Evaluering af inklusion

Transkript

1 Evaluering af inklusion

2 Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet Udvikling af positivt selvbillede lære og udvikle sig i fællesskabet Peter Farrell, 2002

3 Inklusion i Horsens Kommune i øvrigt En segregeringsprocent på max 4% er opnået i Horsens kommune Segregeringsprocenten i Horsens er ikke opnået ved at flytte børn fra specialtilbud til almene tilbud Nedgangen i segregeringsprocent på skoleområdet har medført at der er flyttet midler til almenområdet

4 Data Observationer Dagtilbud Skole 73,5 timer i fire institutioner 52 timer i otte klasser Interviews dagtilbud Skole Fokusgruppe ledelser 2 2 Fokusgruppe personaler 2 4 personalegrupper 2 læringscentre 1 VISPU Fokusgruppe børn/elever Ad hoc børnesamtaler Interviews forældre 12 7 (ét som fokusgruppe) 6

5 Fire temaer belyser inklusion

6 Inklusion i den pædagogiske praksis Dét virker fremmende for inklusion: Personalet leder fællesskaber og understøtter flere fællesskaber Forskellighed som et værdigt vilkår: børn har forskellige behov Inddragelse af børns perspektiver: at blive set og hørt og anerkendt Personalet inddrager viden og samarbejder om metoder Sikker håndtering af konflikter og mobning Pædagogisk indretning Udfordringer: Mere sammenhæng og systematik i pædagogiske tiltag viden i spil Skabe forbindelse mellem individ og fællesskab

7 Forældreinddragelse Forældreperspektiv på eget barn, men også opbakning til inklusion Forældre har lidt kendskab til fællesskaberne og indsatsten omkring inklusion Dét virker fremmende: Inddrage forældre i barnets læring, trivsel og mestring At føle sig velkommen og skabe gode relationer mellem personale og forældre og forældre imellem: dagtilbud og skole tæt på Udfordring: Værdig inddragelse på forskellige måder og meningsfuldt At få forældrenes viden og perspektiver i spil

8 Inklusionskapacitet ledelsesperspektivet Dét virker, når ledelsen Er tydelig i kommunikation af formål (værdier og holdninger) med inklusion Skaber klarhed i organisering af og adgang til viden, ressourcer og kompetencer Involverer sig og udfordrer personalet i viden, tilgang og pædagogiske metoder: ledelse tæt på Prioriterer ressourcer i hverdagen med udgangspunkt i inklusionsopgaven Følger op på strategier og implementering af inklusionsindsatsen Udfordringer Vedholdenhed! Viden og ressourcer i spil systematisk. Fokus på effekt Forpligtende ansvar at få alle børn med Ledelse tæt på

9 Sammenhænge om inklusion i distriktet Det virker befordrende: Overbringelse af viden dokumentation om især børn i vanskeligheder Samarbejde med forskellige vidensressourcer Kendskab til inklusionsindsatser i dagtilbud og skole: fælles tilgange og konkrete samarbejder (ikke kun mellem dagtilbud og SFO) Udfordringer: Systematik, dokumentation, viden i spil og sammenhænge i indsats (fx specialpædagogisk viden) At få børn og forældres perspektiver med Mere systematisk samarbejde mellem dagtilbud og skole Udsatte unge i udskolingen: bedre overlevering af dokumentation og med inddragelse af den unge

10 Kvalitet i inklusion Generelt: Stor variation i tilgange, pædagogiske metoder og organisering, også lokalt Stor viden om social inklusion især i dagtilbud. Læringsmæssigt fokus i skolen. Generelt ikke stor viden om specialpædagogik og diagnoser Inklusion opleves forskelligt. Nogle børn trives ikke. De fleste gør (det meste af tiden) Udbredt enighed om, hvad der opleves som kvalitet i inklusion: Nærhed og nærvær mellem børn og voksne også til forældre Tydelig og værdig kommunikation forskellighed understøttes konstruktivt Hurtig intervention ved mistrivsel Inddragelse af den enkeltes perspektiv og udfordringer koblet med gode relationer og at være en værdig part i fællesskab Samarbejde, struktur og tilgængelighed om viden og vejledning

11 Nyeste national forskning (SFI Maj 2015) der er visse gennemgående elementer, som har betydning for at skabe et inkluderende skolemiljø, som tydelig ledelse et fungerende skole/hjem-samarbejde tydelighed omkring, hvordan man omgås med hinanden på skolen tydelighed omkring, hvad der skal foregå i klassen, og hvordan det skal foregå

12 Anbefalinger Den fremadrettede indsats i Horsens kommune bør især rette sig imod ØGET SYSTEMATIK Øget systematik i kommunikation Især vedholdende og værdig kommunikation Øget systematik i brugen af viden Især om specialpædagogik og diagnoser (fx gennem projekt Mesterlære i klasseværelset)

13 Anbefalinger Kommunikation og tilgængelig viden er dog ikke tilstrækkeligt ISÆR er der i Horsens Kommune brug for Styrket ledelsesmæssig fokus på inklusion Struktur ift. handling og brugen af systemressourcer Øget systematik imellem dagtilbud og skole/sfo Øget systematik vedr. inddragelse af barn og forældre At inklusionsindsatsen kobles til Fælles Læring Stærkere Resultater

14 Anbefalinger - Eksperimenter Eksperimenter Eksperimenter i dagtilbud med mere sammenhæng mellem læreplanstemaer og inklusion Eksperimenter med mere børneinddragelse i dagtilbud og mere systematisk samarbejde mellem elever i skolen Eksperimenter med indretning, der understøtter forskellige fællesskaber og læringsaktiviteter

15 Hvilken systematik er bedst? Valg af metode/koncept er afhængig af lokale udfordringer og lokale mål. Det anbefales på denne baggrund udarbejdelse af overordnede kvalitetsindikatorer for inklusion Effekten af inklusionsindsatsen søges fortsat dokumenteret via kvalitetsaftalerne: Segregeringsprocent Børn der går fra et læringsniveau til et andet Trivsel Kompetencer ift. konflikthåndtering

16 Proces Der gives individuel feedback på undersøgelsen til de 4 decentrale enheder. På baggrund af dagens drøftelse udarbejder Dagtilbudsområdet og Undervisningsområdet planer for det videre udviklingsarbejde, der forventes at forløbe i perioden