Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Transkript

1 Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud. Frederiksberg Kommune vil samtidig bevare muligheden for en dagligdag i særligt specialiserede tilbud til de børn og unge, som har et dokumenteret behov herfor, og som ikke indenfor almentilbuddenes rammer kan få en god og udviklende hverdag. Udgangspunktet er hensynet til det enkelte barn, som skal have de bedst mulige vilkår for at udvikle sig og få lagt fundamentet til et godt liv. Uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt, personligt. Strategien består af tre kapitler: Kapitel 1 med selve strategiteksten; indledning, formål, mål og fundament Kapitel 2 der uddyber strategiens bærende elementer. Kapitel 3 der angiver de specifikke mål på kort, mellemlang og lang sigt samt indikatorer på målopfyldelse. Udgangspunktet for strategien er forståelsen af, at børn og unge lærer af hinandens forskelligheder. At en opvækst i inkluderende børnefællesskaber er grundlaget for opbygningen af et inkluderende og demokratisk samfund lokalt, nationalt og globalt. At inklusion fordrer kvalificerede medarbejdere. Medarbejderne har adgang til rådgivning og kompetenceudvikling, gør aktiv brug af de forskellige ressourcepersoner, og udvikler egen og kollegers praksis via refleksion over denne praksis. at forældrene spiller en afgørende rolle for en vellykket inklusion, og de skal derfor inddrages og være medansvarlige for inklusionsarbejdet. at organiseringen af den daglige indsats, ledelsesunderstøtningen heraf samt fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse, organisering og ressourceforbrug er central for en succesfuld inklusion. opfattelsen af, at inklusion er en fælles opgave. Det er ikke en opgave man som lærer eller pædagog står alene med, men tvært imod en opgave som det fælles børne- og ungeområde løser i et samarbejde. 1

2 Definition af inklusion Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces der øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn og unge. Inklusion handler dermed om, at alle børn er i positiv social, personlig og faglig udvikling, og alle børn føler sig inkluderede. Alle børn oplever at være en del af fællesskaberne. Formålet med inklusionsstrategien er: At tydeliggøre de inkluderende værdier: tilstedeværelse, deltagelse og læring for forældre, børn og professionelle. At tydeliggøre redskaber og procedurer, der fremmer inklusion. At sikre en effektiv ressourceanvendelse. Målet med inklusionstiltagene er: 1. At alle børn og unge deltager i et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab. 2. At flest mulige børn profiterer af at forblive i deres lokale almenmiljø, men hvis det efter bestræbelserne på inklusion alligevel vurderes, at nogle børn har bedst af at få et andet tilbud, så skal dette tilbydes. 3. At børn, unge, forældre og medarbejdere oplever at inklusionen er vellykket/giver mening 4. At organisering og ressourcefordeling sikrer, at medarbejderne er kompetente og har adgang til ressourcepersoner på inklusionsområdet. Fundamentet for inklusionen Helt overordnet handler inklusionsstrategien om at sikre, at færre ekskluderes til specialtilbud, og at der skabes bedre muligheder for at børn i specialtilbud løbende deltager i og returnerer til almenområdet. Inklusionsindsatsen på skoleområdet i Frederiksberg Kommune er bygget op omkring nedenstående 10 elementer, som udfoldes yderligere i kapitel 2: 1. Alle børn hører som udgangspunkt til i almentilbuddet flest mulige børn skal have deres dagligdag i den almindelige skole/sfo. Der skal gøres mest muligt for at realisere dette mål, men samtidig fastholder Frederiksberg Kommune muligheden for specialtilbud til de børn, som har behov herfor. 2

3 2. Specialtilbud er som udgangspunkt noget midlertidigt der i alle specialtilbud konstant arbejdes med at gøre det muligt for børnene at vende tilbage til almenområdet, og at der iværksættes systematiske samarbejder mellem de professionelle omkring børnene. 3. Teamet er omdrejningspunktet for den konkrete indsats ingen lærer eller pædagog står alene med inklusionsopgaven. Det er altid et team og en samlet organisation, som i fællesskab løser opgaven. 4. Læringsmiljøerne er inkluderende og differentierede pædagoger og lærere har høje forventninger til alle børn, og at læringsmiljøerne tilrettelægges så de tilgodeser mangfoldigheden i børnenes behov og muligheder. 5. Kompetencer og ressourcer til børn med særlige behov findes lokalt Frederiksberg Kommune tilstræber, at medarbejderne der i det daglige står med inklusionsudfordringen så vidt muligt skal have direkte adgang til den nødvendige hjælp og rådgivning, og at ledelsen støtter op herom. 6. PPR og Familieafdeling understøtter inklusion pædagogisk-psykologisk rådgivning og Familieafdelinger aktivt indgår i og understøtter inklusionsindsatserne på skolerne. 7. Samarbejdet med forældrene er centralt for inklusionen alle forældre inddrages i og gøres medansvarlige for en succesfuld inklusionsproces, og de kommunale indsatser vedr. gode overgange mellem institutionstilbud og typer fortsættes. 8. Skole- og fritidsopgaven hænger sammen pædagoger og lærere har forskellige men sammenhængende ansvarsområder, og at deres kompetencer spiller sammen for at løfte inklusionsopgaven. 9. Vi sikrer systematisk videndeling den eksisterende viden deles systematisk, effektivt og efter velkendte procedurer, og at personer med særlige kompetencer og viden står til rådighed for andre. 10. Fleksibilitet og prioritering i ressourceforbrug er en nødvendighed Frederiksberg Kommune sikrer optimale forhold for den lokale ressourceudnyttelse. Mål og handlinger De konkrete effektmål beskrives i kapitel 3, og handletiltagene på baggrund heraf vil løbende blive beskrevet og udviklet indenfor rammerne af fokusaftaler og sektorplaner. Overordnet set er der fokus på fire typer af tiltag: 1. Tiltag der mindsker eksklusionen fra almenområde til specialområde. 2. Tiltag der gør det muligt for børn fra specialområdet at vende tilbage til almenområdet. 3. Tiltag der kompetenceudvikler medarbejdere og sikrer systematisk videndeling. 4. Støttetiltag til medarbejderne der arbejder med børnene (fx ressourcepersoner, netværk, PPR, Familieafdeling, forældresamarbejde m.v.). 3

4 2. Fundamentet for inklusionen Inklusionsindsatsen på skoleområdet i Frederiksberg Kommune er bygget op omkring 10 elementer: 1. Alle børn hører som udgangspunkt til i almentilbuddet Alle skoler, sfo er og klubber har en inkluderende tilgang til børnene, og dette afspejles i alle læringsmiljøer. Udgangspunktet for de pædagogiske tiltag er børnenes færdigheder, styrkesider og potentialer og at der på den baggrund arbejdes med at udvikle børnenes kompetencer også på øvrige områder. Vi anerkender og inddrager barnet i fastsættelsen af egne læringsmål. Der udarbejdes handleplan for alle børn med særlige behov, hvor der er fokus på såvel undervisnings- som fritidsdelen af skolen. Alle pædagogiske tiltag beskrives og dokumenteres i handleplanen, og der sker løbende evaluering af denne ved såvel medarbejderne omkring barnet som de særlige ressourcepersoner og ledelsen. Udgangspunktet er, at intet barn flyttes til specialtilbud før der har været gennemført et grundigt lokalt og dokumenteret inklusionsarbejde der godtgør, at et andet tilbud er det rigtige for barnet. Frederiksberg Kommune periodisk laver fælles markeringer af inklusionsopgavens betydning og det fælles ansvar for børn med særlige behov. Fx i form af fælles temadage m.v. 2. Specialtilbud er som udgangspunkt noget midlertidigt Der i alle kommunale specialtilbud løbende arbejdes og eksperimenteres med at gøre det muligt for børnene, helt eller delvist, at vende tilbage til almenområdet, i det omfang dette er muligt og til gavn for barnet. Når et barn overgår fra specialtilbud til almentilbud, og omvendt, så etableres et professionelt samarbejde om overlevering af viden og metoder mellem parterne. Overleveringen omfatter beskrivelse af barnets behov og de konkrete tiltag der tidligere har været gjort (handleplaner og evalueringer). Ved overgang fra specialtilbud til almenområde laves en ordning, hvor personale fra specialtilbud understøtter personalet i almenområdet i en opstartsperiode. 3. Teamet er omdrejningspunktet for den konkrete indsats 4

5 Ingen lærer eller pædagog står alene med inklusionsopgaven. Teamet (lærere og pædagoger) har, sammen med den øvrige organisation, ansvaret for indsatsen, og det er i teamet, at de konkrete inklusionsplaner bliver implementeret. Det er teamets ansvar, sammen med ledelsen, at prioritere anvendelsen af de tilgængelige ressourcer og planlægge de konkrete tiltag. Teamet sammen reflekterer over den pædagogiske praksis mhp. løbende at tilpasse denne, således at flest mulige børn bliver inkluderet. Det er ledelsens ansvar at støtte og udvikle alle team, så de kan løfte inklusionsopgaven. 4. Læringsmiljøerne er inkluderende og differentierede Pædagoger og lærere har høje forventninger til alle børn og unge, og tilrettelægger og gennemfører leg, læringsaktiviteter og undervisning med udgangspunkt i børnenes og de unges forudsætninger, interesser og potentialer. Teamet om børnene samarbejder om tilrettelæggelsen af læringsmiljøer, som afspejler mangfoldigheden i børnenes behov og muligheder. Pædagoger og lærere anvender en bred vifte af arbejds- og undervisningsformer, således at børnene udfordres og støttes i at lære bedst muligt. Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene lærings- og aktivitetsmiljøer. Der arbejdes med varierede gruppestørrelser og holddannelser også i et specialpædagogisk og inkluderende perspektiv. It anvendes som såvel kompenserende som udviklende redskab. 5. Kompetencer og ressourcer til børn med særlige behov findes lokalt Indsatsen i fht. børn med særlige behov styres af skolens ledelse og koordineres via skolens lokale kompetencecenter. Der skal skabes ensartethed i almentilbuddenes arbejde med børn med særlige behov, særligt vedr. procedurerne vedr. det lokale kompetencecenter og samarbejdet med PPR og Familieafdeling. Forvaltningen sikrer, at der er en minimumsramme som alle arbejder indenfor, idet institutionerne herudover har lokalt handlerum. På hver skole laves konkret plan for, hvordan ledelsen indgår i arbejdet med inklusionsopgaven, således at det er klart for alle parter, hvem der ledelsesmæssig er ansvarlig for hvilke indsatser. Flest mulige ressourcer er til enhver tid til rådighed i almenmiljøet til glæde og gavn for alle børn, herunder børn med særlige behov. Der prioriteres kompetenceudviklingsmidler til de medarbejdere, som særligt har ansvar i forhold til børn med særlige behov. 5

6 6. PPR og Familieafdeling understøtter inklusion PPRs og Familieafdelingens medarbejdere er faglige sparringspartnere for skolens ledelse i fht. indsatsen overfor elever med særlige behov. PPRs og Familieafdelingens inklusionsindsats på skolerne sker i samarbejde med skolens ledelse og det lokale kompetencecenter. PPR foretager pædagogisk-psykologiske udredninger og vurderinger af elever, der er indstillet af skolernes ledelser. Vurderingen foretages med henblik på rådgivning om elevens inklusion i det almene tilbud. PPR og Familieafdelingens medarbejdere er opsøgende og tilbyder sparring og rådgivning af medarbejderne på skolerne mhp. den tidlige, forebyggende og kompenserende indsats. PPR tilbyder supervision af medarbejderne på skolerne. PPRs og Familieafdelingens medarbejdere tilbyder perspektivering og kvalificering af skolens handleplaner for elever med særlige behov mhp. at støtte de relevante personer i arbejdet med udviklingen af den pædagogiske og didaktiske praksis. PPR og Familieafdelingens medarbejdere har veldefinerede opgaver på skolerne, og der er aftalte og synlige rammer for møder, konferencer og øvrige aftaler. PPR kan anbefale skolens ledelse et ændret skoletilbud, hvis det vurderes, at eleven har behov for mere end 9 timers (12 lektioners) specialpædagogisk indsats. Visitationsprocessen til specialtilbud understøtter inklusion og sikrer gennemskuelige rammeforhold (økonomi, procedure, visitationsbetingelser) for alle parter. 7. Samarbejdet med forældrene er centralt for inklusionen Temaet inklusion sættes på dagsordenen i de sammenhænge, hvor forældre og professionelle mødes omkring børnenes liv, så parterne sammen kan drøfte vigtigheden af at arbejde inkluderende, og på hvilken måde parterne kan bidrage til inklusionen. Alle forældre inddrages, så de får en bred forståelse af inklusionsopgaven og af, hvordan de i det sociale fællesskab kan håndtere og hjælpe børn i vanskeligheder. Arbejdet med at skabe den gode overgang fra daginstitution til skole og fra skole til klub fortsat er i fokus. Der udarbejdes procedurer for vidensoverlevering der sikrer, at når et barn overgår fra én professionel sammenhæng til en anden, så overleveres viden om barnet i videst mulige omfang. Frederiksberg Kommune udarbejder en oversigt over de forventninger skolesystemet generelt set har til forældrene, og den enkelte institution udarbejder lokale principper og iværksætter lokale tiltag på baggrund heraf. 6

7 8. Skole- og fritidsopgaven hænger sammen Pædagogerne har medansvar for, at alle børn føler sig inkluderet, føler sig som en del af fællesskaberne. I såvel undervisnings- som fritidsdelen af skolen. Pædagogerne skal igangsætte arbejdet med at skabe relationer, fællesskaber og fælles forståelser så snart et barn starter i skolen. Pædagog-ressourcen i undervisningen ses som en ressource der anvendes der, hvor det giver mest mening i fht. inklusionsopgaven. Der etableres et tæt og forpligtende samarbejde mellem skole, sfo og klub i et inklusionsperspektiv. De fysiske læringsmiljøer indrettes, så de giver mulighed for fleksibel anvendelse. Herunder særlig hensyntagen til børn med særlige behov. 9. Vi sikrer systematisk videndeling Ressourcepersoner og vejlederes funktioner og kompetencer er velbeskrevne og kendte. Netværkene for ressourcepersoner og vejledere understøttes af forvaltningen, og deres hovedfunktion er tværgående videndeling, sparring og faglig udvikling. Ledernetværkene arbejder systematisk med videns- og erfaringsudveksling om tiltag vedr. børn med særlige behov. Specialskoler og skoler med specialklasserække fungerer som videncentre for ressourcepersoner og vejledere og for almenområdet generelt. Det er klart beskrevet, hvad disse videncentre kan bidrage med og under hvilke vilkår. Der laves procedurer der sikrer, at de nødvendige informationer vedr. børn med særlige behov er tilstede, når det lokale kompetencecenter eller visitationsudvalget skal træffe beslutning om tiltag og prioriteringer. Der udarbejdes retningslinjer og procedurer der sikrer, at institutionens ledelse i videst mulige omfang får besked, hvis et barn tidligere har været støttekrævende, og om hvilke tiltag der i denne sammenhæng er gjort. 10. Fleksibilitet og prioritering i ressourceforbrug er en nødvendighed Forhindringer for fleksibilitet i styringsredskaber, ressourcemodeller, skemalægning og øvrige rammeforhold skal fjernes. De eksisterende ressourcer til støtteforanstaltninger, skolepædagog-timer, holdtimer m.v. udnyttes bedst muligt i et inklusionsperspektiv. Dvs. at der sker en løbende prioritering af ressourcerne, at 7

8 8 de pædagogiske tiltag tilpasses de enkelte børn og unges konkrete behov, og at der sker en løbende evaluering af effekten af tiltagene.

9 3. Effektstyringsramme Kort sigt (skoleåret ) Mellemlang sigt Effektmål Medarbejderne på skolerne oplever at have fået et kompetenceløft i fht. inklusionsopgaven via det gennemførte supervisions- og uddannelsesforløb. Ny ressourcefordelingsmodel der understøtter inklusion er vedtaget og implementeret. Den enkelte lærer, pædagog og de enkelte team arbejder udfra et inkluderende perspektiv på børnene; børn der står i særlige vanskeligheder fremfor børn der er vanskelige. De enkelte team reflekterer systematisk over egen praksis og organisering i forhold til inklusionsopgaven og handler i forhold hertil. Alle elever trives og føler sig inkluderede der hvor de er. Andelen af børn/unge der ekskluderes til specialtilbud er dalet set i forhold til Unge i specialtilbud tager afgangsprøve i alle fag eller minimum i alle hovedfag. PPR understøtter inklusionsopgaven i almenområdet. Indikator og målemetode Medarbejderne efterspørger yderligere supervisionsforløb samt processer i team for at fortsætte udviklingen. Vedtaget og udmeldt forår 2013 som basis for skoleåret Trivselsundersøgelse blandt lærere og pædagoger viser, at de føler sig i stand til at håndtere udfordringerne vedr. inklusion. Færre føler sig magtesløse. Hvert team har plan for og evaluering af, hvordan teamets ressourcer bruges bedst muligt. For undervisningsdelen fx holdtimer, støttetimer. Trivselsundersøgelse blandt eleverne viser, at alle føler sig inkluderede. 96% er inkluderet i Andel af ressourcer til almenområdet er steget set i forhold til skoleåret 2011/2012. Andel af unge i specialtilbud der tager afgangsprøve i minimum hovedfagene dansk, matematik, engelsk og fysik er steget set i forholdt til 2011/2012. Antallet af indstillinger fra skolerne til PPR er faldet set i forhold til 2011/12. Antallet af PPR-ledede supervisionsforløb for lærere er steget set i forhold til 2011/2012. Lang sigt Flere børn inkluderes i almenområdet 96% er inkluderet. 9