In), anden sang om at føle sig dårligt behandlet (Eminem: Kim) og den sidste om drømmekvinden (Depeche Mode: Somebody). Gennem sangen Kim udtrykker Thomas sin vrede. Sangen Somebody forestiller jeg mig giver trøst og håb, hvilket har en aektregulerende funktion. Cirka midt i forløbet fortæller Thomas, at han overvejer at sadle om i forhold til karriere og vælge en anden uddannelse. Han spiller Inheritance (New Model Army), og arbejder med identitet og den påvirkning hans forældre har haft på ham. Gruppen reagerer som regel kraftigt på Thomas' musik. I en session, hvor Dansk Musikterapi 2010, 7(1) 31
5 Susanne Brdsgaard Hansen stemningen er særlig tung, vælger han at runde af med et nummer, der gør at et medlem af gruppen ikke kan stoppe med at grine igen. Hans nummer letter stemningen og skaber samhørighed i gruppen. I en anden session bliver en med-patient stærkt påvirket af et Gothic Rock nummer, som minder hende om svigt og overgreb i hendes barndom. Både Thomas og med-patienten har projektioner på hinanden, og co-terapeuten og jeg har fokus på dette. Efterhånden som Thomas fortæller mere om sig selv, og bliver mere synlig, bliver med-patientens projektioner mindre. Dette styrker Thomas relationelt. Jeg fornemmer, at det er sårbart for Thomas at dele sine tanker og følelser med de andre patienter, men, at han i musikterapigruppen har nemmere ved det. Thomas' store viden om musik og hans gode evne til at udtrykke sig verbalt, hvilket er identitetsstyrkende og opbyggende bevirker, at han markerer sig i gruppen. Musikterapigruppen synes at have haft en positiv betydning for ham relationelt. Thomas runder sit forløb af med at samle alle de musikstykker han har spillet på en CD, med små beskrivelser af, hvad de betyder for ham. CD'en giver han til gruppens deltagere og terapeuter. Han beskriver samlingen af musik som en slags selvportræt; et monument over hans ophold i dagafsnittet. Det har meget været en ventil for mig efter ugens strabadser. Thomas Afslutning Det var spændende for mig at introducere et nyt tilbud i Specialiseret Enhed. Jeg oplevede et stort engagement fra patienternes side, og fremmødet var godt. Nogle af de patienter som havde svært ved at komme til den øvrige behandling, havde et stabilt fremmøde i musikterapigruppen. De tog musiklytning til sig fra starten, og identicerede sig meget med deres musik. Improvisation virkede som en meget relevant metode for patienterne, når de først havde vænnet sig til den. I deres evalueringsskemaer kom det bl.a. til udtryk, at de syntes det var meget meningsfyldt at kunne udtrykke sig non-verbalt gennem musik både i improvisation og i musiklytning. Nogle patienter oplevede at gruppemusikterapien ikke var så konfronterende som de andre dynamiske grupper. Det skyldtes bl.a., at de havde mulighed for at spille et nummer og kun sige lidt, men alligevel føle at de delte meget med hinanden. Jeg lærte 4 mennesker at kende på en anden måde. Det har været noget jeg har set frem til hver fredag og det har for en gangs skyld ikke været en byrde for mig, men et dejligt frirum, hvor man har kunnet komme af med sorg, vrede mm. på en måde, der ikke er hel så hård som almindelig gruppe terapi. Christina 32 Dansk Musikterapi 2010, 7(1)
6 Gruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser Litteratur Bruscia, K. E. (1987). Improvisational models of music therapy. By Charles C. Thomas Publisher. Bruscia, K. E. (1998). The Dynamics of Music Psychotherapy. By Barcelona Publishers. Fonagy, P., Schore A. N., Stern, D. N. (2006). Aektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag A/S, København. Hannibal, N. (2000). Præverbal Overføring i Musikterapi. Institut for musik og musikterapi, Aalborg Universitet. Ph.d.-afhandling. Hannibal, N. (2002). Præverbalitet i Musikterapi. Årsskrift 3. Musikterapiklinikken Aalborg Psykiatriske Sygehus, Aalborg Universitet. S Hansen, S. B. (2004). Aektiv afstemning Kvalitativ undersøgelse af aektiv afstemning i musikalsk improvisation. Speciale. Institut for Musik og Musikterapi, Aalborg Universitet. Priestley, M. (1994). Analytical Music Therapy. By Barcelona Publishers. Ruud, E. (2002). Musikk og identitet. Universitetsforlaget A/S Stern, D. et al. (1998). Non-Interpretive Mechanisms in Psychoanalytic Therapy. International Journal of Psychoanalysis, vol. 79: pp Stern, D. N. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels forlag A/S, København. 3. oplag Dansk Musikterapi 2010, 7(1) 33
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereMusikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk
Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Marie Falk, cand. mag. i musikterapi og professionel musiker. Kontakt: falkmusikterapi@yahoo.dk Sceneskræk og præstationsangst er et udbredt problem
Læs mereTilbageviste projektioner AB [2] Konfrontation med egne problemer AB [5] Indsigt om egne tankemønstre AB [1] Forståelse for egen sceneskræk C [1] Sjov
Code System [283] Musikterapien generelt [0] Musikterapeutiske rammer [0] Interventioner [0] Åndedrætsøvelser C [1] Verbale interventioner ABC [10] Fællesimprovisation BC [6] Nye sammenspilserfaringer
Læs mereVejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis
Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af
Læs mereMusikterapi med svrt psykotiske og udadreagerende patienter { 2.del
Musikterapi med svrt psykotiske og udadreagerende patienter { 2.del Tina Grøn Mejsner cand. phil. i musikterapi. Ansat som musikterapeut ved retspsykiatrisk afdeling Nykøbing Sjælland. Kontakt: tgm@regionsjaelland.dk
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereØget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab
Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereMusikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter
Musikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter Tina Grøn Mejsner Cand. phil. i musikterapi. Ansat som musikterapeut ved retspsykiatrisk afdeling Nykøbing Sjælland. Kontakt: tgm@regionsjaelland.dk
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereLÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 2, (Training Therapy: Group Therapy 2) 5 ECTS, HIA220003D
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 2, (Training Therapy: Group Therapy 2) 5 ECTS, HIA220003D SEMESTER: 2. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 15 Modulet Læreterapi:
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereDemensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar
Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det
Læs mereNEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion
18. januar 2017 Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion Erik Christensen Aalborg Universitet https://aalborg.academia.edu/erikchristensen
Læs mereThomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]
Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte
Læs mereCENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereIndledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...
Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereAnvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.
Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,
Læs mereMusikterapi, demens og agiteret adfrd
Musikterapi, demens og agiteret adfrd Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle kommune og på Kolding Sygehus. Kontakt: A- strid.faaborg@gmail.com Introduktion Artiklen er skrevet
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereBliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med
Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereVoice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi"
Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi" Sanne Storm Cand. mag i musikterapi 2002, Ph.d. stud. ved Aalborg Universitet, ansat ved Tórshavn Psykiatriske Hospital, Færøerne. Underviser
Læs mereForskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Intention
Bilag D Interviewguide til dem som er kommet sig. Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Intention Briefing Jeg kommer fra Aalborg Universitet, hvor jeg læser en kandidat i socialt arbejde. Jeg skriver
Læs merePSYKIATRISK BEHANDLING
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION
Læs mereAalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University
Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.
Læs mereJeg har lyst til at råbe fire sange om følelser
Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser Ingrid Irgens-Møller, cand.mag. i musikterapi og musikvidenskab. Ansat ved Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland. ingirg@ps.rm.dk På
Læs mereIntroduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Læs mereOm eleverne på Læringslokomotivet
Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereSamlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereRELEVANSEN AF NYERE PSYKODYNAMISK TEORI FOR DET KLINISK MUSIKTERAPEUTISKE ARBEJDE MED PSYKIATRISKE PATIENTER MED PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER
385 Psyke & Logos, 2007, 28, 385-407 RELEVANSEN AF NYERE PSYKODYNAMISK TEORI FOR DET KLINISK MUSIKTERAPEUTISKE ARBEJDE MED PSYKIATRISKE PATIENTER MED PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Denne artikel beskriver
Læs mereMENTALISERINGSBASERET BEHANDLING OG MUSIKTERAPI
MENTALISERINGSBASERET BEHANDLING OG MUSIKTERAPI At terapeuten spiller en aktiv rolle, og således giver sig til kende, er en indbygget og uundgåelig del af aktiv musikterapi, hvor terapeuten indgår i den
Læs mereGruppemusikterapi med psykiatriske patienter. Af Bent Jensen. Opsummering
Gruppemusikterapi med psykiatriske patienter Af Bent Jensen Opsummering Hvordan kan det lykkes at få psykiatriske patienter, som er i en akut krise, til at indgå i gruppemusikterapi? Gruppemusikterapi
Læs mereInformation. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.
Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mere\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger"
\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" { reeksioner over et tvrfagligt samarbejde omkring et barn, der skal d. Ingrid Irgens-Møller Cand. Phil. i musikterapi, ansat som musikterapeut i Region Midt
Læs mereVOL. 8 NR. 1 JUNI MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN Klinisk praksis, forskning og formidling.
VOL. 8 NR. 1 JUNI 2013 MUSIKTERAPI I PSYKIATRIEN Klinisk praksis, forskning og formidling. Tidsskrift: Musikterapi i psykiatrien Online Ansvarshavende redaktører: Professor Lars Ole Bonde, Musikterapi,
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereMANUAL FOR PROCESORIENTERET MUSIKTERAPI MED PERSONER MED BPD.
MANUAL FOR PROCESORIENTERET MUSIKTERAPI MED PERSONER MED BPD. At have proces som retningsangivelse siger ikke noget som helst om indholdet i terapien eller om den metodiske form, hvilket er en logisk følge
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereAlder. Semester. Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil. Semesteret var generelt fagligt udfordrende.
Alder Under år % - år % 9 år og derover Semester % 7% 7% 8% % 9 7 % 9 7% % 7% Jeg betragter semestret som væsentligt for min uddannelsesprofil 9 Helt uenig % 7% Semesteret var generelt fagligt udfordrende
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereTerapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose
Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper
Læs mereMusik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens
Musik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens Julie K. Krøier, musikterapeut og ph.d. studerende, Aalborg Universitet Demenskonference 2019, Ikast- Brande kommune 25.4.2019 Julie K. Krøier
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereLÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D
LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:
Læs mereGruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.
Gruppeterapi Gruppeterapi I denne artikel (5 sider) kan du læse om gruppeterapi. Du kan bl.a. læse om, hvad gruppeterapi er. Om hvordan gruppeterapien foregår, hvorfor en gruppe er velegnet til terapi,
Læs mereJeg har gennem årene haft forskellige Co.-terapeuter med i grupperne, dels en socialrådgiver, siden en ergoterapeut og sidst en musikterapeut.
Praksisbeskrivelse for Karen Collin 2005 Baggrund: Jeg er uddannet ergoterapeut i 1990 fra Kbh. og har siden arbejdet i psykiatrien. Dels på Sikringsafsnittet, dels forskellige åbne døgnafsnit. I de sidste
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBeskrivelse af patientpopulationen i klinisk musikterapi
Først og fremmest dokumenterer denne undersøgelse, at musikterapi udgør en integreret del af behandlingen på adskillige psykiatriske institutioner i både hospitals- og socialpsykiatrien. - Niels Hannibal
Læs mereSymposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens
Symposium At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Sang: Er du trist og har du sorg i sinde Ove Bager Er du trist og har du sorg i sinde så ta' med mig ned til Lundeborg for
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereVEJLEDNING I DEESKALERING
VEJLEDNING I DEESKALERING Indhold Vejledning i deeskalering 5. Udgave, April 2016 Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Lene Lauge Berring, sygeplejerske, cand.cur. lelb@regionsjaelland.dk Illustrationer
Læs mereForældresamarbejdet i et relationelt perspektiv
Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mereSELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN
SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereMin livshistorie. Navn: Juni 2018.
Min livshistorie Navn: Formålet med at skrive din livshistorie Når du ikke længere kan kommunikere, huske eller klare hverdagen selv, og får brug for hjælp, er det vigtigt, at de personer som er omkring
Læs mereAktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi
Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul
Læs mereTerapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN
Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv
Læs mere22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt
22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereCenter for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik
Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.
Læs mereKULTUR- VITAMINER KULTURVITAMINER KULTUR PÅ RECEPT I AALBORG KOMMUNE. SAMMENFATNING AF RESULTATER OG KONKLUSIONER
KULTUR- VITAMINER KULTURVITAMINER KULTUR PÅ RECEPT I AALBORG KOMMUNE. SAMMENFATNING AF RESULTATER OG KONKLUSIONER KULTURVITAMINER Kulturvitaminer kultur på recept i Aalborg Kommune. Sammenfatning af resultater
Læs mereÅrhus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen
Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereMBT og MIT interventionsprincipper til Ængstelig evasiv personlighedsstruktur
MBT og MIT interventionsprincipper til Ængstelig evasiv personlighedsstruktur 4. Nordiske konference om mentalisering Oslo, 2. juni 2018 Nana Lund Nørgaard Cand.psych. aut., specialist i psykoterapi Mind
Læs mereMusikalsk improvisation er et formidabelt redskab til at undersøge, bearbejde og udvikle den basale relationelle kapacitet.
Musikalsk improvisation er et formidabelt redskab til at undersøge, bearbejde og udvikle den basale relationelle kapacitet. Men musikalsk struktur kan ikke give information om den terapeutiske proces,
Læs mereMie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015
FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.
Læs mere5 musikterapeuter har således beskrevet deres arbejde og besvaret en række spørgsmål stillet af Musikterapiklinikken på Aalborg Psykiatriske Sygehus:
Musikterapi på andre psykiatriske hospitaler i Danmark. Præsenteret af Forskningsass. Britta Frederiksen og Forskningass. Charlotte Lindvang. Indledning. Musikterapi som psykoterapeutisk behandling indenfor
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereSiden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael
Siden duellen mellem manden med leen og ærkeenglen Michael En voksen for tidligt født, Louise, omtaler et terapiforløb, når hun bl.a. skriver sådan i et tidligere nummer af Livsbladet : - Jeg oplevede
Læs mereJeg fik et billede af en grøn skov - der var roligt og smukt, og så var der det der ekko, som var det vi spillede. - Sofie -
Jeg fik et billede af en grøn skov - der var roligt og smukt, og så var der det der ekko, som var det vi spillede. - Sofie - Britta Frederiksen Musikterapeutkandidat fra 1997, Sygeplejerske fra 1990. Har
Læs mereOM AT VÆRE STUDERENDE PÅ EN FAMILIETERAPEUTISK UDDANNELSE
OM AT VÆRE STUDERENDE PÅ EN FAMILIETERAPEUTISK UDDANNELSE Tekst: Jael Lauritzen Foto: DFTI En personlig beretning I denne artikel vil jeg fortælle om, hvordan det er at være studerende på uddannelsen til
Læs mere