Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet
|
|
- Jens Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen undersøger pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv set i et samfundsperspektiv ved brug af Rasmus Willigs kritiske analyse. I Artiklen analyseres pædagogernes selvforståelse og oplevelser af deres professionelle identitet og faglighed, ud fra indsamlet empiri og undersøgelser fra BUPL, ved brug af Iben Jensens analyseguide. Med baggrund i Willig og Merete Monrad diskuteres det hvordan kritik forstås i forhold til faglig uenighed og hvilken betydning dette har for udviklingen af pædagogernes professionelle identitet. Pædagogers professionelle identitet Formålet med denne artikel er, at undersøge hvordan umyndiggørelsesprocessen indvirker på pædagogernes professionelle identitet og faglighed ved at forstå den som en del af den pædagogiske kultur. For at belyse dette vil jeg undersøge pædagogernes kulturelle antagelse om sig selv og herudfra definere deres professionelle identitet og redegøre for, hvor umyndiggørelsesprocessen bliver synlig. Undersøgelsen Pædagoger, generationer og anciennitet af Martin Bayer, Ulf Brinkkjær og Jin Hui Li lavet for BUPL præciserer, hvordan pædagogers professionelle identitet og faglighed kan forstås. Overordnet er der høj grad af enighed blandt pædagoger om, hvad der udgør den professionelle identitet. Hvilket hænger sammen med at være omsorgsgiver og arbejde med relationer (Bayer 2012:40). Når fagligheden skal sættes i spil, bliver der forskel på, hvordan den enkelte pædagog definerer denne, da fagligheden i høj grad er kontekst- og holdningsafhængig. Som rapporten Enighed, Uenighed og Udvikling lavet for BUPL konkludere, er pædagogers professionelle identitet i høj grad sammenhængende med deres personlige værdier og holdninger (Ejrnæs 2010:18). Pædagogfaget er som offentlig profession i høj grad præget af samfundets udvikling. En udvikling der stiller krav om evaluering, effektivitet og omstilling, og som udspringer af at samfundet overvejende er styret af et økonomisk rationale. Betydningen af denne udvikling kan ses mange steder i pædagogfaget blandt andet gennem krav om evaluering, dokumentation, mål og planer, som hyppigt ændrer fokus (Willig 2009:20, Mayer 2012:2). Rasmus Willig konkluderer i sit essay Umyndiggørelse, at konsekvensen af denne samfundsudvikling, kan være følelsen af umyndiggørelse. Willig præciserer umyndiggørelsesprocessen som fratagelsen af det enkeltes menneskes myndighed. Mennesket mister muligheden for at ytre sig om sin egen situation uden frygt for repressalier, som eksempelvis at blive overhørt eller at blive fyret. Denne proces fjerner muligheden for medbestemmelse og kritik af sin situation. En central del af forståelsen af denne proces er, at den i de fleste tilfælde er 1
2 ubevidst for de involverede parter. Hverken den umyndiggørende eller umyndiggjorte er bevidste herom. Derfor bliver det en integreret del af kommunikationen parterne imellem. Willig fremhæver dog, at det er med store omkostninger for de umyndiggjorte, blandt andet i forhold til deres identitet (Willig 2009:25-28). Teoretisk afsæt Følgende afsnit beskriver det teoretiske afsæt for analysen. Her gennemgås hvordan teorien medvirker til at belyse umyndiggørelsesprocessen i de empiriske data og dermed bidrage til forståelse af den pædagogiske profession. Rasmus Willig fremhæver som nævnt kritikkens betydning for professionen. I min forståelse af genstandsfeltet tager jeg afsæt i Willigs kritiske analyse af pædagogernes kultur set i et samfundsperspektiv. Det centrale i Willigs analyse bliver, for denne artikel, definitionen af kritik kontra brok. Kritik bliver i Willigs analyse en måde, hvorved et individ kan være myndig. Hvorimod brok giver udtryk for, at individet forholder sig useriøst. Hvordan disse begreber italesættes giver et billede, af om en kultur er præget af umyndiggørelse, og bliver centrale i analysen af empirien (Willig 2009:27). For at forklare konteksten i min problemstilling har jeg inddraget materiale lavet for BUPL. Artiklen af Martin Bayer, Ulf Brinkkjær og Jin Hui Li definerer som nævnt pædagogernes faglighed og professionelle identitet og fremhæver, at fagligheden er en central del af pædagogernes professionelle identitet (Bayer 2012:10). Selvom artiklen undersøger sammenhængen mellem alder, anciennitet og professionel identitet, finder jeg den stadig relevant, da der ikke viste sig markantet forskelle i pædagogernes værdier og oplevelse af identitet og faglighed, hvorfor artiklen således giver definition af disse begreber. Disse definitioner vil jeg henvise til i analysen af min empiri. Rapporten Enighed, uenighed og udvikling af Morten Ejrnæs og Merete Monrad, samt artiklen Faglig uenighed i relationsarbejde ligeledes af Merete Monrad, bygger på en undersøgelse af pædagogernes holdninger og deres egne formulering af faglige synspunkter. Det centrale bliver her, at trods pædagogernes høje enighed omkring overordnet værdier, så er der stor uenighed om, hvordan disse fagligt omsættes i praksis. Denne uenighed er et grundvilkår og bliver således interessant at forstå i en kultur, som præges af umyndighed (Ejrnæs 2010:40). Perspektiverne herfra diskuteres i afsnittet udvikling af faglighed. Analysen tager afsæt i Iben Jensen analyseguide (Jensen 1998:70). Denne teori giver mulighed for at se, hvordan deltagernes interaktion konstruerer identiteten. Jeg vil med begreberne kulturel selvforståelse, erfaringspositioner, kulturel forudforståelse og kulturelle fikseringspunkter beskrive og analysere pædagogernes egen oplevelse af deres professionelle identitet. Begreberne belyser, hvordan pædagogerne gerne vil se sig selv, hvordan de forhandler deres egen kultur frem og giver et billede af kulturen i institutionen, som den ser ud nu (Ibid. 119). De giver desuden mulighed for at beskrive, hvordan pædagogernes professionelle identitet defineres igennem kommunikationen med kommune og forvaltning og hvilken værdi pædagogerne tillægger sig selv gennem denne kommunikation. Dette er nødvendigt for at muliggøre en redegørelse af indflydelsen af denne kommunikation i institutionens eget arbejde med udviklingen af deres professionelle identitet. 2
3 Børnehaven som felt Denne artikel tager udgangspunkt i et feltarbejde, som er foregået over tre dage i en daginstitution med seks fastansatte pædagoger i Aalborg Kommune. Empirien består dels af deltagende observationer, som giver et indblik i den pædagogiske praksis, og hvordan pædagogerne italesætter sig selv. Dels af et semistruktureret kvalitativt interview med en pædagog i huset for herved at belyse pædagogens egen oplevelse af hendes professionelle identitet. Jeg har valgt at interviewe en pædagog, som har 10 års erfaring, og som i den tid har været ansat i den samme institution. Jeg antager, at hendes professionelle identitet vil være præget af kulturen i institutionen og defineret igennem hendes deltagelse i kulturen i daginstitutionen. Pædagogen vil herefter blive omtalt som Frida. Fra observationerne vil jeg omtale to pædagoger som Ida og Mona. Jeg forholder mig i udgangspunktet fænomenologisk i feltarbejdet, da jeg søger at beskrive en livsverden gennem erfaringerne fra deltagerne (Thisted 2010:53). Ved at inddrage feltarbejde søger jeg at opnå viden om, hvordan der opstår selvfølgeligheder, og særligt interessant for min problemstilling, hvordan de vedligeholdes eller ændres inden for de rammer som udgøres af pædagogernes sociale fællesskab (Brinkman 2010:57). Feltarbejder giver mig mulighed for at undersøge den pædagogiske professionelle identitet, hvor den udspiller sig. Gennem observationerne er jeg kommet tæt på praksis. Min baggrund som pædagog betyder, at jeg kender feltets sprog. Det har således også været lettere for mig at være nærværende i situation (Wadel 1991:29). For at kunne nå frem til de regler og den praksislogik, som er i feltet, da jeg selv er en del af dem og de i en vis udstrækning er usynlige for mig, bliver teorien afsæt for min undren. (Brinkman 2010:69). I artiklen vil jeg bruge eksempler fra observationerne. Den primære vægt vil være på det kvalitative interview, da dette i langt højere grad gør det muligt at komme tæt på den individuelle oplevelse. Det semistrukturerede interview er valgt, da denne form lader plads til, at jeg kan stille spørgsmål under de temaer, som er opstillet ud fra min valgte teori og stadig være fleksible i forhold til hvad, der rører sig hos den interviewede, som kan belyse min problemstilling (Thisted 2010:184, Brinkman 2010:37). I min gennemgang af observationer og interview har jeg udvalgt følgende begreber som temaramme for at definere, hvor der bliver sagt noget om pædagogernes professionelle identitet og faglighed, som belyser min problemstilling. Temaerne er faglighed, kritik og udvikling. De valgte citater vil jeg analysere med min teoretiske forforståelse og ved brug af Iben Jensens analyseguide. Analyse Faglighed som indikator for identitet Ved at se på hvordan pædagogerne forholder sig til deres faglighed, kan jeg få et indblik i deres professionelle identitet. Fagligheden bliver på denne vis en indikator for den fælles identitet (Bayer 2012:11). For pædagogerne i den besøgte institution er der enighed om, hvad deres primære opgave er, pædagogerne skal være der for at give børnene omsorg, skabe et trygt sted at være. Frida siger jeg tror, her i huset er ret mange os enige om, at det vigtigste er det sociale og det der med, at de er trygge her. Denne beskrivelse passer også med resultatet i Pædagoger, generationer og anciennitet, som fremhæver værdierne engagement, relationer til børnene og pædagogernes indlevelsesevne som de mest betydningsfulde i den pædagogisk praksis. Værdierne er dog et ideal i fællesskabet snare end et udtryk for pædagogernes selv- 3
4 forståelse (Ibid. 2012:15-21). Frida fortæller, at hun føler en ro i sig selv i forhold til at løfte denne opgave på baggrund af den faglige viden, som hendes uddannelse har givet hende. Samtidig taler hendes kollega Mona om, at hendes professionelle identitet har bund i mere end faglige værdier dels faglig, men også fordi jeg tænker, som jeg gør og har set nogle ting. Her kommer de personlige erfaringer og værdier til udtryk, og at faglige handling vil variere på baggrund heraf. Ud fra pædagogernes beskrivelser i den besøgte institutionen, vurdere jeg, at der i modsætning til konklusionen i Enighed, uenighed og udvikling (Ejrnæs 2010:40) er en god overensstemmelse mellem de generelle værdier og pædagogernes selvforståelse, når det handler om handling i praksis. Pædagogerne i institutionen beskriver sig selv i praksissituationer som at have øje for barnet. Frida fortæller at ( ) så er det lige dem, som jeg ser har det lidt træls, som jeg tager hen og siger skal vi lave noget sammen. Ida siger i forbindelse med en beskrivelse af, hvordan hun arbejder i institutionens kreative værksted jeg kan godt li, at man kan se, det er børnene, som har lavet det. Heri tillægger jeg, at Ida viser en indlevelsesevne og et engagement i forhold til børnenes udvikling, muligheder og proces. Defineres fagligheden ud fra pædagogernes udsagn, hænger det i høj grad sammen med at bruge faglige begreber. Frida udtrykker flere gange i interviewet, at hun mangler nogle af de skriftelige ting, og beskriver kommunikationen i børnehaven med ( ) at man bruger almindelige dagligdagsudtryk i stedet for de fagudtryk, som man egentlig godt kender( ). Den kulturelle selvforståelse ses i de forventninger, Frida oplever, der er til dem og deres professionen. Det at være en faglig pædagog kommer således til at hænge sammen med kompetencen til at udtrykke sig i faglige begreber. I interviewet kommer dette frem, da jeg spørger ind til institutionens kommunikation med Familie og beskæftigelsesforvaltningen, da dette er den nærmeste rammegivende samarbejdspartner. Frida fortæller, at hun syntes det kan være svært at få alle de ting formuleret ud, som jeg gerne vil ha skriftligt og forsætter senere i interviewet det er nok mest min egen faglighed, men måske også lidt den der med at jeg syntes nogle gange, at det er som om, de der inde søger noget helt specifikt, de gerne vil høre ( ) men måske er det også min egen personlige faghaløjsa ( ). Frida oplever, at der ligger en forventning til, hvordan hun formulerer hendes faglige vurdering, en forventning som jeg tolker, hun syntes er vanskelig at leve op til. Når Frida beskriver sin faglighed som faghaløjsa, er hun med til at tale hendes faglighed ned. Jeg vurdere, at hun ikke vægter den som faglig nok, i forhold til hvad hun oplever som det forventede. Dette er paradoksalt, da hun fortæller, at hun vurdere sig fagligt sikker i forhold til at varetage den opgave, som hun beskriver som den vigtigste: Det der med at være sociale sammen med børnene og vide, hvad er deres næste udviklingstrin og sådan noget, det syntes jeg egentlig jeg havde godt styr på og havde ro i mig selv til at begynde på det. Den professionelle identitet kan således forstås som værende defineret gennem pædagogernes selvforståelse, i forhold til den praksis, de befinder sig i, hvor det særligt er omsorgen for børnene, som er central. Her foretager pædagogerne handlinger dels på baggrund af deres faglige viden, men også deres erfaringer og person. Denne del af pædagogernes professionelle identitet er præget af en sikkerhed til at handle. Som Frida beskriver deres praksis ( ) Jeg syntes, vi har gode muligheder for at gøre den trygge basis ting ( ) Hun uddyber, hvordan det kommer til udtryk ( ) at vi hele tiden benævner overfor børnene, at du kan godt se, at han ser ked ud af det nu, hvordan tror du han har det ( ). Så det er nok den der Marte Meo metode der, der sådan lige som er ebbe af vores faglighed ( ). Frida beskriver også, hvordan pædagogerne sammen forholder sig fagligt til den pædagogiske praksis. Vi tager diskussioner op. Vi har på personalemøder sådan nogle pædagogiske emner, hvor vi snakker om for- 4
5 skellige ting. Den professionelle identitet pædagogerne identificere sig med og handler i, er således den, som kan skabe tryghed og social udvikling for børnene på baggrund af et fagligt fællesskab og deres personlige værdier. Når pædagogerne italesætter sig selv i forhold til omverden, bliver det med en anden usikkerhed. Her bliver det oplevelsen af de ydre forventninger, som er styrende for den kulturelle selvforståelse. Denne usikkerhed og oplevelse af faglighed vil jeg uddybe i forhold til kritik. Kritik i forhold til faglighed Frida giver i interviewet udtryk for, hvordan hun oplever sin egen faglighed, i forhold til de oplevede forventninger, som kommer oppefra samt den kulturelle forudforståelse, hun har om forvaltning og kommunen. Som redegjort for i afsnittet ovenfor taler Frida sin faglighed ned, når det er i sammenhæng med kommunikationen med forvaltningen. Dette tydeligøres, da hun beskriver, hvordan reaktionen i personalegruppen er på tiltag, som kommer oppe fra. ( ) hvis nu det er ting, der er kommet oppe fra, som vi så ikke er vanvittigt begejstret for, så tror jeg, vi lige bruger en dag eller to til at brokke os ( ). Den kritik, pædagogerne kommer med, bliver omtalt som brok. Dette fortsætter interviewet igennem, også i eksempler hvor pædagogen selv peger på, at det er en faglig kritik, som ligger til grund for brok. Det var lidt den der start-brok ting, (Frida griner) at vi nok lidt skulle ud med. Og så brugte vi jo mange af de ting, vi jo i forvejen havde skrevet om. Når Frida her fortæller, at de brugte det, de i forvejen havde skrevet, forstår jeg det som, hun ikke oplevede det som et udviklingstiltag, men som ekstra arbejde da de skulle formulere noget, som allerede var formuleret. Det brok som kommer på denne baggrund, kan defineres som kritik, da tiltaget ikke afspejler, hvad der er nødvendigt for udviklingen af deres praksis. Her bliver brokken et tegn på umyndiggørelse, som fjerner pædagogernes mulighed for at kritisere rammerne. Umyndiggørelsen kommer også tydeligt frem, da Frida beskriver, hvad hun tror, forvaltningen tænker: Hvis de ikke brokker sig, er det nok ikke så slemt. Jeg tolker dette som et udtryk for, at Frida ikke forventer, at der bliver lyttet til deres kritik. Den bliver betragtet som brok, og Frida oplever, at den bliver vurderet lavere, end hvis kritikken kommer andre steder fra. ( ) så skal forældrene, og så måske noget tredje noget der skal komme ind inden, at det måske er alvorligt nok til, at det bliver taget helt alvorligt. Værdien bliver fjernet fra pædagogernes professionelle identitet, da den mister sin faglige myndighed. Frida beskriver de samarbejdsparter, de har ved kommunen som de der inde og ved at der er mange led op. Der bliver således et os og dem. Frida inkluderer sine nærmeste ledere som medhørende os Vi har vores leder og dagtilbudsleder ( ) vi bliver rigtig meget hørt, når vi går til vores leder her i huset ( ) den næste leder, som også sagtens kan forstå det, og kæmper alt hvad hun kan for vores ( ). De to ledere Frida nævner, er også dem, hun kan sætte navne og ansigter på, hvor de der inde ikke bliver omtalt mere præcist. Men det er tydeligt, at de har myndigheden. Frida fortæller, Når nu kravet er givet, er der ikke mere, vi kan gøre ( ) Herigennem ses den kulturelle forudforståelse om forvaltningen. De er fraværende fra praksis og utilgængelige for pædagogerne. Når Frida omtaler kritikken, er det næsten udelukkende som brok mellem kollegaer. Selvom jeg tolker, at Frida ikke oplever, at der bliver lyttet til deres kritik, og oplever årsagen til tiltag som at de kan spare, så de kan proppe nogle flere børn ind her, som har lidt flere problemer og de på denne måde går imod hendes faglighed, fremhæver hun, at hun ikke bebrejder dem noget: Så det er ikke fordi jeg tror, de ikke vil hjælpe os, hvis de kan. De rammer som pædagogernes professionelle identitet skal udvikles i, og hvor de udfolder deres faglighed, bliver herved ikke inden for deres indflydelse. Det bliver også tydeligt, at det ikke opleves som en umyndiggørelse, men som selvfølgelighed. Frida beskriver, at de klarer det ved, at de selv får 5
6 gjort noget så tingende er blevet mere tålelige herude hos os og vi får tingene til at hænge sammen lidt alligevel. Pædagogen Ida fortæller, at efter hun er vendt hjem fra efteruddannelse, er hun tildelt et nyt ansvarsområde: Det var lidt træls, mest at komme tilbage og så bare få af vide at det skulle jeg. Hun fortæller, at hun ikke er så kreativ som hendes kollegaer, der tidligere har haft rummet, og ikke kan så meget indenfor dette felt. Idas erfaring med hvordan området tidligere er blevet varetaget, bliver en begrænsning for hende. Hun siger: Jeg har svært ved at gøre det til mit eget. De har i institutionen forholdt sig til Idas kritik til et personalemøde, hvor det var emne til kollegial respons. Ida fortæller, at hun blev bekræftet i at bruge rummet, som hun kan, og at hun nu er mere sikker i, at det hun arbejder med, er godt nok. Ud fra Ida fortælling vurderer jeg, at flere dele af umyndiggørelsesprocessen er på spil. Idas kritik er blevet mødt med en respons på, hvordan hun kan arbejde med sig selv for at acceptere det vilkår, hun kritiserer. Udvikling af faglighed Frida beskriver som nævnt, at de arbejder med udviklingen af deres faglighed ved at diskutere pædagogiske emner på deres personalemøder. Men for at dette skal blive en del af pædagogernes professionelle identitet, er det centralt, at der er en kultur, som tillader dette. Frida siger om dette forhold: Ja, jeg tror i hvert fald, det er lettere at få sin faglighed i spil, og lettere at gøre det stykke pædagogiske arbejde, man gerne vil, når man er i en personalegruppe, der også respekterer hinanden. Denne respekt bliver et udtryk for, at den enkelte pædagog har myndighed til at handle og ytre sig om vilkårene for praksis. Monrad diskuterer i sin artikel nødvendigheden af uenighed i udviklingen af den pædagogiske faglighed (Monrad 2010:90). Denne uenighed vil altid være til stede, da personlige værdier, som konkluderet, er en del af den pædagogiske professionelle identitet. Dette betyder, at pædagoger vurderer forskellige faglige handlinger i forhold til sammen kontekst, som det også fremgår af enighed, uenighed og udvikling. Kritik af praksis vil ofte komme af faglig uenighed. For at denne uenighed kan udnyttes som ressource og ikke opleves som brok, skal der være bevidsthed om uenigheden og rum for at italesætte kritikken. Konklusion Pædagogernes kulturelle selvforståelses i forhold til deres faglighed giver et billede af to perspektiver, der er i spil. Dels vægter de i forhold til deres faglige baggrund og deres arbejde i praksis, sig selv som værende faglige og sikre i deres faglige handlinger. Når de italesætter sig selv, i forhold til de eksterne forventninger, bære deres udtagelser præg af usikkerhed og faglighed flytter sig fra at handle om relationen til børnene, til at omhandle deres kompetencer i at formulere sig fagligt. Samlet set bliver det at formulere sig fagligt et kulturelt fikseringspunkt mellem værdierne for pædagogernes professionelle identitet og de kulturelle værdier, som opstår mellem pædagogerne og omverden. Pædagogerne er umyndige i deres kommunikation med kommunen og forvaltningen. De er ikke selv bevidste om umyndiggørelsen og derved selv med til at bekræfte den, når de gentager deres kritik som brok, og vurderer at de ikke kan gøre mere. Det bliver pædagogernes eget ansvar at forvalte deres faglighed inden for de faste rammer, hvilket de gentager overfor hinanden i eksemplet med Ida. For at kunne arbejde udviklende med pædagogernes professionelle praksis, skal der en bevidsthed til omkring disse processer. Kulturen i institutionen har grundlaget for at arbejde videre med denne bevidstgørelse, da den allerede arbejder med faglig uenighed, og har skabt et rum til at diskutere denne. 6
7 Referencer Brinkmann, S., Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder en grundbog (1. udgave, 1. oplæg). København: Hans Reitzels Forlag. Jensen, I. (1998). Interkulturel kommunikation i komplekse samfund (). København: Samfundslitteratur, Roskilde universitetsforlag. Monrad, M. (2010). Faglig uenighed i relations arbejde. Tidsskrift for arbejdsliv, 12 årg. (nr. 3), 2010, Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis (1. udgave, 4. oplæg, 2013). København: Munksgaard. Wadel, C. (1991). Feltarbeid i egen kultur (). Flekkefjord: SEEK A/S. Willig, R. (2009). Umyndiggørelse: et essay om kritikkens infrastruktur (1. udgave, 2. oplæg). København: Hans Reitzels Forlag. Aalborg kommune. Dagtilbud for fremtiden en overordnet udviklingsplan på 0-5 års området. Lokaliseret d på World Wide Web: Bayer, M., Brinkkjær, U. og Hui Li, J. (2012) Pædagoger, generationer og anciennitet. Lokaliseret d på World Wide Web: 8Z4MDE/$file/Brinkkj%C3%A6r%20til%20BUPL101012_Final.pdf Ejrnæs, M. og Monrad, M. (2010) Enighed, uenighed og udvikling. Lokaliseret d på World Wide Web: 89ZB4J/$file/Enighed_uenig_udvik_Rapport.pdf Task force for fremtidens dagtilbud ( ) Fremtidens dagtilbud. Lokaliseret d på World Wide Web: idens%20dagtilbud%20rapport%20pejlemaerker.pdf Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 11, nr. 1, 2016) under temaet Kulturmødets muligheder og begrænsninger. 7
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereHvis jeg kan, så kan I også
Hvis jeg kan, så kan I også - erfaringer og fortællinger om at være rollemodel Merna Marrogi Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg universitet Abstract Unge
Læs mereCASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD
CASE OM FAGLIG LEDELSE AF KVALITET I DAGTILBUD - FORBEREDELSESTID ER NOGET VI STJÆLER ELLER GIVER HINANDEN Publiceret: 3. december 2018 ABSTRACT Casen tager afsæt i to pædagogers frustrationer over, at
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereMyter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud
Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereLedelse under forandringsprocesser
Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereKREATIVITET - OG FILOSOFI
P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Merete Monrad : Profession, holdning og habitus : forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner Dette materiale er lagret
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereSvar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen
Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen 1. Den pædagogiske indsats Spørgsmålet med den højeste tilfredshedsprocent: Personalets indsats for at få dit barn til at føle
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereInklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder
NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereOplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse
Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering
Læs mereDet professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereSkal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i. Børnehus Syd.
Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i Børnehus Syd. Udarbejdet af Anette, Lis & Jeanett Børnehus Syd 2018 Skal vi lege? Legen er en stærk udtryksform
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereKvalitetsrapport Børn og dagtilbud
FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene
Læs mereFire sider af samme sag.
Fire sider af samme sag. Jeg har valgt at kalde overskriften lidt atypisk fire sider af samme sag. da jeg mener at de to vedlagte tekster godt nok viser at der er to sider af læreplaner, men i bund og
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereNærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014
Nærvær I forhold til børn Vi vil have fokus på, at det enkelte barn får en god start på dagen, og møde barnet og forældre med et "godmorgen" og øjenkontakt. Vi forventer ikke, at barnet nødvendigvis responderer,
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mereReflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Reflexen, Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Læringsrum for implementering af akkrediteringsstandarder - En driftsorganisation med et kvalitetsudviklingsprojekt
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15
Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereVelkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.
Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereSpørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.
Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereIntroduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence
Introduktion til ICDP Professionel Relationskompetence Karsten Hundeide Et sensitiveringsprogram Katzenelson 1995 Pædagogiske selvfølgeligheder Det vigtigste i tilværelsen er det mest oversete Hundeide,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs merePædagogiske læreplaner.
Pædagogiske læreplaner. Gazellen Der er ved lov servicelovens 8a d. 1. august 2004 vedtaget, at alle institutioner skal udarbejde læreplaner for det pædagogiske arbejde, der udføres i institutionen Gazellen.
Læs mereDen interkulturelle sygepleje
Den interkulturelle sygepleje - kulturelt beredskab som en kompetence i sygeplejen Claus Dam Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Læs mereOvervejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mere