Demensdagene Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar
|
|
- Minna Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar
2 Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det fælles omdrejningspunkt
3 Program Om ph.d. projektet Et udsnit af de foreløbige resultater, der vedrører livskvalitet og trivsel hos de personer med demens, der indgår i projektet Lederperspektiver Konklusion Yderligere information om ph.d.projektet: : aamo@hum.aau.dk
4 Ph.d. projekt hvad handler det om?? Først, hvad handler det IKKE om: At dokumentere, at musikterapi har en effekt i forhold til personer med demens DET VED VI NOGET OM ALLEREDE..se oversigtsartikel Og hør Hanne Mette Ridders frie foredrag 7.maj
5 Ph.d. projekt hvad handler det om??
6 Ph.d. projekt - hvad handler det om? Forbedring af livskvalitet og trivsel hos personer med demens hvordan? Gennem forebyggelse af:
7 Ph.d. projekt - hvad handler det om? Forbedring af livskvalitet og trivsel hos personer med demens hvordan? Gennem udvikling af omsorgsgivernes interpersonelle og musikske kompetencer Hvor fokus er på det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren Hvor musikterapi og DCM er det fælles omdrejningspunkt for opbygning og udvikling af relationen Hvor læringen sker i omsorgsgivernes praksis
8 Ph.d. projekt - hvad handler det om? Forbedring af livskvalitet og trivsel hos personer med demens hvordan? Gennem læringsmodel for praktikere i demensomsorgen Der bygger på en grundantagelse om, at det er den professionelle omsorgsgiver, der har ansvaret for kvaliteten af relationen til personen med demens
9 Citat fra Løgstrup Det enkelte menneske har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup 1991, s.25)
10 Livskvalitet hos personer med demens Skabes igennem omsorgsgiverne/medarbejderne via: Omsorgsgivernes evner til at yde en person orienteret demensomsorg Omsorgsgivernes interesse og motivation for at udvikle deres kompetencer og praksis De muligheder omsorgsgiverne bliver givet af deres leder/ledelse
11
12 Projektets forskningsspørgsmål Hvordan kan den enkelte omsorgsgivers musiske og interpersonelle kompetencer udvikles, således at omsorgsgiverne i deres relationelle møde med demensramte personer, fremadrettet kan overføre den nye viden og de erhvervede færdigheder og kompetencer til den daglige pleje og omsorg gennem brug af konkrete redskaber fra musikaktiviteterne? Hvilken indvirkning har den målrettede fokusering på udvikling af omsorgsgivernes musiske og interpersonelle kompetencer på de demensramte personers livskvalitet og trivsel i hverdagen?
13 I projektet indgår Fire demensramte personer fra demensboenhed, der i alt har 16 beboere Fire omsorgsgivere fra demensboenhed hvor der i alt er ansat ca. 25 omsorgsgivere En musikterapeut, der har stået for et gruppemusikterapiforløb
14 Indvirkning på beboernes velbefindende og livskvalitet Kendetegnede for alle fire beboere er: At de opleves som værende mere glade og opmærksomme i hverdagen De deltager mere aktivt i samværet med de øvrige beboere De kommer bedre igennem de svære plejesituationer. De vanskelige plejesituationer er enten formindsket eller forekommer slet ikke mere. De tager flere initiativer
15 Omsorgsgivernes vurdering i forhold til Vita Vita er ikke længere så udadreagerende i pleje- og omsorgssituationer; f.eks. spytter og kradser hun mindre. Vita er mere glad og positiv. Har glimt i øjnene og hun fløjter mere end tidligere. Hun har fået øget selvværd og selvtillid. Hun kan lide at være midtpunkt og positivt styrende i forskellige situationer i fællesskabet med de andre beboere. I fællesskabet er Vita mere socialt anlagt end før hen, hvor hun kommunikerer mere med de andre beboere. Før lukkede hun sig mere inde i sig selv. Vita tager generelt flere initiativer i det daglige.
16 Vita At vise nye sider af sig selv, åbner for nye kommunikationsmåder
17 Vita At vise nye sider af sig selv KLIP Vita spiller på trommer, hvor hun viser hun kan styre og navigere i kaos, hun kan improvisere, formidle og påkalde sig kontakt gennem hendes trommespil. Vita soler sig i al den ros hun får
18 Vita Musikken åbner for nye veje og handlemuligheder I vanskelige plejesituationer kan omsorgsgiverne møde Vita relationelt via trommespil Omsorgsgiverne validerer hendes følelser Omsorgsgiverne hjælper Vita ned i arousal niveau, så hun bliver rolig og kan tage imod den hjælp hun har behov for
19 Omsorgsgivernes vurdering i forhold til Hans I perioden med musikterapi, har Hans slet ikke været aggressiv og han bliver ikke vred længere. Generelt er Hans blevet meget mere uafhængig og slet ikke så afhængig af at få bekræftelse fra os som omsorgsgivere. Hans er generelt blevet mere opmærksom på sine omgivelser. Lige fra om morgenen er han glad og med på, hvad der skal ske, når vi blot smiler og har en positiv ansigts til ansigts kontakt med ham. Vi er blevet opmærksomme på, at det er i ansigts til ansigts kontakten, at Hans skal mødes
20 Hans At tage overraskende initiativer - KLIP
21 Omsorgsgivernes vurdering i forhold til Irene Irene er blevet mere vågen og opmærksom og virker til at have mere overskud end tidligere. Irene har fået øget selvtillid og selvværd og hun er kommet over den grænse med at være i flinkeskolen og indordne sig (positivt). Nu tør hun markere sig og tilkendegive/sige fra, hvis der er noget hun er utilfreds med; f.eks. når vi sidder og spiser eller i plejesituationer. Irene prøver mere aktivt at sige noget og udtrykke sig med munden og bruge sin stemme, men hendes sproglige vanskeligheder er der stadigvæk. Hun følger med i flere ting. Irene tager flere initiativer til samvær. Med hensyn til at få børstet tænder, så går det bedre med at få Irene s tænder ud.
22 Irene At synge skaber nærvær, mening og en positiv stemning, så vanskelig plejesituation forebygges
23 Omsorgsgivernes vurdering i forhold til Emil Emil er blevet mere glad. Han er mere deltagende og opmærksom på, hvad der sker i omgivelserne. Emil er også blevet nemmere at få kontakt med; f.eks. varer det ikke så lang tid, inden han forstår, hvad han skal og svarer på tiltale. Han kan nemmere falde ind i gang, når der synges eller slås i takt 1-2, 1-2 end tidligere. Under musiklytning bliver Emil meget sensitiv og man kan se han glædes og føler velbehag ved det. Genkendeligheden er vendt tilbage; f.eks. reagerer han positivt på særlige sange, han synes om, bl.a. Marken er mejet og nogen, der vækker minder fra tidligere i samværet med familien.
24 Emil Musik, væren og nærvær kan vække og stimulere opmærksomhed
25 Lederperspektiver At skabe rammer og muligheder for omsorgsgiverne, så de kan anvende den nye viden i forhold til beboerne At give omsorgsgiverne mulighed for at udvikle deres kompetencer Som leder selv at indgå i udviklingsprocessen sammen med omsorgsgiverne Dokumentation af musikalsk nærvær i pleje/omsorgs-systemet via handleplaner
26 Konklusion De foreløbige resultater viser, at omsorgsgivernes relationelle møde med personerne med demens er udviklet ved, at de aktivt bruger deres musiske og interpersonelle kompetencer i forskellige samværssituationer og i forbindelse med konkrete pleje- og omsorgsopgaver; hvilket har en positiv indvirkning på livskvalitet og trivsel hos personerne med demens.
27 Referencer Bauer, J. (2006). Hvorfor jeg føler det, du føler: Intuitiv kommunikation og hemmeligheden ved spejlneuroner (1. udgave ed.). Valby: Borgen. Buber, M. (1992). Jeg og du ([Ny udgave] ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Hart, S. (2006a). Betydningen af samhørighed: Om neuroaffektiv udviklingspsykologi (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Hart, S. (2006b). Hjerne, samhørighed, personlighed: Introduktion til neuroaffektiv udvikling (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Hart, S. (2009). Den følsomme hjerne: Hjernens udvikling gennem tilknytning og samhørighedsbånd (1. bogklubudgave ed.). [Kbh.]: Gyldendals Bogklubber. Hart, S., & Schwartz, R. (2008). Fra interaktion til relation: Tilknytning hos winnicott, bowlby, stern, schore & fonagy (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Kitwood, Tom (2003): En revurdering af demens personen kommer i første række. Munksgaard, Danmark. Reisberg, B., Ferris, S., De Leon, M., & Crook, T. (1988). Global deterioration scale (GDS). Psychopharmacol Bull, 24(4),
28 Referencer Ridder, H.M. (2003) Singing Dialogue. Music therapy with persons in advanced stages of dementia. A Case study research design. Ph.d.-afhandling, Institut for Musik og Musikterapi, Aalborg Universitet. Ridder, H.M. (2005) Musik & Demens. Musikaktiviteter og musikterapi med demensramte (2. udgave). Århus: Forlaget KLIM. Ridder, H.M.; Ottesen, Aa.M. & Wigram, T. (2006) Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet og Videnscenter for Demens, Nordjyllands Amt. Ridder, H.M. (2007) En integrativ terapeutisk anvendelse af sang med udgangspunkt i neuropsykologiske, psykofysiologiske og psykodynamiske teorier. In: L.O. Bonde (Red.) Musik og Psykologi. Psyke og Logos, 2007(1). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. Ridder, H. M. O., Wigram, T., & Ottesen, Aa. M. (2009). A pilot study on the effects of music therapy on frontotemporal dementia developing a research protocol 1. Nordic Journal of Music Therapy, 18(2), p Ridder, H.M. & Ottesen, Aa. M. (2012). Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 9 (2), p Rogers, C.R. (1951) Client-centred therapy. Boston, Mass.: Houghton-Mifflin. Stern, D. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag, Stern, D. (2004). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Stern, D. (2010). Vitalitetsformer: Dynamiske oplevelser i psykologi, kunst, psykoterapi og udvikling (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel.
29 Kursus for frivillige Highlights?????????????????????????????? Tak for Jeres opmærksomhed
Symposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens
Symposium At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Sang: Er du trist og har du sorg i sinde Ove Bager Er du trist og har du sorg i sinde så ta' med mig ned til Lundeborg for
Læs merePeer Reviewed artikel Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere
Peer Reviewed artikel Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere Hanne Mette Ochsner Ridder, ph.d., professor mso ved Musikterapiuddannelsen og Forskerprogrammet
Læs mereMusik og sang som psykosocial indsats i demensomsorg
Musik og sang som psykosocial indsats i demensomsorg Aase Marie Ottesen, sygeplejerske, ph.d. postdoc Aalborg Universitet. Julie K. Krøier, musikterapeut, Ph.d. stud. Aalborg Universitet. JEG VED EN LÆRKEREDE
Læs mereMusikalsk nærvær En måde at kommunikere på uden brug af ord
Musikalsk nærvær En måde at kommunikere på uden brug af ord Fokus Hvordan kan musik medvirke til, at personer med demens får følelsen af at blive mødt, anerkendt og forstået? 2006 Projekt: Musikterapi
Læs mereSang og musik integreret i den basale pleje
Sang og musik integreret i den basale pleje Oplæg ved Symposium: Livet i plejebolig Fokus: Hvordan i praksis? Praksissituation: Vita er vred og modsætter sig alle former for kontakt, f.eks. når omsorgsgiver
Læs mereThomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]
Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereANVENDELSE AF MUSIKTERAPI OG DEMENTIA CARE MAPPING I EN LÆRINGSMODEL
ANVENDELSE AF MUSIKTERAPI OG DEMENTIA CARE MAPPING I EN LÆRINGSMODEL TIL UDVIKLING AF MUSISKE OG INTERPERSONELLE KOMPETENCER HOS OMSORGSGIVERE TIL PERSONER MED DEMENS ET CASESTUDIE MED EN ETNOGRAFISK TILGANG
Læs mereTale til Hanne Mette Ridder
Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons
Læs mereMusik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens
Musik- en vej til nærvær og trivsel hos mennesker med demens Julie K. Krøier, musikterapeut og ph.d. studerende, Aalborg Universitet Demenskonference 2019, Ikast- Brande kommune 25.4.2019 Julie K. Krøier
Læs mereMusikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde
Musikterapeutisk vejledning i tvrfagligt samarbejde { et eksempel fra demensomr adet Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle Kommune. Kontakt: astrid.faaborg@gmail.com I Senior
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereANVENDELSE AF MUSIKTERAPI OG DEMENTIA CARE MAPPING I EN LÆRINGSMODEL
ANVENDELSE AF MUSIKTERAPI OG DEMENTIA CARE MAPPING I EN LÆRINGSMODEL TIL UDVIKLING AF MUSISKE OG INTERPERSONELLE KOMPETENCER HOS OMSORGSGIVERE TIL PERSONER MED DEMENS ET CASESTUDIE MED EN ETNOGRAFISK TILGANG
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 5
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 5 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereLitteraturliste for Psykoterapeutisk Basisuddannelse 3. år
Litteraturliste for Psykoterapeutisk Basisuddannelse 3. år 1. Modul: Udvikling og samarbejde i terapeutiske processer Alrø, Helle, red. Organisationsudvikling gennem dialog Aalborg Universitets- Dahl,
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Forslag til kursusprogram Kursusdag 7: Marte
Læs mereInformation. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.
Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets
Læs mereMusikterapi med svrt psykotiske og udadreagerende patienter { 2.del
Musikterapi med svrt psykotiske og udadreagerende patienter { 2.del Tina Grøn Mejsner cand. phil. i musikterapi. Ansat som musikterapeut ved retspsykiatrisk afdeling Nykøbing Sjælland. Kontakt: tgm@regionsjaelland.dk
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereMusikterapi med demensramte: Praksiseksempler"
Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail
Læs mereNEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion
18. januar 2017 Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret NEUROVIDENSKAB, MUSIKTERAPI OG REHABILITERING en kort introduktion Erik Christensen Aalborg Universitet https://aalborg.academia.edu/erikchristensen
Læs mereAnerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen.
For yderligere information om projektet kontakt: Lokal tovholder for projektet Ergoterapeut og demenskoordinator Marianne Finderup Rebild Kommune Sund Rebild, træning og trivsel Telefon 9988 8450 mfni@rebild.dk
Læs mereMotorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet
Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:
Læs mereDemens. Med fokus på det relationelle møde
Demens Med fokus på det relationelle møde Undervisning Under Bøgen 24.august 2011 Demens nøgletal Program Betydningen af faglig refleksion og viden på området Opsporing mistanke om demens Hvad er demens
Læs mereHvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag
Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -
Læs mereØget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab
Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem
Læs mereHanne Mette Ochsner Ridder. Musikterapi 1
3 5 2 4 6 DEMENSDAGENE 2013 LIVSKVALITET I HVERDAGEN - ET FÆLLES ANSVAR KAN MUSIKTERAPI HJÆLPE UROLIGE DEMENSRAMTE? 48-82% demensramte beboere på plejehjem har symptomer på agiteret adfærd Agitation hos
Læs mereMusikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter
Musikterapi med svrt psykotiske og strkt udadreagerende patienter Tina Grøn Mejsner Cand. phil. i musikterapi. Ansat som musikterapeut ved retspsykiatrisk afdeling Nykøbing Sjælland. Kontakt: tgm@regionsjaelland.dk
Læs mereMusikreminiscens, demens og agiteret adfrd
Musikreminiscens, demens og agiteret adfrd Susanne Brødsgaard Hansen cand. mag. i musikterapi. Ansat på Plejehjemmet Salem i Gentofte. Kontakt: susanne@musikterapeut.info, www.musikterapeut.info Indledning
Læs mereMusikterapi, demens og agiteret adfrd
Musikterapi, demens og agiteret adfrd Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle kommune og på Kolding Sygehus. Kontakt: A- strid.faaborg@gmail.com Introduktion Artiklen er skrevet
Læs mereMennesker med svær demens hvad har de brug for?
Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 2
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 2 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereDansk Musikterapi. 2012, årgang 9, nr. 2
Tidsskriftet Dansk Musikterapi 2012, årgang 9, nr. 2 Ansvarshavende redaktion: Ulla Holck, Hilde Skrudland, Charlotte Dammeyer, Trine Hestbæk, Bente Østergaard Callesen & Ulla Setterberg Copyright: 2012,
Læs mereAnerkendelsens betydning for os alle
Anerkendelsens betydning for os alle og det at være nærværende i kommunikationen Forord Fire demensboenheder i Rebild Kommune har erfaret, at brug af video giver syn for sagen. De har medvirket i projektet:
Læs mereICDP in a nutshell. Professionel relationskompetence. Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder. Fredag d. 16.juni 2017
ICDP in a nutshell Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Fredag d. 16.juni 2017 www.danskcenterfor-icdp.dk Rutter 1997 Pædagogisk selvfølgelighed Det har positive
Læs mereGruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser
Gruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser Susanne Brødsgaard Hansen cand. mag. i musikterapi. Tidligere ansat på Psykiatrisk Center Amager. Nu ansat på Salem Ældreboliger
Læs mereForældrevejledning i Dagplejen. Det gode samspil
Forældrevejledning i Dagplejen Det gode samspil 1 Gennem dagplejen kan forældre få vejledning i positivt samspil. Forord I Vordingborg kommune har vi en ambitiøs børnepolitik. Vi vil skabe rammerne for
Læs merePsykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst
7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,
Læs mereVoice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi"
Voice Forum: \Stemmen som et primrt instrument i musikterapi" Sanne Storm Cand. mag i musikterapi 2002, Ph.d. stud. ved Aalborg Universitet, ansat ved Tórshavn Psykiatriske Hospital, Færøerne. Underviser
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 8
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 8 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs merePublikationer. Mentaliseringsbaseret terapi. Bonde, L. O. (red.). 1. udg. Århus: Klim, Kap. 2.3.2, s. 119-122 4 s.
Niels Hannibal Lektor Musikterapi Center for dokumentation og forskning i musikterapi Institut for Kommunikation Det Humanistiske Fakultet Postaddresse: Kroghstræde 6 9220 Aalborg Ø Danmark Postaddresse:
Læs mere5 veje til et godt liv
5 veje til et godt liv Styrk dit netværk... Lær noget nyt... Lev dit liv aktivt... Vær til stede i nuet... Giv af dig selv... 5 VEJE TIL ET GODT LIV Styr yrk dit netv tvær ærk Lær noge get nyt Lev dit
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mereMUSIK I ØJEBLIKKET! Musik som aktivitet for demensramte
MUSIK I ØJEBLIKKET! Musik som aktivitet for demensramte KoDiF Projektet 19.03.2015 Program: Min baggrund Musik og demens - Hvad kan musik? Forskning og evidens Hvordan musik påvirker os Musik i hjernen
Læs mereArkitektur, indretning og udsmykning
Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mere3 hovedbudskaber Erindringsdans Konference 13. september Gør Danmark Demensvenligt Demensvenner. Program
Gør Danmark Demensvenligt 100.000 Demensvenner Erindringsdans Konference 13. september 2016 Projektet støttes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 3 hovedbudskaber
Læs mereNatursociale indsatser: Hvad er særligt ved naturen, og hvorfor skal børn og unge derud?
Natursociale indsatser: Hvad er særligt ved naturen, og hvorfor skal børn og unge derud? Eva Skytte, programkoordinator for Natur & Fællesskab 18. april 2018 Red Barnet Hvilke teorier og metoder bygger
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 4
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 4 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs mereICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf
ICDP Professionel relationskompetence Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf 20133476 Program Del 1 Kl. 9 10.30 Præsentation af ICDP Præsentation af ICDP uddannelsen Det gode samspil Den følelsesmæssige
Læs mereTemadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold
Temadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Praktiske og relationelle opgaver Trivsel Kognitive funktioner
Læs mereFamiliesamtalen i børneperspektiv
Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle
Læs mereHistorie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?
Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereSamvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 1
Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 1 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereSocial bæredyg5ghed i Paamiut Asasara
09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter
Læs mereSocialrådgiveruddannelsen
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde (11. januar 2013) Modul nr. 3.3.3. Psykologi og Psykiatri Modultema Familier, børn og unge og socialt arbejde - Psykologi og Psykiatri
Læs mereSamspillet, fokus på det stille samvær.
Demensdagene 2013 Symposium 5, Livskvalitet for personer med svær demens. Samspillet, fokus på det stille samvær. Demenscenter Nord. Hvad er det stille samvær? Nøglebegreber: Nærvær Nuet Tillid Anerkendelse
Læs mereIndefra perspektiv: Mine tanker om mig
Indefra perspektiv: Mine tanker om mig LA2 Min Trivselsplan Samtaleark nr. 1 Mine ressourcer LA2 Min Trivselsplan Samtaleark nr. 2 Eksempler på ressourcer Relationer (familie, venner og professionelle)
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereKære forældre til børn i dagtilbud
Kære forældre til børn i dagtilbud I Jammerbugt Kommune har vi siden 2007 arbejdet med at udvikle kvaliteten i vores dagtilbud. Det har været et mål, at alle, der arbejder med børn i Jammerbugt Kommune,
Læs mereTema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb
Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste
Læs mereTidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv
Tidlig indsats i dagtilbud, samarbejde med socialrådgiver og sundhedsplejerske - set fra et institutionsperspektiv Løsningsfokuseret metode i inddragelsesprocesser ved Carsten Allan Hansen & Astrid Kring
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereHjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse
Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereNORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente
NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente Udviklingsprocessen samt resultater DemensDagene 2015 Teresa Malmskov BA OT, Karen-M. Lund BA OT & Mette Andresen OT & PhD. Disposition Kort præsentation af
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereSamvær med mennesker med demens kurser til pårørende. Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus
Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus 07.09.2015 Aftenens program Kl. 19.00-19.05 Velkomst Kl. 19.05-19.20 Bag om projektet
Læs mereFælles undervisning -Introduktion til indhold og metoder
Fælles undervisning -Introduktion til indhold og metoder Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold : - Hvad skal vi tale om? De mest centrale teorier og metoder i Demensrejseholdet Fordi:
Læs mereDagplejen i Danmark en observationsundersøgelse
Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt
Læs mereFortæl en historie ud af munden! Nyborg Strand, 12/11-2014, lenebrok@gmail.com, www.lene-brok.dk - www.lenebrok.dk
Fortæl en historie ud af munden! 1 En fortællekommune Herlev Bibliotek Fortællere Daginstitutioner Projekt Læselyst og Fortælleglæde 2004-2013 Kulturel Forvaltning Billedskole, Musikskole, Museer lenebrok@gmail.com,
Læs mereOmsorg for personer med demens
Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs meresker store fremskridt i forståelsen af hjernens anatomi, fysiologi og funktion.
INTERVIEW AF REDAKTØR JØRGEN CARL Bro over to forskningsområder En ny psykologisk disciplin er ved at blive født, konstaterer to psykologer begejstret. Hjerneforskning og udviklingspsykologien mødes i
Læs mereEvaluering af projekt Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden
REBILD KOMMUNE Evaluering af projekt Støtte til kommunikationen med demensramte borgere ved hjælp af Marte Meo Metoden Udarbejdet af Videncenterleder Aase Marie Ottesen Videncenter for kommunikation og
Læs mereMERE LIV I GAMLES HVERDAG? Praksis er en guldgrube af viden. Knud Ramian VEGA-netværket Dansk Gerontologisk Institut
MERE LIV I GAMLES HVERDAG? Praksis er en guldgrube af viden Knud Ramian VEGA-netværket Dansk Gerontologisk Institut INDHOLD To forsøg i projektet Projekterne i stikord VEGA-Vejen: Udvikling af kvaliteter
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereDagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål:
Kursusprogram, Opkvalificering, Forløb for ledige, SUF Undervisning 8.30-15.55 Dagens forløb Mandag d. 11. August 2014. Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet (47258) Underviser Tine Sørensen Tirsdag
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan
Læs mere21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)
DAGPLEJE OG VUGGESTUE 1. Viser en tryg tilknytning til primær omsorgsgiver 2. Har en god og stabil omsorg fra (både forældre og ansatte) 13. Viser utryg tilknytning 14. Har sjældent og omsorg fra 15. Har
Læs mereBorgerinddragelse i forebyggelse af vold og trusler
Borgerinddragelse i forebyggelse af vold og trusler - med udgangspunkt i praksiserfaringer med FIT i VISO rådgivningforløb Trine Uhrskov, psykolog og VISO-leverandør 1 Projekt Forebyggelse af magtanvendelser
Læs mereKvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
Læs mereMå man godt selv vaske sine strømper her? Hvornår f.. er I begyndt,at interessere jer for, hvad der er vigtigt for mig?
Må man godt selv vaske sine strømper her? Hvornår f.. er I begyndt,at interessere jer for, hvad der er vigtigt for mig? HVORDAN BEVARES IDENTITET OG LIVSKVALITET, NÅR MAN HAR BEHOV FOR STØTTE I HVERDAGEN?
Læs mere5 veje til et godt liv
5 veje til et godt liv Styrk dit netværk... Lær noget nyt... Lev dit liv aktivt... Vær til stede i nuet... Giv af dig selv... Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv
Læs mereKommunikation der danner basis for relation til personer med demens
Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Forskellige forudsætninger at tale kommunikation og relation ud fra Eksempel fra telefonsamtale forleden dag med en borger med moderat
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereSamvær med mennesker med demens
Samvær med mennesker med demens NOTAT OM KURSUSFORLØBETS TEORETISKE STÅ- STED, Af Bente Weberskov, sygeplejerske, Marte Meo terapeut, selvstændig konsulent og Aase Marie Ottesen, sygeplejerske, ph.d.,
Læs mere