LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
|
|
- Finn Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis
2 NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling, der drejer sig om samspillet mellem videngrundlaget i pædagogisk arbejde og videngrundlaget i evalueringspraksis. Problemstillingen henviser til tre forhold For det første drejer den sig om, hvilket videngrundlag, der karakteriserer pædagogisk arbejde og dermed, hvad fagligheden består i. For det andet drejer den sig om, hvordan vi gennem evaluering kan få viden om pædagogisk praksis, dvs. hvordan vi ved at rejse spørgsmål, udforske og analysere kan opnå en bedre erkendelse af det pædagogiske arbejde og dets kvalitet. Endelig og for det tredje drejer den sig om, hvordan samspillet kan være mellem den pædagogiske faglighed og så vejen til viden om den. Dvs. mulighederne og/eller barriererne for integration mellem professions- og praksisviden og så den viden, der produceres om den. Disse tre forhold og således problemstillingen - henviser i grunden til en vidensociologisk problemstilling. Vidensociologien beskæftiger sig med viden som sociale og samfundsmæssige former og de sociale problemstillinger, der er relateret til forskellige former for viden. Dvs. med forholdet mellem viden og kontekst. Konteksten for evaluering mange videnformer I 1966 udkom bogen Den samfundsskabte virkelighed af vidensociologerne Peter L. Berger og Thomas Luckmann (1999). Selvom det er over 40 år siden, kan deres teoretiske perspektiver stadig bruges til at forstå forholdet mellem viden og kontekst herunder den komplekse problemstilling om samspillet mellem videngrundlaget i pædagogisk arbejde og videngrundlaget i evalueringspraksis. Berger og Luckmann så på den ene side samfundet som et produkt af hverdags- eller common-sense-viden snarere end abstrakte ideer og teoretisk tænkning. Deres antagelse var, at det er netop hverdags- eller commonsense-viden, som skaber de betydningsstrukturer, der er forudsætningen for socialt liv og samfund. På den anden side så de samfundet som en objektiveret virkelighed relativt løsrevet fra denne hverdags- eller common-sense-viden. Selve denne objektivering så de som en proces, hvor visse praksis- og videnformer (vaner og typificeringer) institutionaliseres. Institutionaliseringen skulle ikke i første omgang forstås som knyttet til dannelsen af konkrete institutioner men som en refleksiv proces, hvor bestemte videnformer institutionaliseres. Berger og Luckmann så denne institutionalisering tæt forbundet med legitimering forstået som det, der forklarer og retfærdiggør den institutionaliserede orden ved at tilskrive dens betydning erkendelsesmæssig gyldighed og dens praktiske krav normativ værdi. Legitimering er dermed forbundet med forestillinger om, hvad der er sandt, virkeligt, godt eller nødvendigt. Her skelnede de mellem fire former for legitimeringer: Grundlæggende forklaringer, som har at gøre med tradition, vaner og at man gør, som man gør og teoretiske fremstillinger, der forklarer, hvorfor man gør, som man gør. Begge disse to første former er knyttet til hverdagsviden. En tredje videnform er eksplicitte teorier, som dannes, når et differentieret videnforråd bliver til en generel og programsat referenceramme for et
3 LEDER: VIDEN OG REFLEKSION PÆDAGOGISK PRAKSIS samfundsområde, en sektor og dets eksperter. Sådanne eksplicitte teorier er knyttet til dannelsen af symbolske universer, der er en orden baseret på abstrakt viden løsrevet fra hverdagsbegreber og erfaringer. Et eksempel på et symbolsk univers er det videnskabelige univers, der via metodiske regler omformer hverdagsliv til empiri. og som via mere eller mindre abstrakte begreber ordner virkeligheden. Set ud fra ovenstående kan man sige, at samfundet og dermed konteksten for evaluering i praksis kan forstås som en flerhed af virkeligheder og som et resultat af en refleksivt konstitueret institutionalisering af bestemte virkelighedsforståelser og videnformer, der bevirker at verden begribes, sprogliggøres og gribes an på en bestemt måde. Man kan også sige, at konteksten for evalueringspraksis er et komplekst differentieret samfund kendetegnet ved en række forskellige sfærer, systemer, felter eller diskurser, der repræsenterer forskellige former for rationaliteter, kommunikationsformer, praksisser og sproglige former, som ikke umiddelbart er forenelige eller kan integreres (Jf. f.eks. J. Habermas, N. Luhmann, P. Bourdieu og M. Foucault). Dette giver nogle udfordringer for evalueringspraksis. For det første: Hvilke(n) form(er) for viden skal evalueringer støtte sig til, trække på og udvikle, og hvordan skal forholdet mellem forskellige former for viden betragtes? For det andet: Hvordan er evaluering selv en form for viden om og i samfundet? Stiller man disse to spørgsmål er det givet, at evaluering aldrig kan være en neutral praksis. Evalueringer anvender, udvælger og udvikler bestemte former for social viden, og bidrager dermed til at skabe bestemte sociale forhold. Dette er særligt vigtigt at være opmærksom på, når man vil evaluere forhold, der i sig selv har en iboende social karakter. Viden om og i pædagogiske indsatser Pædagogisk indsats bliver mulig i kraft af og skaber sociale relationer mellem f.eks. voksne, elever eller børn, mellem underviser og underviste, mellem lærer og den lærende, mellem pædagog og barn osv. Den pædagogiske indsats kan også karakteriseres som en videnform, der trækker på i det mindste nogle grundlæggende og teoretiske forklaringer, der angiver, hvordan man gør, og forklarer hvorfor man gør, som man gør. Den repræsenterer en form for hverdagsviden, der aktivt bidrager til at skabe sociale relationer. Denne hverdagsviden kan, men behøver ikke, være funderet i eksplicitte teorier f.eks. teorier, som over tid er blevet dannet og anvendes som referenceramme i pædagogiske uddannelser. Dvs. at den pædagogiske indsats som en særlig videnform kan relatere sig til teoretisk professionsviden. Det er en diskussion, hvordan forholdet mellem teori og praksis skal eller kan være i relation til professionel praksis (Jf. Rasmussen m.fl. 2008). Et perspektiv er, at visse typer teorier, der bidrager til at forstå og forklare, hvordan mennesker handler og hvordan positive hhv. negative processer opstår, er relevante som professionsviden. Dette i den grad, at indsigt i sådanne teorier kan bidrage til øget empati i den konkrete pædagogiske indsats (Ejrnæs 2008). Et andet men ikke nødvendigvis modstridende perspektiv er, at professionel praksis aldrig kun kan basere sig på abstrakt teoretisk viden. Den må også og altid omfatte viden tilpasset og rettet mod handling i den konkrete situation og i relation til bestemte personer. Fordi der er noget. som end ikke relevante teorier kan indfange, er det vigtigt, at det praktiske, faglige videngrundlag, der er afgørende for den pædagogiske indsats, også medregnes, analyseres og synliggøres (Guldager 2004, Lundstøl 2002, 2004). Et tredje perspektiv, der ligger i forlængelse heraf, er, at dette er muligt, hvis man fremanalyserer den hverdags- eller common-sense-viden, som kommer til udtryk i pædagogiske indsatser, og anskuer den som netop grundlæggende og teoretiske forklaringer. Her vil det f.eks. være muligt at se, at pædagogiske indsatser indirekte trækker på professionsteorier men også grundlæggende sociologiske antagelser om f.eks. aktører, relationer mellem aktører, eller hvordan problemer opstår. Disse grundlæggende sociologiske antagelser skyldes formodentligt, at den pædagogiske indsats har en iboende social karakter og virker igennem de sociale relationer, den skaber (Nissen 2008).
4 NR. 5 MAJ 09 Evalueringsviden Set i lyset af ovenstående er den pædagogiske indsats som videnfom en kompleks konfiguration af teoretisk og praktisk handleviden, og selve den måde hvorpå der balanceres mellem teori og praksis er et socialt fortagende. I evaluering af pædagogiske indsatser, er det svært at forestille sig, at man kan se bort fra dette forhold. På spørgsmålet om, hvilke former for viden evalueringer skal støtte sig til, og hvordan forholdet mellem forskellige former for viden skal betragtes, synes det væsentligt, at evalueringer på et eller andet plan forholder sig til spørgsmålet om den sociale konfiguration af forholdet mellem teori og praksis. Det er selvfølgelig ikke det eneste, evalueringer kan forholde sig til, men set i et professionsudviklende perspektiv synes det uomgængeligt. Ikke alle evalueringsmodeller gør sig eksplicitte tanker om forholdet mellem teori og praksis i professionel praksis. Egentlige evalueringsmodeller forholder sig ofte til kriterierne for evaluering, herunder hvem der definerer dem, og hvordan de defineres processuelt i en evalueringsproces, men sætter sjældent kriterier for kriterierne (Jf. Dahler og Krogstrup 2003). Et kriterium for kriterierne for evaluering, der ønsker at udvikle pædagogiske indsatser, kan være, at forholdet mellem teori og praksis i indsatserne inddrages som et aspekt i evalueringen, fordi dette har en afgørende betydning for pædagogiske indsatser, og fordi det har betydning for professionsudvikling og forbedring af indsatser. Flere af dette nummers artikler synliggør, hvordan evalueringsviden kan være knyttet til teori og til viden om forholdet mellem teori og praksis. Samtidig kan et kriterium om at skulle forholde sig til forholdet mellem teori og praksis også være kontroversielt inden for evalueringspraksis. Evalueringsmodeller er ofte og skal være koncentrerede om indsatsens konkrete mål, indhold og processer, eller om forskellige aktørers oplevelser eller faglige vurderinger af en indsats. Forholdet mellem teori og praksis er en mere bagvedliggende faktor, som kan bidrage til at forstå og forklare, hvordan mål anvendes, og hvorfor nogle, men ikke alle mål, efterleves i praksis, hvorfor indhold af og processer i indsatser kan variere, og hvad der ligger til grund for forskellige aktørers umiddelbare tilkendegivelser omkring en indsats. Det er en udfordring for evalueringspraksis og evalueringsviden at bringe dybdegående viden frem, der ikke blot kan bruges til at evaluere men også til at forbedre grundlæggende og afgørende træk ved indsatser. Inddragelse af sociale videnformer i evalueringspraksis Hvordan kan man fremskaffe dybdegående viden, der forholder sig til forholdet mellem teori og praksis i den pædagogiske indsats? Hvad kan en sådan dybdegående evalueringsviden mere konkret bestå i? Et udgangspunkt kan være, at man i evalueringspraksis, direkte eller indirekte forholder sig til de grundlæggende forklaringer, teoretiske fremstillinger (dvs. hverdagsviden) såvel som de eksplicitte teorier, indsatsen rummer. Man må i et eller andet omfang forholde sig til, hvordan det konkrete, der evalueres, f.eks. et særligt pædagogisk tilbud, en pædagogisk indsats i dagligdagen, et bestemt pædagogisk materiale eller en pædagogisk teknologi, udtrykker nogle bestemte antagelser om virkeligheden. Man kan som minimum udskille 5 aspekter eller antagelser, som kan være relevante for evalueringer at forholde sig til (Nissen 2008). For det første kan det være antagelser om den pædagogiske indsats rolle og betydning i samfundet. Pædagogiske indsatser praktiseres ud fra bestemte antagelser om, hvad der er væsentligt eller uvæsentligt og tæt forbundet hermed, hvad man pædagogisk kan fokusere på. Dette kan have betydning for indsatsens karakter og kan udgøre en forklaring på, hvordan indsatsen virker. Man kan f.eks. forestille sig, at en særlig (tilsigtet eller utilsigtet) afgrænsning af indsatsen i praksis betyder, at der er bestemte mål, som ikke kan opfyldes. For det andet kan det være antagelser om, hvordan man kan forstå bestemte pædagogiske problemstillinger. Pædagogiske problemstillinger vedrører relationen mellem aktører, og dermed også forståelsen af bestemte aktører. Hvordan er det evaluerede et udtryk for nogle antagelser om, hvordan man f.eks. kan forstå eleven eller barnet. relationen mellem voksen og barn, voksen og elev, og hvordan man lærer? For det tredje kan det være antagelser om, hvordan man forklarer pædagogi-
5 LEDER: VIDEN OG REFLEKSION PÆDAGOGISK PRAKSIS ske problemstillinger, dvs. hvordan de opstår. Forklaringer er ofte tæt sammenhængende med forståelsen. Det kan have betydning for karakteren af indsatsen, om man primært forklarer den pædagogiske problemstilling med det enkelte barns psykiske tilstand og eventuelle diagnose, eller om man forklarer det med henvisning til karakteren af det enkelte barns netværk, sociale relationer og kompetencer. For det fjerde kan det være antagelser om, hvad der er en god eller mindre god pædagogisk indsats. Dette drejer sig om forestillinger om, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre samt forklaringer på, hvorfor man gør, som man gør. Ofte vil dette være sammenhængende med forståelser af og forklaringer på den pædagogiske problemstilling. Endelig og for det femte kan det være antagelser om viden og om, hvordan man lærer. Her tænkes der ikke kun på den pædagogiske antagelse om, hvordan eleven, barnet eller andre lærer men hvordan man lærer som professionel. Ofte vil det, men behøver ikke være sammenfaldende med forståelsen af pædagogiske problemstillinger. Ved at tage højde for disse forhold i indsatsen inddrager evalueringer den pædagogiske indsats som en videnform, der skaber en særlig social virkelighed. Overskridelsen af den pædagogiske praksis- og professionsviden kan bestå i, at evalueringer i sig selv kan rumme teoretiske antagelser om pædagogik i samfundet, forståelser og forklaringer af pædagogiske problemstillinger, hvad der er god eller mindre god pædagogisk indsats, samt hvad viden er, og hvordan professionelle lærer. Inklusion som kvalitetskriterie i evalueringer Ovenstående siger ikke noget om, hvad der er kvalitet i pædagogiske indsatser. Hvis man i evalueringer tager højde for pædagogisk indsats som en social videnform, kommer man ikke uden om, at det, der defineres som kvalitet varierer alt afhængigt af, hvilke pædagogiske problemstillinger man ser. Tværtimod bliver dette sat på spidsen. Spørgsmålet er så, hvordan man kan tænke sig et kvalitetsbegreb i evalueringer af pædagogiske indsatser? Pædagogiske indsatser opererer ofte med forskellige kvalitetsbegreber knyttet til forskellige aspekter af indsatsen f.eks. omsorg, udvikling, læring, forandring. Dvs. at pædagogiske indsatser i praksis ofte har et differentieret kvalitetsbegreb. På tværs af f.eks. omsorg, udvikling, læring og forandring kan man antage, at en kerneproblemstilling er spørgsmålet om inklusion og eksklusion. Inklusion handler dels om den faktiske adgang herunder betingelserne og muligheder for at deltage i og vælge mellem forskellige sociale sammenhænge, dels om den konkrete måde, hvorpå individer bliver behandlet som indivi-
6 NR. 5 MAJ 09 der. Inklusion betegner derfor både sociale kriterier for deltagelse og konkrete forestillinger om og krav til individet. Pædagogiske indsatser sigter på at øge mulighederne for inklusion; nogle gange med eksklusion som en forudsætning (f.eks. som udelukkelse fra deltagelse i normal undervisning). I de tilfælde bliver det i særlig grad tydeligt, at pædagogiske indsatser har indbygget en forestilling om normalitet eller hvad der er almindeligt. ofte som en særlig forståelse af den pædagogiske problemstilling. Et kvalitetskriterie for pædagogiske indsatser kan være, om de gennem omsorg, udvikling, læring og forandring formår at fastholde mulighederne for inklusion eller forhindrer yderligere eksklusion. Dette er en særlig udfordring i de tilfælde, hvor eksklusionen, det ualmindelige eller unormale allerede er forventet. Pædagogiske indsatser kan i kraft af deres særlige forståelse og forklaring på den pædagogiske problemstilling forstærke eksklusion f.eks. i kraft af begrænsede forventninger eller krav til individet. Hvis fastholdelse af inklusion eller forebyggelse af yderligere eksklusion bliver et kvalitetskriterium for pædagogiske indsatser, bygger dette naturligvis på en antagelse om, at inklusion er godt. Denne normative forudsætning er naturligvis vigtigt at være opmærksom i evalueringspraksis. Evalueringer må også reflektere over, at de selv er en videnform i og om samfundet. Litteraturliste: Berger, P. L. og Luckmann, T. (1999): Den samfundsskabte virkelighed. En vidensociologisk afhandling. Kbh: Lindhardt og Ringhof Dahler-Larsen, P. & Krogstrup, H. K. (2003): Nye veje i evaluering. Kbh: Systime Academic. Ejrnæs, M. (2008): Teori og Empati faglighed i relationsprofessionerne, i Jacobsen og Pringle (red.): At forstå det sociale sociologi og socialt arbejde. Kbh: Akademisk Forlag: Guldager, J. (2004): Viden og handling overvejelser over praktikeres kundskabsgrundlag, i Gamst, B. m.fl (red.): På sporet af kundskabens veje i socialt arbejde. Socialpolitisk Forlag: Nissen, M. A. (2008): Hvordan bliver det praktisk med en teori? et sociologisk grundlag for refleksion i socialt arbejde i Jacobsen og Pringle (red.): At forstå det sociale sociologi og socialt arbejde. Kbh: Akademisk Forlag: Rasmussen, J., Kruse, S. og Holm, C. (2007): Viden om uddannelse. Uddannelsesforskning, pædagogik og pædagogisk praksis. Kbh: Hans Reitzels Forlag.
TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen
TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?
Læs mereTEMA: EVALUERING I SPECIALPÆDAGOGIKKEN
TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 5 MAJ 09 TEMA: EVALUERING I SPECIALPÆDAGOGIKKEN n Pædagogisk praksis n Hvad Hvor Hvorhen n Specialpædagogisk professionsviden n AKT i skolen et broget billede n
Læs mereNye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori
Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE
Læs mereI denne indledende artikel vil vi reflektere over hvilke problemstillinger og udfordringer, der er
Leder Maria Appel Nissen Adjunkt i teorier om sociale forandringsprocesser på Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, AAU Uddannelse: Ph.d. Dette temanummer drejer sig om evaluering i
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereHelhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet
tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereOvervejelser på baggrund af forskningsprojektet:
. Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for
Læs mereUdfordringer for evalueringspraksis - et kritisk konstruktivt perspektiv på styring og evaluering af velfærdsindsatser
Udfordringer for evalueringspraksis - et kritisk konstruktivt perspektiv på styring og evaluering af velfærdsindsatser Konference - Evaluering i praksis UCL Odense, CEPRA, KLEO., BUBL, Socialpædagogerne,
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs mereUge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5
Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5 Læringsmål: Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs merePh.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn
Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig
Læs mereHelhedssyn og forklaring
Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring
Læs mereForord... 9 Indledning...11
Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereSMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft
SMAG OG LÆRING Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft 10/9/2014 Karen Wistoft Okt 2014 2 Tema og nøglebegreber Smag (tema) Kommunikation Læring Oplevelse Viden Erfaring Intention (mål) Begrundelse
Læs mereErgoterapi, viden, abduktion og profession
Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mere2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1
2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks
Læs mereUge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereLærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde
Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde - eksemplificeret ved Traineélæreruddannelsen i Jelling Anders Lervad Thomsen, Lektor Rikke Brandt Bundsgaard, Adjunkt Læreruddannelsen i Jelling
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereVejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereLP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereUdviklingsarbejde og innovationsprocesser
Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereProgression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereTitelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner
Titelblad Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Omfang: 21.943 anslag Afleveringsdato: Torsdag den 24. september 2015 Vejleder:
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mere5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereDEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)?
DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Gregersen (1976) definerer
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mereNye styringsformer i skolen
Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs merePædagogfaglig ledelse
Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereWORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner
WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereProfessionel Pædagogisk. faglighed i kommunale dagtilbud
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale dagtilbud Faglighedsblomsten Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk praksis Faglig håndtering
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereTemadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet. Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne
Temadag Gennemførelse af talentudvikling i hovedforløbet Talentudvikling i lyset af differentiering, hvad er mulighederne 28-09-16 Karin Løvenskjold Svejgaard Lektor Alle elever er forskellige Der er tre
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mere