Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt"

Henrik Johnsen
8 år siden
Visninger:

1 Midfaste søndag For nylig kunne man se en dokumentarserie på DR under overskriften Klædt af. Fire unge mennesker havde indvilliget i at blive brugt som forsøgspersoner i eksperimentet hvem er du uden alle dine ting og det var vel at mærke uden nogen former for ting. Derfor den sigende titel på programmet: Klædt af. Alle deres ting blev fjernet fra deres lejligheder og de fik kun lov til at købe mad under eksperimentet. Derudover fik forsøgspersonerne hver dag mulighed for at gå ned til den container, hvor alle deres ting var opbevaret og hente én enkelt ting. Dilemmaerne var store. For hvad mangler man mest, når man ingenting har? Er det en seng, en tandbørste, tøj eller hårshampoo. Langsomt, dag for dag fik de unge mennesker dækket deres basale behov, så de kunne leve et nogenlunde normalt liv. Da eksperimentet var slut, skulle de have alle deres ting tilbage i lejlighederne. Og her opstod et nyt dilemma. For mange af deres ting var jo ren overflod og de blev pludselig en tyngde i stedet for en frihed. For ting forpligter. Spisebordet med de otte stole skal jo bruges. Tøjskabet der bugner af tøj der kun sjældent bliver brugt, kan let give dårlig samvittighed og alle køkkenremedierne vidner måske også om, at der alt for sjældent er tid til de store kulinariske eksperimenter. For det er jo ikke sådan, at materielle ting giver os mere overskud, mere energi, mere tid måske snarere tværtimod. De fire unge i eksperimentet valgte at skille sig af med flere af deres besiddelser, og følte sig herefter mere frie og mere i kontakt med

Derfor den sigende titel på programmet: Klædt af. Alle deres ting blev fjernet fra deres lejligheder og de fik kun lov til at købe mad under eksperimentet.

2 mennesker som var en del af deres hverdag. Der blev ganske enkelt et andet fokus i deres liv. Det der giver os næring i livet, det vi får energi og overskud af er ikke materialiteten, det ved vi kun alt for godt. Men ofte kommer vi alligevel til at fylde vores liv med ting der tynger os i stedet for at give os frihed. Vi er midt i fastetiden og traditionelt set er det en tid, hvor man har søgt at begrænse sig. Man har fastet fra luksusvarer. Holdt sig fra lækker mad og i det hele taget søgt at leve et liv, der ikke har været alt for præget af bundethed til ting og fødevarer. Og alligevel handler det i dag i søndagens evangelietekst om overflod. Men det er en helt anden form for overflod end den som vores materielle rammer sætter os ind i. Vi har hørt beretningen om hvordan Jesus bespiser 5000 mennesker med fem brød og to fisk. Det er nok et af de mest kendte mirakler som Jesus udfører. Vi forstår det ikke, og måske er det heller ikke meningen. Det er som en tryllekunst der skal have lov til at vække undren og beundring og så ellers fastholdes som et mysterium. Men selvom vi ikke kan forklare med ord hvordan og hvad det var der skete, så synes jeg alligevel, at miraklet giver flere forskellige mulige tolkningsmuligheder: Jesus tog de små brød og fisk en lille drengs

Men ofte kommer vi alligevel til at fylde vores liv med ting der tynger os i stedet for at give os frihed. Vi er midt i fastetiden og traditionelt set er det en tid, hvor man har søgt at begrænse sig.

3 madpakke, rakte dem op mod himlen, takkede og delte ud så der blev i overflod, ja tolv fulde kurve blev der tilovers. Vi kan godt prøve at forstå underet ved at gøre som disciplen Filip, der står og tæller folk og beregner hvor meget det vil koste at bespise den store menneskemængde, han forsøger at regne den ud. Men gør vi det samme som ham, kommer vi ligesom ham til kort, for vi kan ikke regne den her undergerning ud. Den kan ikke forklares ud fra et logisk ræsonnement. Derfor skal vi måske hellere gøre som disciplen Andreas der har fået madpakken fra den lille dreng. Han ved det er formålsløst, men alligevel rækker han de fem brød og to fisk frem mod Jesus, med spørgsmålet om hvad det er til så mange, men han gør det dog med tro og tillid. Og han giver Jesus mulighed for at skabe en forandring. Det der bliver lagt i hans hænder bliver pludselig til langt mere end det var. Beretningen er naturligvis en undergerning, som skal vise mennesker en del af hvem Gud er og hvordan hans kærlighed til os er ødsel og fuld af overflod. Men for mig at se, er det også en fortælling om, at vi mennesker har mulighed for at dele med hinanden og at det vi deler ikke bliver til mindre, men derimod til mere. Det er ikke noget der kræver det store overskud, som Jesu gerning også peger hen på. Og vi kender det fra vores liv med hinanden, et smil på gaden til et menneske vi får øjenkontakt med, spreder sig som ringe i vandet. Glæden over musikken bliver til mere når den bliver delt. For da

Men gør vi det samme som ham, kommer vi ligesom ham til kort, for vi kan ikke regne den her undergerning ud. Den kan ikke forklares ud fra et logisk ræsonnement.

4 kan vi opleve et kor der ikke bare synger smukt, men som også sender glæden helt ned på de bagerste kirkebænk. To menneskers kærlighed til hinanden kan blive til nyt liv, til et barn og til endnu mere kærlighed. Glæden over at give af sit overskud, til et menneske med underskud kan indvirke på vores liv og skabe et nyt billede af hvem vi er og hvordan verden er. Sådan kan vi mennesker ikke leve uden hinanden og uden at give noget af os selv til hinanden. Den amerikanske børnepsykiater Bruce Perry, har skrevet om bog om hvad der sker med børn, der ikke møder den basale kærlighed fra de bliver født. Han fortæller i bogen med titlen: Drengen der voksede op som en hund om en dreng, der kom i behandling hos ham, da han var seks år gammel. Drengen kunne ingenting, ikke gå eller tale. Den frygtelige fortælling om drengen er den, at han som spæd mistede alle sine omsorgspersoner og blev overladt til en mand der ikke havde nogen form for indsigt i børn. Den mand lod drengen vokse op i sin hundekennel i et bur, uden nogen form for menneskelig kontakt eller omsorg. Bruce Perrys konklusion er, at vi kun kan blive mennesker, hvis vi bliver stillet overfor et menneske. Vi kan kun elske, hvis nogen viser os hvad kærlighed er.

Glæden over at give af sit overskud, til et menneske med underskud kan indvirke på vores liv og skabe et nyt billede af hvem vi er og hvordan verden er.

5 Derfor er der elementer i vores liv, som aldrig må spærres inde, for så dør de. Kærligheden og glæden må deles med vores medmennesker, ja her må vi være rundhåndede, og ikke lade gammelt nag eller endeløse diskussioner skygge for det der kan blive til mere når det deles. Kærlighed er som bekendt mange ting. Det behøver ikke altid at være den form der viser sig i, at vi nærer varme følelser for hinanden. Den kan også vise sig der, hvor vi handler kærligt ved at gøre godt overfor hinanden, og sætter os selv til side for en andens ønsker og behov. For et er sikkert, kærlighed bliver altid til mere når den bliver delt. Måske ikke altid på den måde som vi havde forestillet os. Vi må som disciplen Andreas i fortællingen om bespisningsunderet række vore hænder frem. Og gøre det med tillid til og troen på, at det vi giver ikke forsvinder ud af vores hænder, men lever videre og breder sig som ringe i vandet. Det er sådan Gud handler med os mennesker. Der stod tolv kurve, fyldt med brød tilbage efter alle havde spist sig mætte den dag ved Geneserat sø. Tolv kurve af overflod, som et symbol på, at selv når alle har spist er der stadig mere. Selv når alle der ønsker at få del i Guds kærlighed har fået det, så er der stadig mere tilbage. Det er den slags overflod som vi kan låne af, som vi kan føle os trygge i og som vi kan give videre til hinanden.

Kærlighed er som bekendt mange ting. Det behøver ikke altid at være den form der viser sig i, at vi nærer varme følelser for hinanden.

6 Fastetiden handler om, en bestræbelse på, at lægge noget af vores overflod fra os, søge at begrænse alt det vi har for meget af og som måske i virkeligheden tynger os ned. Al materialiteten, alt det vi fylder ind i vores liv, som vi ikke kan give videre af. Alt det kan vi forsøge at begrænse, og måske derved opleve, at der bliver plads til en anden form for overflod kærlighedens og glædens, troens og tillidens overflod. Ja, alt det der bliver til mere når vi deler det med hinanden. Amen

Al materialiteten, alt det vi fylder ind i vores liv, som vi ikke kan give videre af.

Relaterede dokumenter

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer