Forældresamarbejde. Michael Abildtrup B03. Studienr: Intern opgave i KOL Juni Side 1 af 9

Transkript

1 Forældresamarbejde Studienr: Intern opgave i KOL Juni Side 1 af 9

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Gummerup...3 Hvorfor er forældrekontakten vigtig?...4 Den assertive kommunikation...5 Hvordan man sender et budskab...5 Hvordan man modtager et budskab...6 Kropssproget...7 Hvad kan vi mere gøre?...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9 Side 2 af 9

3 Indledning Jeg befinder mig lige nu i min sidste lønnede praktik i en sfo på vestfyn. Jeg har som de fleste studerende været inde på forskellige områder i mine praktikker og beskæftiget mig med forskellige målgrupper og emner. I tidligere praktikker har jeg ikke beskæftiget mig så meget med forældrene som jeg oplever at gøre i denne. Jeg har været på et værksted for fysisk og psykisk handicappede voksne, hvor jeg ikke havde nogen kontakt til forældrene. Dels fordi at der på værkstedet ikke var megen kontakt med forældre og værger i hverdagen. Dels fordi jeg var i min tre måneders øvelsespraktik og derfor ikke nåede at være med til så mange familiearrangementer. I min første lønnede praktik var jeg i en fritids og ungdomsklub. Her var der stort set ingen kontakt til forældrene. De unge havde et sted hvor de kunne komme og hænge ud om aftenen i stedet for at gå i gaderne og risikere at lave ballade. Forældrene var selvfølgelig velkomne til at kontakte personalet såfremt de havde ting de ønskede indsigt i aftenernes gang, men i min tid oplevede jeg ingen form for forældreinteresse i deres børns klubaktiviteter. Jeg må dog sige at jeg i min nuværende praktik har oplevet forældresamarbejde og forældrekontakt på et helt andet plan, da der i Gummerup er en kæmpe interesse fra forældrenes side til at deltage i børnehavens, skolens og sfo ens aktiviteter. Forældrene er også meget tydelige i hverdagen. Jeg vil i det følgende kort beskrive praktikinstitutionen. Jeg vil begrunde hvorfor jeg mener, det er vigtigt at have en god forældrekontakt og samarbejde. Yderligere vil jeg komme med forslag til hvordan man kan opnå den gode kontakt igennem samtaler hvordan man gennem assertiv kommunikation får en god kontakt, og hvilke tiltag man kan tage, for at inddrage og informere forældrene i børnenes og institutionens hverdag, og ikke mindst hvad jeg oplever at der gøres i Gummerup. Gummerup Gummerup skole er en lille skole der ligger i Gummerup lidt uden for Glamsbjerg. Skolen er en lille skole uden overbygning, hvilket betyder at 6. klasse er de ældste elever på skolen. Til skolen hører så sfo en og 3 børnehavegrupper. Jeg er selv vokset op i et lille landsbysamfund, og har oplevet på egen krop, hvordan et lille landsbysamfund er anderledes end i større byer. Side 3 af 9

4 Det er da også noget jeg kan mærke i institutionslivet. I større byer og institutioner har jeg oplevet, at forholdet mellem skole/institution og forældre er noget mere distanceret end i de mindre byer. Forældrene er mere travle, hvilket personalet også er, da der jo er flere børn at holde styr på og normeringerne ikke i forvejen er for gode. Men forældrene farer travlt ind og henter deres børn for kort derefter at fare ud, for at nå resten af dagens gøremål. Der er ikke tid til nogen hyggelig kontakt, og er man i en situation, hvor der kræves en samtale med forældrene, skal man som pædagog stå på spring for lige at fange forælderen når denne viser sig. Oftest har de forældre, hvis børn lidt oftere end normalt laver ting som skal snakkes om med forældrene, ekstra travlt da de jo godt ved, at muligheden for at pædagogen vil snakke med dem om deres barn er større end ved andre. I Gummerup har jeg oplevet en noget anderledes mentalitet. Her ser jeg ofte at forældre, der henter deres børn, ikke er kommet ud af døren op til 30 minutter efter de er kommet ind. Her hyggesnakkes der i længere tid med såvel andre forældre som med personale. Både om børn og institution, men også om tingene udenfor. Faktisk ser institutionen op mod 90 % af forældrene jævnligt. Meget få kører selv hjem eller tager bussen, da de fleste bliver hentet af forældrene. Gummerup skole står for en del arrangementer i Gummerup Adskillige arrangementer for forældre, og også nogle kulturaftener for lokalsamfundet, hvor forskellige aktiviteter tilbydes, såsom filtning, fiskekurser og computerkurser og antallet af deltagende er enormt taget byens og skolens størrelse i betragtning. For nylig holdt vi sommerfest med godt 400 spisende gæster. Den sidste arbejdslørdag var også med rigtig mange deltagende. Hvorfor er forældrekontakten vigtig? Hvad enten barnet befinder sig i børnehave, skole eller sfo, så tilbringer barnet meget af sin dag i institutionen. Resten af dagen foregår i hjemmets regi som regel under forældrenes opsyn. Derfor finder jeg det ekstremt vigtigt, at samspillet mellem institution og forældre er godt. Forældrene skal vide at barnet er i gode hænder, og at såfremt der opstår problemer i institutionen eller i hjemmet, så kan forældre og institution arbejde sammen for at afhjælpe problemer og finde ud af hvad det er der skaber problemet, og på Side 4 af 9

5 et tidligt stadie afhjælpe problemerne. Ikke desto mindre kan vi alle udvikle os som personer, blive klogere og lære af hinanden. Både pædagoger og forældre kan lære hvordan man bedst muligt møder barnet gennem samarbejde. Dette samarbejde sker efter min bedste overbevisning bedst, hvis forholdet mellem institution og forældre er af en god karakter. Den assertive kommunikation For at man kan få et godt forhold til forældre mener jeg at det er vigtigt hvordan man møder dem. Her mener jeg hvordan man taler til hinanden og formidler budskabet videre. Man kan gøre mange ting for at skabe en god kontakt til forældrene, men jeg vil i det følgende begrænse mig til det der hedder den assertive kommunikation. At være assertiv vil sige at være i stand til at udtrykke sine behov og meninger direkte og på en måde, så hverken personen selv eller andre personer i vedkommendes sammenhæng nedgøres eller mister den menneskelige ligeværdighed. En assertiv person påtager sig ansvaret for sig selv og et medansvar for den sammenhæng personen færdes i. 1 Groft vil jeg tillade mig at dele samtalen op i 3 dele som man som pædagog skal forholde sig til: Hvordan man sender et budskab, hvordan man modtager et budskab og hvordan man kropsmæssigt befinder sig i samtalen. Nøgleordet i enhver samtale/dialog er respekt! Respekt for samtalepartnerens integritet. I enhver samtale gælder det om at være undersøgende frem for at være konkluderende. 2 Hvordan man sender et budskab Når man møder forælderen og indleder en samtale er det vigtigt at tænke på hvordan man sender det budskab som man ønsker at formidle. Først og fremmest skal man huske at have respekt overfor samtalepartneren for at skabe en ligeværdig samtale frem for en nedgørende samtale - så samtalepartneren ikke går i forsvarsposition og lukker af for hvad der bliver sagt, og indvendig begynder at lede efter ting så man kan give igen af samme skuffe. Når samtalen først når dertil, bliver målet 1 Christine Byriel Men Hvordan skal jeg få det sagt? 2 Peter Clausen & Erik Krigger Personlig Kommunikation i teori og praksis Side 5 af 9

6 snarere at man skal se om man kan få skovlen under den anden part, end finde en fælles løsning. Ingen vinder noget på den måde. For at kunne få den ligeværdige samtale skal man også huske på hvordan ordene kommer ud af munden på en, og ikke mindst hvilke ord der kommer ud. For at få en fælles forståelse er det nemlig vigtigt at man taler et fælles sprog. Enhver faggruppe har sit eget fagsprog, og man skal huske på ikke at bruge for mange fagord i samtalen. For mange ukendte ord vil få den talende til at lyde klogere og nedgørende overfor den lyttende. Den personlige kommunikation kan også tit hjælpe til at ordene får en anden lyd og at man på en positiv måde måske ønsker at ændre noget. Fx Jeg ser at Jonas ofte reagerer voldsomt for tiden, hvis nogen af de andre børn leger for tæt på ham. Det bekymrer mig, og jeg ved ikke hvad årsagen er og det gør det svært for mig at hjælpe Jonas. Er der sket nogle ting omkring Jonas i den sidste tid som kan medføre hans reaktioner? Jeg kendsgerning min personlige tilstand mit behov for at hjælpe jonas 3 Jonas slår ofte de andre børn når de leger for tæt på ham. Hvad sker der derhjemme for tiden som kan få Jonas til at reagere sådan? Havde jeg valgt den sidste metode at spørge, så kunne en forældre hurtigt opfatte det som et konkluderende udsagn om at der sker noget hjemme som helt sikkert er skyld i Jonas opførsel. Men ved at forholde sig personligt og undrende, vil samtalepartneren muligvis ikke opfatte det som kritik til denne. Hvordan man modtager et budskab For at vi kan være i kontakt med andre mennesker er det også vigtigt at kunne lytte. Aktiv lytning er vigtig i assertiv kommunikation. Aktiv lytning vil sige at kunne lytte til fortælleren uden at dømme og konkludere ikke at sige til sig selv, at nu må der ligge de og de 3 Christine Byriel - Men Hvordan skal jeg få det sagt? s.61 Side 6 af 9

7 følelser bag fortællerens udsagn. Ofte har en fortæller ikke brug for at få råd og vejledning, men nærmere for at få luft. Når tankerne og følelserne er luftet giver det mulighed for at tænke på en anderledes måde og bevæge sig videre. Som aktiv lytter, kræver det at man betragter fortælleren som et individ, der selv kan komme videre og finde løsningen på eventuelle problemer 4. Man skal som lytter blot kunne rumme fortællerens følelser som de beskrives for os, uden at tage stilling til at sådan burde der føles. Opmærksomhed, rummelighed og igen respekt for den fortællende er vigtig. Kropssproget De nonverbale signaler man udsender i en samtale betyder utroligt meget for samtalen. Det er uanset om man lytter eller taler, så sender man signaler om hvordan man personligt står. Derfor er det vigtigt at man ikke sender modsigende signaler. Mimik, stemmeleje, øjenbevægelser, kropsbevægelser, kropsstilling og kropsholdning er ting vi måske ikke lægger mærke til under vores samtale, men det er ting, som for modparten siger meget om hvor vi befinder os i samtalen. Det er meget vigtigt både som lytter og fortæller at have sine egne kropssignaler i baghovedet under en samtale. Hvad kan vi mere gøre? Når vi har fået kommunikationen til at fungere, som jeg synes er det vigtigste, findes der mange yderligere ting som man kan gøre for at få fat i forældrene. Som tidligere skrevet, holder min praktikinstitution sammen med skolen flere forældrearrangementer såsom sommerfest og kulturarrangementer for at skabe et hyggeligt fællesskab i lokalområdet. Som jeg har set i flere andre institutioner arrangeres der også forældrekaffe, hvor forældre og pårørende har mulighed for at komme og møde pædagogerne og andre forældre. Arbejdslørdage er også meget populære. Her får institutionen trukket på forældrenes faglige ressourcer - hvor en far måske ved hvordan der skal lægges fliser imens en mor ved hvordan man lige maler loftet inde i børnehavestuerne. For at holde forældrene informeret om hvad der sker måned for måned, skrives der hver måned et nyhedsbrev hvor man forklarer hvad der er sket i løbet af måneden, og hvor man 4 Christine Byriel Hvordan får jeg det sagt s. 105 Side 7 af 9

8 præsenterer hvad der skal ske i den kommende måned. Yderligere er der på bagsiden en kalender hvor man kan se hvem og hvornår børn og personale har fødselsdage, eller om der foregår ture ud af huset. Jeg mener også godt at man måske i disse tider med konstant nedskæringer kan trække på forældrenes kompetencer og måske inddrage dem i institutionens hverdag. Jeg kunne måske godt forestille sig en forælder tage med på en tur, så man ikke behøver at tage to fra personalet med. Dog ville det nok være et forkert signal at sende politikerne, da de så muligvis kan finde endnu flere steder at spare på vores område. Såfremt en mor går alene hjemme og kunne tænke sig at hjælpe til med at bage boller, ville det dog gøre at pædagogen kunne bruge den tid til noget andet. Dog er jeg klar over at socialloven har klare regler om hvad man må og hvad man ikke må som hjemmegående eller arbejdsløs. Jeg tror at man ved at bruge forældrenes ressourcer kan gøre tingene lidt lettere for os pædagoger, og samtidig styrke forældresamarbejdet og lære af hinanden. Konklusion I min praktikperiode og tiden op til denne skriftlige prøve har jeg fået læst en del omkring kommunikation og måden hvorpå jeg henvender mig til andre mennesker på bedst mulig måde. Både i form af Jesper Juhl s Dit Kompetente Barn og nu hvor jeg igen har læst materiale omkring assertiv kommunikation. Det er et emne som har optaget mig meget og et område, hvor jeg som person ønsker at udvikle mine færdigheder. Via respekt for andre menneskers integritet er det muligt at skabe en god og positiv kontakt. Det gælder sig både til børn og voksne. Personligt føler jeg at jeg vokser idet jeg lærer at kigge på mig selv og måden hvordan jeg kommunikerer. Jeg vurderer om der er måder hvorpå jeg kan gøre det anderledes og måske få mere udbytte heraf. Det er et spændende emne som jeg fuldt ud er klar over at jeg aldrig bliver færdig med idet jeg ved at det er noget man altid kan forbedre ved sig selv. Og det er hvad jeg har tænkt mig at gøre Side 8 af 9

9 Litteraturliste Christine Byriel. Men hvordan skal jeg få det sagt? Introduktion til assertiv kommunikation. 2. udgave. C.A. Reitzels Forlag ISBN: Peter Clausen & Erik Krigger. Personlig kommunikation i teori og praksis. Forlaget Børn & Unge ISBN: Jesper Juhl. Dit Kompetente Barn. 1. udgave. AN:SATS ISBN: Susanne Idun Mørch. Den Pædagogiske Kultur. Grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse. 1. udgave. Systime A/S ISBN: Forsidebillede: Hentet fra Internettet på Side 9 af 9