Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Transkript

1 Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af interviewet, har vi valgt at frasortere små anerkendende ord og fraser, som udelukkende har samtaledrivende funktion i interviewsituationen. Vi mener derfor ikke, at dette har nogen substantiel indvirken på svar eller spørgsmål, hverken kontekstuelt eller indholdsmæssigt. Det samme gælder for de foretagede tilpasninger. Det er undladelse, der er foretaget for at opnå bedre sammenhæng i sproget. 1

2 (...) ABJ: Hallo, er det Tove? TK: Ja, ABJ: (...) Ja, nu er det lige Asbjørn igen her. TK: Ja, hej! ABJ: (...) Jeg snakkede lige med Peter - han havde fået besøg af nogle amerikanere, (...) så nu bliver det lige mig (...) der spørger dig om nogen ting, hvis det er ok? TK: Det er bare helt i orden, ja! ABJ: Hvor lang tid har du cirka, hvis du får ferie snart? TK: (G) Jamen, vi tager den bare nu. Helle sagde, det tog kun 10 minutter. ABJ: Jamen, det er det også. Jamen, det er det lige præcis. Vi skynder os. TK: Jaja, rolig, rolig, rolig. ABJ: Det er fint. Er det (...) OK for dig, hvis vi lige optager interviewet? Så vi har noget at gå efter bagefter. TK: Det er helt i orden. ABJ: Perfekt. Ok. (...) Bare lige sådan kort, kan du starte med, (...) at forklare mig lidt om, hvad din jobfunktion er? TK: Ja, jeg er sygeplejerske. 37 timer om ugen også de 8 timer af dem, dem bruger jeg, i det vi har i et tværfaglige team, hvor jeg 8 timer om ugen er sammen med en ergoterapeut, en fysioterapeut, en social- og sundhedsassistent også mig. Hvor vi (...) Ja, alle de her tværfaglige team - og med til at sikre os, at (...) den rehabiliterende pleje - at det er det vi gør her i Fredericia Kommune. ABJ: Ja. TK: (...) Skal jeg beskrive, hvad det er jeg så laver der? ABJ: Ja, det må du meget gerne. TK: Når jeg er i de der 8 timer? ja,.. ABJ: Ja, det må du meget gerne, for er det rigtigt forstået, at det er det der ligesom adskiller det fra en typisk sygeplejefunktion? TK: Jo.. jo. Altså det vi gør (...) det er at vi kører med vores (...) social- og sundhedshjælper ud i hjemmene til dem som har fået visiteret ydelser efter serviceloven, altså pleje. Og der kører vi så med ud og ser, om den pleje som der er visiteret, om borgeren stadig har brug for det, eller om der er sket forbedringer, sådan at (...) om vi kan - om der skal ske noget andet med plejen. Enten om (...) borgeren 2

3 selv kan gør eller eller at vi skal gøre noget end det vi plejer at gøre. Det kan også være, at borgeren er blevet dårligere - sådan at vi er nødt til at sætte ind med mere pleje. (...) Ja, det er jeg med ude og se og snakke med borgeren, og evt også med de pårørende om det. Også kører vi ind også beskriver det og så er den den plan. (...) Vi beskriver så plejen (...) de næste 3 måneder, så skal jeg med ud igen nemlig. Og se, er det stadigvæk sådan her? ABJ: Ja, ok. TK: Og det gør vi faktisk alle 4, os der er i tværfaglig team. (...)Også kan man spørge: Jamen, hvorfor er der så sygeplejersker - hvorfor er der ikke kune (...) ergoterapeuter elle fysioterapeuter? Men det som vi ser ved selve styrken ved det her, det er jo, at vi kan supplere hinanden med hver vores faglighed. Og som sygeplejersker, der kan jeg sige, at jeg er rigtig meget inde omkring: Jamen, er det sygdommen der gør patienten træt eller er det det medicin han får? - Hvordan er ernæringstilstanden? Alt sådan det basale sygepleje. - Det er der hvor mine spidskompetencer er. Jeg vil sige, at i 90% af tiden, så er det det samme vi laver også har vi måske 10% hvor vi er fagspecifikke. ABJ: ok. (...) TK: Også afholder vi også gruppemøder med vores plejegruppe. En time hver, af de der 8 timer hver mandag. (..) Hvor vi snakker sammen om, Jamen, hvordan er det så vi gør ude ved den her borger? Og det er oftest de komplicerede borgere vi har oppe der eller nye borgere. Så man får en fælles forståelse også alle er informerede om, hvad er det vi gør her. ABJ: Og hvem siger du der er med på det møde der? TK: Det er hele det tværfaglige team - plus plejegruppen. (...) ABJ: Ok. (...) Er det rigtigt forstået (...) - er det hjælperne eller hvordan? TK: Ja. (...) Altså der er hjælpere og assistenter i plejegruppen, men primært hjælpere, ik også? (...) Der er 3 assistenter og hvad er der hjælpere tror jeg.. ja. ABJ: (...) Hvordan er arbejdsfordelingen? I har vel et (...) fagligt område? Og de er mere generelle hjælpere - er det rigtigt forstået? (...) Hvem bestemmer hvad så at sige? (...) TK: Altså ude ved borgerne eller hvad? ABJ: Ja, (...) hvis nu I er ude og snakke med en borger fx. (...) Så kommer I med nogle input som fagfolk også kommer hjælperen med nogle andre inputs? Eller hvordan skal man forstå det? TK: (...) Ja, og det er nemlig rigtig interessant det der. Fordi, man kan sige, jeg kommer bare og ser og jeg er der meget kort tid. På den måde er de hjælpere som, (...) vi kalder dem kontaktpersoner, de kører med ud fordi de har en hel gruppe, som de er kontaktpersoner for, som de primært er ved. Og dem har de jo indgående kendskab til og derfor er deres observationer meget relevante. (...) De ser jo meget 3

4 mere end det jeg ser ved at vi kommer ud. (...) Og derfor er det så vigtigt, at lige præcis kontaktpersonen kommer med ud, fordi deres observationer er særlige vigtige. Og så kan man sige, at det er altid (...) godt at se med andre øjne, fordi så ser jeg noget helt andet. (...) Jeg ser det her, hvordan kan det så være at I gør sådan her? Fordi, man bliver også meget vanemenneske og lidt blind på, at man ser det samme hver dag. Og der kan jeg sige de der modspørgsmål så. (...) Man kan ikke sige nogen bestemmer. (...) Det handler om, (...) at borgeren får så aktivt et hverdagsliv som muligt. Så borgerne er jo rigtig meget den der bestemmer, hvad er det så der skal gøres herude. Vil du selv vaske dig eller er det hjælperen der skal vaske dig? ABJ: Kan de altid selv formulere det? Kan de altid selv formulere deres mål - borgerne? TK: Overhovedet ik. Slet ikke. (...) Og de har faktisk meget svært ved at (...) forstå, hvad er det I snakker om når I siger mål? ik? (...) Vi snakker meget mere om handlinger, ik os? Kan du selv vaske dig? (...) Hvor kan du vaske dig? Kan du selv vaske dig foran og kan du selv vaske tæerne og ryggen og Eller skal vi have nogle hjælpemidler med ud fx til at vaske ryggen? (...). Selt ikke. Vi skal snakke meget mere funktioner, ik? (...) Kan du selv åbne køleskabet og finde maden frem? (...) Hvor vi godt kan skrive, at vi har et mål om, at han (...) selvstændigt kan tage morgenmad hver dag. Det er så vores formluering af det, ik? Vi skal ikke sige mål, vi skal sige handlinger. Men dem der bestemmer hvad det skal være, det. (...) Jeg vil ikke sige bestemmer, vi skal helst blive enige om, at det er det her vi gør. (...) Det han meget mere om ytre sine mål (...), end at komme med løsninger. (G) Fordi, hvis jeg siger noget skal gøres, ik? (...) Jamen, hvis ikke borgeren eller kontaktpersonen synes det er det, så kan jeg godt glemme det. (...) Så det i hvert fald ikke det der sker i det daglige arbejde. Uanset hvad jeg synes og mener. Det er så vigtigt at de for lov at formulere det. ABJ: (...) Og der tænker du på borgerne? Eller hvad? TK: Ja, både borgerne og hjælperen. ABJ: Ja, for jeg skulle til at spørge om; det samarbejde som I må have med hjælperen eller kontaktpersonen. (...) Snakker I samme sprog eller hvordan skal man spørge. (...) Har I ens måde at formulere de her mål på (...)? TK: (...) Altså det er noget med at snakken med borgerne. Det sidder vi ikke og skriver ned samtidig. Over middag der mødes vi så med den vi har været med ude også sidder vi foran en computer og formulerer det. (...) Og det er der, jeg tænker, at der er rigtig meget læring og hvor vi finder ud af: jamen, hvad er det hun egentlig siger, når hun siger sådan og sådan? Og hun kan jo også spørge meget Jamen, hvad er det du mener, når du siger sådan og sådan? Og har vi så forstået det samme. (...) Og jeg vil sige, den 4

5 time vi har der over middag, til at skrive sammen med den vi har været ude sammen med. (...) Det er der det bliver helt skarpt på, at vi mener det samme. ABJ: Så sidder I helt lavpraktisk og formulerer det ved den samme skærm hvad det er der skal være målet for den nye borger? TK: Ja, det gør vi. Også er der sket en kæmpe udvikling i de 4 år vi har kørt det her ude ved os. ABJ: (...) At de er blevet mere vant til, at være med til at formulere sådan noget - hjælperne eller hvad? TK: Ja, lige præcis! (...) Nogen af dem kunne knapt skrive på en computeren, ik? Det er jo grænseoverskridende at skulle skrive på en computer. Det er overhovedet ikke der vi er i dag! (...) Det er bare noget og. (...) ABJ: (...) Men hvordan kan det være. (...) De har jo fået en helt ny funktion eller så i hvert fald fået et tillæg til deres funktion - hjælper så, i forhold til. TK: Det har hele tiden været planen, at de skulle det, men de gjorde det ikke så meget. Men nu er de tvunget til det. ABJ: (...) Hvis nu man tænkte, at I lavede hjemmeplejen på en helt traditionel måde uden det her projekt - de har i hvert fået en udvidelse af (...) deres område og deres funktion. - Hjælperne. (...) Hvad siger du? TK: Jamen, det med at arbejde målrettet ik os? Der er en plan med hvor jeg går herud. Jeg går ikke bare ud serverer morgenmad. (...) Det gøres på en bestemt måde og jeg skel helst se en bestemt udvikling. Eller i hvert fald ikke et tilbagefald. (G) ABJ: (...) Den ændring der så er sket for hjælperne, er det noget I har (...) tvunget - det lyder måske voldsomt, men har de selv været villige til at gå med på det eller (...) Hvis du skulle vurdere det helt overordnet? TK: (...) Der var jo en køreplan for det her, og man har sagt: Sådan arbejder man (...) Plejen skal udføres som rehabilitering i Fredericia Kommune. Og man kan sige, tværfagligt teams opgave, det er at sikre os, at det bliver gjort. Og derfor fastholder vi dem, når vi kan se, at det er jo ikke sket, det vi skrev sidst. (...) Når vi kommer med ud og evaluerer, så kan vi jo spørge ind. (...) Hvad er grunden til det? Og på den måde, så bliver de ligesom fastholdt I, at vi vil det her. Og det er hver tredje måned ved alle borgere. Og det er minimum hver tredje måned.. vi har sådan nogen hvor der oftere er en større udvikling.. ABJ: ja! Okay, fordi vores sådan fokus, det kan jeg godt afslører nu, det er at vi syntes det er rigtigt spændende den sådan vidensdeling der imellem jer og dem der sidder har endnu mere, sådan hands- on, hvis man kan sige det med deres sådan kontakt.. kontaktpersoner.. TK: ja, ja.. smadder interessant, hvor er det lige? Det der? Det der! (G) 5

6 ABJ: ja, præcis, præcis!.. men hvad vil du vurdere det har haft.. nu skal jeg lige tænke mig om hvordan jeg vil stille spørgsmålet.. Det har vil også meget at gøre med at der har været en retningslinje oppe fra, at det er sådan her man gør.. det er vil?.. det har vil haft n betydning for at de her hjælpere de ved at det er sådan her vi gør i Fredericia.. føler du at den er blevet italesat oppe fra også? TK:.. ja.. ABJ: ja TK: Jeg vil sige at det første år. Det var virkelig.. For rigtig mange var det virkelig grænseoverskridende at have os med ude ikk os? ABJ: jo TK: De kunne finde på at køre inden vi fandt ud af hvem vi skulle med, så var de kørt uden vi kom med.. ABJ: Hvorfor tror du de gjorde det? Hvorfor tror du de gjorde det? TK: Jeg tror de syntes det var ikke sådan behageligt at have nogen til at kigge sig over skulderen.. ABJ: nej TK:.. og de følte det som kontrol.. og nogen sagde direkte: hvad ved en ergoterapeut eller en fysioterapeut om pleje? Er det ikke os der er uddannet til det? Det følte jeg måske ikke helt så meget fordi jeg er sygeplejerske ikk' os? De vidste måske godt at jeg vidste noget om pleje.. men, men nu hvor de 4 år er gået.. jeg har ikke mærket.. slet ikke.. slet ikke.. ABJ: nej.. nej.. Hvad gjorde I for (...) at vise, overfor de her hjælpere, at I var på deres hold. (...) Gjorde I noget sådan praktisk. TK: (...) Jamen, jeg vil så også sige, at (...) Til at begynde med, så var det meget med, at I skal lige gøre sådan her. Og hvor vi så møder modstanden (...) De skal ikke komme og sige hvad det er vi skal gøre! Det ved vi godt! Hvorimod, når vi lærer at stille de rigtige spørgsmål, Hvad tænker du der skal til for at vi når det her mål? Som vi er enige om, at det er denne her vej vi skal. Så tager de ejerskab af det. Når de får lov til at sige det Hvad tænker du der skal til? Og nogengange, så kan man jo stille igen flere spørgsmål: Jamen, tænker du også, måske, at vi kunne gøre sådan her? Også tænker de: Måske, måske ikke Og nogen griber det og andre siger: Nej, ikke den måde. Fordi sådan og sådan. Også må vi jo blive enige om et eller andet til sidst. Og vi må sige, at der hvor tingene fungerer, det er simpelthen der hvor de får lov til at formulere det. Og det vi som tværfaglig team, blevet (...) meget mere skarpe på. I de 4 år der også er gået. At vi skal selv komme og fortælle dem det spørgsmål - undrende spørgsmål. Der er der læringen er. ABJ: Det har faktisk været for jer, at trække jer lidt tilbage, måske? (...) 6

7 TK: Jeg tror aldrig, at det bliver sådan at de selvstændigt kan gøre det her. (...) Fordi Men hvad med den og det jeg selv går og laver? - Det er da det rigtige - ellers havde jeg nok lavet det om. Men sådan er det jo ikke altid. Det hjælper faktisk nogen gange at nogen stiller nogle andre spørgsmål. - Eller ser noget andet. Så jeg tror aldrig at e bliver fuldstændig selvstændige. Men de er blevet meget mere skarpe på det. (...) Også det, at de kan tænke på at komme og spørge efter os, ik? - Du er nød til at komme med her ud, fordi sådan og sådan. (...) - Vi er efterspurgte. (G) ABJ: Jamen, det er da dejligt. TK: Attraktive. ABJ: Så der er sket (...), hvis du skal opsummere det, så er der sket en (...) positiv udvikling mellem (...) det tværfaglige team og hjælperne i løbet (...) af den tid I har haft i det. TK: (...) Og jo mere, at vi har trukket dem ind i og bruge deres viden og bruge det de har med - de er blevet meget af det. (...) Og det samme med at bringe borgerne ind i det. (...) Borgeren har levet et helt liv, inden at jeg kom ind i billedet. (...) Så han har jo altid løst problemer på en eller anden måde eller udfordringer. (...) Og bruge det han eller hun kan i forvejen - det er det der flytter noget. ABJ: Så hvis (...) I nu som organisation finder en ny måde at gøre noget på: en ny idé eller (...) en ny proces eller et eller andet. (...) Kan den her idé så både udspringe fra jer som (...) tværfagligt team eller kan den også udspringe fra hjælperne selv eller udspringer den længere oppe i systemet, som at Nu tror vi overordnet, at det kunne være bedre at flytte os i denne her retning? Altså de her nye idéer. (...) I er jo blevet udviklet i de sidste 4 år, kan man høre. Er det så noget - udspringer det - alle ledere i organisationen eller hvordan skal man forsåt det? TK: Ja, (...) jeg tænker det i hvert fald, at vi har prøvet mange forskellige ting af, her i løbet af de 4 år. (...) Hvor vi rigtig tit, (...) som tværfagligt team er enige om, at det her det (...) fungerer ikke. Også kan vi godt komme med løsningsforslag, men det er meget bedre at spørge gruppen om: Det her det synes vi ikke fungerer - (...) hvad tænker I om det? Fordi hvis de synes det fungerer, så er det måske os der skal revidere vores opfattelse af tingene. (...) Men hvis de så også ser det samme som vi gør og at de får lov til at komme med indspark. Altså det er jo meget nemmere at arbejde videre derfra. Og det kan altså også komme den anden vej fra. ABJ: Ok - det kan det også, det var nemlig det jeg ville spørge om? TK: Ja, det kan det nemlig. ABJ: Gør det det så - eller er der bare en mulighed for det? (...) Har I - er der mange eksempler på, at det er omvendt. At den kommer helt nede fra. Ændringen. Helt udefra hjælperne? Jeg ved godt, at det er jo 7

8 et skøn, for du har jo. Det er jo en fornemmelsessag, men det er mere for at få et indtryk af kulturen eller hvad man vil kalde det. TK: (...) Jeg tænker, i hvert fald, det, at vi mødes hver uge, med dem, så er (...) muligheden der for at sige det. (...) Det handler lige præcis om, om vi hører det de rent faktisk siger, ik? Og det tror jeg desværre vi godt kunne blive bedre til. Og de er jo meget regelrette. (...) De gør det vi siger de skal. (...) Men jeg vil sige, at de er blevet meget bedre til at komme med indspark, hvis der er noget der ikke er i orden. (...) Også fordi kulturen er sådan at vi mødes. I det her forum kan vi snakke om de her ting. (...) Jeg kan ikke sætte procenter på ABJ: Nej, det skal du sørme heller ikke. TK: Muligheden er der - og jeg synes også ABJ: Så muligheden er der og den mulighed (...) - praktisk der består den i, at I mødes (...) Vi nu man skal sige, hvor er det I.. (...) Det er jo fint nok, at man kan gå og snakke om at I har mulighed for at komme med (...) nogle nye idéer Men rent praktisk, så det rum der bliver skabt, det bliver skabt af, at I mødes en gang om måneden, eller hvordan var det? TK: Nej, en gang om ugen. En gang om ugen mødes - (...) så det er jo faktisk ret tit. Altså dvs vil sige, at vi har 2 grupper lige præcis her i vores distrikt. Det er lidt forskelligt fra distrikt til distrikt, så lige præcis for os er det hver 14 dag, men i de andre distrikter er det hver uge. (...) Jeg tænker også, at vi på de møder, (...) spørger meget åbent Er der nogen ting vi skal have taget op? (...) Og nogen gange har vi givet dem lejlighed til at snakke sammen 2- og- 2(...). For nogen gange er det nemmere at sige det til hinanden. (...) Også vil vi gerne høre om 5 ting - enten der er positive eller (...) og hvis der er noget der er negativt vil vi høre 1 ting. (...) Vil vil have en positiv stemning når vi går derfra. (G) Og det er som regel. (...) Det gjorde vi faktisk for at få det her - nogen synes at det er rigtig åndssvagt at lave om på plejen, ik? Og så for at prøve at skabe en positiv stemning omkring det, så fik de (...) udleveret 3 (...) grønne sedler, hvor de skulle skrive 3 positive ting der. Om det mest positive de havde oplevet de sidste 14 dage. (...) Det skulle de dele med hinanden også skulle de fortælle den mest positive højt. SÅ fik vi 14 positive historier. Om det her. Og det som de så ikke synes fungerede, der fik de så 1 rød seddel, hvor de måtte skrive det der var mest irriterende ved det her. Det måtte de skrive også skulle vi nok se på det. Fordi så kunne vi se om der var et mønster i det. Er det en bestemt ting der er træls. Men det at vi tog 3 positive og kun én negativ, det gjorde at vi blev positiv; der er faktisk rigtig mange ting, der fungerer ved det her. Og hvis jeg rent faktisk også satte de røde og grønne sedler fysisk op på væggene, for at gøre det synligt for dem, der er faktisk rigtig mange ting der fungerer. (G) ABJ: (..) Er det rigtig forstået, at det også var en måde at få dem til at øve sig i, at sige deres mening, eller 8

9 hvad, selvom det måske var en god mening? TK: jaaa.. ja. Fordi de er faktisk ikke vant til at blive.. ja.. lyttet særlig.. ja, sige deres mening om hvordan tingene er. Og det der med, at de fortæller det med deres mund, det er det der er betydningsfuldt for dem. De siger det der er mest betydningsfuldt, det er det der kommer ud af vores mund. (...) Så det gjorde vi faktisk i et langt stykke tid til at begynde med. AB: Men det er ikke nødvendigt mere eller hvad? TK: Vi har nogen gange.. prøv lige at, ja, prøve lige at snakke sammen 2- og- 2 - er der noget? Men det er ikke ret tit vi gør det mere. Men vi har den da sådan siddende i vores baghoved, at det var måske også en måde vi ku bruge den på. AB: okay (..) Og der er fordi I kan mærke, at de har lettere ved at sige deres mening nu, eller umiddelbart bryde ud i sang, havde jeg nært sagt, umiddelbart bryde ud i hvad de nu synes der skal ske? TK: Jeg tror da vi ville få meget mere at vide, hvis vi gjorde os lidt mere skarpe på det, men det er sådan lidt, hvad er fokus område lige nu? Det skifter jo sådan lidt. Og jeg tænker også, de er ikke så bange for at sige ting til os, som de var til at begynde med. Altså de har jo ikke været vant til at have ergoterapeuter og fysioterapeuter med i plejen vel? Så vi var jo nogle fremmedelementer der kom ind ikk? Og hvad skal de her? Og hvordan skal vi forholde os til fremmed ikk? (..) Altså hvordan skal jeg gribe det an, det var grænseoverskridende for rigtig mange. Og egentlig også sygeplejersken selvom vi sidder på samme matrikel og er meget tæt sammen i forvejen, ikk. Det er stadigvæk grænseoverskridende. Det synes jeg næsten ikke er der mere. AB: Og at det føles grænseoverskridende.. var det fordi at.. man tænker umiddelbart at den første åbenlyse forskel mellem jer er jo, at I har forskellig fagmæssig baggrund, altså uddannelsesmæssige baggrund. TK: ja.. Jeg tror de oplevede det som kontrol. AB: Ja, fordi I kom som sådan en eller anden form for bedrevidende kontrol (...) kontrolenhed, hvis man skal stille det på spidsen? TK: Ja, ja. Og når de skulle præsentere os, fordi vi bad dem jo tit om at fortælle hvorfor vi var med, altså, når vi kom ud til dem: De skal se hvad jeg laver. Det var deres opfattelse af det. AB: Nå, det spurgte I dem om i starten? TK: ja, næ.. nej. Vi bad dem om at præsentere os når vi kom med ud. AB: Nå! På den måde! Ude ved de ældre.. TK: ja.. Ude ved den ældre. Og så når de skulle sige hvem vi var, og hvorfor vi var med, så sagde de: Det er fordi de skal se hvad jeg laver. Og det var jo slet ikke det, det handlede om. 9

10 AB: Det siger de ikke mere nu, hvis der kommer en ny ældre ind? TK: åh jo, det kan altså smutte endnu! (G) AB: (G) TK: Meen! Men det er faktisk rigtig svært at formulere det, hvad er det vi er sat i verden for. Det er stadigvæk svært for nogen af dem. Men mange af dem, de er fuldstændig klar over det (..) Borgerne de er også klar over det. Nu er det også blevet en vane for borgerne, hvorfor vi kommer. Nå! Er det den vi skal snakke om. Altså vi kalder den Borgers plan, den plan vi snakker om. AB: Nå men det er da meget interessant, at de alligevel har rykket sig på den måde. At de simpelthen så det som en kontrol, kontrolenhed i starten. Nå, men så har I da gjort noget rigtigt (G). Ej, alt i alt, så lyder det virkelig imponerende. Det er også derfor vi ligesom er interesserede i det. TK: Men I har vel læst vores rapporter - vores evalueringsrapporter? AB: Jo, vi fik dem præsenteret af Helle lige, så vi har hørt meget om dem. Vi er ikke (..) nået til at gå i dybden med dem endnu, siden vi snakkede med Helle TK: Men det er jo rigtig interessant, det der med, man kan jo vende det. At vi rent faktisk har formået at gøre noget som gør, at man får en anden kultur. De gør noget andet i deres daglige arbejde. AB: Ja, det er meget interessant. Har du andet du vil ud med? Her.. fordi så tænker jeg, at for din fredag skyld, så.. (G) TK: Nej, jeg har ikke lige sådan tænkt over. Men altså hvis nu der er noget, der er uklart så må du gerne ringe igen, altså. Jeg er ikke på arbejde i næste uge, men altså.. AB: okay, ja. Det kan være vi gør brug af det. Nu ser vi lige på det. Jeg er meget glad for det. Det var rigtig fint, på trods af at vi kom lidt umiddelbart ind i det. (G) Jamen god weekend og god ferie så. TK: Held og lykke med det. AB: Jo tak skal du ha. TK + AB: Hej hej 10