Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Randersvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Indsatsområde X: Forventningsafstemning mellem forældre og dagtilbud - hvordan kommunikationen har betydning for det gode børneliv Indsatsområde Y: Fællesskaber for alle- refleksion og videndelingens betydning for den pædagogiske praksis Indsatsområde Z: Tidlig indsats

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Randersvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Randersvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Randersvej på følgende punkter: Tidlig indsats Forældre Kommunikation Udskolingen 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Forventningsafstemning mellem forældre og dagtilbud - hvordan kommunikationen har betydning for det gode børneliv. Udviklingspunkt Fællesskaber for alle- refleksion og videndelingens betydning for den pædagogiske praksis. Udviklingspunkt Den lokale udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud skal ses i sammenhæng med de indsatser der er i område Randersvej og Børn og Unge. Vi vil i de kommende år arbejde med indsatser på forskellige planer. Nogle indsatser arbejdes der med i dagtilbuddet og andre arbejdes der med i distriktet, så når der arbejdes med Tidlig indsats, vil vi både arbejde med at udvikle dagtilbuddet i forhold til den pædagogiske praksis og i distriktet med indsatsen, i forhold til skabe en bedre sammenhæng mellem børnehave og skole. Trøjborg dagtilbud ser indsatserne i et 0-18 års perspektiv, hvor vores indsatser har stor værdi for de muligheder barnet/den unge får senere i livet og dermed er vi med til at ændre på den unges muligheder i udskolingen og videre i uddannelsessystemet. 4

5 Udviklingspunkterne for Trøjborg dagtilbud taler sammen med Børn og Unges ambition om, at styrke og investere i tidlige forebyggende indsatser og at se forældrene som en ressource. Det er tanken, at indsatserne skal højne den pædagogfaglige kvalitet i dagtilbuddet. Forældrenes ressourcer skal bringes i spil på et tidligere tidspunkt i barnets liv via dialogen, guidning og vejledning af forældrene, så vi i samarbejde kan skabe de bedste rammer for barnets dannelse; trivsel, læring og udvikling. Det er samtidig tanken, at det pædagogiske personale via viden deling og refleksion over hverdagens pædagogiske praksis skal blive klogere på, hvilken pædagogisk praksis, der skaber den bedste kvalitet, så alle bliver bedre til at iværksætte indsatser tidligere i barnets liv, så barnet hurtigere bliver i stand til, at indgå i forskellige fællesskaber med de bedste betingelser for at trives, udvikles og lære, med henblik på at barnet senere i livet kan gennemføre en ungdomsuddannelse og opleve sig selv som livsduelig og robust. I distriktssamarbejdet vil vi arbejde med relationel koordinering, så vi får mere viden omkring hinandens pædagogiske praksis og dermed en fælles forståelse og perspektiv på, hvad der er den bedste måde at arbejde understøttende på, så barnet der er udfordret på skolestart, får bedre betingelser for at indgå i det fællesskab skolen er. Vi har endnu ikke beskrevet indsatserne for arbejdet i distriktet, da vi har det førstemøde d. 3/2 2015, hvor forskellige medarbejder grupper er inviteret. 5

6 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Forventningsafstemning mellem forældre og dagtilbud - hvordan kommunikationen har betydning for det gode børneliv. Det pædagogiske personale skal på et tidligere tidspunkt, indgå i dialog med forældrene, når de observerer, at barnets trivsel, læring og udvikling ikke sker hensigtsmæssigt. Dette fordrer, at personalet er klædt på til at guide og vejlede forældre ud fra deres professionelle pædagogiske faglighed og det fordrer, at forældre og personale har afstemt deres forventninger til hinanden, når det skal lykkes at skabe hensigtsmæssige rammer for barnets dannelse; trivsel, læring og udvikling. I sammenhæng med ovenstående arbejdes der i bestyrelse, forældreråd og MED udvalg med udarbejdelse af en forældrepjece, som beskriver hvad vi forventer af hinanden som forældre og personale i Trøjborg dagtilbud. E: Den ønskede effekt Vi ønsker på lang sigt, at alle børn fra Trøjborg dagtilbud bliver så dygtige de kan, inden de forlader Trøjborg dagtilbud og går videre til skole, så de får de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, samtidig fordrer dette, at vi giver forældrene redskaber til at skabe de bedste rammer for deres barn/unge gennem hele barn/ungdommen. På kort sigt ønsker vi, at flere børn vokser op med forudsigelige og tydelige forældre som ved, hvad vi forventer af dem og omvendt i samarbejdet omkring deres barn. Jf. læreplanstemaerne. Indsatsen er både til gavn for børnene, forældrene, det pædagogiske personale i 0-18 års perspektivet, da flere børn vil kunne indgå i fællesskaber gennem hele 0-18 års livet. Jf. 95% målsætningen. Vores ambition er, at alle pædagoger bliver klædt på til at guide og vejlede forældre, så forældrene oplever de får den hjælp, de har brug for. Samtidig er vores ambition, at flere børn udvikler legekompetencer ud fra Marte Meo metoden, inden de starter i børnehave. Legekompetencer er en stor del af fundamentet for at barnet kan indgå i sociale fællesskaber jf. læreplanstemaerne Sociale kompetencer og Sprog. Vi vil følge op på indsatsen ved at se på, hvordan forældrene svarer på den næste Brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til Forventningsdelen. Her har vi en ambition om, at vi skal over 80% næste gang og endnu højere gangen efter, så vi kan se at en ny kultur er implementeret. Samtidig vil vi følge op på indsatsen ved at dagsordensætte emnet i forældreråd og i bestyrelsen. 6

7 Y: De planlagte ydelser Vi udarbejder en Forældrepjece i samarbejde med forældreråd og bestyrelsen, så alle forældre ved, hvad der forventes af dem i samarbejdet om, at få deres barn til at lykkes med at trives, lære og udvikle sig i det fællesskab Trøjborg dagtilbud er. En pjece som kan bruges som udgangspunkt for dialog. Samtidig arbejder vi med at udarbejde en fælles Kommunikationsstrategi, så vi sikrer at relevant viden når alle forældre. Vi er i efteråret 2014 gået i gang med et kompetenceudviklingsforløb for alle pædagoger i dagtilbuddet. Dette forløb strækker sig over 3 år, hvor der er 2 afdelinger i gang pr. år. Kompetenceudviklingsforløbet handler om, at pædagogerne får udviklet deres kompetence til at indgå i dialog med forældrene, samtidig med at de arbejder med metoden aktionslæring. For at lykkes i samarbejdet med forældrene, er det vigtigt at pædagogerne arbejder professionelt med at være i de følelser, der er i spil omkring samarbejdet om barnet. Man skal kunne lytte og være oprigtig nysgerrig på den forælder man samarbejder med. Derfor er det vigtigt, at pædagogerne har viden, i forhold til, hvad der er på spil i det dialogiske rum, hvordan er de selv i spil og hvordan kan de forstå den de er i dialog med, så de sammen kan finde frem til de gode løsninger omkring barnets trivsel, læring og udvikling. Vi forventer, at flere forældre oplever, at de ved, hvad der forventes af dem i samarbejdet med pædagogerne, samtidig med at flere pædagoger føler sig kompetente, i forhold til at indgå i dialog med forældrene, så det bliver en kultur i hele dagtilbuddet, at man reagerer og spejler forældrene i det man iagttager og omvendt, at forældrene spørger ind og spørger efter vejledning i det, som kan være svært som forælder. Vi har valgt at sætte fokus på dialog, da vores erfaringer viser, at jo før vi kommer i dialog omkring samarbejdet om barnet, jo bedre kan vi nå at hjælpe hinanden med indsatser som giver barnet muligheden for at udvikle sig alderssvarende og dermed opnå de bedste betingelser for at trives med at lære gennem hele livet. På kort sigt vil vi kunne se, om vi lykkes med indsatsen via SUS samtaler, færre børn med udfordringer ved skolestart, positive fortællinger om kompetente børn, fra dem som modtager børnene i børnehaver og skole. O: Organisering af indsatsen Dagtilbudslederen har i samarbejde med lederteamet udarbejdet spørgsmål til forældrerådene, så vi kan indsamle viden til bestyrelsen, som arbejder med udarbejdelse af en fælles pjece. Det er de pædagogiske ledere som har ansvaret for, at det dagsordensættes i afdelingerne og dagtilbudslederen har ansvaret for at det dagsordensættes i bestyrelsen. Arbejdet skal være færdigt inden sommeren Kompetenceudviklingsforløbene er startet op i 2 afdelinger og der er 2 afdelinger som går i gang i 2015 og de sidste 2 afdelinger går i gang i

8 R: Konsekvenser for ressourcer Selve Kompetenceudviklingsforløbene koster ca ,- pr medarbejder + timer til vikar i det tidsrum, hvor konsulenten er i gang sammen med personalet. Der er afsat 2,5 time pr. gang over 10 gange i løbet af et år i hver afdeling. Forældrepjecen arbejdes der med på forældrerådsmøder, bestyrelsesmøder, lederteammøder, MED møde. Dagtilbudslederen bruger tid på at samle materialet sammen. Ressourceforbrug ca. 15 timer x det antal af personale der deltager. Ca ,- til trykning af papirudgave. Kommunikationsstrategien arbejdes der med på lederteammøder i foråret Indsatsområde Y: Fællesskaber for alle- refleksion og videndelingens betydning for den pædagogiske praksis. Da vi har fokus på, at videreudvikle vores pædagogiske praksis, så alle medarbejdere interagerer med børnene ud fra en høj faglighed, hvor barnet oplever nærhed, anerkendelse, det at være en del af et fællesskab samt udfordres på det niveau barnet er på, i forhold til alle lærelanstemaerne, har medarbejderne brug for et fora, hvor de kan få og give feedback på deres egen pædagogiske praksis, så de hurtigt via strukturerede feedback systemer kan hjælpe hinanden til at finde frem til den pædagogiske praksis, barnet profeterer bedst af. E: Den ønskede effekt Den ønskede effekt på lang sigt er, at alle afdelinger udvikler en pædagogik, som er synonym med høj faglig kvalitet. Jvf. Brenda Taggerts forskningsresultater. På kort sigt ønsker vi, at alle pædagogiske medarbejdere deler refleksioner over egen praksis, så den enkelte medarbejder i samspillet med kollegaer, får ny viden og dermed hele tiden er i stand til at ændre på egen pædagogiske praksis. Vi forventer at kunne se indsatsen i resultaterne fra Trivselsundersøgelsen, hvor Social støtte fra kolleger gerne skal stige til 80 % og herefter 90 %. Y: De planlagte ydelser Der arbejdes systematisk i alle afdelinger med forskellige metoder, hvor refleksioner, dialog og deling af viden om den pædagogiske praksis er i fokus. Der arbejdes på tværs af afdelinger, hvor pædagoger mødes og deler viden. 8

9 O: Organisering af indsatsen De pædagogiske ledere har ansvaret for at skabe rum og rammer til pædagogisk refleksion og viden deling i de enkelte afdelinger. Dagtilbudslederen har ansvaret for at forskellige metoder bliver introduceret til de pædagogiske ledere, så flere forskellige metoder bringes i spil. Dagtilbudslederen har ansvaret for at der 2 gange i 2015 afholdes fællesskaber for alle, hvor pædagogerne er i de refleksionsgrupper, som har eksisteret i 2014, på tværs af afdelingerne i dagtilbuddet. R: Konsekvenser af ressourcer Der vil blive brugt 2 x 3 timer pr. medarbejder på Fællesskaber for alle i Udgift til foredragsholdere på ca , svarende til 2 arrangementer. Tid på personalemøder eller middagsmøder med dialog og refleksion over den pædagogiske praksis. 3.3 Tidlig indsats Da et godt fundament er det vigtigste for at barnet kan trives, lære og udvikle sig bedst muligt, vil vi i de kommende år sætte fokus på, hvad barnet skal kunne inden barnet starter i børnehave. Vi vil intensivere de pædagogiske indsatser omkring sprog, motorik og legekompetencer fra barnet starter hos os i vuggestue. Grunden til denne indsats er, at vi har børn som er udfordret, når de begynder i børnehave, fordi der er nogle grundlæggende kompetencer de endnu ikke har fået lært og på samme måde har vi børn som bliver udfordret ved skolestart. I forhold til områdets indsats omkring tidlig indsats, vil vi i lokaldistriktet evaluere og justere på det overgangsarbejde der allerede er sat i værk og vi vil arbejde på at skabe endnu større sammenhæng for de børn som er udfordrede i overgangen fra børnehave til skole. E: Den ønskede effekt På kort sigt har vi en forventning om, at alle børn har udviklet alderssvarende lege, sprog og motoriske kompetencer inden børnehavestart. På lang sigt har vi en forventning om, at der er flere børn som klarer folkeskolen bedre, da deres grundlæggende fundament for at indlære bliver højnet. Vi forventer, at kunne se det i SUS samtalerne og høre det på fortællinger fra overleveringer af børn fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. Vi ved fra den seneste forskning på området, at den tidlige opsporing og indsats har en stor betydning for barnets muligheder for at lære at lære gennem hele livet. 9

10 Det skal ses i sammenhæng med indsatsområderne som omhandler forældresamarbejdet og videreudvikling af den pædagogiske praksis, da indsatserne forudsætter hinanden, når vi skal lykkes med at give børnene det bedste fundament. Y: De planlagte ydelser Vi laver fælles standarder for, hvad det er det pædagogiske personale skal være opmærksomme på i forhold til det enkelte barns læring. Standarderne/opmærksomhedspunkterne laves i forhold til legekompetencer, et alderssvarende sprog og alderssvarende motorik. Standarderne/opmærksomhedspunkterne skal ses som et supplement til SUS materialet og som et materiale der skal arbejdes med løbende i den tid barnet er i vuggestuen. Samtidig skal der laves handleplaner/strategier for de børn som ikke når at tilegne sig standarderne og de skal som minimum laves fra barnet er 2,0 år, så der er tid til at intensivere den pædagogiske indsats. Vi vil se på om SUS materialet bør ændres, så vi tidligere sætter fokus på, hvad vi skal være opmærksomme på, når et barn er udfordret på at lære at lære. Vi inddrager en sprogforsker; Pia Thomsen fra Syddansk universitet, da hun besidder en viden, vi har brug for i vores videre arbejde. O: Organisering af indsatsen Det er de pædagogiske ledere i samarbejde med dagtilbudslederen, som har ansvaret for at standarderne/opmærksomhedspunkterne udfærdiges inden udgangen af Det er de pædagogiske ledere, der har ansvaret for at standarderne/opmærksomhedspunkterne og handleplaner/strategier efterleves i den enkelte afdeling. De pædagogiske ledere skal sende handleplaner til dagtilbudslederen på de børn mellem 0-3 år, som har brug for en ekstra indsats indenfor indsatsområdet. Det er dagtilbudslederen som dagsordensætter evaluering af indsatsen på lederteammøder. R: Konsekvenser af ressourcer Der afsættes midler svarende til ekstra indsatser for de børn der er udfærdiget handleplaner på, så indsatsen kan intensiveres indenfor 0-3 års perspektivet. Der bruges x antal timer som tildeles efter en vurdering af handleplanerne. Dagtilbuddets Marte Meo pædagoger bruger tid til de børn der er handleplaner på, så det pædagogiske personale bliver klædt bedre på til opgaven. Der bruges tid til udfærdigelse af standarderne/opmærksomhedspunkter og strategier ved hjælp fra Pia Thomsen, Syddansk universitet. 10

11 Der afsættes midler til at inddrage Pia Thomsen, både til udarbejdelse af materiale og til sparring med de pædagogiske ledere i egen afdeling. Tid til evaluering ved overgang fra vuggestue til børnehave. 11