Regnskab Roskilde Kommune

Transkript

1 Roskilde Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse Indledende afsnit Hvordan gik det i De samlede driftsudgifter Indtægterne i regnskab Anlægsudgifter Befolkningsudvikling Låneoptagelse og likvide aktiver... 7 sopgørelse

3 Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i Det samlede resultat for regnskab for Roskilde Kommune viser et underskud på 129,8 mio. kr. I det oprindelige budget indgik et underskud på 182,0 mio. kr., blandt andet pga. salget af elforsyningen. Året sluttede således med en forbedring på 52,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Samlet set er det skattefinansierede område forbedret med 29,2 mio. kr. fra et underskud på 166,8 mio. kr. ved budgetvedtagelsen til et underskud på 137,6 mio. kr. Forbedringen skyldes et lavere anlægsniveau og et bedre salg af jord end forudsat ved budgetlægningen. På det brugerfinansierede område er det samlede resultat af virksomheden i en forbedring på 23,0 mio. kr. sopgørelse Mio. kr. i årets priser (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) 2009 Oprindeligt budget Ændring i fht. oprindeligt budget Ordinær driftsvirksomhed 46,1-72,3-74,7-2,4 Anlægsudgifter -163,5-169,0-157,4 11,6 Byggemodning -46,5-8,6-11,2-2,6 Ejendomssalg 27,1 83,0 105,7 22,7 Det skattefinansierede område -136,7-166,8-137,6 29,2 Det brugerfinansierede område 244,3-15,2 7,8 23,0 Resultat i alt 107,6-182,0-129,8 52,3 Forskydninger i gæld/tilgodehavender (på grund af lån, afdrag mv.) Ændringer i beholdningen af likvide aktiver -67,1 50,4-27,8-78,2 40,5-131,6-157,6-26,0 Da Byrådet i 2009 vedtog budgettet for var det samlet forudsat, at budgettet ville reducere beholdningen af likvide aktiver med 131,6 mio. kr. En væsentlig årsag til dette var, at kommunen i 2009 solgte kommunens elforsyning. Salget medførte en indtægt i 2009, men i skulle der betales en afgift til staten af denne indtægt på 96,4 mio. kr. et for viser et samlet fald i beholdningen af de likvide aktiver på 157,6 mio. kr., hvilket er en forværring på 26,0 mio. kr. i forhold til ved budgetvedtagelsen. Beholdningen af likvide aktiver udgør kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter mv. samt obligationer og indskudsbeviser. sresultatet for drift og anlæg på det skatte- og brugerfinansierede område medfører en forbedring af den likvide beholdning med 52,3 mio. kr. Omvendt forværres den likvide beholdning med 78,2 mio. kr. som følge af ændringer i de likvide aktiver vedrørende kommunens låneoptagelse, afvikling af gæld samt ændringer i kortfristede tilgodehavender mellem kommunen og omverdenen (f.eks. stat, andre kommuner og borgere). 3

4 1.2 De samlede driftsudgifter I nedenstående tabel er kommunens nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder. Kommunens nettodriftsudgifter er typisk ca. 60 procent af de samlede bruttoudgifter. Dette skyldes blandt andet, at store dele af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet og det sociale område dækkes af refusioner fra staten. Herudover bliver det brugerfinansierede område betalt ved, at borgeren betaler direkte for levering af ydelsen og endelig er der på en del områder en vis brugerbetaling som f.eks. forældrebetaling for børnepasning. Roskilde Kommunes samlede nettodriftsudgifter fordelt på formål (mio. kr.). Nettodriftsudgifter Oprindelig Budgetændringer Mio. kr. -priser budget (+ = udgift; - = indtægt) i alt (inkl. Overførsler) Afvigelse (+=mindreforbrug) (-=merforbrug) Økonomiudvalget 515,6 4,0 463,3 52,3 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 377,4 7,9 379,6-2,2 Skole- og Børneudvalget 1.396,7 61, ,4-58,7 Kultur- og Idrætsudvalget 182,4 7,7 184,8-2,4 Teknik- og Miljøudvalget 110,1 76,4 187,6-77,5 Forebyggelses- & Socialudvalget 979,3 36, ,1-22,7 Ældre- & Omsorgsudvalget 622,2-3,5 590,0 32,2 Nettodriftsudgifter i alt 4.183,8 190, ,8-79,0 Heraf: Brugerfinansieret -67,3 75,2-6,6-60,7 Skattefinansieret 4.251,1 82, ,5-18,3 Heraf Serviceudgifter (ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering) 3.453,7 116, ,1-27,3 Kommunens samlede nettodriftsudgifter i regnskab udgør 4.262,8 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med 4.183,8 mio. kr. I forhold til det vedtagne budget er der således et samlet merforbrug på 79 mio. kr. Der er i løbet af foretaget budgetmæssige ændringer på i alt 190,5 mio. kr. (inkl. overførsler fra 2009). Størstedelen af merforbruget har været på serviceudgifterne, hvor udgifterne i regnskab er 27,3 mio. kr. højere end i det oprindelige budget. Merforbruget på 18,3 mio. kr. på det samlede skattefinansierede område i forhold til det oprindelige budget skyldes følgende forhold: Økonomiudvalget har i forhold til det oprindelige budget et mindreforbrug på 52,3 mio. kr. Langt hovedparten af mindreforbruget (51,5 mio. kr.) skyldes omplacering af lønmidler fra puljer under Økonomiudvalget til øvrige områder. Forebyggelses- og Socialudvalgets regnskabsresultat ligger 22,7 mio. kr. over det vedtagne budget. Det vedtagne budget er efterfølgende korrigeret med en overførsel på 8,8 mio. kr. fra Ældre- og Omsorgsudvalget for at skabe sammenhæng mellem budgettet og den faktiske opgavevaretagelse på primært voksen- og handicapområdet. Samtidig er budgettet i løbet af året udvidet med 27,3 mio. kr. bl.a. som følge af tillægsbevillinger til henholdsvis dækning af underskud i 2009 på handicap- og psykiatriområdet (10,2 mio. kr.) og dækning af merudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet (8,2 mio. kr.). Videre er der sket overførsler fra centrale puljer i Økonomiudvalget f.eks. barselspuljer På beskæftigelsesområdet er der et samlet merforbrug på 2,2 mio. kr. Der er givet tillægsbevillinger til området på 7,9 mio. kr. Ældre- og Omsorgsudvalgets regnskabsresultat ligger 32,2 mio. kr. under det vedtagne budget. Det vedtagne budget er efterfølgende korrigeret med en overførsel på 8,8 mio. kr., jf. bemærkningen under Forebyggelses- og Socialudvalget. Til gengæld er budgettet i løbet af året udvidet med i alt 5,3 mio. kr. bl.a. som følge af overførsler fra centrale puljer i Øko- 4

5 nomiudvalget samt en udmøntning af ekstraordinære midler på finansloven til ældreområdet. Kultur- og Idrætsudvalget har i regnskab et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er til udvalget givet tillægsbevillinger for 7,7 mio. kr. Skole- og Børneudvalget har et merforbrug på 58,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er samlet givet tillægsbevillinger på 61,9 mio. kr. Tillægsbevillingerne fordeler sig med overførsler fra centrale puljer på 29,4 mio. kr., udgifter på 12,1 mio. kr. i forbindelse med overflyttede opgaver til hørehjælpemidler, en tillægsbevilling til dækning af negativ rammeoverførsel fra 2009 på 17,7 mio.kr., samt 2,7 mio. kr. på befordring og øvrige områder. På Teknik- og Miljøudvalget har der på det skattefinansierede område været et merforbrug på 34,6 mio. kr. Det skyldes, at vintertjenesten i endte med et merforbrug på 19,3 mio. kr. pga. meget sne. Herudover har der været et merforbrug på udlejningsejendomme på 7,3 mio. kr. På det brugerfinansierede område viser regnskabet en mindreudgift på 6,6 mio. kr. Årsagen til dette er en nedjustering af budgettet på 75,0 mio. kr. i forbindelse med selskabsgørelsen af Roskilde Forsyning A/S. Det brugerfinansierede område består derefter kun af renovationsområdet. 1.3 Indtægterne i regnskab Kommunens samlede indtægter fra skat og tilskud/udligning var på 4.194,6 mio. kr. i. Der er 3,4 mio. kr. højere end budgetteret. Heri indgår kommunens bidrag til regionerne med i alt 108,2 mio. kr. Samlet set viser regnskabet mindreindtægter på skatter på 27,1 mio. kr. Det skyldes overvejende mindreindtægter vedrørende dækningsafgift og grundskyld på henholdsvis 18,6 og 11,2 mio. kr. og skal ses i sammenhæng med ændringer i vurderinger af ejendomme. På tilskuds- og udligning har der samlet set været indtægter på i alt 472,1 mio. kr., hvilket er 30,5 mio. kr. højere end budgetteret. Det skyldes primært indtægter som følge af midtvejsregulering. Midtvejsreguleringen er den regulering af de generelle tilskud og udligningsbeløb, som sker på blandt andet de budgetgaranterede områder, dvs. indkomstoverførsler m.v. Midtvejsreguleringen gennemføres for at sikre, at kommunerne under ét kompenseres i forhold til den senest kendte udvikling, fx udsving i den faktiske ledighedsudvikling i forhold til det, der blev forventet ved budgetlægningen. Skatteindtægterne byggede i på en udskrivningsprocent på 25,20 på indkomstskatten og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for landet som helhed var i på 24,90 pct. Roskilde Kommunes grundskyldspromille for var på 24,47 promille, mens den landsgennemsnitlige grundskyldspromille var på 25,92 promille. 1.4 Anlægsudgifter Roskilde Kommunes samlede nettoforbrug vedr. anlæg udgør 61,7 mio. kr. i, hvilket er 115,4 mio. kr. mindre end oprindelig budgetteret. Afvigelsen dækker over både merindtægter og merudgifter. På det skattefinansierede anlægsområde er der et samlet netto mindreforbrug på 31,7 mio. kr. fordelt med merindtægter på 22,7 mio.kr. vedr. ejendomssalg, -2,6 mio.kr. vedr. byggemodning og 11,6 mio.kr. vedr. de øvrige anlæg. På det brugerfinansierede område er budgettet ændret pga. selvskabsgørelsen af Roskilde Forsyning A/S. Merindtægten på salg af grunde og bygninger skyldes bl.a., at kommunen i slutningen af fik solgt flere grunde i Trekroner end der var budgetteret med. 5

6 Udgifterne til byggemodning og køb af jord er 2,6 mio.kr. højere end oprindeligt budgetteret, hvilket skyldes overførte projekter fra På de øvrige skattefinansierede anlæg har der været et mindreforbrug på 11,6 mio.kr. i forhold til det oprindelige budget. I er der foretaget budgetændringer med i alt 100,5 mio.kr., hvoraf overførslerne fra 2009 udgør 89,1 mio.kr Generelt gælder for byggemodning og byggeri i almindelighed, at der som følge af vejret i vinteren /2011 har været store problemer med at følge tidsplanerne. Netto anlægsudgifter Mio. kr. -priser (+ = udgift; - = indtægt) 2009 Oprindelig budget Budgetændringer i alt (inkl. overførsler) Afvigelse (+=mindreforbrug/ -=merforbrug) Skattefinansieret Anlæg Økonomiudvalget 73,2 30,6 15,8 32,9-2,3 Ældre- & Omsorgsudvalget 14,6 25,6 15,6 20,1 5,5 Skole- og Børneudvalget 40,2 26,7 44,9 37,1-10,4 Kultur- & Idrætsudvalget 9,2 9,9 19,2 12,2-2,3 Teknik- og Miljøudvalget 26,3 61,1 11,0 49,7 11,4 Forebyggelses- og Socialudvalget 0,0 15,1-5,9 5,5 9,7 Anlæg i alt 163,5 169,0 100,5 157,4 11,6 Ejendomssalg -27,1-83,0-52,3-105,7 22,7 Byggemodning (inkl. køb af 46,5 8,6 19,4 11,2-2,6 jord) Skattefinansieret anlæg i alt 182,8 94,6 67,5 62,9 31,7 Brugerfinansieret -172,5 82,5-80,3-1,2 83,7 Anlægsområdet total 10,3 177,1-12,8 61,7 115,4 1.5 Befolkningsudvikling I løbet af er der kommet 621 flere indbyggere i kommunen. Indbyggertallet er dermed pr. 1. januar 2011 steget til indbyggere. I perioden har der været befolkningstilvækst, ganske som Roskilde Kommune har oplevet det igennem hele 2000-tallet, kun afbrudt af et mindre fald i indbyggertallet på 0,4 pct. i Der har i de seneste år på grund af finanskrisen ikke været særlig stor aktivitet på ejendomsmarkedet, herunder heller ikke vedrørende grundsalg og nybyggeri. Når Roskilde Kommune i den periode alligevel oplever en befolkningstilvækst, som er noget større end tilgangen af nye boliger tilsiger, så skyldes det, at kommunen efter perioden med meget stor aktivitet på ejendomsmarkedet også havde et vist antal boliger stående tomme. I de sidste år er disse tomme boliger blevet beboet, og det er den primære baggrund for den fortsatte befolkningstilvækst. Der er en forholdsvis stor vækst i antallet af årige samt af ældre over 65, hvorimod antallet af voksne mellem 26 og 64 og børn i alderen 0-5 år er faldende. 6

7 Alder Antal pr. 1. januar Antal pr. 1. januar 2011 Ændring fra til år år år år år år år I alt Låneoptagelse og likvide aktiver Den samlede nettolåneoptagelse i var på 87,6 mio. kr., hvilket er 14,8 mio. kr. lavere end budgetteret. Gælden til Region Sjælland er som følge af en overtagelse af 4 institutioner øget med 10,9 mio. kr., jf. reglerne for overtagelse af institutioner, hvor overtagelse af fysiske aktiver skal ledsages af en tilsvarende overtagelse af gældsforpligtelser. Roskilde Kommunes samlede gæld er i alt forøget med 43,7 mio. kr. i løbet. Afdragene på den langfristede gæld udgjorde 59,6 mio. kr. i, hvilket er meget tæt på det budgetterede niveau på 60,8 mio. kr. Renteudgifterne vedrørende langfristet gæld har til gengæld været langt lavere end budgetteret, i alt 18,4 mio. kr. imod de budgetterede 41,1 mio. kr., hvilket skal ses i lyset af det lave renteniveau under den økonomiske krise. Roskilde Kommunes samlede gæld udgør således med udgangen af i alt 1.221,8 mio. kr. Dette svarer til en gæld ved udgangen af på kr. pr. indbygger, hvilket er en stigning på 425 kr. pr. indbygger. 7

8 Langfristet gæld* Budget Gæld pr. Årets priser 2009 indbygger Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. kr. Langfristet gæld, primo 1.044, , , Låneoptagelse 114,1 102,4 87,6 Forøgelse af gæld ved overtagelse af 4 institutioner fra regionen 10,9 Gæld vedr. deling af Roskilde Amt** 69,8 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) 7,3 4,9 Afdrag -57,8-60,8-59,6 Langfristet gæld, ultimo 1.178, , , heraf vedrørende selvejende institutioner 1,9 1,6 Renteudgifter -35,2-41,1-18,4 *ekskl. finansielt leasede aktiver **Gælden vedr. delingen af Roskilde Amt er i 2009 flyttet fra kortfristet til langfristet gæld Roskilde Kommunes beholdning af likvide aktiver udgør ved udgangen af i alt -25,2 mio. kr. Det er et fald på 157,5 mio. kr. i forhold til beholdningen ved indgangen til. Der var budgetteret med en nedgang på 131,6 mio. kr. Den likvide beholdning består af obligationer, indskud i pengeinstitutter og en kontantbeholdning. Roskilde Kommune har i løbet af reduceret beholdningen af obligationer med 248,4 mio. kr. Beholdning af Likvide aktiver 2009 Mio. kr. - Årets priser Primo Primo Ændring Ultimo Kontante beholdninger 2,7 2,6 0,1 2,7 Indskud i pengeinstituttter mv. -280,4-282,0 90,8-191,1 Obligationer 369,6 411,7-248,4 163,3 Likvid beholdning i alt 91,8 132,4-157,5-25,2 Nedenstående graf viser udviklingen i den likvide beholdning i. 8

9 Den gennemsnitlige daglige likviditet over 12 måneder efter kassekreditregel er faldet fra 305,2 mio. kr. ved begyndelsen af året til 168,8 mio. kr. ved udgangen af. Der var ligeledes i både 2008 og 2009 tale om et fald i den gennemsnitlige daglige likviditet. Det samlede fald i perioden ultimo 2007-ultimo udgør 512,7 mio. kr. Kassekreditreglen foreskriver, at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder aldrig må blive negativ. 9

10 sopgørelse 2009 Oprindeligt budget Korr. budget Afvigelse ifht. opr. budget i kr. i årets priser (+ = Indtægt, - = Udgift) Skattefinansieret område Driftindtægter Skatter Generelle tilskud og udligninger Indtægter i alt Nettodriftsudgifter (ekskl. Forsyningsvirksomheder) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Udgifter i alt Heraf Serviceudgifter inkl. aktivitetbestemt medfinansiering Serviceudgiftsramme inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering Overførselsudgifter Renter m. v RESULAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Nettoanlægsudgifter (ekskl. forsyningsvirksomhed) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsudgifter i alt Ejendomssalg/byggemodning Salg af jord Køb af jord incl. Byggemodning Total udgifter og indtægter Anlæg samt ejendomssalg/byggemodning Resultat af det skattefinansierede område Det brugerfinansierede område Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) Anlæg (indtægter - udgifter) Resultat af det brugerfinansierede område Resultat af det skattefinansierede og det brugerfinansierede område