videnskabsteori og pædagogik 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Metode... 2 Historisk oprids... 2
|
|
- Dagmar Dideriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Metode... 2 Historisk oprids... 2 New Public Management... 3 Positivistisk... 3 Hermeneutisk... 4 Kvalitative og kvantitative undersøgelser... 4 Bourdieu... 4 Foucault... 5 Dokumentation... 5 Diskussion... 6 Konklusion... 6 Litteraturliste
3 Indledning Siden jeg blev pædagog for 8 år siden, er der kommet mere politisk bevågenhed, på daginstitutionerne, dette ses på baggrund af politiske værdier i det moderne politiske samfund, som konstant er under forandring og som skabes på tværs af mange interesser (forældre, politikere mm). I 2004 kom loven om pædagogiske læreplaner og i 2006 kom kravet om at alle skal udarbejde børnemiljøvurderinger med intentioner om at dokumentere kvaliteten af den pædagogiske praksis. Loven forholder sig primært til børns trivsel, udvikling og læring med særlig fokus på de udsatte børn. Vi skal forholde os til de 6 læringstemaer og der igennem at dokumentere vores praksis. Derudover kom der også i 2006 kvalitetsreformen, som handler om et servicetjek af den offentlige sektor og under sloganet mere kvalitet for pengene. Der er den dobbelthed i det, at man selvfølgelig kan sige, at det til altid er udmærket at overveje, hvad det, man foretager sig, fører med sig. Men der ligger en klar problematik i forhold til forståelsen af det pædagogiske arbejde, hvis man i høj grad begynder at fokusere for ensidigt på, hvilke resultater arbejdet fører med sig 1 Problemstilling Hvordan kan pædagogen agere i dette krydspres og forvalte sin faglighed på kravet om dokumentation af den daglige pædagogiske praksis? Metode Jeg vil bruge artiklen Pædagoger under forandringspres fra Peter Ø. Andersen skrevet af Camilla Mehlsen. Ud over artiklen vil jeg bruge Unni Lind, inddrage Foucault og Bourdieu, samt se det pædagogiske felt ud fra et positivistisk og hermeneutisk paradigme. Til at belyse den magt, der kommer til udfoldelse i valg af dokumentations metoder. Historisk oprids For at forstå vores egen praksis, vil jeg kort skitse op, hvad den pædagogiske udvikling har været igennem de sidste 30 år. Synet er vekslet mellem, at børn skulle lære af de voksne til at barnet selv er kompetent, og kan forvalte sit eget liv. 2 1 Mehlsen, Camilla (2003) pædagoger under forandringspres 2 Ibid
4 Størstedelen af danske børn er i dag i institution, tanken er ændret fra at være et sted, børnene var, mens forældrene arbejdede, til et sted hvor både individet og al socialkompetence udvikles. Dermed gik pædagogen fra selv at definere og kontrollere eget arbejde. Hvor det offentlige i dag ikke kun tilbyder tilstrækkelig med antal pladser, men viser forvaltningsmæssig interesse og politisk prioritering via lovgivning og bekendtgørelser stiller krav om synliggørelse, dokumentation, evaluering, test og beskrivelse af gøremål. Alle disse eksempler kan siges at være en rationalisering af barndommen. 3 Tilsammen betyder disse forandringer af rammerne omkring daginstitutionsarbejdet, at den enkelte pædagog har behov for nye og mere omfattende former for kompetenceudvikling. Det kræver nye former for viden at forstå de tiltag det pædagogiske felt i stigende tempo udsættes for, det kræver udover det personlige plan også som organisations, nye former for viden, for at kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til de øgede grader af styring feltet underlægges. 4 New Public Management New Public Management (NPW) tankegang har også vundet stort indpas i de pædagogiske fag. Den offentlige sektor ønsker synliggørelse og dokumentation, for hvad der betales til og hvad samfundet får ud af det. NPM møder efterhånden modstand, da flere oplever voksende bureaukrati, formålsløs dokumentation og ringere kvalitet. Netop som følge af det krydspres pædagogerne er fanget i, hvor statistik og tests vægtes højere end barnets oplevelser og erfaringer. 5 Hvilket er en modtand til min professions forståelse. Med idealisering af det enkelte barn signalerer paradigmet Det kompetente barn et opbrud i forståelsen af børn. Individet bliver naturgivent og ikke længere koblet til at lære bestemte kvalifikationer i bestemt rækkefølge. Dette er modsigende med, NPW der vil måle og veje barnets kunnen. De bløde værdier vi arbejder med mister deres oprigtighed sat ind i NPW s politiske ideologier. Positivistisk Inden for det positivistiske paradigme er formålet med dokumentation at vurdere, hvorvidt målsætningerne er indfriet. Denne tilgang er stadigvæk den mest herskende inden for en række områder, bl.a. kvalitetsmålinger inden for det offentlige. Tankegangen bag det positivistiske paradigme er, at der gennem rationelle og tekniske undersøgelsesprocesser er muligt at producere pålidelige og gyldige resultater vedr. opfyldelsen af politiske målsætninger. Oftest benyttes kvantitative metoder inden for den positivistiske tradition. Der søges en objektivsandhed, derfor anvendes anerkendte kvalitative undersøgelser som statistik, opinions undersøgelser ofte. 6 Det kan bruges til at sætte en normalitetsværdi, som vil hjælpe os til at få øje på det enkeltes barns svagheder og lave en målrettet indsats ud fra fejlfinding. 3 Kampmann,Jan (2006) udfordring til professionsudviklingen på institutionsområdet. BUPL 4 Ibim 5 Foa Århus & HK Kommunal Østjylland (2008) Hvad er New Public Management 6 Keldsen,Tove/Helbæk, Mette Hvad er evaluering - 3 -
5 Hermeneutisk Inden for det hermeneutiske paradigme defineres dokumentationsopgaven som et spørgsmål om at opnå forståelse for baggrunden, iværksættelsen, forløbet og resultatet af en indsats. Det analytiske fokus er kvalitativt, ligeledes den metodiske tilgang. Feltstudier er derfor en ofte anvendt metode. Pædagogen er ikke forudsætningsløs observant, men bidrager til analyser og tolkninger med egen baggrund og forudsætninger (Habitus) for at forstå en opgave. Resultater kan derfor ikke generaliseres til andre indsatser, og dermed bliver den hermeneutiske tilgang relativistisk, det centrale i den hermeneutiske tilgang er pædagogens forståelse og tolkning. 7 Det giver plads til at børnene får lov til at være forskellige, og udvikle/ lære i eget tempo. Her er hvert enkelt barn noget særligt i sig selv. Kvalitative og kvantitative undersøgelser Den kvantitative kan be-/ afkræfte de stillede spørgsmål og ud fra det give et generelt billede uden at gå i dybden. Hvorimod den kvalitative undersøgelse er dynamisk, dybdegående og skaber ny indsigt, men her kan resultatet ikke generaliseres. Man kan kalde den kvantitative historisk og koble den på den positivistisk tænkning, modsat den kvalitative der er fremadrettet og hælder mod det hermeneutiske. Den kvalitative har stået svagt, eftersom vi er opdraget til at alt skal kunne måles og vejes og ses i videnskabs sammenhæng. Men efterhånden er den kvalitative vundet mere ind, fordi den er et aktivt måleredskab. At man ikke kan generalisere en kvalitativ undersøgelse er ikke ensbetydende med, at den ikke er valid. Den herskende opfattelse af kvalitative og kvantitative undersøgelser er, at de er hinandens modstykke. Det passer ikke helt, faktisk er de komplementære forstået på den måde, at det optimale i arbejdet med dokumentation opnås ved en kombination af begge. Bourdieu I Pierre Bourdieus sociologi er det helt centrale, at samfundet ikke kan betragtes som en enhed, men som bestående af en række mindre sociale rum, her politikkerne kontra pædagogerne, begge steder hersker hver deres love, værdier og interesser vores doxa. samtidig sidder hver enkelt - begge steder - med deres habitus, altså de værdier og normer vi hver især har med os. Habitus forstås som et system af varige og foranderlige dispositioner, så ved dialog og italesættelse af hver vores syn på fx læreplanerne, skulle vi kunne skabe et nyt mere fælles syn. Gennem sin kapital har politikeren/ pædagogen mulighed for at opnå indflydelse på feltet og derved magt. Enhver bør være sig bevidst om sin egen baggrund, og dermed sin tilgang til projektet, for at frigøre sig fra normer, holdninger og fordomme for at forhindre en skjult dagsorden. Sproget er en ressource, som ikke er til rådig for alle i samme mængde, ved at synliggøre vores faglige sprog har vi vundet ind på den symbolske vold. Det er gennem kapitalen pædagogen har mulighed for at opnå indflydelse og derved symbolsk vold/ magt. Ved at blotlægge det umiddelbart usynlige selvom det opleves som naturligt, kan 7 Ibid
6 man opnå gyldig videnskabelig viden. Bourdieu mener ikke at opsplitningen af den teoretiske undersøgelse og de praktiske procedurer, kan producere en virkelig viden. 8 Ved kravet på dokumentation, skal vi pædagoger være opmærksomme på vores vaner/rutiner; så det vi tror, vi gør og det vi reelt gør, er samme enhed. Foucault Foucaults forfatterskab handler grundlæggende om, hvordan magt udøves, når den ikke er synlig. Magten er ikke lokaliseret til bestemte personer/ grupper, således er den ikke afgrænset til politiske eller pædagogiske strukturer, alligevel kan vi ikke fungere uden udøvelse af magt. Magten strømmer ikke oven fra og nedefter, men er en grundkomponent i sociale relationer, så enhver relation er derfor en magtrelation. Foucault bruger udtrykket magtviden, for at understrege den tætte sammenhæng mellem sandhed og magt. Hvem har magten til at definere, hvad der er sandt, og hvordan har de opnået den magt, hvordan ytrer den sig? Sandhed er altså et magtmiddel, hvor kampen om den faglige viden altid er en kamp. Dette betyder dog ikke, at magten altid udøves bevidst - magten bliver også udøvet ubevidst, fx. med normalisering, mener Foucault, hvordan magten søger at fremme en bestemt adfærd for mennesker i en bestemt kontekst. Magten ses som en raffineret teknik til at tilpasse os som individer, eksempelvis ved at gøre os manipulerbare eller kontrollerbare. Analyser af magtens funktionsmåder er vigtige, for i bevidstheden om dem på en eller anden måde at kunne undvige og reagere overfor dem. Vi kan selv agere og reagere i alle sammenhænge, netop fordi intet er lagt fast og alt bevæger sig i tid, diskurser, magtformationer og der er ingen regel om at egne handlinger ikke også kommer til at indgå i billedet. 9 Det der giver mening for mig, skal jeg samtidig forholde mig kritisk/ reflekterende til, så jeg er bevidst om den magt, jeg har via min profession. Den magt vi har gennem vores pædagogiske dokumentation, om børnene skal testes eller vurderes efter de bløde kvalitative metoder, kan jeg udnytte ved at være mig dem bevidste. Dokumentation De politiske og sociale rammer for pædagogisk arbejde sættes i dag af krav om synlige og hurtige resultater, der kan dokumenteres og sammenlignes efter faste standarder. Også offentlige virksomheder skal i dag fremstå som konkurrencedygtige og markedstilpassede. Pædagoger forventes ligeledes at indgå aktivt i disse processer. Ligesom det gælder for industrivirksomheder, forventes vi pædagoger også at arbejde ud fra en række standarder for sikkerhed og produktkvalitet samt at have strategier for kundetilfredshed. Som faglig pædagogisk ekspert er det altså ikke nok at fokusere på selve kerneydelsen i det pædagogiske arbejde; Den pædagogiske, faglige leder skal også mestre kommunikations- og markedsføringsarbejde, strategisk udvikling og ikke mindst dokumentationen af, at man yder mere og bedre Gytz olsen,søren(2000): Pierre Bourdieu, I Gytz Olesen, Søren (red.) Pædagogik i et sociologisk perspektiv 9 Hermann,Stefan (2000) Michel Foucault. I Gytz Olesen, Søren (red.) pædagogik i et sociologisk perspektiv. 10 Lind, Unni (2006) Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner - 5 -
7 Loven på det pædagogiske felt rummer krydspres, fordi den på den ene side kan ses som udtryk for magt, kontrol og regulering, og på den anden side som en mulighed for erkendelse og udvikling af det pædagogiske arbejde. Arbejdet med dokumentation kan ses som en mulighed for at synliggøre og undersøge børns (og vores egen) læreprocesser, samt hvilke læringsmuligheder og miljøer barnet tilbydes. Dokumentation kan fremme vores pædagogiske arbejde, fordi vi kan anvende det til at blive klogere på praksis og til at forholde os til det vi gør, det vi vil, og det vi kan. Dermed åbnes for en faglig pædagogisk udvikling, hvor det pædagogiske arbejde gøres til genstand for erkendelses- og refleksionsprocesser. Diskussion Hvilken konsekvens har alle disse test, målinger og dokumentationer i af betydning for det enkelte barn, og ikke mindst for pædagogikken? Konklusion Hvordan kan pædagogen agere i dette krydspres og forvalte sin faglighed på kravet om dokumentation af den daglige pædagogiske praksis? Her kommer Peter Ø. Andersen med en pointe i, at det handler om at stå fast på sin faglighed, men også at alt nytænkning selv fra udefra kommende side ikke behøver at være det rene skidt. Det burde få os til at tænke professionelt og få os stolt til at agere med vores egen dagsorden på bordet. Når dokumentation er sat som krav, mangler tid til forberedelse eller opfølgning på pædagogisk praksis som del af normeringsforudsætningen på institutionsområdet. For at bruge Bourdieu kører vi på vores hapitus, når hverdagen er for travl til at stoppe op og træde et skridt tilbage. Hver enkelt kører på deres hapitus og den skal italesættes før vi når til en refleksion og dermed en ny handling. Set i lyset af Foucault skal vi gøre vores faglige magt bevidst for os selv og for de faggrupper, vi skal arbejde med og især på det politiske plan. Arbejdet med dokumentation, handler om både at være kritisk og konstruktiv, det handler om kontinuerligt at sætte en pædagogisk dagsorden, hvor omdrejningspunktet for arbejdet med børns udvikling og læring bør være det sjove, fantasifulde, spontane og legende i hverdagen, for ikke at glemme omsorgen. Problematikken i at måle og teste børn i børnehavealder (i det hele taget), og evaluere på resultatet giver, vel selv ud fra kvantitative undersøgelser et delvist validt resultat, måske hjælper det med at rette børn ind efter dem samme snor og får et her og nu resultat. Men det endelige resultat har vi først, når disse børn ikke er børn længere; når de udgør en aktiv del af det samfund, hvor vi har brug for deres forskelligheder på arbejdsmarkedet. Litteraturliste - 6 -
8 Foa Århus & HK Kommunal Østjylland (2008) Hvad er New Public Management Gytz Olesen, Søren (2000) Pierre Bourdieu. I Gytz Olesen, Søren (red.) pædagogik i et sociologisk perspektiv. Viborg: Forlaget PUC. Hermann,Stefan (2000) Michel Foucault. I Gytz Olesen, Søren (red.) pædagogik i et sociologisk perspektiv. Viborg: Forlaget PUC. Kampmann,Jan (2006) udfordring til professionsudviklingen på institutionsområdet. BUPL Keldsen,Tove/Helbæk, Mette Hvad er evaluering PR-evaluering. Lind, Unni (2006) Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner. Vejle: Kroghs Forlag Mehlsen, Camilla (2003) pædagoger under forandringspres Magasinet Asterisk Thurén, Thorsten (2008) Videnskabsteori for begyndere 2. udgave. København: Rosinante/ Rosinante&co
Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereDet ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereVærdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis
Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:
Læs merePædagogisk tilsyn tilbagemelding til institutionen
Pædagogisk tilsyn tilbagemelding til institutionen Institution navn og adresse: Børneengens børnehave, Børnehusene Kokkedal Dato: 18.1.2016 Tidspunkt: 12.20-15 Uanmeldt: X Konsulent: Nina Halling Antal
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereFire sider af samme sag.
Fire sider af samme sag. Jeg har valgt at kalde overskriften lidt atypisk fire sider af samme sag. da jeg mener at de to vedlagte tekster godt nok viser at der er to sider af læreplaner, men i bund og
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereInklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk
Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereBørn og voksne i aktiv læring -
Børn og voksne i aktiv læring - Dagtilbudschef Jette Frandsen Pedersen Hillerød Kommune Hvad vil vi. Alle børn får de bedst mulige betingelser for at udvikle kompetencer til at kunne deltage aktivt i samfundet
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereLektor, cand. pæd. Peter Rod
Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning...side 1. Problemformulering... side 1. Metode... side 1. Beskrivelse af institutionen..side 1
Indholdsfortegnelse Indledning.....side 1 Problemformulering... side 1 Metode... side 1 Beskrivelse af institutionen..side 1 Hvad er selvforvaltning.....side 2 Dannelse....side 2 Del konklusion..... side
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereNew Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring
Læs mereIndhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde
Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSkrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND
86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereLedelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi
Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.
Læs mereLeg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer
Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereINDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien
Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 18. september 2008
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Arbejdsseminar den 18. september 2008 Formiddagens program Kl. 9.00 9.30 Ankomst og kaffe Kl. 9.30 9.45 Velkomst og formål med dagen Kl. 9.45 10.30 Oplæg v. Kurt
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereGenerelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012
R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereEvaluering af Firkløverens læreplaner
af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet
Læs merePædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs merePædagoger i velfærdsinstitutioner
Pædagoger i velfærdsinstitutioner University College Syddanmark Kolding Pædagoguddannelse Antal anslag i opgaven: 24870 Udarbejdet af: Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 PROBLEMFORMULERING...
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereBørnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling
Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den
Læs mereMÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE
MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE Juni 2017 VISIONEN Gelsted Skole og Gelsted Skoles SFO er et sammenhængende kompetencemiljø, hvor vi arbejder på at skabe oplevelsen af sammenhæng
Læs mere1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner
Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereIntegration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Integration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 1 Indholdsfortegnelse Indledning og problemstilling..s. 3 + 4 Begrebsafklaring.....s. 4 +5 Sociale
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereIndivid, Institution og Samfund
UCC, PÆDAGOGUDDANNELSEN SYDHAVN JAGOO.DK Eksamens nr: Opgave 2: Artikel: Fjerner daginstitutioner social ulighed? Anslag: 19.232 Eksamensperiode: 27 marts 2012 30 marts 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereDokumentation og evaluering i børneinstitutioner
UNNI LIND Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner - et spørgsmål om magt, etik og pædagogik KROGHS FORLAG u n n i lind Dokumentation og evaluering i børneinstitutioner et spørgsmål om magt, etik
Læs mereGlidninger i det pædagogiske vidensfelt
Glidninger i det pædagogiske vidensfelt 5. småbørnskonference DPU, Aarhus Universitet. 6. Juni, 2017 Bjørn Hamre, lektor, Medier, Erkendelse og formidling, KU 2 Hvordan blev læring, forebyggelse og inklusion
Læs mereResultatkontrakt for Børneinstitution Hunderup
Resultatkontrakt 2011-2012 for Børneinstitution Hunderup 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereGRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske
Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske arbejde i Fredericia kommune 2017 GRUNDLAG for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde www.fredericia.dk 2
Læs mere3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I
3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I DAGINSTITUTIONER Pædagoguddannede medarbejdere fra daginstitutioner, der har eller er tiltænkt en særlig funktion, i forhold til at fremme faglig refleksion og udvikling
Læs mere