DET HAR GJORT INDTRYK
|
|
- Laurits Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV NAUTRUP HEERWAGEN Som forskningsassistenter ved Center for Rusmiddelforskning har vi begge i det sidste halve års tid været ude for at opsøge og interviewe stofmisbrugere i ambulant behandling med det formål at indhente data som led i en større undersøgelse af den behandling, som misbrugere fra otte behandlingssteder i Danmark modtager (se faktabox). Flere af jer, der arbejder inden for området, kan derfor have mødt os rundt omkring i hovedstadsområdet, og måske har nogle undret sig over, hvad der egentlig finder sted, når vi interviewer jeres brugere. For os er der ingen tvivl om, at vi både personligt og fagligt er blevet beriget af mødet med de misbrugere, vi har interviewet. Mere vanskeligt er det at udtale sig om, hvad den enkelte bruger får ud af at stille op til et forskningsinterview af denne art. I artiklen vil vi forsøge at belyse en af vores væsentligste erfaringer fra de mange interviews, nemlig hvordan det strukturerede interview, som vi har benyttet os af, kan skabe rum for, at både informant og interviewer oplever interviewsituationen som noget positivt - på trods af de tunge emner, som gennemgås i interviewet, så som misbrug, kriminalitet og psykiske vanskeligheder. Vi vælger i artiklen at tale om misbrugere eller brugere frem for klienter, forældre, lystfiskere eller andet, da præmissen for vores møde er misbrug. De mennesker, som vi har mødt i interviewsituationen, har alle misbrugt eller brugt stoffer, men gør det ikke nødvendigvis længere. Når vi nogle gange vælger at skrive misbruger og andre gange bruger, er det ikke for på spidsfindig vis at hentyde til graden af stofindtagelse eller til graden af tilknytning til et behandlingssted. Det er udelukkende tænkt som lidt sproglig variation. For god ordens skyld vil vi nævne, at alle de misbrugere, vi har interviewet, har givet deres samtykke til at deltage i undersøgelsen. Selve de forskningsetiske aspekter, der knytter sig til et sådant samtykke samt til udarbejdelse af interviewskemaet, interview af brugere og behandling af data, er varetaget af de forskere, som vi assisterer, ligesom vi som grønne i feltet har haft løbende og tæt sparring med dem for at sikre, at alt er forløbet, som det sig hør og bør. Rammer og roller Som nystartede forskningsassistenter kom vi begge frisk fra uddannelsesfadet som henholdsvis psykolog og pædagogisk antropolog. Ingen af os havde erfaring med hverken misbrugsforskning eller misbrugsbehandling, og det var derfor utroligt spændende og lærerigt at stifte bekendtskab med dette for os nye område, ligesom vi har haft en stor nysgerrighed for at høre om brugernes oplevelser. 1
2 De misbrugere, vi har talt med, blev oprindeligt opsøgt og tilbudt deltagelse i undersøgelsen gennem de ambulante misbrugscentre, de var indskrevet i. Interviewene har oftest fundet sted på det behandlingssted, hvor den enkelte misbruger kommer eller har været tilknyttet. Andre gange er vi taget på hjemmebesøg eller har lavet interviewet på Center for Rusmiddelforsknings afdeling i København. Vi har tilsammen interviewet cirka 100 misbrugere. Det var tilsigtet, at interviewene varede ca. 1 time. I praksis viste de sig at vare minimum 45 minutter og nogle gange op til 3 timer, hvis brugeren havde meget på hjerte og lyst til at snakke. En del af interviewene blev optaget på diktafon. Der er ikke ydet nogen form for betaling eller anden kompensation for brugernes deltagelse. Når vi tager den første kontakt til en misbruger for at få et interview i stand, fortæller vi, at formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan behandlingen har fungeret for dig, og om der er noget, vi skal være mere opmærksomme på for at forbedre kvaliteten af misbrugsbehandling i det hele taget. Vi fortæller også allerede i den første kontakt, at vi har brug for din hjælp og erfaringer. Dette gør vi for at signalere, at vi værdsætter og respekterer misbrugerens personlige erfaringer med misbrug og behandling, hvilket er i overensstemmelse med den måde, vi opfatter situationen på. I selve interviewsituationen skulle vi spørge åbent ind til brugernes oplevelser og ikke tage kritisk stilling til brugernes besvarelser. Vores opgave var at undersøge, hvordan den enkelte bruger oplevede sin egen situation og sin misbrugsbehandling. I interviewsituationen oplevede vi således at befinde os i en privilegeret situation, idet vores personlige nysgerrighed på dette for os ukendte område og vores rolle som interviewere, der krævede, at vi forholdt os åbent og nysgerrigt, gik op i en højere enhed. Det strukturerede interview Inden vi hver især skulle ud til vores første interview, oplevede vi begge en snert af bekymring og var spændte på, hvordan brugerne ville reagere på vores mange spørgsmål. Vores bekymringer gik først og fremmest på, hvordan brugerne ville have det med at fortælle deres historie til os som udefrakommende og fremmede. Desuden var vi spændte på, hvordan brugerne ville respondere på vores mange og muligvis grænseoverskridende spørgsmål, da vi efter blot få minutters møde skulle spørge ind til alt lige fra aktuelt misbrug, manipulerende adfærd til selvmordstanker og sexlyst. Trods disse indledende bekymringer kunne vi gå fra vores første interview - og siden fra langt de fleste andre interviews - med en oplevelse af, at både misbrugeren og vi havde fået noget godt ud af mødet. I det hele taget blev vi positivt overraskede over den åbenhed, ærlighed og tillid, som vi oplevede at blive mødt med, ligesom vi fik indtryk af, at også brugerne værdsatte vores møde. Vi har oplevet, at det strukturerede interview, der i hovedparten af tiden lægger op til, at brugeren svarer kort med ja, nej, i nogen grad eller med andre på forhånd fast definerede svarmuligheder, skaber en struktur og en ramme om mødet, der muliggør at tale om de tunge emner, der ofte knytter sig til et liv med stofmisbrug. Brugerne får på den måde mulighed for at 2
3 være med til at styre samtalen i forhold til, hvor tæt på vi kommer særligt sårbare emner. Brugerne valgte selv, i hvilken grad de ville uddybe og nuancere deres svar, og vi oplevede således også et stort spænd i forhold til, hvordan og hvor meget den enkelte bruger valgte at fortælle, hvilket også afspejler sig i den meget varierende tidsramme for interviewene. Nogle valgte at svare med meget få ord og at gå let hen over de forskellige spørgsmål, andre valgte at knytte små forklaringer og fortællinger til deres svar, hvor andre igen syntes at fortælle alt, hvad de havde på hjerte. Nogle forholdt sig nøgternt til spørgsmålene og til den struktur, spørgeskemaet bidrog med, hvor andre indimellem bevægede sig væk fra selve spørgsmålene, når personlige beretninger trængte sig på. Det syntes således muligt for den enkelte misbruger at handle forskelligt trods en ellers struktureret interviewsituation. Vores erfaringer er endvidere, at nogle spørgsmål kan medvirke til, at brugerne bliver gjort bevidste om forskellige områder i deres liv, uden at det har virket for overvældende. Et andet aspekt, vi har tænkt på, er, at misbrugeren i interviewsituationen ikke skal forholde sig til mulige konsekvenser af det, der bliver sagt, idet vi ikke møder misbrugeren som nogle personer, der har magt til at foranstalte behandlingsmæssige konsekvenser af de informationer, som misbrugeren kommer med i interviewsituationen, for eksempel at reducere metadondosis. Det har gjort et indtryk på mig Det har som sagt været positivt for os som forskningsassistenter at lave disse interviews, ikke kun fordi vi er blevet mødt med åbenhed, venlighed og tillid, men også fordi vi har oplevet, at vores medmenneskelige forståelse er blevet nuanceret og skærpet. Hvor vi tidligere har været bevidste om, at misbrugere selvfølgelig er vidt forskellige mennesker, men med det til fælles, at de har misbrugt eller misbruger stoffer, har vi nu erfaret det på et mere emotionelt plan. Vi har følt med de mennesker, vi har talt med, og er blevet berørt af deres beretninger. Det er sværere at indkredse, hvad den enkelte bruger har fået ud af mødet. Nogle af de interviewede fortalte, at de håbede, at deres deltagelse kunne være med til at forhindre, at andre kom i samme situation som dem selv. Andre gav udtryk for, at de følte sig ensomme og syntes, at det var rart at tale med nogen om deres liv. Atter andre sagde ikke så meget til os om, hvordan de oplevede interviewet, men har siden fortalt deres kontaktperson, at det havde været hyggeligt, hvilket kontaktpersonen godt måtte fortælle videre til os. Vi har valgt følgende to citater, da disse to brugere har beskrevet, hvad interviewsituationen har betydet for dem, og hvad de tænker om den - hvor andre brugere ikke på samme måde har sat ord på deres oplevelse. De to beskrivelser kan bruges til at få en indsigt i nogle af grundene til, at det som bruger kan opleves som meningsfuldt at deltage i interviews af denne art. Misbrugeren Hans (opdigtet navn) beskriver her, hvad han oplevede at få ud af at deltage i interviewet: Jeg vil faktisk lige sige, at jeg sagde bare ja til det interview, men jeg må ærligt indrømme, at efter tiden er gået og med alle de spørgsmål og sådan noget altså: Det 3
4 har gjort et indtryk på mig, på den måde at forstå, at øhm hold da op, øh, tag dig selv mere alvorligt, end du egentlig.. end du egentligt gør. Ikke fordi jeg ikke tager mig selv alvorligt, for det gør jeg, men sådan mere endnu, og at jeg egentlig står med nogle problemstillinger, hvor.. hvor jeg tænker, at det skal der gøres noget ved altså, for ellers så, hvis jeg ikke får gjort noget ved det, så.. så tror jeg, at jeg ville falde i igen på et eller andet tidspunkt, fordi at den der smerte, jeg render rundt med, den, den skal ud på en eller anden måde ( ) så det har været godt det her interview, øh selvfølgelig har det været svært alligevel, fordi jeg skulle forholde mig til en masse ting i mit liv, men, men det har været godt alligevel. Misbrugeren Palle (opdigtet navn) fortæller også om, hvad han fik ud af at deltage og om, hvad der oprindeligt gav ham lyst til at deltage i et interview som dette: Motivationen har været, at jeg ville godt hjælpe til, et eller andet sted, fordi jeg har været misbruger i mange, mange år, så det kunne være, at noget af den viden, jeg har, kan bruges andre steder. Hvorfor så ikke give den videre? Det har sådan set været en af motivationerne, og så at jeg har fået noget tilbage, det er jo kun godt ( ) det er jo også spændende, for jeg lærer jo også noget om mig selv på den led, og det gør det også spændende. Som det fremgår af de to citater, så oplevede begge brugere interviewet som positivt. Hans oplevede det positivt til trods for de svære og personlige emner, der bringes på banen, og for Palle gav det mening at få mulighed for at dele sine erfaringer til hjælp for andre. At Palle også oplevede at få noget tilbage, betragter han som en bonus. Man skal samtidig være opmærksom på, at citaterne også kan være udtryk for de to brugeres behov for at fremstå som kompetente informanter, og derfor fremhæver det positive ved interviewet i et forsøg på at tage sig godt ud i interviewerens øjne. Det fænomen, at en interviewperson svarer ud fra, hvad han eller hun tror, intervieweren vil høre, og ikke ud fra egne holdninger, synspunkter og tanker kaldes social desirability (Coolican 2004:95). Alligevel er det vores indtryk, at hovedparten af de brugere, vi har talt med, er gået fra interviewet med en positiv oplevelse og i værste fald en ligegyldig. Vi kan selvfølgelig ikke vide, om alle, vi har talt med, har fået noget positivt ud af interviewsituationen, men vi har ikke oplevet eller hørt om nogen, der skulle have oplevet det modsatte. Et samarbejde Vores oplevelse af, at både vi og brugerne har oplevet interviewene som noget positivt, tænker vi også kan skyldes, at interviewsituationen i vores øjne har været et samarbejde. Et samarbejde, der muligvis understreges af selve interviewrummet, hvor vi som udefrakommende ofte var mindre bekendte med stedet end brugeren, hvilket resulterede i, at vi ofte måtte hjælpe hinanden med at finde en stikkontakt til optageren og lignende småting. Desuden placerede vi os ved siden af brugeren, således at han eller hun havde mulighed for at læse med, hvormed det blev lettere at holde styr på de mange spørgsmål og svarmuligheder. 4
5 Vi ser det således ikke som en tilfældighed, at vi har haft gode oplevelser i mødet med brugerne. Vi har været bevidste medskabere af det rum, der blev skabt i interviewsituationen, både i forhold til tid og samværsform. For eksempel har vi søgt at lægge interviewene så spredt, at der var tid til ekstra snak og smøger i det enkelte interview. Det har i det hele taget været vigtigt for os at have tid til at være til stede og tid til at lytte, ligesom vores indledende bekymringer om, hvordan brugerne ville reagere på vores mange og muligvis grænseoverskridende spørgsmål, kan have skærpet vores fokus på at skabe en fleksibel ramme for det ellers så strukturerede interview. Vi vil gerne slutte med at sige tak til alle de misbrugere, der har delt deres tid og erfaringer med os. Det har gjort indtryk. FORFATTERE SIDSEL SCHRØDER PÆDAGOGISK ANTROPOLOG LIV NAUTRUP HEERWAGEN PSYKOLOG FORSKNINGSASSISTENTER PÅ CRF REFERENCER Coolican, H.: Research Methods and Statistics in Psychology. Fourth Edition. London: Hodder & Stoughton FAKTABOKS Det interviewarbejde, vi har beskrevet i denne artikel, er en del af dataindsamlingen til en undersøgelse af ambulant behandling af stofmisbrug, som Morten Hesse og Birgitte Thylstrup udfører på Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. For nyligt udkom deres rapport Ambulant behandling af stofmisbrug (2011), der er den anden af de årlige rapporter fra Center for Rusmiddelforskning til Socialministeriet om behandling af stofmisbrug, og den første som fokuserer på ambulant behandling. Rapporten kan downloades fra 5
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereKejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse
Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereBilag 10: Interviewguide
Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke
Læs mereKvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam
Kvalitativ evaluering af pilotfasen for indsatserne - Forløb med koordinerende indsatsplan - RoSa s akutteam Præsentation anvendt til styregruppemødet den 28/2 2019 Evaluering af forløb med koordinerende
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mere"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".
Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereADHD-foreningens Frivilligpolitik
ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereKan man se det på dem, når de har røget hash?
Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar
Læs mereInterviewguide lærere uden erfaring
Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereMed sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv
Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mereBilag 4: Mailkorrespondance
Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereRO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,
Læs mereSituationsbestemt coaching
Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereLivet er for kort til at kede sig
Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem
Læs mereFå en dialog om din klage
Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereGuide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det
Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereEr dit barn anbragt uden for hjemmet?
Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs merebeggeveje Læringen går
VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereHvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i klinikken?
Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i klinikken? Uddyb gerne dit samlede indtryk af besøget har været kunde i mange år og fået rette hjælp Altid positivt mødt. venligt personale et dejlig steg
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereInterviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet
Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereUngegrupper i Slagelse Kommune
Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative
Læs mereU d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E
U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet
Læs mereSkolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund
Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Slottet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Ørestad Plejecenter KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Sølund. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Sølund KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bryggergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bryggergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Møllehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Møllehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Skjulhøjgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Skjulhøjgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kastanjehusene. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kastanjehusene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereUngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014
1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt
Læs mereEVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523
EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bomiparken. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bomiparken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bispebjerghjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Egebo. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Egebo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mere