Klinisk undervisning. Tillæg til Studieordningen august Fysioterapeutuddannelsen

Transkript

1 Klinisk undervisning Tillæg til Studieordningen august 2008 Fysioterapeutuddannelsen August

2 Indhold 1.0 INDLEDNING TAVSHEDSPLIGT RETNINGSLINIER, PROCEDURER, KRAV og FORVENTNINGER Den studerende Individuel studieplan Mødepligt og Deltagelsespligt Arbejdsforhold, ferier og fridage Den kliniske underviser Det kliniske undervisningssted Evaluering og kvalitetssikring af den kliniske undervisning Uddannelsesinstitutionen STRAFFE- OG BØRNEATTEST FORDELING AF STUDERENDE ØKONOMI LÆRINGSUDBYTTER OG LÆRINGSAKTIVITETER Modul FORSØMMELSER / FRAVÆR I DEN KLINISKE UNDERVISNING Forsømmelse pga. Sygdom Forsømmelse ift. Mødepligt, Deltagelsespligt og Studieaktivitet Retningslinier for Mødeligt, Deltagelsespligt og Studieaktivitet Modul 1, 2 og Modul 7, 9 og Registrering af fremmøde Fravær, dokumentation og dispensation Manglende Studieaktivitet FORUDSÆTNINGSKRAV FOR DELTAGELSE I KLINISK UNDER VISNING MODUL UOVERENSSTEMMELSE/KLAGE Procedure ved uoverensstemmelse på det kliniske undervisningssted eller klage Procedure ved klage over bedømmelse/bedømmelsesgrundlag BILAG Beskrivelse af den fysioterapeutiske arbejdsproces Læringsportfolio i kliniske undervisning Registreringsskema for klinisk undervisning -fysioterapeutuddannelsen Afholdelse af klinikker

3 1.0 INDLEDNING I Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi (Bek august 2008) og Studieordning for Fysioterapeutuddannelsen, fremgår det, at uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi indeholder kliniske undervisning, hvor den studerende i en reel klinisk kontekst kan arbejde med og videreudvikle de personlige og faglige kompetencer, der kræves som færdiguddannet fysioterapeut. Dette Tillæg til Studieordningen beskriver de retningslinjer, procedurer og forventninger der er gældende for de involverede parter i den kliniske undervisning på fysioterapeutuddannelsen, University College Nordjylland. På baggrund af bekendtgørelsens rammer skal den kliniske undervisning fokusere på:.. menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til fysioterapibehov, fysioterapiydelser og resultater, på interaktion mellem patient, pårørende og fysioterapeut, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. og den kliniske undervisning skal tilrettelægges:...med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende med træning af grundlæggende færdigheder, således at generelle faglige kompetencer beherskes, og således at evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves. Formålet med Klinisk Undervisning, tillæg til Studieordningen, august 2008 er således: at give information om den kliniske undervisning i forhold til omfang, indhold, krav og forventninger at fungere som en håndbog / vejledning for den studerende og den klinisk underviser i deres fælles arbejde på det kliniske undervisningssted at fungere som redskab i den løbende evaluering med og afsluttende bedømmelse af den studerende Den kliniske undervisning kan finde sted på hospitaler, klinikker for fysioterapi, i kommuner og institutioner og er en integreret del af fysioterapeutuddannelsen. Det er i den direkte kontakt med patienter, klienter, brugere og borgere (herefter omtalt som patienter) at den studerende udvikler sin kliniske dømmekraft, sit kliniske blik og de behandlingsmæssige færdigheder. 3

4 Omfanget af den kliniske undervisning udgør 42 ECTS-point svarende til 29 uger og 3 dage. 2.0 TAVSHEDSPLIGT Den studerende er underlagt Sundhedslovens kap. 9 1 omhandlende Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v., og har i den forbindelse skriftligt aflagt følgende løfte: Jeg erklærer herved på tro og love, at jeg ikke vil videregive til andre, hvad jeg får kendskab til om patienter, klienter og virksomheder under min uddannelse og færden på hospitaler og omgang med klienter / patienter på andre institutioner og i samfundet. OBS! al skriftligt materiale vedrørende patientforhold skal anonymiseres, inden det evt. medtages fra det kliniske undervisningssted. 3.0 RETNINGSLINIER, PROCEDURER, KRAV og FORVENTNINGER Dette afsnit beskriver de retningslinier, procedurer og forventninger der er til den studerende, den kliniske vejleder, det kliniske undervisningssted og til uddannelsesinstitutionen. 3.1 Den studerende Individuel studieplan Den studerendes læring er præget af den studerendes tidligere erfaringer, og han/hun må være indstillet på at indgå i en faglig såvel som personlig udviklingsproces. For at facilitere disse processer skal den studerende i den kliniske undervisning arbejde med skriftlig arbejdsproces, læringsportfolio samt synliggøre de forskellige patientkategorier den studerende i løbet af den kliniske undervisning har arbejdet med. Dette indgår i udarbejdelsen af den studerendes individuelle studieplan, og foregår i et samarbejde mellem den studerende, uddannelsesinstitutionen og de kliniske undervisningssteder 2 : Arbejdsproces udarbejdes efter nærmere aftale med den kliniske underviser (bilag 11.1) Læringsportfolio udarbejdes løbende og inddrages ifm. opstarts-, midtvejs- og slutsamtaler mellem den studerende og den kliniske underviser. Den studerende skal derfor bl.a aflevere læringsportfolio til klinisk underviser inden opstart af den kliniske undervisning. For afle- 1 Bekendtgørelse af Sundhedsloven. Kap. 9, juli Jf. National Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi 4

5 vering af læringsportfolio se beskrivelse af Modulprøve, for det enkelte modul på dit hold Undervejs i den kliniske undervisning udarbejder den studerende et registreringsskema, der omhandler de patientkategorier den studerende har arbejdet med samt opgavefokus (bilag 11.3). Registreringsskemaet kan også findes på ITSL under det respektive hold i mappen: Klinisk Undervisning Individuel studieplan. OBS! Den ajourførte individuelle studieplan indeholdende læringsportfolio, registreringsskema og evt. arbejdsproces uploades på ITSL senest dagen efter afslutningen af den kliniske undervisning i mappen: Klinisk undervisning Individuel studieplan studerendes navn. Den individuelle studieplan opdateres løbende gennem hele det kliniske forløb Mødepligt og Deltagelsespligt Den kliniske undervisning er omfattet af ministerielle regler 3, hvilket medfører at der er deltagelsespligt i klinisk undervisning modul 1, 2 og 4 - og mødepligt/deltagelsespligt i kliniske undervisning modul 7, 9 og 12. Læs mere i afsnittet Forsømmelser/fravær i den kliniske undervisning og i de enkelte beskrivelser af Modulprøver på dit hold Med deltagelsespligt i den kliniske undervisning forventes at den studerende aktivt medvirker i de undervisningsmæssige aktiviteter der er tilrettelagt på det kliniske undervisningssted - herunder at den studerende er interesseret i og åben for vejledning, samt opsøgende ift. at nå beskrevne læringsudbytter for den kliniske periode og egne læringsmål beskrevet i læringsportfolio. Hvis den studerende bestrider tillidshverv i tilknytning til studiet, har vedkommende ret til at deltage i disse. Samme ordning gælder for studerende der skal til omprøve. Den studerende skal ved begyndelsen af den kliniske undervisning i videst muligt omfang informere den kliniske underviser om eventuelle mødedage Arbejdsforhold, ferier og fridage I den kliniske undervisning er den studerende omfattet af almindelige regler om arbejdsforhold gældende for det kliniske undervisningssted. Ferier og fridage er dog forankret i uddannelsesinstitutionens retningslinjer (se afsnit: Den Kliniske underviser). 3 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, BEK nr. 831, august

6 3.2 Den kliniske underviser Den kliniske undervisning varetages af en klinisk underviser, der er uddannet fysioterapeut. Den kliniske underviser har i henhold til gældende overenskomst til opgave at undervise og varetage den daglige vejledning af den studerende i at anvende og videreudvikle fysioterapeutiske færdigheder, teorier mv. med afsæt i den til enhver tid gældende studieordning. Dette indebærer at den kliniske underviser skal overvære den studerendes kliniske praksis i et omfang, så en sådan vejledning kan finde sted. Med udgangspunkt i læringsmålene og bedømmelseskriterierne i de respektive moduler, tilpasses undervisningen og vejledningen i forhold til den studerendes faglige og personlige udgangspunkt og behov. Dette sker i et samarbejde med den studerende. Den kliniske underviser har det overordnede ansvar for den studerendes behandling af patienterne. Afhængig af det kliniske undervisningssteds størrelse og struktur, varetages klinisk undervisning af 2-5 studerende. Det tilstræbes at den studerende får kendskab til et bredt udsnit af diagnoser og fysioterapeutiske problemstillinger - og derfor også arbejder med fysioterapeutisk intervention rettet mod forskellige patientkategorier. Den studerende er medansvarlig for sikre en variation i patientkategorierne. Den kliniske underviser vurderer, på baggrund af en dialog med den studerende, hvor mange patienter det er hensigtsmæssigt den studerende arbejder med i forhold til den studerendes læring. Dette kan resultere i, at studerende i samme kliniske gruppe kan have et forskelligt antal patienter gennem den kliniske periode. Ud over løbende vejledning og undervisning varetager den kliniske underviser, med afsæt i den studerendes læringsportfolio, en opstartssamtale, en midtvejssamtale og en slutsamtale med den enkelte studerende: Opstartssamtalen tager udgangspunkt i modulets læringsudbytter, fokusområderne for den kliniske undervisning på det respektive kliniske undervisningssted samt den studerendes individuelle studieplan med særligt fokus på læringsportfolio Midtvejssamtalen tager afsæt i en dialog, hvor den studerende og den kliniske underviser i fællesskab evaluerer det kliniske undervisningsforløb indtil da. Opsamling på midtvejssamtalen skal resultere i en fremadrettet plan for den resterende del af den kliniske undervisningsperiode Slutsamtalen tager afsæt i den afviklede kliniske undervisning og modulets læringsmål - og fokuserer fremadrettet mod udviklingsområder indenfor den studerendes fysioterapeutiske og personlige kompetencer. I moduler hvor den kliniske undervisning afsluttes med en prøve, er det ikke et krav at der skal afholdes slutsamtale 6

7 Det forventes at den kliniske underviser er orienteret om, og holder sig opdateret i forhold til uddannelsens indhold, undervisningsaktiviteter samt pædagogiske tænkning og grundlag. Dette opnås bl.a. ved at deltage i den planlagte mødevirksomhed, der består at 2 fællesmøder/workshops pr. semester med deltagelse af kliniske og teoretiske undervisere, og 3 faglige/pædagogiske møder pr. semester med deltagelse af de kliniske undervisere og den kliniske koordinator. Desuden ved at orientere sig på, og anvende den it-baserede læringsplatform It'sLearning (ITSL) og uddannelsens hjemmeside - dit hold. Yderligere er der mulighed for at overvære relevant undervisning på uddannelsen efter nærmere aftale. Den kliniske underviser skal sørge for at der afholdes mindst en klinik pr. studerende i henholdsvis modul 9 og modul 12. For yderligere information om formål, form og indhold af klinikkerne - se bilag Ved afslutningen af modul 9 afholdes en intern klinisk prøve, og ved afslutning af modul 12 afholdes en ekstern klinisk prøve. Den kliniske underviser fungerer som eksaminator ved de kliniske prøver. For nærmere beskrivelse af de enkelte prøvers forudsætningskrav, form og bedømmelseskriterier henvises til beskrivelse af Modulprøver under de respektive hold læs mere på dit hold. Inden afslutning af den kliniske undervisning, skal den kliniske underviser desuden sikre at indholdet i de registreringsskemaer der dokumenterer hvilke patienter den studerende har arbejdet med i de respektive perioder, er i overensstemmelse med det faktiske forløb (bilag 11.3). 3.3 Det kliniske undervisningssted Det enkelte kliniske undervisningssted indgår skriftlig aftale med uddannelsen om det antal studerende der som minimum og maksimum kan modtages. Valget af steder for klinisk undervisning er tæt relateret til professionens kompetence- og udviklingsområder, hvorfor undervisningsstederne skal være godkendte efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionen. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde beskrivelse af det kliniske undervisningssted indeholdende de organisatoriske, ledelsesmæssige, fysioterapifaglige og uddannelsesmæssige forhold 4. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen, og vil blive offentliggjort på uddannelsens hjemmeside under Kliniske undervisningssteder. For at institutionen kan godkende det kliniske undervisningssted, er det et krav, at der er en klinisk underviser på stedet og at der er et stimulerende fysioterapifagligt miljø, hvor udveksling af erfa- 4 Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, Bek nr. 831, august

8 ringer såvel praktisk som teoretisk er en naturlig del af hverdagen. Der skal som hovedregel være ansat minimum 2 fysioterapeuter, ud over den kliniske underviser. Hvis den kliniske underviser er fraværende, skal en anden fysioterapeut kunne fungere som de studerendes kontaktperson eller vikariere for vedkommende. I perioder hvor det kliniske undervisningssted holder ferie uden for uddannelsesinstitutionens ferieplan, skal den kliniske underviser / det kliniske undervisningssted sikre, at den studerende kan fortsætte patientrelateret klinisk undervisning. Uddannelsesinstitutionen informeres om ændringer ved nyansættelser af kliniske undervisere eller brug af vikar i perioder af mere end 1 uges varighed. Ved nyansættelser tilrådes, at den kliniske underviser har arbejdet min. 3 år som fysioterapeut - og har viden om og interesse for pædagogisk arbejde Der skal stilles et lokale til rådighed for de studerende og den kliniske underviser. Dels så vejledning og start-, midtvejs- og slutsamtaler kan finde sted i fortrolighed, dels så de studerende har et lokale hvor de kan fordybe sig fagligt, reflektere over egen og andres praksis, og arbejde med skriftlighed Evaluering og kvalitetssikring af den kliniske undervisning I henhold til bekendtgørelsens rammer er det kliniske undervisningssted ansvarlig for, at der foreligger en redegørelse for hvordan de studerendes evalueringer af den kliniske undervisning indgår i en fortsat kvalitetsudvikling på det pågældende uddannelsessted 5. Det kan være i form af mundtlig og/eller skriftlig evaluering, som er iværksat af det kliniske undervisningssted eller uddannelsesinstitutionen. Hvor evalueringerne indeholder områder for udvikling og justering, skal disse evalueringer munde ud i konkrete handleplaner, som drøftes mellem det kliniske undervisningssted og uddannelsesinstitutionen. Ovennævnte handleplaner kan udarbejdes i et samarbejde med uddannelsesinstitutionens kliniske koordinator Uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen indgår skriftlige aftaler med hospitaler, kommuner, offentlige institutioner og private fysioterapeutiske klinikker om kliniske undervisningspladser til alle studerende - samt sikrer at krav til de kliniske undervisningssteder overholdes. Den kliniske koordinator varetager koordineringen mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted / den kliniske underviser, og skal: 5 Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, Bek nr. 831, august

9 Sikre at de studerende er bekendte og fortrolige med indholdet i tillægget Klinisk undervisning og er orienteret om de forskellige kliniske undervisningssteder inden den kliniske undervisningsperiode påbegyndes (Se også beskrivelse af kliniske undervisningssteder på uddannelsens hjemmeside) Fungere som primær kontaktperson for studerende og kliniske undervisere omkring forhold med relation til klinisk undervisning før, under og efter den kliniske undervisning Fordele de studerende på de enkelte kliniske undervisningssteder Fordele eventuelle udenlandske studerende efter aftale med det relevante kliniske undervisningssted Sikre at de studerende og de kliniske undervisningssteder får besked om fordeling studerende senest 2 uger før den kliniske undervisning påbegyndes I samarbejde med de kliniske undervisere, udarbejde mødekalender for hvert semester, og varetage det overordnede ansvar for planlægning og afvikling af fællesmøder/workshop Sikre en løbende kontakt til de kliniske undervisningssteder, og fremme samarbejde mellem de kliniske og teoretiske undervisere i forhold til den fælles faglige og pædagogiske opgave det er at uddanne fysioterapeuter På baggrund af de studerendes evalueringer understøtte udarbejdelsen af handleplaner på de respektive kliniske undervisningssteder Sikre at nye kliniske undervisere er velorienterede om det faglige og pædagogiske grundlag for at varetage klinisk undervisning. Herunder de krav, forventninger og arbejdsopgaver der er knyttet til deres funktion som klinisk underviser Bistå ved nyansættelser med information rettet mod det faglige og pædagogiske grundlag for at varetage klinisk undervisning, herunder uddannelsesinstitutionens rolle og holdninger 4.0 STRAFFE- OG BØRNEATTEST Det kliniske undervisningssted kan forlange, at den studerende fremviser en ren straffeattest og/eller børneattest. Hvorvidt sådanne attester er nødvendige fremgår af beskrivelserne af de respektive undervisningssteder på uddannelsen hjemmeside. I tilfælde hvor en straffeattest er nødvendig, skal den studerende selv indhente en sådan. I tilfælde hvor en børneattest er nødvendig, er det det kliniske undervisningssted, med den studerendes samtykke, der indhenter attesten. Studerende fra de nordiske lande opfordres til på forhånd at fremskaffe en straffe-/børneattest fra hjemlandet. OBS! Hvis den studerende ikke kan fremvise en ren straffeattest og/eller børneattestattest, tilrådes den studerende før den kliniske undervisningsperiodes start, at kontakte den kliniske koordinator eller studievejlederen på uddannelsesinstitutionen for en nærmere afklaring. 9

10 5.0 FORDELING AF STUDERENDE Fordelingen af studerende på de kliniske undervisningssteder finder sted senest 2 uger før den kliniske undervisning påbegyndes. Modul 1, 2 & 4: Den kliniske koordinator udarbejder en rokeringsplan og fordeler de studerende. Den studerende har samme kliniske undervisningssted i modul 1 & 2. Det tilstræbes at studerende, der har mindre børn med institutionelt pasningsbehov, fordeles på kliniske undervisningssteder i nærheden af deres bopæl. Du bør derfor gøre klinisk koordinator opmærksom på det, hvis du er i denne situation. Modul 7, 9 & 12: Den kliniske koordinator udarbejder en rokeringsplan og fordeler de studerende ud fra følgende retningslinjer: Det tilstræbes at den kliniske undervisning finder sted på 3 forskellige kliniske undervisningssteder Hver studerende er tilknyttet en bestemt klinisk underviser i én periode, med mindre den studerende også skal på Studieafsnittet, Aalborg Sygehus. Der vil så være tale om to kliniske undervisere i løbet af perioden Der skal som hovedregel være min. 2 studerende på hvert klinisk undervisningssted Den studerende må kun bedømmes én gang af samme kliniske underviser undtaget herfra er en evt. omprøve Det tilstræbes at studerende, der har mindre børn med institutionelt pasningsbehov, fordeles på kliniske undervisningssteder i nærheden af deres bopæl. Du bør derfor gøre klinisk koordinator opmærksom på det, hvis du er i denne situation 6.0 ØKONOMI I forbindelse med den kliniske undervisning er der som regel udgifter til transport, og der kan i enkelte tilfælde blive tale om udgifter i forbindelse med overnatning. Disse udgifter afholdes alene af de studerende. 10

11 7.0 LÆRINGSUDBYTTER OG LÆRINGSAKTIVITETER Modul 1-12 I forhold til de læringsudbytter og læringsaktiviteter der er indeholdt i den kliniske undervisning i modul 1, 2, 4, 7 og 9, 12 og øvrige moduler, henvises til de enkelte holds Modulbeskrivelser på dit hold. Her kan man også orientere sig i Modulplanerne, der mere detaljeret beskriver indhold og litteratur i de enkelte moduler. 8.0 FORSØMMELSER / FRAVÆR I DEN KLINISKE UNDERVISNING 8.1 Forsømmelse pga. Sygdom I tilfælde af sygdom eller anden pludselig opstået hindring for at møde i klinisk undervisning, giver den studerende hurtigst muligt meddelelse til den kliniske underviser eller det kliniske undervisningssted om fraværet samt forventet varighed. 8.2 Forsømmelse ift. Mødepligt, Deltagelsespligt og Studieaktivitet Den studerende er i den kliniske undervisning omfattet af gældende regler og retningslinier ift. mødepligt, deltagelsespligt og studieaktivitet 6. Fysioterapeutuddannelsen ønsker at hjælpe den studerende med at optimere studiet ved at opstille milepæle, der fungerer som vejledende måleredskaber ift. den studerendes studieaktivitet. Formålet med milepæle er således af pædagogisk karakter og hensigten er, at den studerende, der af en eller anden grund ikke kan overholde en milepæl, tilbydes hjælp og vejledning hurtigst muligt. Vejledningen vil fx kunne indeholde en gennemgang af den studerendes studievaner eller hvilke muligheder, den studerende har for at optimere sammenhængen mellem studieliv og andre interesseområder. Milepæle på fysioterapeutuddannelsen vil typisk have karakter af deltagelsespligt/mødepligt - og/eller beståelse af specifikke moduler 7. Opfyldelse af deltagelsespligt/mødepligt i den kliniske undervisning kan desuden være en forudsætning for at den studerende kan deltage i modulprøven/klinisk prøve på det pågældende modul 8. Der skelnes mellem deltagelsespligt og mødepligt. Deltagelsespligt omfatter pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af uddannelsen eksempelvis pligt til at deltage i undervisningsaktiviteter tilrettelagt af det kliniske undervisningssted. Deltagelsespligt anses ikke som identisk med mødepligt, idet deltagelsespligt også kan omfatte pligt til at aflevere arbejdsproces og læringsportfolio, hvor mødepligt handler om tilstedeværelse og opgøres i dage. Deltagelsespligt anses på den baggrund som et videre begreb end mødepligt. 6 Eksamensbekendtgørelse samt Pædagogisk grundsyn og retningslinier, tillæg til National Studieordning, august Pædagogisk grundsyn og retningslinier - tillæg til National Studieordning 8 Eksamensbekendtgørelse 11

12 Den kliniske undervisning er en obligatorisk del af fysioterapeutuddannelsen. De kliniske undervisningssteders arbejdsmæssige og organisatoriske forhold kan varierer fra sted til sted, hvorfor den studerende anses at være på det kliniske undervisningssted svarende til 30 timer pr. uge i gennemsnit. Hvor den kliniske undervisning forudsætter mødepligt, attesterer den kliniske underviser overfor uddannelsen at den studerende ikke har opfyldt mødepligten. Uddannelsen sender attest til registrering til det enkelte kliniske undervisningssted sammen med andet relevant materiale inden de studerende begynder den kliniske undervisning. 8.3 Retningslinier for Mødeligt, Deltagelsespligt og Studieaktivitet Modul 1, 2 og 4 Den studerende skal være studieaktiv og har deltagelsespligt i den kliniske undervisning. Hvis den studerende ikke er studieaktiv, og dermed heller ikke opfylder sin deltagelsespligt i det pågældende modul, kontakter den kliniske underviser snarest studievejlederen på uddannelsen mhp. at indkalde den studerende til en vejledende samtale. Det er alene op til den kliniske underviser at vurdere, hvornår den studerende ikke har opfyldt deltagelsespligten. OBS! Læs mere om Deltagelsespligt og Studieaktivitet i Pædagogisk grundsyn og Retningslinier Modul 7, 9 og 12 Den studerende skal være studieaktiv og har deltagelsespligt og mødepligt i den kliniske undervisning. Hvis den studerende ikke er studieaktiv, og dermed heller ikke opfylder sin deltagelsespligt i det pågældende modul, kontakter den kliniske underviser snarest studievejlederen på uddannelsen mhp. at indkalde den studerende til en vejledende samtale. Det er alene op til den kliniske underviser at vurdere, hvornår den studerende ikke har opfyldt deltagelsespligten. OBS! Læs mere om Deltagelsespligt og Studieaktivitet i Pædagogisk grundsyn og Retningslinier Retningslinier for Mødepligt: 1. Den studerende kan ikke deltage i modulprøven/klinisk prøve, hvis fraværet overstiger 20% af den kliniske undervisning i det pågældende modul 9. Fraværet beregnes på baggrund af en gennemsnitlig forventet tilstedeværelse på 30 timer pr. uge. OBS! Officielle helligdage i den kliniske undervisning, hvor den studerende ikke skal møde i den kliniske undervisning, ændrer ikke på ovennævnte beregningsgrundlag 9 Se også Modulprøve for det pågældende modul på samt Prøver på Fysioterapeutuddannelsen UCN - tillæg til Natio nal Studieordning 12

13 2. Studielederen kan dispensere fra ovenstående, såfremt fraværet findes begrundet i usædvanlige forhold fx sygdom dokumenteret ved lægeerklæring 10. Dispensationsansøgning skal indleveres til studielederen for uddannelsen Registrering af fremmøde Den kliniske underviser registrerer den studerendes fremmøde og hvor mødepligten ikke opfyldes, attesterer den kliniske underviser dette overfor studieadministrationen for uddannelsen 11. Den kliniske undervisers attestation er en forudsætning for, at den studerende ikke kan deltage i modulprøven i det pågældende modul herunder de kliniske prøver i modul 9 og 12. Den studerende og den kliniske underviser skal føre regnskab over fraværet - og den kliniske underviser attesterer fraværet efter følgende tidsfrister: Modul 7: Senest dagen efter den kliniske undervisningsperiodes udløb meddeles til studieadministrationen (mail: ril@ucn.dk) om omfang af evt. fravær der overstiger 20% af den kliniske undervisningstid i det pågældende modul Modul 9/12: Den kliniske underviser melder på sidste dagen i modulets 9. uge tilbage til studie administrationen (mail: ril@ucn.dk) om omfang af evt. fravær der overstiger 20% af den kliniske undervisningstid i det pågældende modul Til deltagelse i omprøve, møder eller arrangementer som uddannelsesinstitutionen foranstalter, kan der i enkeltstående tilfælde dispenseres fra reglerne efter aftale med uddannelsesinstitutionen og det kliniske uddannelsessted Fravær, dokumentation og dispensation Den kliniske underviser orienterer ved hvert fravær den studerende om, at fraværet indgår i reglen om max. 20% fravær. Desuden orienteres den studerende om, at hvis den studerende vil optimere sin mulighed for evt. dispensation fra mødepligten ved gentagende eller længerevarende fravær som overskrider 20%-reglen, skal hvert fravær dokumenteres fx ved lægeerklæring. En manglende orientering om fravær og dokumentation fra den kliniske underviser, friholder ikke den studerende for at dokumentere fraværet ved en evt. dispensationsansøgning. Den studerende er selv ansvarlig for at fremskaffe lægeerklæring og sende den til studieadministrationen på UCN senest 3 dage efter sygemeldingen. 10 se også Prøver på Fysioterapeutuddannelsen UCN - tillæg til National Studieordning 11 Se også Modulprøve for det pågældende modul på samt Prøver på Fysioterapeutuddannelsen UCN - tillæg til Natio nal Studieordning 13

14 8.3.5 Manglende Studieaktivitet At være aktiv studerende indebærer følgende: 1. Deltagelse i modulprøve 2. Overholdelse af deltagelsespligten 3. Overholdelse af mødepligten Manglende studieaktivitet vil i særlige tilfælde eller ved gentagelse kunne medføre at den studerendes indskrivning på uddannelsen bringes til ophør 12. Den kliniske underviser skal dokumentere den studerendes manglende studieaktivitet i den kliniske undervisning fx i form af dagbogsnotater el. lign., hvor eksempler på manglende studieaktivitet beskrives og dateres. OBS! Den kliniske underviser skal i hvert enkelt tilfælde orientere den studerende om, at den konkrete situation betragtes som manglende studieaktivitet. 9.0 FORUDSÆTNINGSKRAV FOR DELTAGELSE I KLINISK UNDER VISNING MODUL 12 Som en forudsætning for at den studerende kan deltage i klinisk undervisning på modul 12, skal den studerende have gennemført og bestået modul 5-9 (begge inkl.) 13. OBS! Hvis den studerende af en eller anden grund ikke har gennemført og bestået modul 5-9, skal den studerende kontakte studievejlederen på uddannelsen for nærmere vejledning UOVERENSSTEMMELSE/KLAGE 10.1 Procedure ved uoverensstemmelse på det kliniske undervisningssted eller klage 1. Problemer mellem klinisk underviser/klinisk undervisningssted og studerende søges først løst parterne imellem 2. Mislykkes denne form for problemløsning inddrages den kliniske koordinator for uddannelsen 3. Lykkes det ikke med hjælp fra den kliniske koordinator at løse problemet, sendes en skriftlig og begrundet klage til studielederen for uddannelsen. Studielederen kvitterer for modtagelse af klagen Prøver på Fysioterapeutuddannelsen UCN samt Pædagogisk grundsyn og retningslinier - tillæg til national Studieordning 13 Prøver på Fysioterapeutuddannelsen UCN samt Pædagogisk grundsyn og retningslinier - tillæg til national Studieordning 14 Prøver på Fysioterapeutuddannelsen UCN - tillæg til National Studieordning 14

15 4. Studielederen videresender klagen til alle involverede parter og indhenter udtalelse fra pågældende kliniske underviser/klinisk undervisningssted. Studielederen orienterer samtidig chefterapeuten/lederen på det kliniske undervisningssted om klagen 5. Klagen behandles og afgøres af studielederen for uddannelsen 6. Klagen indgives senest 3 uger efter afslutning af det kliniske undervisningsforløb OBS! Ved officiel klage opfordres den studerende til hurtigst muligt at søge vejledning hos studievejlederen for uddannelsen ift. procedure og retningslinier for udarbejdelse af klagen Procedure ved klage over bedømmelse/bedømmelsesgrundlag Den studerende kan klage over en prøves bedømmelsesgrundlag og/eller bedømmelsen 15 : 1. Den skriftlige og begrundede klage sendes til uddannelsens studiesekretariat og stiles til studielederen 2. Klagen skal indgives senest 2 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort 3. Uddannelsesinstitutionen varetager det videre sagsforløb OBS! Den studerende opfordres til hurtigst muligt at søge vejledning hos studievejlederen for uddannelsen ift. procedure og retningslinier for udarbejdelse af klagen. Alle personsager / klagesager skal behandles fortrolig 15 Se mere på Prøver på Fysioterapeutuddannelsen UCN - tillæg til National Studieordning 15

16 11.0 BILAG 11.1 Beskrivelse af den fysioterapeutiske arbejdsproces Studerendes navn, dato samt klinisk undervisningsperiode Den fysioterapeutiske undersøgelse Dataindsamling Patientens initialer, alder og køn Henvisningsdiagnose/årsag og ordination Startdato og antal fysioterapibehandlinger Oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere Klinisk ræsonnering Den generelle undersøgelse Anamnese Klinisk ræsonnering Undersøgelse af funktioner og færdigheder Kropsudtryk Klinisk ræsonnering Uddybende delundersøgelse Delundersøgelser og tests Konklusion Konklusion Klinisk ræsonnering Fysioterapeutiske hovedproblemer Planlagt intervention (behandlingsplan) Mål for den fysioterapeutiske intervention Fysioterapeutisk intervention Klinisk ræsonnering Behandlingsforløb Evaluering af fysioterapeutisk intervention indtil nu Refleksion DEN FYSIOTERAPEUTISKE ARBEJDSPROCES ER ET DYNAMISK ARBEJDSREDSKAB OG IKKE BLOT EN AFLEVERINGSOPGAVE. DEN KAN ALTSÅ LØBENDE JUSTERES OG VURDERES I HELE PERIODEN MAN HAR PATIENTEN. 16

17 Studerendes navn, dato samt klinisk undervisningsperiode Den fysioterapeutiske undersøgelse Dataindsamling Patientens initialer, alder og køn Henvisningsdiagnose/årsag og ordination Den fysioterapiudløsende diagnose/årsag til fysioterapi, samt hvad der er ordineret (hvis lægelig ordination findes). Startdato og antal fysioterapibehandlinger Både udført af den studerende og i alt, hvis den studerende overtog patienten midt i et forløb. Journaloplysninger, oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere Mundtlige og skriftlige oplysninger fra læge, plejepersonale, ergoterapeut, pædagoger m.v., herunder relevante undersøgelsesresultater og dato for eks. scanninger, røntgenundersøgelser, operation o.a. Årsag til indlæggelse og til fysioterapiordination; tidligere og aktuelle sygdomme; tidligere og aktuel behandling; aktuel helbredssituation og aktuelt forløb; pleje- og hjælpebehov, bl.a. ved forflytninger; intervention fra andre faggrupper. Refereres korrekt og objektivt. Husk kildeangivelse. Eksempel: Iflg. plejepersonalet har patienten. Klinisk ræsonnering På baggrund af journaloplysninger og den studerendes forforståelse, redegøres og argumenteres for de områder der ønskes afdækket i den efterfølgende anamnese. Diagnostiske og narrative overvejelser. Den generelle undersøgelse Anamnese Brugerens/patientens egen beskrivelse af tidligere og aktuelt sygdomsforløb (eventuelt pårørende eller personale hvis bruger/patient ikke selv kan): aktuelle symptomer, herunder smerteanamnese; tidligere og nuværende funktionsniveau inkl. ADL; livssituation; familie, netværk; bolig; arbejde, fritid; forventninger, mål og ønsker m.v. Anamnesen skal være klarlagt svarende til deltagelse, aktivitet 17

18 og kropsfunktion samt personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Oplysningerne er et resultat af, hvad patienten spontant fortæller og de svar patienten giver til den studerendes spørgsmål. Oplysningerne refereres korrekt og objektivt. Eksempel: Patienten fortæller, at. Klinisk ræsonnering Hypotesekategori 1,2,5,6 Her redegøres og argumenteres for mulige hypoteser og de efterfølgende valg/fravalg af funktionsundersøgelser og færdigheder. Dette med baggrund i anamnesen og patientens egen forståelse og mening ift. aktivitetsbegrænsninger. Der tages hensyn til kontraindikationer og andre specielle forhold. Undersøgelse af funktioner og færdigheder Patientens funktionsevne i ro og bevægelse: Liggende, siddende og stående stilling, gang, diverse forflytninger, andre relevante ADL-funktioner, aktiviteter og færdigheder. Opgavens kompleksitet og kontekstens betydning tænkes ind i de bevægeopgaver den studerende igangsætter ift. at afdække patientens funktionsevne. Der beskrives objektivt, hvordan patienten udfører bevægeopgaverne, dvs. den studerendes observationer uden vurdering og konklusion. Kropsudtryk Mimik, gestik, stemmeleje, åndedræt, vegetative reaktioner m.v. beskrives. Der beskrives objektivt, hvad den studerende observerer uden vurdering eller konklusion. Klinisk ræsonnering Hypotesekategorier 1,4 Der redegøres og argumenteres for mulige hypoteser og efterfølgende valg af uddybende delundersøgelser og test, ud fra en kort sammenfatning indeholdende de væsentligste iagttagelser. Med test menes der både specifikke test som eksempelvis test af de collaterale ligamenter i art. Genus, og standardiserede test som eksempelvis Timed Up and Go m.m. Eksempel: Nedsat bevægelighed art.genus dxt. (hypotese) under funktionen trappegang flekterer og ekstenderer pt. minimalt i hø. knæ (sammenfatning/iagttagelse) Aktiv/passiv bevægelighedsundersøgelse af art.genus. dxt. (valg af delus.) Uddybende delundersøgelser Delundersøgelser og tests Beskrivelse af undersøgelser og fund fra delundersøgelser og tests. Fundene præsenteres objektivt uden vurderende eller konkluderende betragtninger. 18

19 Konklusion Konklusion Samlet konklusion på baggrund af HELE undersøgelsen samt en begrundet vurdering af patientens helbredssituation med ressourcer og barrierer. Der må ikke dukke oplysninger og observationer op som ikke er beskrevet tidligere. Klinisk ræsonnering Hypotesekategorier 1,2,3,4,5,6,7 Med udgangspunkt i konklusionen redegøres og argumenteres for mulige årsagssammenhænge i forhold til de identificerede faglige problemstillinger. Den studerendes ræsonnering og argumentation tager udgangspunkt i en evidensbaseret praksis med inddragelse af teori, klinisk forskning, patientens præferencer og professionel viden. Husk kildeangivelser. Hvilke funktioner - og aktivitetsbegrænsninger oplever patienten i hverdagen. Hvordan påvirkes patienten af dette? Ud fra ICF, ressourcer og begrænsninger. Hvordan oplever patienten selv sine problemer og hvordan vægtes problematikkerne af patienten? Dette gælder både fysisk, psykisk og socialt. Hvilke smertemekanismer og vævshelingsmekanismer er der at tage hensyn til ved patienten og hvilke strukturer, har undersøgelsen vist, er involverede. Er der bagvedliggende prædisponerede mekanismer der ligger til grund for problemerne og/eller er der vedligeholdende forhold at tage hensyn til. Eksempelvis arbejde, fritid, manglende forståelse af problemet der fastholder patienten i det nuværende problem. Er der specielle hensyn i forhold til interventionen eller er der kontraindikationer i forhold til behandling/visse behandlingsformer. Hvordan tilrettelægges behandlingen overordnet og hvilke tanker er der bag valget af specifikke behandlingsformer, ud fra patientens problematikker og den måde patienten bedst håndteres på? Fysioterapeutiske hovedproblemer Beskrivelse af de fysioterapeutiske hovedproblemer ud fra ICFs komponenter. Diskuter hvilke problemstillinger der aktuelt er vigtigst ift. den fysioterapeutiske intervention. Planlagt intervention (behandlingsplan) Mål for den fysioterapeutiske intervention Ud fra de beskrevne hovedproblemer opstilles konkrete mål, som er specifikke, målbare, funktionelle, realistiske og tidsbestemte. Eventuelt både kortsigtede og langsigtede mål eller hovedmål og delmål. Præsentation af målemetoder hvordan skal målene evalueres og hvornår? 19

20 Fysioterapeutisk intervention Beskrivelse af den behandling, som pågældende patient skal have. Hvad, hvordan, hvorfor? Interventionsplan i prioriteret behandlingsrækkefølge. Beskrivelse af de valgte fysioterapeutiske behandlingsmetoder ex. udspænding ad Modum Janda eller principper ved styrketræning fx: præcisere led, bevægeretning, evt. muskler samt principper for træningen. Hver enkelt øvelse beskrives ikke. Beskrivelse af pædagogiske overvejelser i forhold til tilgangen til patienten. Valg af tværfaglige samarbejdspartnere ved behov. Husk kildeangivelser. Klinisk ræsonnering Hypotesekategorier 7,8 En begrundet vurdering af patientens prognose og stillingtagen til tidshorisont. Stillingtagen til plan for det videre forløb efter afslutning af interventionen. Behandlingsforløb Evaluering af fysioterapeutisk intervention indtil nu Følges den planlagte interventionsplan? Er der lavet nye tiltag? Hvorfor/hvorfor ikke? Har der været effekt af behandlingen? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad har ændret sig? Er nogle af målene nået? Resultater af de specifikke målinger? Har håndteringen af patienten ændret sig? Hvilke pædagogiske tilgange er anvendt? Refleksion Har dette patientforløb sat nogle mere generelle overvejelser i gang vedr. fx denne type patienter, forholdet ml. teori og praksis, rollen som sundhedsprofessionel, sundhedssystemet, mennesker og sygdom, hvordan jeg selv håndterer mødet med menneskelig lidelse, mm. Hvordan kan jeg bruge mine erfaringer med denne patient i fremtidig praksis? 20

21 Klinisk ræsonnering Der tages i den fysioterapeutiske arbejdsproces udgangspunkt i en model der inddrager både en diagnostisk og narrativ tilgang. Den er udarbejdet på baggrund af et litteraturstudie foretaget af Inge Ris, Kristoffer Dalsgaard og Hans Kromann Knudsen. For mere information se: Diagnostiske overvejelser: Narrative overvejelser: Kontraindikationer og røde flag Symptomgivende strukturer Smertemekanismer Vedligeholdende biomekaniske faktorer Patientperspektivet Deltagelse og aktivitet Vedligeholdende psykosociale faktorer Behandlingsovervejelser: Metoder, teknikker, øvelser, træning Undervisning, vejledning, rådgivning Samarbejde Interaktion Prognose Etik Modellen består yderligere af 8 hypotesekategorier. Hypotesekategorier 1. Aktivitet og deltagelse/ressourcer og begrænsninger (ICF-rammen) Hypoteser i denne kategori vedrører patientens funktions- og aktivitetsbegrænsninger. Begrænsninger i deltagelse refererer til problemer med deltagelse og involvering i det sociale liv, arbejdsliv og fritidsliv. Patienten kan for eksempel have svært ved at løfte armen og tage tøj på (aktivitet og funktion) og kan ikke klare sin idræt (deltagelse). En ændring af disse begrænsninger i aktivitet og deltagelse er ofte patientens mål for behandlingen (Jones, Jensen & Edwards 2008). 2. Patientens perspektiv på egen situation Patientens perspektiv på egen tilstand og situation beskrives oftest i litteraturen som patientens psykosociale og mentale status eller som patientens smerte- og sygdomsoplevelse. I denne hypotesekategori indgår overvejelser vedrørende patientens egen forståelse og mening om sit problem i relation til sin situation og ressourcer. 3. Vævsheling og smertemekanismer 21

22 Fysioterapeuten overvejer, hvordan smerter og andre symptomer er startet og vedligeholdt i og af nervesystemet. Smertemekanismerne refererer til smertens inputmekanismer, centrale processer og outputmekanismer, som ligger bag patientens begrænsninger i funktion, aktivitet og deltagelse. Hypotesekategorien omkring smertemekanismer ansporer således fysioterapeuten til at overveje, om der er nociceptive smerter, eller om der er perifere nerver, der er involveret i smerterne som del af inputprocessen. Fysioterapeuten udvikler også overvejelser om den centrale bearbejdning og reaktionerne (output) på disse, som ses i symptomer og fund ved den kliniske undersøgelse. 4. Symptomgivende strukturer og funktionsændringer Fysioterapeuten anvender sine diagnostiske undersøgelsesteknikker og overvejer, hvilke strukturer der kan være ansvarlige for smerter eller andre symptomer. Ledkapsel, ligamenter, muskler, nerver, blodkar er eksempler på strukturer, som kan være symptomgivende og resultere i funktionsforstyrrelser. Opstilling af hypoteser om strukturer giver mulighed for at lave en systematisk og struktureret behandlingsplan. 5. Vedligeholdende og prædisponerende faktorer Vedligeholdende faktorer er alle prædisponerende og associerende faktorer, som er med til at udvikle eller fastholde patientens problem. Disse faktorer kan være betinget af kontekstuelle eller psykosociale forhold eller have en adfærdsmæssig, fysisk, biomekanisk eller arvelig karakter. Fysioterapeuten skal overveje, hvilke af disse mulige faktorer der har en relevant påvirkning på patientens problem og prognose og forholde sig til håndtering af disse. 6. Særlige hensyn og kontraindikationer Hypoteser omkring særlige hensyn og kontraindikationer for undersøgelse og behandling er afgørende for, hvordan undersøgelse og behandling udføres sikkert for patienten, eller om undersøgelse og behandling er direkte kontraindiceret eller i nogen grad begrænset. Fysioterapeuten skal tage stilling til mulige røde flag i relation til behandlingen. Hvis behandling er mulig, skal fysioterapeuten vurdere, om der er tale om smerteprovokerende eller ikke smerteprovokerende undersøgelse/behandling, og hvor meget eller hvor lidt kraft og progression der kan anvendes. 7. Håndtering og behandling I denne hypotesekategori retter den kliniske ræsonnering sig både mod en overordnet interventionsplan og mod mere specifikke målinger, test og behandlingsteknikker. Beslutningerne omkring behandling og den generelle håndtering af patienten bygger på en vægtning af samtlige oplysninger fra de øvrige hypotesekategorier. Beslutningen revurderes løbende under hele behandlingsforløbet. 8. Prognose En estimering af patientens respons på og udbytte af behandlingen sker gennem en prognostisk vurdering (Edwards 2001, Jones, Jensen & Edwards 2000, Jones, Rivett 2004). Fysioterapeuten skal være i stand til at forudse fremtidige scenarier ud fra kliniske overvejelser om patientens præsentation og reaktion på behandling baseret på klinisk viden og videnskabelig evidens. Fysioterapeuten kan på baggrund af disse hypoteser overveje mulige, realistiske forventninger til og mål for behandlingsforløbet. 22

23 Det vil være forskelligt hvilke hypotesekategorier, der skal tages udgangspunkt i under de respektive afsnit, men den studerende vil dog skulle omkring alle kategorier under udarbejdelsen af den fysioterapeutiske arbejdsproces. Nogle steder i ovennævnte skabelon har den kliniske ræsonnering selvstændige afsnit med det formål at synliggøre den studerendes ræsonnering i forbindelse med centrale overgange i den fysioterapeutiske arbejdsproces. Andre steder, som i konklusion og behandlingsplan, falder det mere naturligt, at ræsonneringen indgår som en integreret del. Kliniske undervisere, Fysioterapeutuddannelsen University College Nordjylland Udarbejdet august 2006 Revideret august

24 11.2 Læringsportfolio i kliniske undervisning modul 1-12 Titel: Klinisk Undervisning Læringsportfolio skal udfærdiges på baggrund af målene for klinisk undervisning, og med udgangspunkt i SMTTE modellen. Hjælpespørgsmål: Sammenhæng: Hvor er jeg lige nu fysisk, personligt, mentalt, fagligt osv. Hvad har jeg nu med mig af erfaring, viden, ressourcer (fagligt / personligt)? Hvad er de fysiske, pædagogiske, faglige rammer og personlige rammer? Hvad er baggrunden / vilkårene for at gøre det jeg gør? Hvad har jeg behov for, for at jeg kan komme videre? Mål: Mål(ene) på handleplan hvad skal jeg kunne? Mål(ene) på værdiplan hvilken betydning har det for mig og hvad vil det betyde for mig / gi mig, når jeg har nået det? Mål(ene) på identitetsplan hvem, hvad og hvordan er jeg forandret / beriget / mere kompetent når målet(ene) er nået? Tegn: Hvordan man jeg / andre konkret se, opleve, registrere at jeg flytter mig mod målet(ene) beskrives forlods (spørg dig selv: på hvilken måde ) Hvilke signaler kan jeg / andre se, fornemme, høre hvis jeg flytter mig i en anden retning end den oprindeligt planlagte? Er den anden retning måske en bedre vej til at nå mine mål eller skal målet(ene) justeres? 24

25 Tiltag: Hvad vil du selv gøre? Hvornår og hvordan vil du gøre det? Hvad kan jeg / Hvad vil jeg / Hvad skal jeg Hvad er realistisk inden for en kort- og lang tidshorisont Hvad kan / skal andre hjælpe dig med? (studiegruppen, holdet, uddannelsen, institutionen) Hvornår og hvordan vil du gerne ha at de gør det? Har du det der skal til for at gøre det hvis ikke, hvordan kan du så få det? Evaluering: Hvordan afgør jeg / andre om målet(ene) er nået og hvordan kan jeg / andre se, høre, mærke det beskrives forlods! Hvor og hvordan har jeg flyttet mig og i hvilken retning har jeg flyttet mig? Er det i retning af målet(ene) eller en anden / ny retning. Hvad gjorde at jeg kom i en anden retning? Er det ok at bevæge sig i en anden retning - og hvad betyder det for mine MÅL, TEGN og TILTAG? Hvad har jeg nået med det jeg har nået? Hvilke områder i SMTTE-modellen skal jeg justere / ændre og hvad betyder det for de andre områder? 25

26 11.3 Registreringsskema for klinisk undervisning - fysioterapeutuddannelsen Navn: Hold: Klinisk underviser: CPR. nr.: Modul: Start- og slutdato: Klinisk undervisningssted: Beskrivelse af læringsaktiviteter i relation til indholdselementerne i modul beskrivelsen Kategorier af patienter/ borgere: Opgave fokus: OBS! Skemaet uploades på Its Learning senest dagen efter afslutning af den kliniske undervisning i mappen: Klinisk undervisning Udarbejdet studieplan Eget navn. Forinden skal planen gennemses og godkendes af den kliniske underviser 26

27 11.4 Afholdelse af klinikker En klinik er et læringsforum, der tager udgangspunkt i en patientsituation. Det indeholder et oplæg, fysioterapeutisk intervention og efterfølgende fælles bearbejdning. Hver studerende afholder en klinik pr. praktikperiode. Formål: At deltagerne i et fælles forum/ved hjælp af fælles forum udvikler sig fagligt og personligt inden for følgende kompetenceområder: Faglig kompetence Personlig kompetence Kompetence vedr. kommunikation og samarbejde Form: En klinik gennemføres med en studerende som hovedansvarlig og med resten af gruppen som medansvarlige. Den studerende der har klinikken giver et oplæg. Dette oplæg kan variere i form og indhold. Gruppen overværer en fysioterapeutisk intervention med en patient. Herefter afsættes tid til refleksion. Efterfølges af en udviklingsorienteret dialog. Tidsrammen: Varigheden af klinikken og de enkelte sekvenser indeholdt i klinikken fastsættes ud fra patientbehov, praktiske forhold på det enkelte praktiksted samt den studerendes ønsker. Gruppen: Gruppen vil oftest bestå af praktikgruppen og den kliniske underviser. Herudover kan gruppen udvides med andre deltagere, f.eks. teoretiske undervisere, andre studerende, kolleger på praktikstedet og andre kliniske undervisere etc. Forberedelse til klinikken: Den studerende der har klinikken er ansvarlig for i god tid at orientere om strukturen for klinikken informere om tidsrammen informere om patientkategori praktiske forhold egne læringsmål evt. fokusområder Gruppen er ansvarlig for fra gang til gang og/eller i starten af perioden at aftale regler for kommunikation, samvær, roller og etik Patientsituationen: Den praktiske del består af den fysioterapeutiske intervention i forhold til en patient eller en gruppe af patienter. Det tilstræbes, at patientsituationen så vidt muligt indeholder en for patienten aktuel og relevant undersøgelse og/eller behandling. Indholdet vil derfor være afhængig af, hvor patienten og den studerende er i forløbet. Udviklingsorienteret dialog: En efterfølgende dialog om patientsituationen som eksempelvis kan indeholde/ sammensættes af fælles refleksion, diskussion, feedback etc. Der er mulighed for at vælge forskellige pædagogiske metoder ud fra den aktuelle situation. Bearbejdningen tager udgangspunkt i de læringsmål og de evt. fokusområder, den studerende har valgt i sit oplæg. 27