Få en dialog om din klage
|
|
- Sigrid Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter, der klager over deres behandling i sundhedsvæsenet, haft mulighed for at få en dialog med regionen. Men hvordan oplever patienter og personale det nye tilbud? Det spørgsmål har Enheden for Brugerundersøgelser gerne villet afklare og har derfor interviewet en række patienter og personale om deres oplevelse af dialogsamtalen og det nye patientklagesystem. Enheden for Brugerundersøgelser har med støtte fra Sygekassernes Helsefond gennemført en kvalitativ undersøgelse af patienter og personales erfaringer med dialogsamtaler i forbindelse med klagesager rettet mod et somatisk sygehus. Undersøgelsen er gennemført et år efter, at det nye patientklagesystem er trådt i kraft. Enheden for Brugerundersøgelser har gennemført interview med 15 klagere (pa- 44 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
2 tienter og pårørende i 13 klagesager) og 12 personaler (flest læger og sygeplejersker med ledelsesfunktioner), som har deltaget i dialogsamtaler. Interviewpersonerne er rekrutteret fra Sygehus Lillebælt, Odense Universitetshospital, Glostrup Hospital, Herlev Hospital og Rigshospitalet i perioden november 2011 til april I analysen af interviewene er der gennemført en meningskondenserende analyse. Formålet med undersøgelsen var at afdække, hvordan patienter oplever hele forløbet fra formulering af klagen til afslutning af dialogen, med særligt fokus på hvordan patienten oplever selve dialogen. Og derudover at undersøge, hvordan personale, der deltager i dialogen, oplever forberedelse til dialogen, selve dialogen og evt. efterfølgende opsamling og læring. I denne artikel vil vi fortælle om nogle af undersøgelsens resultater herunder, hvordan dialogsamtalerne forløber, hvad der er medvirkende til at skabe en god dialog, og hvad patienter og personale oplever at få ud af dialogsamtalerne. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS
3 ! Tilbud om dialog er en ny procedure i sundhedsvæsenet Patientklagesystemet blev ændret pr. 1. januar Et af de nye tiltag er, at patienter, der klager over en sundhedsperson eller sundhedsfaglig virksomhed via Patientombuddet har mulighed for at tage imod tilbud om dialog med regionen. Tilbuddet om dialog sker konkret ved, at patienterne i klageskemaet kan svare»ja tak«eller»nej tak«på spørgsmålet:»ønsker du en dialog med regionen?«. Hvis patienterne svarer»ja tak«, skal regionen invitere til en dialog. Dialogen skal afholdes inden for fire uger efter, at regionen modtager klagesagen fra Patientombuddet, og klagen stilles i bero imens. Patienten skal efter dialogen tage stilling til, om klagen skal fastholdes, ændres eller frafaldes. Regionerne har frihed til lokalt at fastlægge, hvordan dialogen skal foregå. Invitation til dialog De typiske måder at invitere patienter til dialog på er, at en sekretær eller en af de personer, der skal deltage i dialogsamtalen ringer eller skriver til patienten og aftaler et tidspunkt. Det er meget varieret, hvor meget information patienterne får ved invitationen, men foruden aftale om tid og sted sætter patienterne pris på at blive informeret om formålet med dialogen, hvem der er til stede ved dialogen, og at patienten har mulighed for at tage en bisidder med til samtalen. Flere af de interviewede patienter og personaler fremhæver det positive ved, at invitationen sker pr. telefon. Via telefon er det lettere at få aftalt et konkret tidspunkt for dialogen, patienten oplever at blive taget alvorligt, og personalet kan få en! Udbredelse af dialogsamtaler fornemmelse af, hvem patienten er og få nærmere afklaret, hvad klagen handler om. I nogle tilfælde fører invitationen via telefon til, at dialogen afholdes med det samme. Hvor afholdes dialogen? For langt de fleste interviewede både patienter og personale er dialogsamtalerne foregået ved et fysisk møde af ca. en times varighed på et kontor eller i et mødelokale på sygehuset. Få samtaler er foregået over telefon. Personalet ser både fordele og ulemper ved at afholde dialog over telefon. Fordelen er, at det kan spare både personalet og patienten tid og lettere passes ind i kalenderen. Ulempen er, at en telefonsamtale kan være mere upersonlig, at kropssproget ikke er synligt, og at patienten ikke kan have en bisidder med. I 2011 har 17 % af de personer, der klager, ønsket en dialog med regionen. Efter dialogen har 44 % trukket deres klage tilbage. Kilde: Årsberetning fra Patientombuddet 2011, 46 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
4 Hvem deltager i dialogen? Det er forskelligt, hvilke personer fra personaleside der deltager i dialogsamtalerne. De interviewede har oplevet følgende fire konstellationer: Afdelingsledelse (Kun den ledende overlæge eller hele afdelingsledelsen) Afdelingsledelse og den behandlende læge (Ledende overlæge/afdelingsledelse sammen med den læge, der har behandlet patienten) Lægen der har behandlet patienten (Den læge, der har været tilknyttet det forløb eller udført den hændelse, der klages over) Læge fra afdelingen, der ikke har været klagerens behandlende læge (En læge fra afdelingen, der har særlig viden om det felt, der klages over, eller som er god til at lytte og indgå i dialog med patienter) De fleste interviewede blandt både personale og patienter foretrækker, at det er afdelingsledelsen, der afholder dialogsamtalen frem for den læge, der har været direkte involveret i eller er ansvarlig for det, der klages over. Begrundelserne handler dels om at undgå, at samtalen bliver for personlig, defensiv og at patienterne oplever ubehag eller føler sig hæmmet i forhold til at få sagt det de gerne vil, og at sikre sig at patienten føler sig taget alvorligt og har tillid til, at personalet efter samtalen vil dele eventuel læring af dialogen og klagen med andre.»man har altså ansvaret for at skabe en ordentlig, tillidsfuld og respektfuld tone. Det har de, der afholder dialogerne ansvar for. Det er faktisk derfor, jeg også mener, at det er en ledelsesopgave. De gange, hvor der har været noget personale involveret, vi farer jo lige i blækhuset, og har jo været personligt involveret og totalt i defensiven, det kommer der ikke noget godt ud af.«(personalecitat) Fra personalesiden mener nogle imidlertid, at den behandlende læge skal være med til dialogen, fordi vedkommende bedst kan give en forklaring på det, der er sket, afklare evt. misforståelser og i forhold til disciplinærsager bør have mulighed for at fremføre sin side af sagen. Desuden ser nogen det som en ulempe, at afdelingsledelsen kan være langt fra den kliniske hverdag. Flere patienter har en pårørende med som bisidder. Det anser både patienter og personale ofte som en fordel, fordi der er en anden til at lytte og høre det hele, til at supplere med spørgsmål og forklaringer, til at sætte et andet perspektiv på hændelsen, til at tale med om dialogen efterfølgende og til at give tryghed for patienten. En god dialogsamtale På baggrund af de interviewede patienter og personales erfaringer med at deltage i dialogsamtaler er der lavet en opsamling på, hvad der kan medvirke til at skabe en god dialogsamtale. Oversigten er lavet ud fra de mest gennemgående oplevelser af, hvad der er positivt, og hvad der ikke er hensigtsmæssigt. Det, der efterlyses i nogle dialogsamtaler, stemmer ofte overens med det, som andre oplever positivt ved deres dialogsamtaler. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS
5 ! Elementer der kan medvirke til en»god dialogsamtale«invitation Invitér pr. telefon Oplys om hvem og hvor mange, der deltager ved dialog Oplys om mulighed for at have bisidder med og fordelene herved Forberedelse Vær velforberedt inden samtale Læs journalmateriale Genopfrisk evt. kliniske retningslinjer på området, der er klaget over Vær åben i tolkning af klagesag Afklar roller, hvis flere personaler deltager Hvor og med hvem Afhold så vidt muligt dialog ved et fysisk møde (alternativt pr. telefon) Lad så vidt muligt personale på ledelsesniveau afholde dialogen, og helst ikke personale, der har været direkte involveret eller som der er klaget over Bisidder Klager har en bisidder med (pårørende) Dialogsamtalens forløb Forsøg at skabe god stemning. Husk kendetegnene ved den gode stemning: behagelig, venlig, respektfuld og ligeværdig tone ved dialogen Indledning: Præsentation af deltagerne Fortæl om formål med og rammerne for dialogen (tid afsat, tale om klagen, oplevelser, og til slut tage stilling til klagens videre forløb) Spørg om klageren vil starte med at uddybe sin klage og fortælle om sine oplevelser af forløb/hændelse, der er klaget over. Giv klageren god tid Lyt til klagerens fortælling/oplevelser Udvis forståelse for og anerkend klagerens oplevelse af situationen 48 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
6 Giv en god, grundig og fagligt begrundet forklaring til klageren på praksis og procedurer om der er sket fejl eller ej, og hvorfor det evt. er sket pas på at forklaring ikke bliver en»forsvarstale«besvar klagerens eventuelle spørgsmål Erkend og beklag eller undskyld hvis: der er sket en fejl der burde have været en anden opførsel fra personalets side der burde være handlet anderledes Fortæl klageren om jeres læring og fremtidig handlen på baggrund af klagen og dialogsamtalen: Hvad har du/i lært Hvad tager du/i med jer videre (fx deling af viden, snak med involveret personale, ændring i vejledning/procedurer mv.) Patienterne om dialogsamtaler Hovedparten af de interviewede patienter oplever, at de får et positivt udbytte af dialogsamtalen, også selvom flere vælger at fastholde deres klage efter dialogen. Noget at det positive, som de oplever, er, at de får mulighed for at fortælle om og uddybe deres oplevelser af det, der ligger til grund for klagen. Personalet lytter til dem, men kommer også med deres syn på sagen. De får en forklaring på, hvad der er sket, og i nogle tilfælde oplever de også, at personalet anerkender og beklager eller undskylder, at der er sket en fejl eller noget uhensigtsmæssigt i klagerens forløb.»jeg har fået opklaret nogle ting og fundet ud af, hvordan jeg også selv kommer lidt videre«(patientcitat) Det har også en stor betydning, når patienterne får en fornemmelse af, at deres klage og dialogsamtale vil få en betydning for andre fremadrettet, så andre ikke vil opleve samme fejl eller uhensigtsmæssigheder.»jeg havde en oplevelse af, at det nyttede. Den dialogsamtale var med til at overbevise mig om, at jeg er blevet hørt«(patientcitat) SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS
7 ! Patienters positive udbytte af dialogsamtale Lyttet til Taget alvorligt Afklaring Fået forklaring Anerkendelse Bekræftelse/erkendelse af fejl Undskyldning Det nytter vil komme andre til gode De interviewede patienter, der har Personalet om dialogsamtaler haft en dårlig oplevelse med dialogen, efterlyser nogle af de ting, som overvejende positive oplevelser Det interviewede personale har andre patienter oplever positivt ved med de dialoger, som de har deltaget i. Hovedparten mener, at patien- deres dialogsamtale. Patienterne har oplevet, at personalet ikke lytter til terne kan få et positivt udbytte af dem, at de bliver talt ned til, eller de samtalerne. har fornemmelsen af, at personalet De fleste ser imidlertid også et ikke ønskede at være til stede ved læringspotentiale i dialogsamtalerne dialogen. fra personalets eller afdelingens side. Meget læring handler om kom- Samtalerne har i nogle af tilfældene været med personale, der har munikation og information i forhold været direkte involveret i det, som til patienter og pårørende under et patienten klager over, og patienterne er desuden gået ind til dialogen forløb. med et ønske om at få en konkret»vi har lært, at det er vigtigt, at patienterne bliver mødt af en, når de undersøgelse eller behandling, hvilket de ikke får opfyldt. kommer i afdelingen, at de får at vide, hvad der skal ske med dem, at de får anvist et sted, hvor de kan være. Meget handler om kommunikation og information, og at man har en venlig omgangstone over for dem.«(personalecitat) Enkelte oplever også, at dialogsamtaler har givet anledning til at ændre nogle procedurer eller behandlingsinstrukser vedrørende noget fagligt. Endelig oplever flere, at de personligt har fået noget læring omkring, at det ikke er så svært som frygtet at holde dialogsamtaler med patienter, der klager.»jeg tror, det er vigtigt det her med at have fokus på dialogsamtalerne som et læringspotentiale. Både for én selv i forhold til at have sådan nogle samtaler, at de ikke er farlige. Men også at man ser dem som, at der er en årsag til, at de dukker op. Hvad kan man så gøre derud fra? Hvad skulle der være sket, for at sådan en klage ikke dukkede op? Det er vigtigt, at man ser det på den måde.«(personalecitat) 50 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
8 ! Personalets læring fra dialogsamtale Kommunikation Opmærksom på patienternes oplevelser Imødekommende over for folk, kig dem i øjnene, venlig omgangstone Løbende at informere og kommunikere med patienter og pårørende under et forløb Fagligt Ændre eller tilføje i procedurer og behandlingsinstrukser Læring ift. personalet selv Dialogsamtaler er ikke så svært eller farligt, mindre berøringsangst Mindet om, at det er godt at tale med patienter Læring ift. at afholde dialogsamtaler spørge mere åbent Nogle mener, at det er meget tidskrævende med dialogsamtaler i forhold til at få planlagt, forberedt og afholdt dialogen, og det efterfølgende papirarbejde. De udtrykker bekymring for, at det kan blive endnu mere tidskrævende, hvis der i fremtiden skal afholdes flere og flere dialogsamtaler. Noget personale oplever lidt ubehag og nervøsitet forud for selve dialogen, idet de ikke har prøvet at afholde dialogsamtaler før eller ikke er vant til at have svære samtaler med patienter. I den forbindelse understreger personalet, at det er vigtigt at være opmærksom på uerfarent personale, der afholder dialog, og at sørge for at de bliver støttet forud for dialogen, men også efterfølgende får mulighed for at tale med nogle mere erfarne kolleger eller ledelsespersoner omkring deres oplevelser med dialogen. Nogle få af de interviewede har oplevet nogle dialogsamtaler, hvor patienterne i deres optik ikke er indstillet på dialog. I sådanne situationer bidrager dialogen ikke med nogen læring og opleves som spild af tid. Flere fra personalesiden giver udtryk for, at læringen af dialogsamtalerne bliver delt med andre, typisk på ledelses- og personalemøder. Mange steder er der imidlertid ikke nogen systematik omkring vidensdeling af læringen fra de afholdte dialogsamtaler. Læs mere om undersøgelsen på dialogsamtaler SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS
9 Referencer Om forfatterne Lov om ændring af lov om klage- og erstatningssager inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskellige andre love (LOV nr. 706 af 25/06/2010) samt bemærkningerne til lovforslaget. Patientombuddets vejledninger om: klagemuligheder, dialog med regionen samt sagsgang i patientklager. Patientombuddets årsberetning Kommentér artiklen på DSSnets forum BILLED Line Holm Jensen Evalueringskonsulent i Enheden for Brugerundersøgelser. Udarbejder kvantitative og kvalitative undersøgelser af brugeroplevelser i sundhedsvæsenet. Deltager bl.a. i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Er uddannet sociolog fra Aalborg Universitet (Cand.scient.soc). line.holm.jensen@regionh.dk. Karen Stage Fritsen Evalueringskonsulent i Enheden for Brugerundersøgelser. Udarbejder kvantitative og kvalitative undersøgelser af brugeroplevelser i sundhedsvæsenet. Deltager bl.a. i den første Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende), der offentliggøres i foråret Kandidat i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet (Cand.scient.san.publ.). karen.stage.fritsen@regionh.dk. Følg med i ledelses-bloggen på DSSnet.dk Her kan du læse om aktuelle ledelsesrelaterede emner i det danske sundhedsvæsen. Alle medlemmer har mulighed for at give deres uforbeholdne mening til kende om, hvad de mener om bestyrelsens synspunkter. 52 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
Erfaringer med dialogsamtaler ved klager
Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereErfaringer med dialogsamtaler ved klager
Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Erfaringer med dialogsamtaler ved klager en interviewundersøgelse
Læs mereMetoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen
Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre
Læs mereVejledning for håndtering af dialogsamtaler.
Koncern Sekretariatet Juridisk Sekretariat Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 57 19 Fax 48 20 57 77 Web www.regionhovedstaden.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Dato: 3. december 2010
Læs mereBrugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs merePatientklager - Patientombuddet / Discliplinærnævnet Dokumentbrugere : SYD Administratione n - Syd, S afd. led. Alle
Patientklager - Patientombuddet / Discliplinærnævnet SYD Administrationen - Syd (DistG) Patientklager - Patientombuddet / Discliplinærnævnet Dokumentbrugere : SYD Administratione n - Syd, S afd. led. Alle
Læs mereGuide til den gode dialogsamtale
Guide til den gode dialogsamtale En klagesang er til for at høres, ikke en stil som skal rettes - Benny Andersen Hvorfor tilbud om dialogsamtale? En patient/pårørende har indgivet en skriftlig klage til
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereDSKS: Workshop den 11. januar 2013. Værktøjer til inddragelse af patienter
DSKS: Workshop den 11. januar 2013 Værktøjer til inddragelse af patienter Evalueringskonsulent cand.scient.soc. Line Holm Jensen Specialkonsulent cand.scient.soc. Brian Rimdal Programmet for i dag 9.30
Læs mereNeurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus
Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 275 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereÅrsrapport 2011. Patientklager OUH. Direktionssekretariatet
Årsrapport 2011 Patientklager OUH Direktionssekretariatet Indholdsfortegnelse 1. Indledning.... 1 2. Database til registrering af klager.. 1 3. Nyt Patientklagesystem 2 4. Opgørelser 2 4.1 Klagetyper.
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereSF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG
GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereAarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Læs mereSig Undskyld, Når Skaden er Sket Region Syddanmark, den 24. november 2010. Helle Eckeroth Mail: helle.eckeroth@regionh.dk Telefon 3632 6528
Sig Undskyld, Når Skaden er Sket Region Syddanmark, den 24. november 2010 Helle Eckeroth Mail: helle.eckeroth@regionh.dk Telefon 3632 6528 Hvorfor ny lov? Det er for svært at finde vej i klagesystemet.
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs merePatienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter
Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden
Læs mereJeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?
Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7
Læs mereVi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem.
Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. Workshop D Fra klage til dialog og kvalitet hvordan? Patientsikkerhedskonferencen
Læs mereMetodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal
Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter
Læs mereProblempræsentation. Er der overhovedet nogen, der interesserer sig for det, I vil lave? PRO-Programmet.dk 1
Problempræsentation Er der overhovedet nogen, der interesserer sig for det, I vil lave? PRO-Programmet.dk 1 Formål En problempræsentation har til formål at undersøge problemets betydning for kunden eller
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereNÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER
NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereForord. Indhold. og Beredskabsenheden (klager over vagtcentralen og/eller Falck).
Region Nordjyllands bidrag til Styrelsen for Patientsikkerheds Årsberetning 17 Forord Styrelsen for Patientsikkerhed har anmodet Region Nordjylland om at bidrage til Styrelsen for Patientsikkerheds Årsberetning
Læs merePerspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt
Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt Annette Wandel Chefkonsulent www.danskepatienter.dk 17. maj 2011 PARIS Mit indlæg Hvorfor er patientperspektivet
Læs mereForord Forord Hvem er bogen for?
Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne
Læs mereVelkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereLederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation
Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereInterview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens
Interview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens Dato: 7. November 2011 Interviewer: Hvis vi lige til at starte med må få dit fulde navn? Sygeplejerske: Ja, det er Rie Carstens. Eller Ane Rie Carstens.
Læs mereHolmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.
HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. Forudsætningen for Det gode liv i Holmegårdsparken er, at alle arbejder for
Læs mereGuide til Medarbejderudviklingssamtale
» Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6
Læs merePårørendepolitik for Børn og unge med handicap
Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereVIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:
Læs merePatientklager Side 1
Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient
Læs mereRebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013
Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig
Læs mereSamtaleteknik. At spørge sig frem
Omkring spørgeteknikken: Brug HV-ord: hvordan kan det være / hvad skulle der til for at ændre/ hvad ville der ske hvis. Men undgå hvorfor Har du nogen fornemmelse af hvad det er der går galt? Hvis nu din
Læs mereModul 5 TværSund Forår 2014 1. Eftersyn på Tværs. 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid)
Modul 5 TværSund Forår 2014 1 Eftersyn på Tværs 20.2.2014 Forberedelse af Eftersyn på Tværs (6 lektioner studietid) Alle studerende læser alle aviser Hver avis (alle grupper) har derudover særlig fokus
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereDEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER
DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER RESUMÉ Denne undersøgelse giver et indblik i, hvordan fem informanter oplever at få et opfølgende hjemmebesøg af en hjemmesygeplejerske
Læs mereLederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling
Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs merederes autorisation anerkendt i Danmark
Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden
Læs mereRegion Nordjylland. Planlagt ambulante patienters oplevelser: LUP 2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Region Nordjylland Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (10393) 4,40 Ventetid - spørgsmål 2 (10226) Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10, 11 og 12 (9049) 3,84
Læs mereTryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,
Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereBornholms Hospital - Region Hovedstaden
Planlagt ambulante patienters oplevelser: Bornholms Hospital - Region Hovedstaden Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (398) 4,32 Ventetid - spørgsmål 2 (385) 3,93 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereEvalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.
Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Uddannelsesforbundet April 2011 Malene Rix www.malenerix.dk Mette Rix www.metterix.dk Formål Personlig afklaring omkring egne udfordringer og roller i.f.m. de vanskelige samtaler
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereKl til på Frederiksberg Hospital, Enhed for Brugerundersøgelser, Hovedvejen, Indgang 13
K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN SAMMENHÆNG I PATI- ENTFORLØBET Tirsdag den 15. maj 2012 Kl. 16.30 til 18.30 på Frederiksberg Hospital, Enhed for Brugerundersøgelser, Hovedvejen, Indgang 13 Møde
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereInterviewguide Kragelund - Socialarbejderen
1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereKunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale
Kunsten at gå til en god jobsamtale Tillykke Du er nu udvalgt til at komme til samtale hos en virksomhed omkring et job. Du skal derfor i gang med at forberede dig på at præsentere dig selv, så du bliver
Læs mereAftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand
Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereEvaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted
Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereOmrådecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...
Læs mereSådan byder vi nye medarbejdere velkommen
Sådan byder vi nye medarbejdere velkommen 1. Selve ansættelsen 2. Forbered modtagelsen 3. Den første dag 4. De første 3 måneder Drejebog for ansættelse og modtagelse af nye medarbejdere Yes! Sådan tænker
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.
Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % 7 Frafaldet % Månedsopdeling % % % 7% % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April % Maj 9% Juni 7% 8 Juli August % September
Læs mereResultater: HR-afdelingen
Resultater: HR-afdelingen Følgende rapport indeholder resultater fra afdelingens besvarelse af APV spørgeskemaet. Følgende resultater er trukket 4. og 25. februar 2013. Et eventuelt spring i nummeringen
Læs mereKlager over Psykiatrien
September 2014 Klager over Psykiatrien Information om klagebehandling i Psykiatrien i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Vejledning om klagemuligheder Forslag, kritik og klager er en værdifuld hjælp
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs mereInterview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011
Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mere