Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?

Transkript

1 Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx

2 Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og 5. klasse til natur/teknik. Jeg havde allerede før praktikken besluttet, at arbejde med IBSE (inquiry-based science education) i 5. klasse. Begrundelsen for dette valg var taget ud fra flere kriterier. 1. Jeg havde en idé om at det kunne være spændende at slippe en 5. klasse løs i en verden der ikke var normal for dem, grundet skolen arbejdskultur, og observere elevernes reaktion på dette. 2. Lektionerne i 5. klasse var skemalagt på forskellige dage, og gav ikke mulighed for store forsøg og lange ture. 3. Projektet ville være meget procesorienteret i modsætning til sidste års praktik, der var meget produktorienteret. Da IBSE- begrebet stadig er meget nyt, og der for tiden køre et projekt, med NVH 1 som ressourcecenter, fibonacci-project.dk og dialog med praktiklæreren, ville jeg løbende samle op på de udfordringer eleverne måtte blive stillet overfor gennem denne arbejdsform. Samtidig ville jeg bruge observationerne til at drage mig nogle erfaringer om: Hvor meget kan man forvente af de forskellige elever. Hvor selvkørende vil eleverne være. Hvor meget skal jeg som lærer styre processen, selv om IBSE lægger op til at det er eleverne der selv skal sætte indholdet. Hvilke dele i undervisningen er vigtig for at eleverne kan gennem projektet og få en succesoplevelse. Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd? Metode I beskrivelsen vil jeg synliggøre det forløb jeg havde forestillet mig eleverne skulle igennem. Også hvilke trinmål jeg ville arbejde med, holdt op mod fælles mål for natur/teknik. Derefter vil jeg sammenholde to vidt forskellige gruppers arbejde og se på den differentierede rolle jeg som lærer spiller og hvordan grupperne evaluere hinanden. I teori vil jeg komme ind på IBSE, og hvilke rolle Vygotskijs teori, om den proximale udviklingszone, spiller i forhold til sammensætning af grupperne. 1 Naturvidenskabernes Hus, P. E. Eriksensvej 1, 8850 Bjerringbro, [email protected], Side 1

3 I evaluering vil jeg se på, dels hvad resultatet af gruppernes og de enkelte elevers læring blev, som resultat af dette forløb, dels hvordan forløbet formede sig og hvilke metode for evaluering jeg brugte. I konklusion vil jeg se på de erfaringer jeg har gjort mig iht. evaluering med IBSE og hvordan jeg fremadrettet kan bruge den erfaring på tilpasse evalueringsformer. Beskrivelse Med udgangspunkt i den fjerne omverden og med fokus på egen opdagelse/udforskning, lod jeg eleverne arbejde med en hjemmeside om verden. Udgangspunktet var, hvad det er eleverne selv finder interesse for. Før en detaljeret lektionsplan kunne sætte sammen, skulle der laves en brainstorm hvor det er eleverne der kommer med forslag til indholdet. Her under er resultatet af elevernes brainstorm! Mine mål ift. Fælles mål var følgende trinmål for faget efter 6. klasse. kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden 2 Da praktikken var på 6 uger lavede jeg følgende fordeling af lektionerne: 2 uger på biblioteket og 4 uger i EDB-rummet. Klassen blev så inddelt i grupper, der gennem individuelt arbejde og dialog 2 Fælles Mål Natur/teknik Trinmål for faget efter 6. klassetrin side 8 Side 2

4 omsatte den indsamlede viden til egne tanker og ord. Ordene blev så publiceret på en hjemmeside, der som afslutning blev præsenteret for klassen. Min intension for dette forløb var, at eleverne skulle opnå nogle færdigheder iht. trinmål, som et produkt af den proces de skulle igennem, for at kunne levere den forventede hjemmesides indhold. Evaluering blev som tænkt, dels formativ og dels slutevaluering. Teori Nedenfor ses én model for IBSE. En model der passer godt til den konstruktivistiske model for læring, som Fælles mål lægger op til i stk. 2. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. 3 Netop en læring ved deltagelse, hvor eleven konstruere sin viden ved aktiv deltagelse i undervisning. Vygotskijs teori om den proximale udviklingszone er valgt, da den lægger op til udvikling fra det sociale over til det individuelle. En udvikling af noget eleven kan i samspil med andre til en kompetence eleven senere vil kunne benytte sig af alene. For at opnå denne udvikling er brugen af 3 Fælles Mål Natur/teknik Formål for faget natur/teknik side 3 Side 3

5 sproget en central del af processen. Også en teori der bygger på at, alle har et potentielt udviklingsniveau, der hele tiden flytter sig i takt med elvens udvikling. 4 Evaluering Evaluering af gruppernes læring kunne følges ved den løbende udvikling af gruppernes hjemmesider. Ved at observere kommunikationen og dialogen internt i grupperne, kunne jeg se at eleverne delte den viden de tilegnede sig, med de andre deltagere i gruppen. Ift. Vykotskijs teori om, at udvikling går fra det sociale over til det individuelle, er det i tråd med intentionerne for processen. Grupperne havde delt underpunkterne til hjemmesiden mellem sig, og det var spændende at følge den enkeltes opdagelser gennem research og denne videregivelse af disse opdagelser til de andre i gruppen. Man kan sige at der var et konstant flow af aha-oplevelser for både eleven der sad med opdagelsen og den gruppe den blev delt med. Da jeg virkede mere som vejleder end som lærer i denne proces, stillede jeg ledende spørgsmål når grupperne gik i stå, samtidig med at jeg formativt evaluerede på de enkelte elevers og gruppens arbejde. Den endelige evaluering var en bedømmelse af gruppernes individuelle arbejde. Evalueringen blev lavet på følgende måde. Hver gruppe skulle formidle deres hjemme til de andre grupper, der på baggrund af et skema jeg havde lavet, skulle bedømme det samle resultat af hjemmesiden. Skemaet var lavet ud fra de punkter der udsprang af brainstormen. Ydermere skulle eleverne komme med konstruktiv kritik ud fra egne opfattelser og beskrives med enge ord. Som afslutning indsamlede jeg skemaerne, gennemgik dem og delte dem så ud til grupperne så de selv kunne få et billede af hvad andre mente og kunne få ud af dem. Gennem hele forløbet satsede jeg meget på den formative evaluering, da jeg forsøgte meget at fokuserer på processen frem for det produkt den ville ende op med. Konklusion I min praktik havde jeg valgt, ikke at fokusere på det perfekte forløb. Jeg havde nærmere tænkt mig at lave alle de fejl jeg nu kunne. Baggrund for dette var, at jeg så ville få en oplevelse hvor eleverne virkelig kunne vise mig hvad jeg kunne forvente af elever i 5. klasse. Det bød både på succeser, frustrationer, medansvar for egen læring og totalt tab af fokus. På baggrund af denne oplevelse har jeg fået et rigtig godt billede af, hvordan jeg kan og vil bruge IBSE i fremtiden. I evalueringen ser jeg to mål der bør opfyldes. 1. Mål ift. Trinmål for faget 2. Mål for selve temaet/forløbet Trinmålene er sat på forhånd og kan ikke diskuteres. Disse skal så tænkes ind i det tema/forløb jeg ønsker at arbejde med. Så allerede før starten af forløbet kan jeg tænke på hvordan jeg vil evaluere på disse. I tilfældet her, vil jeg i fremtiden også tænke en individuel evaluering ind i forløbet. 4 Elevens verden, Gunn Imsen, 1. udgave, 3. oplag, 2010 Side 4

6 Målet for selve temaet/forløbet kan jeg mere eller mindre også sætte op på forhånd. Det vil jeg gøre ved at dele et fremtidigt forløb op en tvungen og en fri del. Den tvungne del vil jeg kunne evaluere både individuelt og i gruppe. Den frie del vil have flere formål. Motivation for nye opdagelser Skabe ny viden der øger elevens refleksionsgrundlag Eleverne føler et medansvar for egen læring Differentierede krav iht. potentiale Også den frie del vil kunne bruges både individuelt og på gruppe niveau. Primært vil jeg nok vælge at bruge den frie del til gruppeevaluering. Alt ovenfor er baseret på gruppeaktiviteter med brug af IBSE. IBSE kan dog også bruges på individuelt plan. Igen vil jeg, hvis muligt, trække IT med ind, da det giver en mulighed for eleven at dokumentere det fremskredne arbejde. Det er nemt at læne sig tilbage og bare se på eleverne arbejde, og så vejlede lidt en gang i mellem når der er behov. Men, mine erfaringer, med denne anderledes måde at arbejde på, har vist mig, at det her, er vigtigt at tænke hele forløbet igennem, startende med evalueringen. Altså starte bagfra og gøre sig klart hvad målet/formålet med der forestående proces skal være. Der igennem vil jeg sikre at en evaluering vil give det bedste billede af de opnåede kompetencer og færdigheder. For at kunne opsætte de individuelle mål, er det en nødvendighed at kende elevernes individuelle potentiale. Da jeg ikke, i min praktik, kendte eleverne, lod jeg min praktiklærer sammensætte grupperne, da hun viste hvem der ville arbejde godt sammen. Grundet det korte forløb, betød det for evalueringen, at den kun blev lavet på gruppeplan. Årsagen til den gruppebaserede evaluering, var udelukkende et spørgsmål om prioritering af tid! Så, hvordan evaluere jeg i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd? Det er lige så vigtigt, som ved andre undervisningsformer, at jeg er helt sikker på hvilket mål/formål projektet har. Og ved at nedbryde projektet bagfra, vil jeg kunne danne mig et billede af hvad jeg ønsker eleverne skal ende op med, både individuelt og socialt! Litteraturliste Fælles Mål Natur/teknik Formål for faget natur/teknik Elevens verden, Gunn Imsen, 1. udgave, 3. oplag, Side 5