Indholdsfortegnelse. Prøve A - Pædagogik synops D. 21/9-07
|
|
- Fredrik Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Den almene dannelses tænkning Selvdannelsestænkningen Etik og selvdannelse Den tavse viden Diskussion Konklusion Litteraturliste...8 Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen
2 1. Indledning Vi har også et liv. Vi har bare ikke fået lov til selv at bestemme så meget over det tidligere (Videnscenter Gennembrud, 2007). I dag betragtes individet fra begyndelsen som myndigt, og dannelsen må derfor tage udgangspunkt i det enkelte individ, for at kunne følge det humanistiske menneskesyn, som er karakteristisk inden for det pædagogiske felt i dag (Bisgaard & Rasmussen, 2006). Alle mennesker, også mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, har derved ret til selv at bestemme over deres eget liv. Dog vil det altid være påvirket af de rammer samfundet, kulturen og den enkelte kontekst har opstillet. Mennesket er herunder fri til at være sig selv og udfolde sin personlighed (Hammershøj, 2001). Vi antager herved, at der ligger en stor udfordring i at se denne samfundsudvikling i forhold til dannelsestænkningen. Men hvad tænker man når man hører ordet dannelse? Mange vil nok forbinde dette begreb med Emma Gads takt og tone. Nærmere undersøgelse af begrebet kan dog give en helt anden forståelse (Held & Olsen, 2004). Definition af dannelses begrebet ifølge Brejnrod: Dannelse er at kende samfundets og kulturens koder og kunne tænke egne tanker i forhold til dem (Brejnrod, 2005). Således er dannelsesbegrebet i Brejnrods optik, hvordan vi som individer i samfundet omgås hinanden på en hensigtsmæssig måde, så vi i fællesskab kan blive enige om, hvilke grundlæggende værdier vi ønsker at bygge vores samfund på. Herved vil den enkelte i kontakten med andre lære at forstå sig selv og sine egne forudsætninger, og dermed også erkende og acceptere andres (www1). Det er denne definition vi læner os op ad gennem opgaven. Når vi arbejder med dannelse af mennesker, handler det om at udvikle menneskers personlighed, hvor man forholder sig til forskellige værdier. Nogle vil derved sige at dannelse handler om det almene (Bisgaard & Rasmussen, 2006). Men kan man altid tale om den almene dannelse? Afhænger det ikke af hvilke mennesker man arbejder med, og i hvilken kontekst? Dette er en diskussion, som vi finder interessant, og ønsker at sætte i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Derved er vi nået frem til følgende problemformulering. Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 1
3 2. Problemformulering Er en diskussion om den almene dannelses tænkning relevant og hvordan ser vi dette i forhold til mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? 3. Emneafgrænsning I denne opgave har vi valgt ikke at komme nærmere ind på den politiske dannelse, herunder uddannelse, tilpasning og handlekompetence. Ej heller vil vi komme ind på dannelsens indhold, normalitetsbegrebet eller magtrelationerne. Derimod vil det almene dannelses begreb og Lars-Henrik Schmidts selvdannelsesbegreb blive belyst, hvor der gennem analyse og diskussion, vil blive undersøgt hvorvidt omverdenens og brugerens syn på dannelse harmonerer. I denne sammenhæng opstilles en hypotese om, at brugerens syn på dannelse, følger selvdannelsesbegrebet. Dette bygges på de erfaringer vi har inden for området og det indledende citat. Dernæst vil vi komme ind på det etiske, da vi skal sikre os, at vi i dannelsesarbejdet tillægger vores målgruppe værdi som menneske. Vi vil endvidere komme ind på den tavse viden, idet vi antager, at det vil spille ind i det pædagogiske arbejde, da det er hele vores kropsliggjorte erindringer - også kaldet det habituelle. Dette er ikke negativt, men vi skal være bevidste omkring det i vores arbejde. Afslutningsvis vil vi gennem analyse og vurdering se på diskussionens betydning for pædagogikken omkring dannelsestænkningen i forhold til målgruppen. Vi har valgt at se teorien i forhold til en person (efterfølgende defineret som Kurt ), da vi herved antager, at kunne få fokus på mennesket frem for diagnosen. Der er her tale om den gruppe af mennesker, der defineres som F71 1 ifølge ICD10 (WHO, 1996). 4. Den almene dannelses tænkning Selve dannelsestanken kan føres tilbage til antikken, hvor den romerske jurist og filosof Cicero brugte udtrykket "menneskelige studier" om den proces, hvor individet gennem studiet af de græske klassikere, Homer, tragediedigterne, filosofferne, historikerne m. m., blev draget 1 F71 - Mental retardering af middelsvær grad; Voksne som behøver støtte for at klare sig i samfundet. Det inkluderer: Moderat evnesvaghed og imbecilitet (i lettere grad). Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 2
4 ind i en proces, hvis mål var at modne den enkelte til et afklaret, selvberoende og indsigtsfuldt individ (www1). I dag handler den almene dannelse om den opdragelse og undervisning, der fremmer individets personlighedsudvikling (Hansen, Thomsen & Varming, 2003). Herved må vi antage, at den almene dannelse er en forudsætning for, at kunne begå sig i samfundet. Det er igennem opdragelsen og undervisningen, der ønskes en bestemt viden, værdier og normer opnået, som gør, at vi kan indgå aktivt i sociale kontekster. Der er her tale om at blive dannet og ikke det at dannes (Bisgaard & Rasmussen, 2006). Men hænger dette sammen med det humanistiske menneskesyn? Tidligere bar massificeringen præg af ensliggørelse, hvor det i dag ses som forskelliggørelse (Schmidt, 1999 (a)). Det betyder som tidligere nævnt, at alle mennesker, hermed også Kurt, ses som selvstændige individer. Dannelsen må derved også handle om, at Kurt fx selv danner sine erfaringer og udvikler sin identitet. Dette aspekt har Lars-Henrik Schmidt forsøgt at tilgodese via sit udviklede selvdannelses begreb. 5. Selvdannelsestænkningen Ifølge Schmidt handler selvdannelse overordnet om dannelse, der foregår på individets præmisser. Det handler altså om, hvordan individet selv danner sin personlighed, opnår forståelse af sig selv og sin verden, og selv vælger sine fællesskaber (Hammershøj, 2001). Man skal altså ikke finde sig selv, men skabe sig selv. Dette er ikke muligt uden at indgå i sociale relationer og kontekster med dertil hørende rammer. Herved antages der, at der kun er tale om dannelse, når individet gør erfaringer af socialitet. For kun derved kan der opnås forståelse af sig selv og sin omverden (Hammershøj, 2001 og 2003). Kurt bor på en døgninstitution, og er derfor en del af et påtvunget fællesskab, og indgår i institutionens sociale relationer. Dette er ikke umiddelbart negativt. Set ud fra selvdannelsestænkningen, vælger Kurt selv, hvem han ønsker at kommunikere med. Han er fri til at være sig selv og udfolde sin personlighed, indenfor de sociale rammer der er på en døgninstitution, som også inkluderer pædagoger. Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 3
5 Kurts selvdannelses processer stiller derfor nogle krav til pædagogerne om refleksion i forhold til etikken. Dels skal de følge serviceloven og samtidig handle ud fra Kurts egne præmisser. Det etiske må altså være i højsædet, hvis deres didaktiske refleksioner er præget af denne dannelsestænkning. I arbejdet med selvdannelsestænkningen i forhold til Kurt, er det vigtigt at have nogle etiske overvejelser, idet Kurt selv kan have svært ved at formulere ønsker og forstå information (EPOS, 2006). Men hvilke etiske overvejelser kan der være i spil i forhold til selvdannelsestanken? 6. Etik og selvdannelse Det pædagogiske felt er præget af mødet mellem mange forskellige personligheder, det habituelle, hvilket må stille krav til pædagogens egne etiske overvejelser i forhold til praksis. Det handler om at være kritisk i forhold til egen praksis, men samtidig til institutionens værdier og normer, og det dertil hørende menneskesyn. Mennesker som Kurt er i sin dannelsesproces afhængig af, at han møder den samme tænkning til en given problemstilling, uanset hvem af pædagogerne han søger vejledning hos. Overordnet må det altså handle om, at opstille nogle rammer, der gør det muligt for Kurt at skabe sig selv, men med støtte fra pædagogerne, ud fra hans egne præmisser (EPOS, 2006). Ud fra ovenstående antager vi, at vi skal have fokus på selvrefleksionen, og det at kunne udvikle værdier og normer, som tilgodeser den enkeltes dannelsesproces. Der ligger herved en stor opgave pædagogerne imellem i at kunne udarbejde et fælles menneskesyn. Ikke mindst da alle, på baggrund af deres habitus, har hver deres definition af det humanistiske menneskesyn. Alle er vi forskellige, og alle har vi hver vores personlighed. I mødet mellem alle disse forskellige personligheder, kan vi ikke undgå, at den enkeltes tavse viden skinner igennem (Bjerg, 1998). Men hvad betyder dette for selvdannelsestænkningen? Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 4
6 7. Den tavse viden Som tidligere nævnt, handler den tavse viden om hele vores kropsliggjorte erfaringer. Der er ofte tale om ubevidst brug heraf (Bjerg, 1998). Tavs viden kan siges, at være en del af vores forforståelse, som vi ubevidst vil reagere ud fra i forskellige sammenhænge. I det pædagogiske arbejde med Kurts selvdannelsesproces, vil pædagogens erfaringer kunne spille ind. Det være sig fx det dertil knyttede menneskesyn, hvilket vi, som førnævnt, skal være bevidste om. Hvorfor handler, tænker og taler vi som vi gør? Der er en hvis mystik forbundet med begrebet tavs viden, hvilket har ført til nogle kritiske holdninger til begrebet. Eksempelvis er Lars-Henrik Schmidt af den mening, at der altid er en bevidsthed omkring, at man kunne have handlet anderledes i en given situation. Dette skyldes refleksioner og viden om at kollegaer og andre institutioner, ville handle anderledes i samme situation (Schmidt, 1999 (b)). Dvs. hele vores handlemønster bunder i praktisk viden, og der er ingen tavs viden ifølge ham. Dette er vi kun til dels enige i, idet vi følger hans tankegang i forhold til refleksioner over egne handlinger. Vi mener dog, at den tavse viden har stor betydning for vores ageren i det pædagogiske felt, da det er del af vores personlighed. Den tavse viden i forhold til selvdannelsestænkningen, vil spille ind i det pædagogiske arbejde, da der antages at den tavse viden påvirker pædagogens måde at tænke og opstille rammerne på, indenfor hvilke Kurt skaber sig selv. Pædagogerne skal derfor være ekstremt opmærksomme på, hvorfor der handles og tænkes som der gør, og at pædagogernes værdier og normer overfor Kurt stemmer overens. Ud fra ovenstående analyser, vil vi gennem videre diskussion herudfra vurdere, hvorvidt omverdenens og Kurts syn på dannelsesbegrebet harmonerer, og hvilken betydning det har for den pædagogiske praksis. Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 5
7 8. Diskussion Dannelse kan, som tidligere nævnt defineres på mange forskellige måder. Det interessante ligger i, hvordan det ses i forhold til forskellige kontekster. Samfundssynet i dag har fokus på forskelliggørelse, hvorved alle mennesker ses som selvstændige individer. Derved må dannelsesbegrebet ses ud fra individet. Lars-Henrik Schmidt har gennem sine kvalitative studier, som bærer præg af en hermeneutisk tilgang, forsøgt at integrere dette i dannelsesaspektet, med sit selvdannelsesbegreb. Et begreb som underbygger det humanistiske menneskesyn (Hammershøj, 2001). Men hvordan ses dette i forhold til den almene dannelses tænkning? Når der tales om den almene dannelsestænkning, handler det om at blive dannet gennem opdragelse og undervisning. I Kurts tilfælde ses dette med udgangspunkt i en selvdannelsestænkning og et humanistisk menneskesyn. Når der opstilles rammer, indenfor hvilke Kurt agerer, er vi med til at danne ham, men ud fra hans egne præmisser. Herved arbejdes der med den almene dannelse, men vi læner os op af Lars-Henrik Schmidts selvdannelsestænkning. Dette nye samfundssyn stiller nye krav til os alle som mennesker, hvilket kan få betydning indenfor det pædagogiske felt. Der vil på den ene side være tale om større valgfrihed, men på den anden side, kan dette også medføre en større uvished. Dette kan derfor fx give Kurt et stort behov for stabilitet. Refleksionen får altså stor betydning i kraft af dette nye samfundssyn (Jensen & Rokkjær, 2005). Ikke mindst for pædagogerne i forhold til opstilling af rammer og de dertil hørende tanker, men også i forhold til at skulle støtte Kurt i, at kunne reflektere over egne valg og handlinger. Harmoniseringen mellem omverdenens og Kurts syn på dannelse vil heraf få betydning for det pædagogiske arbejde. Ud fra selvdannelsestænkningen, ser man Kurt som et selvstændigt individ, og følger herved et humanistisk menneskesyn. Når vi ser ham som et menneske, og ikke som udviklingshæmmet, anerkender vi hans personlighed og syn på dannelse. Vi siger hermed ikke, at han skal normaliseres, men ses som den person han er, og samtidig give ham den støtte og vejledning han har brug for. Den pædagogiske praksis kræver overordnet en stor grad af refleksivitet og anerkendelse. Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 6
8 9. Konklusion Ud fra ovenstående analyse, diskussion og vurdering, kan der konkluderes følgende: Gennem arbejdet med denne opgave, findes det relevant at diskutere den almene dannelses tænkning. I sammenhæng med den samfundsudvikling der er i dag, er fokus blevet flyttet fra den almene dannelse til selvdannelsen. Dette er en tænkning som underbygger det samfundssyn, man ofte møder i dag, hvor mennesket ses som selvstændige individer. En tankegang som også følger det humanistiske menneskesyn. Hermed ikke sagt at den almene dannelse skal udelukkes. Ud fra Lars-Henrik Schmidts selvdannelsestænkning, skaber Kurt sig selv. Dette sker i samspil med pædagogerne, i kraft af de rammer der opstilles, ud fra hans præmisser. Herved vil den almene dannelse stadig spille ind, men ikke som den dominerende tænkning. Selvdannelsestænkningen vægtes højt, da Kurt herigennem kan opnå en større forståelse af sig selv og sin omverden. Men for at tilgodese Kurts selvdannelses proces, er det vigtigt, at være anerkendende og have fokus på refleksionen. Det være sig både i forhold til det etiske, hvor udvikling af værdier og normer tilpasses Kurts personlighed, men også i forhold til pædagogens tavse viden, som det er vigtig at være bevidst omkring. Om vi er gamle, unge eller mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, har vi alle ret til at bestemme over vores eget liv. Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 7
9 10. Litteraturliste Bøger: Bisgaard, Niels Jørgen Pædagogiske teorier, 4. udgave, 2. oplag, Billesø & & Rasmussen, Jens Baltzer, 2006, ISBN , s Bjerg, Jens (Red.) Pædagogik en grundbog til et fag, Hans Reitzels Forlag, 1998, ISBN , s Brejnrod, Poul Grundbog i pædagogik, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendal, 2005, ISBN , s Hansen, Mogens, Psykologisk Pædagogisk Ordbog, 14. udgave Thomsen, Poul & Gyldendal, 2003, ISBN Varming, Ole Held, Finn & Olsen, Introduktion til pædagogik, 1. udgave, 3. oplag, Flemming (Red.) Pædagogisk bogklub, 2004, ISBN , s Jensen, Annette Hildebrand & Pædagogikkens 7 forhold, Semi-forlaget, 2005, Rokkjær, Åge ISBN , s & Schmidt, Lars-Henrik (a) Diagnosis I, Filosoferende eksperimenter, Danmarks Pædagogiske Institut, 1999, ISBN , s. 110 Schmidt, Lars-Henrik (b) Diagnosis III, Pædagogiske forhold, Danmarks Pædagogiske Institut, 1999, ISBN , s Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 8
10 Udgivelser: Videnscenter Gennembrud Indflydelse på eget liv Erfaringer fra et nationalt udviklingsprojekt, februar 2007, ISBN , s. 8 WHO WHO ICD-10 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, Klassifikation og diagnostiske kriterier, 1. udgave, 5. oplag, Munksgaard, 1996, ISBN EPOS Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser, EPOS Social- og sundhedsskolen, Vejle Amt, feb. 2006, s. 2-3 Artikler: Hammershøj, Lars Geer Selvdannelse og smag for viden, DPT 1, 2001 Hammershøj, Lars Geer Dømt til fri selvdannelse, Asterisk, oktober, 2003 Internettet: www1 numre/artikler/dannelse_i_et_nyt_aartusinde.htm downloaded d. 20/ kl. 14:13 Peder Tørnqvist, Diana Hansen og Lene Henriksen 9
Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mere1. Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metodevalg Begrebsafklaring Et liv så nær det normale som muligt 3
1. Indledning 1 2. Problemformulering 2 3. Emneafgrænsning 2 4. Metodevalg 2 5. Begrebsafklaring 3 6. Et liv så nær det normale som muligt 3 7. Fra klient til borger 4 8. Medbestemmelse 4 9. Ligeværdighed
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereIndledning Problemformulering Emneafgrænsning
Indledning Vi lever i dag i et samfund, hvor der stilles store krav til det enkelte menneske, også til personer med varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Tidligere blev disse personer anbragt på
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereUge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5
Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Læringsmål: Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereMundtlig pædagogik eksamen oktober Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 Problemformulering s. 1 Emneafgrænsning s. 1 Menneskesyn s. 2 Case s. 2 Definition af målgruppe s. 2 Beskrivelse s. 2 Det sociale samspil s. 3 Lovgrundlag s. 3 Erfaringspædagogik
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereForord... 9 Indledning...11
Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs merePædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation
Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn
Læs mereINTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM
INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereNarrative fortællinger
Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mere1.0 Indledning S Mit menneskesyn S Problemformulering S Afgrænsning S Case S Forhistorie S.
Omsorgssvigt Problemformulering: Hvad skal jeg som pædagog i en daginstitution være bevidst om, når jeg ved, at den ene af forældrene er alkoholiker og samtidig ønsker en dialog med dem, for at styrke
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereAnnette Salling Gudnitz Kattrup MVO5H Praktikopgave. Indhold. Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder. Kopi af dele af serviceloven
Indhold Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 side 5 Side 5 Indledning Praktik stedet Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder Pædagogens som relationsarbejder Afslutning Bilag 1 Kopi af dele af serviceloven
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereIntegration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Integration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 1 Indholdsfortegnelse Indledning og problemstilling..s. 3 + 4 Begrebsafklaring.....s. 4 +5 Sociale
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereKLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage
KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereRubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center
Rubrics for global linje på Kerteminde 10. Klasse Center Slutmål Du er på vej Du nærmer dig Du har nået slutmålet om skikke i andre kulturer, og indgå i kulturmøder på en etisk og respektfuld måde. Tilstrækkelig
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereDen danske økonomi i fremtiden
Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs mereIndivid Institution og Samfund
Individ Institution og Samfund Eksamens nr: 8883 Emnevalg: Livsudfoldelse for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Årgang: 12SM Vejlederens navn: Mette Nørregaard
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereSundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde
Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 15 Herning HF
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning. 2. Problemformulering: 3. Emneafgrænsning: 3. Dion Sommer 4. Daniel Stern 6. Erik H. Erikson 7. Donald W Winnicott.
Indholdsfortegnelse Indledning. 2 Problemformulering: 3 Emneafgrænsning: 3 Dion Sommer 4 Daniel Stern 6 Erik H. Erikson 7 Donald W Winnicott. 8 Diskussion og pædagogens rolle. 9 Konklusion 11 1 Indledning.
Læs mereUmyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet
Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser
Læs mereETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler
ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mere