Indblik og udsyn historie for 4. klasse Lærerens håndbog

Transkript

1 Indblik og udsyn historie for 4. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2009 System: Indblik og udsyn Til systemet hører desuden elevbog og nettjeneste. Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Peter Bejder Pædagogisk konsulent: Henning Brinckmann Illustrationer: Steen Andersen Kort: Thomas Meloni Rønn Alle fotos Thomas Meloni Rønn undtagen: Side 10 øverst: Museo Gregoriano, Vatikanet, DAI. Side 10 nederst: Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Side 19: istockphoto. Side 32: AKG-Image/Scanpix Side 54: Wikimedia. Side 92: Nationalmuseet Side 94: AKG-Image/Scanpix. Side 95: Nationalmuseet, side 98: Eigil Nikolejsen. Side 101: Scanstockphoto Tryk: Handy-Print, Skive Printed in Denmark udgave, 1. oplag ISBN: Forlaget Meloni Herluf Trolles Vej Odense SØ INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

2 Indholdsfortegnelse Om systemet Indblik og udsyn... 2 Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn... 6 Historiekanon og Indblik og udsyn... 7 Metodeværkstedet... 8 Fortælleark Det antikke Grækenland Romerriget Dagligliv i Romerriget Opbrud Vikingerne Middelalder Værd at se INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

3 OM SYSTEMET Om systemet Indblik og udsyn Indblik og udsyn er et fulddækkende historiesystem til undervisning i klassetrin i grund skolen. Bøgerne er bygget op omkring Fælles Mål 2009, historiekanonen og de overordnede læseplansdokumenter fra ministeriet. Systemet består af en grundbog og en lærerhåndbog til hvert klassetrin. Desuden suppleres systemet af en digital nettjeneste, Den digitale Historiebog. Nettjenesten kan bruges på tværs af emner og klassetrin. Nettjenesten har en selvstændig lærervejledning, der kan hentes fra hjemmesiden. Indhold Systemet består af en elevbog til hvert klassetrin. De forskellige bøger behandler forskellige historiske perioder. Systemet er opbygget kronologisk, så det begynder med forhistorisk tid og de første mennesker i Danmark og bevæger sig frem til vor tid. Enkelte steder er kronologien brudt en smule i de yngste årgange. Dette er sket for at lette forståelsen af de enkelte perioder. Dansk historie spiller naturligt en central rolle i systemet, men også europæisk historie og globalhistorie inddrages. Deraf navnet indblik og udsyn. Navnet er for så vidt dobbelttydigt, da det både kan betyde indblik i den danske historie og udsyn til den globale, men mange af teksterne og aktiviteterne kan også danne udgangspunkt for mikro- kontra makrohistorie på nationalt plan. Hvad er historie Historie handler om fortiden. Historie er nutidens tolkning af begivenheder sket i fortiden. Derfor er historien heller ikke statisk. Den ændrer sig med tiden. Ligeledes kan man sige, at uden fortid ville der ikke være noget, der hed historie. Men der vil altid være noget, der hedder fortid, med eller uden historie. Fortiden bliver først til historie i det øjeblik, den bliver fortolket af nutiden. Til at bearbejde og analysere oplysningerne fra fortiden bruger historikere og arkæologer nogle videnskabelige metoder for at sikre lødigheden af deres fortolkning. Historie som fag Historie som fag har de seneste år oplevet en opblomstring. Faget har fået flere undervisningstimer og har desuden fået stor opmærksomhed ikke bare i medierne, men også på skoleplan. Indførelsen af historiekanonen har, udover opmærksomhed, også medført en hed debat mellem modstandere og tilhængere af kanontanken. Historiekanon og Fælles Mål 2009 har ført til øget fokus på det kronologiske aspekt i undervisningen. Man er gået fra den relative til den absolutte kronologi i undervisningen. Dette er sket ud fra et ønske om at styrke elevernes kronologiske overblik og forståelse for historiske sammenhænge. Historieformidlende og historieskabende Det er målet med Indblik og udsyn at skabe et historiesystem, der ikke blot fortæller, hvad der skete i fortiden, men i høj grad er historieformidlende. Det skal forstås sådan, at systemet søger at inddrage eleven aktivt i undervisningen for på den måde at gøre den enkelte elev opmærksom på, at han ikke blot er historiemodtagende, men i høj grad også historieskabende. Det er systemets mål at gøre eleverne i stand til at perspektivere historiske begivenheder til deres egen tid, men også reflektere over deres egen rolle i historien. Historiekundskaber Indblik og udsyn er bygget op omkring fagets nøglebegreber. I historie drejer det sig om at vide, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan vi ved det. Med andre ord: udsagn, begreb og metode. Det første knytter sig til den konkrete begivenhed, eller man kan også sige fortiden. Ved at bruge den historiske metode kommer vi frem til, hvorfor det skete. Man kan med andre ord sige, at det er de to sidste begreber, der skaber historie. Indhold i Indblik og udsyn historie for 4. klasse I grundbogen til 4. klasse arbejdes der med følgende temaer: Det antikke Grækenland Romerriget Dagligliv i Romerriget Opbrud Vikingerne Middelalder Indholdet i temaerne er udvalgt, så det giver eleverne en idé om livet fra antikken til middelal- 2 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

4 OM SYSTEMET deren. Det vil være umuligt at give en uddybende formidling af temaerne i 4. klasse. Vægten er derfor lagt på: skellige styreformers oprindelse og udforming. det danske kulturlandskab og kan finde og fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet. hverdagen i andre kulturer i dette tilfælde Romerriget, og at de kan perspektivere denne viden til hverdagslivet i Danmark i fx vikingetiden. udvikling af fællesskaber som stat og kirke. interkulturelle udveksling, der fandt sted i perioden. Grundbogen Indblik og udsyn er et lidt anderledes historiesystem end andre systemer. Sideantallet er noget mindre end i andre grundbogssystemer. Det er der en grund til. Timetallet i 4. klasse er begrænset, og der er stadig en del elever, der endnu ikke har knækket læsekoden. Vi vil gerne have alle med, uden at tabe de gode læsere. Grundidéen har derfor været at lave en forholdsvis koncentreret tekst, der i 4. klasse slår ned på de punkter, som vi mener, bedst forklarer de historiske emner. Grundteksten er støttet af en stærk visuel side. Alle siderne er gennemillustreret, uden at vi af den grund mener at have skabt en billedbog. Billederne er nøje udvalgt, så de støtter teksten. Selv om vi har mange billeder, har vi bestræbt os på at lave rolige sider, hvor eleven ikke er i tvivl om, hvor der skal læses. Rent læseteknisk har vi bestræbt os på at lade alle nye sætninger begynde på en ny linje, have fast venstrekant på teksterne og at holde sproget på et niveau, hvor alle i 4. klasse kan læse den, men hvor de gode læsere ikke synes teksten er alt for let. Lærerens rolle Læreren spiller en central rolle i undervisningen med Indblik og udsyn. Der er lærerens opgave at organisere og disponere undervisningen. Systemet lægger i sin grundtanke op til, at man arbejder i fællesskab med opslagene i elevbogen. Derudover kan læreren inddrage de aktivitetsark og andre elementer, som findes i Lærerens håndbog. Det er altså læreren, der er den centrale aktør i undervisningen. Til at hjælpe sig har læreren sin håndbog. Opbygning af lærerens håndbog Udstyr I modsætning til flere andre lærervejledninger er håndbogen til Indblik og udsyn illustreret. Her er ekstra fotos, tegninger og kort, som af den ene eller den anden grund ikke er gengivet i elevbogen. De fleste af tegninger og kort er tilgængelige på nettet, så man enten kan kopiere dem eller bruge dem på Interactive White Boards eller projektor. Temaer Grundbogen er opdelt i temaer, og de samme temaer går igen i Lærerens håndbog. Alle temaer er opbygget efter samme model. Først er der en kort intro til, hvad formålet med temaer er, forslag til, hvordan man kan arbejde med opslaget, baggrundsviden og endelig aktivitetsark. Faglig baggrundsviden Lærerens håndbog rummer et omfattende afsnit med faglig baggrundsviden til alle temaer i perioden. Her kan læreren finde den historiske viden, der er nødvendig for arbejdet med perioden. Plancher og illustrationer findes på meloni.dk til download. Aktivitetsark I Lærerens håndbog findes en række aktivitetsark til at støtte og perspektivere de enkelte opslag. Det er ikke meningen, at man skal lave alle aktivitetsark. Det er op til den enkelte lærer at vælge de ark, der passer bedst til undervisningen og elevernes niveau i den pågældende klasse. Nogle ark kan bruges i andre tidsperioder og temaer, end de er angivet til, mens andre er mere målrettede. Nogle af dem kan også bruges tværfagligt. En del af aktivitetsarkene lægger op til at tage eleverne med på tur. Det er tanken, at alle aktivitetsark på den ene eller anden måde hjælper eleven med at perspektivere stoffet i bogen. Det er lige fra mellemfolkelig mobilitet til undersøgelse af affaldet fra i går. Metode-værkstedet Efter indførelse af prøve i historie efter 9. klasse har eleverne skullet have kendskab til historisk metode. Det er ikke meningen, at eleverne skal mestre historisk metode efter 4. klassetrin, men afsnittet med metode giver nogle øvelser, som kan bruges til at skærpe elevernes opmærksomhed om ting, der er vigtige, når man arbejder med historie. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE 3

5 OM SYSTEMET Fortælleark I Lærerens håndbog findes desuden en række fortælleark. Fortællearkene er gode historier og fortællinger. Det kan være såvel fiktions- som fakta/ kildetekster. Arkene kan inddrages i det omfang, som læreren finder det passende. Netdelen Netdelen til Indblik og udsyn vil udover ekstra viden om de forskellige perioder også indeholde en del videooptagelser. Det kan fx være en arkæolog, der fortæller om udgravningerne i Gudme eller en museumsinspektør, der fortæller om Ribes vikingefortid. Optagelserne kan enten ses af eleverne selv eller bruges på Interactive White Boards. Opbygning af Grundbog Alle grundbøgerne er opbygget efter samme mønster. Temaer De forskellige opslag er samlet i temaer. I 4. klasse udgør hvert tema et emne, dvs. Det antikke Grækenland, Romerriget, Dagligdag i Romerriget, Opbrud, Vikingetid samt den tidlige Middelalder. Opbygning af opslag På siderne er der forskellige ele menter. Grundtekst Grundteksten afsluttes på hvert opslag. Tidslinje Alle opslag er forsynet med en tidslinje i bunden. På tidslinjen er den aktuelle tidsepoke markeret. Hvis der er tale om et opslag, der omhandler udenlandske begivenheder, er det den danske tidsepoke, der er markeret. Tidslinjen gør det lettere for eleven hele tiden at vide, hvilken tidsepoke han eller hun arbejder med. Fortiden fortæller Her er der elementer, der giver eleven en idé om fortiden som historisk kilde. Det kan være såvel billeder som fx af en pilespids eller en kildetekst. Faktabokse Faktaboksene sætter fokus på elementer i grundteksten, som kræver uddybning og/eller tilføjer faktuelle ting, som udvider elevens horisont, men som ikke naturligt indgår i grundteksten. Kort Kort indgår i det omfang, det letter forståelsen. Fotos Der er lagt vægt på en informativ billedside. Arbejde med Indblik og udsyn Begyndelse og afslutning af perioderne Som begyndelse på arbejdet med de historiske temaer vil det være oplagt at snakke på klassen om, hvilke ting eleverne forbinder fx med stenalder. Skriv ordene ned og hæng dem på klassens opslagstavle, evt. i forbindelse med etableringen af en tidsfrise. Ved afslutningen af temaet kan man atter med fordel lave samme øvelse. Har elevernes viden flyttet sig? Tidsfriser Selvom Indblik og udsyn er opbygget kronologisk, er en tidsfrise et godt redskab til at styrke elevernes kronologiske forståelse. Tidsfrisen kan laves på forskellige måder, men et forslag kunne være at bruge nogle af billederne fra netdelen til at påhæfte tidsfrisen i de respektive perioder fx jættestuer i stenalderen. På den måde får eleverne noget konkret at forbinde tidsperioderne med. Elevernes skal ved slutningen af 4. klasse kunne etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden jvf. Fælles Mål Storyline Det er oplagt at bruge storyline i historie. Faget historie har alle de elementer, der skal til for at lave et godt storyline-forløb. Grundelementerne i en historisk storyline vil typisk være tid, sted, mennesker og begivenheder. Man kan evt. bruge fortællearkene som udgangspunkt for storyline. 4 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

6 OM SYSTEMET Logbog & Evaluering Indblik og udsyn lægger op til, at eleverne - enkeltvis eller i grupper - fører logbog i forbindelse med arbejdet med de enkelte emner og temaer. Logbogen kan indeholde elevernes notater om hvilket stof, der er gennemgået, hvordan der er arbejdet med stoffet, og hvad de har lært. Logbogen kan således benyttes til både løbende at evaluere og justere arbejdsprocessen med og som grundlag for en afsluttende evaluering. Som lærer kan du være med til at styre logbogsskrivningen fx ved at lade eleverne arbejde med følgende disposition til logbogen. Processtart Opstilling af mål for det undervisningsforløb, projekt eller lignende, man skal i gang med. Refleksioner i forbindelse med målene og forventningerne til, hvordan og hvorvidt de kan nås. om? gør? til, hvorvidt de nås? Procesforløb Beskrivelse og vurdering af arbejdet, fx delt op i forhold til faser eller lignende, eller med en bestemt hyppighed. cessen? mangler vi? mindre godt? Og hvad hæmmer den? Resultater Beskrivelse og vurdering af produkt/produkter. ud bytte af undervisningen? under visningen på andre områder, fx i forhold til udvikling af sociale og personlige kompetencer? ventningerne? mindre godt? Perspektivering/ opfølgning/nye mål bruges til? bliver brugt til? videre? Og hvordan kommer vi videre? I Indblik og udsyn opfordres eleverne til at føre logbog ud fra nogle meget konkrete spørgsmål nærmest som en slags dagbog. Men som nævnt kan du vælge at udbygge kravene til logbogsskrivningen fx med udgangspunkt i ovenstående model. Man kan også føre en logbog i fællesskab fx på opslagstavlen. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE 5

7 FÆLLELS MÅL Indblik og udsyn og Fælles Mål 2009 Indblik og udsyn er opbygget og tilrettelagt efter de nye Fælles Mål 2009, der træder i kraft med begyndelsen af skoleåret 2009/2010. Specielt for de yngste årgange er, at undervisningen også omfatter historiekanon. Alle kanonpunkterne indgår naturligt i Indblik og udsyn. Systemet er ikke bygget Udvikling- og sammenhængs forståelse og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv tiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform kulturer op omkring dem, men eftersom systemet er kronologisk opbygget, optræder de naturligt, når de indgår i den historiske udvikling. Kronologisk overblik linger fra dansk historie relatere den til egen livsverden Ved at bruge Indblik og udsyn for 3. og 4. klasse vil man opfylde trinmålene. Trinmål efter 4. klasse Hovedvægten er i de første årgange lagt på kultur- og socialhistorie som foreskrevet i trinmål efter 4. klasse i Fælles Mål Efter 4. klasse vil fokus flytte til den politiske historie. Dog ikke således, at kultur, social og økonomisk historie lades i stikken. Disse områder vil indgå som et naturligt element i bøgerne. Trinmålene for 4. klasse lyder således: Fortolkning og formidling mellem materielle kår og hverdagsliv forskellige typer af medier 6 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

8 HISTORIEKANON Historiekanon og Indblik og udsyn De obligatoriske kanonpunkter indgår i Indblik og udsyn på følgende klassetrin. Der er i placeringen taget hensyn til anbefalingerne i faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie. Kanonpunkter 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Ertebølle Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian 4. Den westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandelen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprøret og Jødeaktion 1943 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht september 2001 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE 7

9 METODEVÆRKSTEDET Metodeværkstedet I 2006 blev historie gjort til prøvefag. I den forbindelse blev det besluttet, at prøven skal bestå af forskellige kilder, som eleverne skal fortolke ud fra historisk metode. Historisk metode er de værktøjer, som historikere bruger, når de skal læse og fortolke kilder fra fortiden. Det er ikke vores hensigt, at eleverne skal beskæftige sig med rigtig historisk metode i 4. klasse. Metodeværkstedet skal derfor opfattes som et tilbud til læreren. Metodeværkstedet rummer en række øvelser, der kan være med til at styrke elevernes iagttagelsesevne, når det gælder læsning af historiske kilder som tekster og billeder. Metodeværkstedet vil blive udviklet og udvidet i efterfølgende årgange. Læs billedet Læs billedet er en lille øvelse, der går ud på at se, hvor mange informationer eleverne kan trække ud af et billede. Det er ofte vigtigt at bruge sine øjne, når man arbejder med ting fra fortiden. Ved at iagttage et kornsejl, kan man se hvor slidt det er. Ved at kigge på et foto, kan man ofte tisdbestemme en begivenhed, og et maleri afslører ofte deltagerkredsen. Metodespørgsmål til billeder. Hvad er der på billedet/maleriet? Hvornår kan det være taget/ malet? Hvor er det taget/malet? Hvordan kan vi vide det? Er der noget specielt historisk på billedet? Nedenfor er knyttet nogle kommentarer til metodearkene. Man kan også vælge at bruge andre billeder; fx kan eleverne selv bidrage med billeder fra deres ferie. Hvis der er bjerge på billedet, kan man jo hurtigt slå fast, at det ikke er taget i Danmark etc. Billede 1: Sarkofag med høst Billedet er en gammel romersk sarkofag. På billedet kan man se kornets vej fra såning til bagning. Prøv om eleverne kan regne ud, at det nærmest er en tegneserie. Billede 2: Arkonas fald På maleriet ses biskop Absalon og kong Valdemar, der overvåger at guden Svantevit bliver trukket ud af templet i Arkona. Øvelsen kan med fordel laves sammen med fortælleark 6. Læs teksten Tekstanalyse er essentiel, når man arbejder med historie. Det meste af vores viden om fortiden kommer fra overleverede kilder, men det kan være svært at læse kilderne. Ofte er de skrevet i et gammeldags sprog. Man kan drive historisk metode på flere forskellige planer. Man kan selvfølgelig stille større krav til en elev i 9. klasse end til en fra 4. klasse. Alligevel kan man i 4. klasse godt begynde at arbejde elementært med metode. Nedenstående tekst kan bruges, men man kan også bruge de øvrige kildetekster i grundbogen. Metodespørgsmål til kildetekster. Hvem har skrevet teksten? Hvad handler den om? Hvornår er den skrevet? Hvordan kan vi vide det? Kommentarer til teksten. Myten om Romulus og Remus er forkortet og forenklet en smule, men essensen i historien er den samme. Prøv at lade eleverne lave en analyse af teksten. Historien er sandsynligvis overleveret mundtligt og først nedskrevet senere. Det er tvivlsomt om Romulus og Remus nogensinde har levet. 8 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

10 METODEVÆRKSTEDET Hvad er det? For mange år siden, da DR var den eneste kanal, var der er quiz, der hed Hvad er det. Det var en quiz ledet af Piet van Deurs, og den gik i al sin enkelthed ud på, at museumsfolk udvalgte forskellige genstande, som deres kolleger så skulle kunne gætte anvendelsen af. Det er vigtig at være omhyggelig med sine observationer specielt som arkæolog. Desuden er det en god idé at bruge sin sunde fornuft. Hvis noget ligner en gaffel, er der en vis sandsynlighed for, at det er en gaffel. En tilsvarende øvelse kan man også lave i klassen. Lad eleverne gå på opdagelse i hjemmet eller evt. på skolen efter gamle sjove ting. Find ud af, hvad det er, hvornår de er fra, og hvad de har været brugt til. 1 point for hvert rigtigt svar. Genfortæl en historie Mange ældre kilder er overleveret mundtligt. Det gælder fx de berømte fortællinger af Homer, Iliaden og Odysseen. Begge er blevet genfortalt gennem generationer for til sidst at være blevet skrevet ned. Som historiker er man selvfølgelig interesseret i, at kilderne bliver gengivet så nøjagtigt som muligt. Prøv at læse en kort historie for eleverne og lad dem skrive historien ned. Er det den samme historie? En anden variation kan være at lade eleverne genfortælle historien til næste historietime. Brug evt. fortællearkene. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE 9

11 METODEARK Læs billedet INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

12 METODEARK Læs teksten Romulus og Remus fik lyst til at grundlægge en by på det sted, hvor de begge var blevet opfostret. Men de kom op og skændes om hvem der skulle grundlægge byen. Eftersom brødrene var tvillinger, kunne respekt for alderen ikke afgøre sagen. Romulus afgrænsede en indviet plads på en høj. Remus en tilsvarende på en anden høj for at tage fuglevarsler. Så kunne guderne vise, hvem der skulle give den nye by navn og være konge. Remus fik det første varsel i form af seks fugle. Bagefter fik Romulus et varsel på 12 fugle. Begge blev derfor hyldet som konger af deres tilhængere. Det førte til et skænderi, og Remus sprang over broderens påbegyndte mure. Han blev så dræbt af den vrede Romulus, der truende råbte: Sådan går det enhver, der vil springe over mine mure. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE 11

13 FORTÆLLEARK Fortælleark Fortælleark er en række gode historier med relation til de forskellige temaer i bogen. Det er ikke meningen, at eleverne selv skal læse arkene. Arkene kan enten læses op som den gode historie eller kan bruges som udgangspunkt for arbejdet med de relaterede grundbogsopslag. Fortælleark 1: Sokrates: Om ungdommen Den ungdom, den ungdom! Sådan tænkte man også for mange år siden. Citatet om ungdommens defekter tilskrives Sokrates. Eller måske rettere Platon, som skrev de ting ned som Sokrates skulle have sagt. Sokrates selv skrev nemlig aldrig noget selv. Han var en græsk filosof, der gik rundt i Athen mellem 469 f.v.t. og 399 f.v.t.. Her udmærkede han sig ved sine samtaler med interesserede, som han mødte. Sokrates forsøgte via samtalerne at få folk til at filosofere og udvikle nye idéer om de behandlede emner. Det var ikke alle, der syntes ligegodt om Sokrates tanker. Han blev han anklaget for forræderi og dømt til døden. Sokrates tanker er derfor som nævnt overleveret til os via Platons skrifter. Platon var en af Sokrates elever. En hel del af Platons forfatterskab er bygget op omkring de ting, som Sokrates skulle have sagt. Om det er Platons eller Sokrates tanker kan derfor være svært at klarlægge. Placering i forhold til grundbog: Demokrati i Athen. Arbejdsspørgsmål: Hvad mener Sokrates om ungdommen? Har han ret? Hvad siger man om ungdommen i dag? Hvordan vil du beskrive unge mennesker i dag? Hvornår var de gode gamle dage? Fortælleark 2: Seneca - Badeanstalten Seneca var en romersk filosof. Seneca var en af kejser Neros nærmeste rådgivere. Han kan berette om støjen fra badeanstalten, når folk hoppede i vandet, deres jamren over dårlig massage og sælgere, der skulle overbyde hinanden. Når man så samtidigt kunne se muskelmændene stå og prale med deres muskler, var det næsten for meget. De romerske badeanstalter var en vigtig del af romernes dagligdag. Det var i badene en stor del af det sociale liv foregik. Det var her, man fik de seneste nyheder, sladder og rygter om de ledende personer i Rom. Hvis man da ikke var så heldig at møde dem selv. På grund af badenes popularitet var det også forbundet med stor prestige at give noget til badene, hvis man ønskede at gøre sig mere populær. I forumbadene i Pompeii er der således en indskrift, der gør opmærksom på, hvem der har ofret penge og hvor meget. Mænd og kvinder havde deres egne badeafdelinger. De steder, hvor der ikke var grundlag for så store bade, delte man dagene mellem mænd og kvinder. Badenes popularitet har uden tvivl medvirket til, at den romerske sundhedstilstand har været forholdsvis god. Der var dog ikke udelt glæde over badeanstalterne, som det fremgår af teksten. Placering i forhold til grundbog: Livet i byerne, En antik storby Arbejdsspørgsmål: Hvad kan man sammenligne en badeanstalt med i dag? Hvorfor tror du, at Seneca klager? Hvad klager man over i dag? Fortælleark 3: Kong Skjold Vikingerne fortalte også historier om fjerne forfædre. Det var de forfædre, der havde været med til at skabe Danmark og den danske identitet. Det var danske superheltehistorier, der fremstillede vikingerne, som vikingerne gerne ville se sig selv. De er ganske givet blevet fortalt igen og igen for til sidst at blive skrevet ned. De fleste af sagnene er nedskrevet efter vikingetiden. Det er derfor ikke nemt at vide, hvordan den oprindelige historie har været. Mange af sagnene minder om andre landes sagn, som er sat ind i en dansk ramme, hvor personerne har fået danske navne osv. Sagnene er ofte svære at placere både geografisk og tidsmæssigt. De foregår for mange år siden. Sagnene tager til tider udgangspunkt i en historisk person eller begivenhed, men har ellers ikke meget tilfælles med virkeligheden. Alligevel har mange af dem fået lov til at leve videre i den danske bevidsthed og lægger i dag navn til fx gader og veje. Placering i forhold til grundbog: Klostret i Lindisfarne, Hvad er en viking. 12 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

14 FORTÆLLEARK Arbejdsspørgsmål: Hvem var kong Skjold? Tror du at kong Skjold har levet i virkeligheden? Hvorfor fortæller man historier og myter? Fortælleark 4: Thors Fisketur De nordiske myter fortæller om de nordiske guder. Myterne blev fortalt af vikingerne, og på den måde blev de forskellige guders egenskaber forklaret. Thor, der var en stærk gud, gik ofte på eventyr, hvor han brugte sin styrke for at klare sig. Odin var klog. Han brugte sin visdom, når det kneb. Igennem myterne kunne man forklare verdens opståen, naturfænomener og andet, der måske ellers ikke lige lod sig forklare. Det er karakteristisk, at guderne i asetroen blander sig med menneskene. De bevæger sig ubesværet mellem Midgård og Asgård. Guderne har ingen alder, og de forskellige myter kan sagtens være selvmodsigende. Placering i forhold til grundbog: Odin, Thor og de andre guder. Arbejdsspørgsmål: Hvem var Thor? Er der tale om en ting, der er sket i virkeligheden? Hvem har fortalt historien og hvorfor? Fortælleark 5: Ælnoths Krønike - Knud den Hellige dræbes i Odense I 1086 blev den danske kong Knud myrdet i Odense. Drabet var kulminationen på en strid mellem kongemagten og bønderne, der havde jaget Knud ned gennem Jylland og over til Kongsgården i Odense. Kort efter Knuds død kom der beretninger om mirakler ved kongens grav. Herefter gik det stærkt. I 1101 blev Knud helgenkåret. Han var den første danske helgen. Men allerede i 1098 var den engelske munk Ælnoth kommet til Odense, hvor der i forvejen var et kloster. Ælnoth var næppe munk i den traditionelle forstand. Han virkede snarere som præst ved kirken. Knud havde ført en positiv linie over for kirken, som han gennem flere gaver havde begunstiget. Til gengæld for gaverne krævede Knud kirkens støtte. Den støtte fik han, om ikke i live så bagefter, hvor kirken spillede en aktiv rolle i det eftermæle, som Knud fik. Væk var den hårde og uretfærdige konge. I stedet blev han beskrevet som en from, gudfrygtig konge, der led en uretfærdig tidlig død. Ælnoths krønike er nedskrevet kort efter kongens død. Han har ganske givet kunnet trække på lokale kilder omkring begivenhederne. Alligevel er skriftet en typisk helgenberetning i en kristen tradition, hvor hovedpersonen tillægges egenskaber og adfærd, der næppe er helt i overensstemmelse med sandheden. Kildeteksten fra Ælnoths krønike om kongens død er det afsnit, der beskriver, hvorledes Knud har søgt tilflugt i kirken i Odense. Knud er omgivet af sine livvagter, der bl.a. omfatter broderen Benedikt. Fjenden, der er talmæssigt overlegen, har i første omgang forsøgt at brænde kongen ud af kirken, men ilden er blevet slukket af et guddommeligt regnskyl. Oprørerne skifter nu taktik og forsøger at storme kirken. Placering i forhold til grundbog: Den sidste viking. Arbejdsspørgsmål: Hvem har skrevet historien? Hvorfor tror du, at han har skrevet den? Hvordan bliver Knud dræbt? Tror du, at mordet på Knud foregik på denne måde som det beskrives? Fortælleark 6: Saxo Svantevits ødelæggelse Saxo var en dansk munk. Han var den første der nedskrev en samlet Danmarkshistorie. Værket blev til på bestilling af Absalon, og det er uden tvivl grunden til at den virkelige helt i Saxos fortælling er Absalon. Saxos værk hedder Gesta Danorum, hvilket betyder danernes bedrifter. Det dækker tiden helt tilbage til de første sagnkonger som fx kong Skjold. Andre folkeslag i Europa havde den slags samlede beskrivelser, og danskerne skulle selvfølgelig ikke stå tilbage for dem. De første konger og fortællinger af Danernes Bedrifter er uden tvivl det rene fantasi, men hvis de ikke siger noget om den historiske virkelighed, siger de til gengæld noget om, hvordan danskerne i 1200-tallet opfattede sig selv og deres fortid. Placering i forhold til grundbog: Valdemar og Absalon. Arbejdsspørgsmål: Hvorfor angreb danskerne Arkona? Hvem var Svantevit Hvorfor brændte man Svantevit? Hvem holder fortælleren med? INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE 13

15 FORTÆLLEARK Fortælleark 1 Sokrates: Om ungdommen Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene overkors og tyranniserer lærerne. Fortælleark 2 Seneca - Badeanstalten Jeg bor lige over en badeanstalt. Forestil dig nu alle de lyde, der kan irritere ens ører: når kraftkarlene træner og svinger de tunge blyvægte i hænderne, når de anstrenger sig, eller lader som om de gør det, hører jeg deres stønnen, og hver gang de slipper det tilbageholdte åndedræt, hvislen og højlydt vejrtrækning. Men når jeg udsættes for en lad person, der nøjes med en gang billig massage, hører jeg lyden af hånden, der hamrer mod hans skulder, og tonen skifter alt efter om massøren rammer med den flade hånd eller knytter den. Men hvis der i tilgift kommer en boldspiller, der giver sig til at tælle sine points, er målet fuldt. Føj dertil spektakelmageren, tyven, der gribes på fersk gerning, og ham, der elsker lyden af sin egen stemme i badehallen. Dertil kommer så dem, der hopper i svømmebassinet med et mægtigt plask. Foruden dem, der om ikke andet så dog har normale stemmer, må du huske på armhulebarberen, der hele tiden udstøder en falsettone for at gøre opmærksom på sin person og kun tier stille, når han plukker armhulerne på en kunde og får ham til at klage sig i stedet. Desuden de forskellige råb fra ham, der sælger læskedrikke, pølsemanden, konditoren og alle agenterne fra spisehusene, der forsøger at afsætte deres varer hver med deres iørefaldende tonefald. Fortælleark 3 Kong Skjold Skjold bliver fundet En dag stod en flok mænd ved kysten og kiggede efter et skib, der nærmede sig. Det var et flot skib, men det så ikke ud til, at der var nogen ombord. Da skibet gled op på stranden, gik mændene hen mod skibet. De havde sværd og økser parate - man kunne aldrig vide i disse tider. I skibet fandt de en lille dreng. Han var omgivet af flotte våben og kostbare sager. Han måtte være sendt af guderne, tænkte mændene. Man tog derfor den lille dreng og bar ham til det sted, hvor man valgte konger. Drengen blev valgt til konge med navnet Skjold. Navnet blev valgt, fordi han skulle beskytte Danmark som et skjold. Kong Skjold fanger en bjørn Skjold voksede og blev hurtigt stor og stærk. Så stærk at han allerede, da han var meget ung, fik lov til at gå på bjørnejagt med de voksne. På en jagt kom han væk fra de andre mænd. Pludselig kom en bjørn farende mod ham! Men Skjold blev ikke bange for den. Tværtimod fangede han bjørnen med sit bælte og holdt den fast, indtil de voksne mænd kom og hjalp med at dræbe den. Kong Skjold vinder sin prinsesse Da Kong Skjold blev 15 år, besluttede han sig for at gifte sig. Han havde udset sig den smukke prinsesse Alvilda. Det var blot det problem, at også den tyske prins Skate ville have hende. Skjold sendte derfor nogle mænd til Skates far for at forhandle. Men Skates far ville ikke forhandle. Hvis både Skate og Skjold ville have Alvilda, måtte de kæmpe om hende. Det var Skjolds mænd ikke meget for. Skate var nemlig meget større en Skjold. Men det blev en kort kamp. Skjold dræbte Skate og vandt sig Alvilda. Men ikke nok med det. Tyskerne skulle også afstå et stort stykke land til Danmark. Sammen med Alvilda fik Skjold mange børn. Flere af dem blev konger i Danmark. De blev kaldt Skjoldunger. En god konge Skjold var en god konge. Han var hård men altid retfærdig. Han hjalp alle dem, der havde brug for hjælp og straffede dem, der snød. Han var også god over for sin livvagt. De fik ikke løn. I stedet for måtte de dele byttet, når de var i krig. Skjold sagde, at æren for sejren tilkom ham, og at hans mænd til gengæld skulle have guldet. 14 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

16 FORTÆLLEARK Kong Skjold dør Da Skjold blev gammel og kunne mærke, at han snart skulle dø, sagde han til sine mænd: Jeg vil ikke begraves. Han ville i stedet lægges i det skib, han var kommet til Danmark i. Sådan blev det. En dag, da vinden var i den rigtige retning, skubbede Skjolds mænd skibet med den døde konge ud fra stranden. Det var et smukt skib, der førte kong Skjold af sted mod guderne, hvor han var kommet fra. Fortælleark 4 Thors fisketur En aften, da Thor var ude at gå, kom han til en gård, hvor jætten Hymer boede. Det var sent, og Thor fik lov til at sove på Hymers gård. Næste morgen stod Hymer tidligt op. Han skulle ud at fiske. Thor spurgte, om han måtte komme med. Det var Hymer ikke meget for. Han mente, at Thor var alt for lille, og at han ville blive bange, når de ikke længere kunne se land. Thor blev meget vred. Var der noget, han ikke kunne lide, var det, at blive kaldt en bangebuks. Han var lige ved at slynge Mjølner efter Hymer, men faldt lidt til ro og sagde, at Hymer kunne ro lige så langt ud, som han ville, og at det ikke blev Thor, der først spurgte, om de skulle vende om. Thor spurgte nu Hymer, hvad de skulle bruge til madding. Det måtte blive Thors eget problem, mente Hymer. Thor gik nu ud i stalden og vred hovedet af Hymers største tyr. Det ville han bruge som madding. Hymer blev meget sur, men turde ikke sige noget. Nu var de klar, og de satte sig i båden. De roede begge to, og båden skød en fin fart. De nåede snart til den plads, hvor Hymer plejede at fiske. Men Thor ville længere ud, så de fortsatte med at ro endnu et stykke tid. Nu blev Hymer nervøs. De nærmede sig nemlig det sted, hvor Midgårdsormen plejede at befinde sig, men Thor fortsatte med en ro. Endelig stoppede han. Han tog bådens anker og ankertov og satte tyrehovedet på som madding og kastede det i vandet. De havde ikke ventet længe, inden der var bid. Det gav et ordentlig ryk i linen, og Thor blev næsten trukket overbord! Nu blev Thor sur. Han spændte sit styrkebælte ind, satte fødderne mod bådens kant og begyndte at trække ind. Båden blev kastet rundt på havet. Men Thor ville ikke give hverken op eller slip! Han satte nu fødderne så hårdt i bunden på båden, at de gik igennem. Nu stod Thor med fødderne på havets bund og begyndte at trække sin fangst ind. Nu kunne Thor se, at det var Midgårdsormen, han havde fanget! Han holdt linen med den ene hånd og tog fat i Mjølner med den anden. Nu skulle ormen have et ordentligt slag med hammeren. Midgårdsormen snoede sig arrigt, og Hymer blev bange. Inden Thor kunne nå at slå til ormen, havde Hymer grebet en økse og hugget linen over. Ormen forvandt atter i havet, Thor kastede Mjølner efter den, men ramte ikke. I stedet smed han Hymer over bord, så han måtte svømme i land. Thor derimod vadede, stadig med fødderne på havbunden, i land. Fortælleark 5 Ælnoths Krønike - Knud den Hellige dræbes i Odense Mens altså de tapre kongsmænd drev den fjendtlige hærskare bort fra kirkens hoveddør, var angriberne gået hen til helligdommens østdel, hvor de havde set den fromme fyrste ligge knælende i bøn. Her huggede de med sværd og økser løs på bjælker og poster, og ved at slå en vægbjælke ind væltede de med den de små skrin med relikvierne efter de to salige martyrer Alban og Oswald og det mellem dem stående hellige kors ned på gulvet. Nu kaldte den himmelske brudgom, der i næste nu skulle gøre ham til sin medvider i sine beretninger, ham til den evige hvile, for da den herlige konge havde bryst og åsyn vendt mod alteret, var der en fra den ugudelige skare, der kastede en lanse gennem vinduet, gennemborede hans side og vædede helligdommen med hans uskyldige blod. Trods sit dødbringede sår glemte han dog ikke Kristus, for da han havde omfavnet Benedikt, sin broder og kampfælle, som stod hos ham dækket af mange sår, og havde givet ham fredskysset, så lagde han sig på gulvet foran det hellige alter med armene udbredt som et kors. Mens blodet væltede ud af såret i siden, anråbte han Jesus med den stemme, han havde tilbage, og idet han befalede sin ånd til Skaberen, forlod han til sidst sit dyrebare jordiske legeme, nu helliggjort i blod, og gik ind i den evige barmhjertigheds lønkammer for her til stedse at dvæle i fred for denne verdens tummel. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE 15

17 FORTÆLLEARK Fortælleark 6 Saxo Svantevits ødelæggelse Da de havde hugget statuen over nederst på underbenene, væltede den over mod den ene væg. For at få den ud gav Sune sine folk besked på at rive væggen ned. Men han indskærpede dem at de måtte være forsigtige og ikke hugge så ivrigt løs at de glemte at se sig for og risikerede at blive knust under statuen når den faldt. Billedstøtten styrtede til jorden med et brag. [...] Herpå fik byens folk ordre om at lægge reb om statuen og trække den ud af byen, men deres gamle, indgroede tro gjorde at de ikke turde gøre det selv, og derfor beordrede de krigsfanger og byens fremmede handelsfolk til at skaffe den af vejen det var bedst at lade gudens vrede gå ud over den slags usle mennesker, mente de. De forestillede sig nemlig at mægtige gud, som de havde været vant til at tilbede med så stor æresfrygt, øjeblikkelig ville hævne sig grusomt på dem der krænkede ham. Men på det tidspunkt hørte man nu vidt forskellige reaktioner blandt byens borgere: der var nogle der jamrede over at det gik deres guddom så galt, men der var andre der lo. Og der er da heller ingen tvivl om at den mere fornuftige del af befolkningen skammede sig da det gik op for dem hvor naive de havde været i alle de år, hvor de var blevet holdt for nar med denne tåbelige overtro. [...] Da aftenen faldt på, gik alle de der stod for madlavningen, løs på gudebilledet med deres økser og huggede den til pindebrænde, der kunne bruges på ildstedet. Jeg kan forestille mig at rygboerne må have skammet sig ved tanken om deres gamle overtro, da de så hvor ynkeligt deres fædres og bedstefædres gud, som de plejede at tilbede med den største æresfrygt, endte i ilden og måtte gøre sig nyttig for under fjendens kødgryder. 16 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

18 TEMA - DET ANTIKKE GRÆKENLAND Forslag til indfaldsvinkler De olympiske lege Udvikling i sproget, hvor kommer fremmedordene fra Sammenlign Danmark i bronzealderen med Grækenland? Bliver vi påvirket kulturelt udefra i dag? Forslag til indfaldsvinkler Hvem må stemme i Danmark? Hvordan fungerer demokratiet i Danmark? Hvilken rolle har domstolene i dag? Er det retfærdigt at trække lod om offentlige embeder? Kan man trække lod om et job? INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE 17

19 TEMA - DET ANTIKKE GRÆKENLAND Tips og idéer til arbejdet med temaet Det antikke Grækenland Idiot! Elevbogen side 4-5 Formålet med opslaget er dels at gøre det klart for eleverne, at civilisationens udvikling er foregået i forskellige tempi, dels at man i dagligdagen stadig trækker på den historiske arv fra fortiden. Det være sig såvel på det sproglige område, som på det kulturelle via sportsbegivenheder som fx de olympiske lege. Demokrati Elevbogen side 6-7 Demokrati er på ingen måde nogen ny opfindelse. Formålet med demokrati-opslaget er at fortælle eleverne, at det, som vi i dag betragter som en helt naturlig del af vores politiske liv, startede for flere tusind år siden i Grækenland. Opslaget skal også ses i relation til de følgende opslag om Romerriget, der viser, at demokrati ingenlunde var den naturlige styreform i antikken. Læringsmål Formålet med temaet er at give eleverne en fornemmelse af, hvorfra demokratiet stammer, samt sætte fokus på den kulturpåvirkning, der til stadighed finder sted bl.a. via ind- og udvandring, sprog og internationale organisationer som EU og sportsbegivenheder som De olympiske Lege og VM i fodbold. Faglig baggrundsviden Antikkens Grækenland Det historiske Grækenland, dvs. den periode, hvorfra der er bevaret skriftlige kilder, falder i to perioder. Den første periode er midt i det 2. årtusinde f.v.t., hvor man bl.a. på Kreta benyttede en skrift kaldet Linear-B. Denne skrift gik tilsyneladende i glemmebogen igen, og vi skal derefter frem til 800 f.v.t., hvor grækerne atter begyndte at skrive, nu med en skrift, der minder om nutidens alfabet, og som de havde fået fra de fønikiske områder i Libanon. Det er samtidig fra dette tidspunkt, at der begynder at være bevarede kilder. Det betyder, at vi har et forholdsvist godt kendskab til det græske område. De fleste bevarede kilder handler om forhold i Athen, og derfor er vores viden om Grækenland ofte synonym med vores viden om Athen. Antikkens Grækenland var ikke et land. Det bestod af en lang række forskellige småstater kaldet Polis, i flertal Poleis. De lå ikke alene i det nuværende Grækenland, men var spredt ud over det meste af middelhavsområdet. Grunden til dette skal vi se nærmere på lidt senere. Det betyder selvfølgelig også, at billedet af Grækenland som helhed må blive mere nuanceret, end det billede, som kilderne fra Athen kan give. Men det er nu engang det vi har. Grækenlands historie falder i tre hovedperiode. Den første er den arkaiske periode, den går fra cirka 750 f.v.t. til 500 f.v.t. Arkaisk betyder gammel, der er altså tale om ældste del af den kendte græske historie. Det var i denne periode, at den græske ekspansion udover middelhavsområdet fandt sted. Den næste periode er den klassiske periode fra cirka 500 f.v.t. til 300 f.v.t., det er bl.a. i denne periode, at man mener, at den græske kultur, herunder demokratiet i Athen, blomstrede. Herefter fulgte den hellenistiske tidsalder, hvor bl.a. Alexander den Store hører hjemme. Den periode vil ikke blive berørt i denne fremstilling, da det er på nogenlunde samme tidspunkt, at den latinske bystat, Rom, begyndte at røre på sig. Den græske by Grækenland var som nævnt ikke et land, men mere et område med kulturelle fællestræk. Helt centralt for området var byen, polis. Hver polis var med enkelte undtagelser en selvstændig enhed. Til polis hørte det omgivende opland, som blev brugt til landbrug. Hvis man kender lidt til det bjergrige Grækenland med de mange dale, er det ikke svært at forestille sig, hvorfor det blev sådan. De fleste byer var samtidig placeret, så de havde adgang til havet. Der var stor forskel på størrelsen af de forskellige byer. Nogle byer som fx Sparta og Athen havde et stort opland, hvorimod andre stort set ikke bestod af andet end byen. Kolonisationen Omkring 750 f.v.t. begyndte de græske byer at ekspandere. Ekspansionen fandt sted uden for det græske hovedland, hvor der i stor stil blev anlagt kolonier og handelsstationer. Kolonierne blev primært anlagt i områder, der ikke var kontrolleret af stærke stater som fx Egypten. Selvom mange kyststrækninger var under kontrol af andre stater, lykkedes det alligevel for grækerne at anlægge så mange kolonier, at man senere sagde, at grækerne sad omkring Middelhavet som frøer omkring en sø. 18 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE

20 TEMA - DET ANTIKKE GRÆKENLAND Det er usikkert, hvad der førte til koloniseringen. En af årsagerne har uden tvivl været handel. Grækerne stod tidligt til søs og udviklede sødygtige skibe, der egnede sig til sejlads på det til tider urolige Middelhav. En anden årsag til kolonisationen skal findes i den græske geografi. Den gav ikke meget plads til ekspansion. Enten var man fysisk begrænset, eller også ville man hurtigt støde ind i en nærliggende bys territorium. Men behov for plads blev der, da befolkningen omkring 750 f.v.t. begyndte at vokse. Da man ikke kunne udvide byens territorium, og da den jord, byen havde til rådighed, gav et begrænset udbytte, måtte man kigge i andre retninger for at brødføde befolkningen. Resultatet blev anlæggelsen af kolonier. Der var ikke tale om etableringen af et egentligt kolonirige. De nyanlagte kolonier bevarede ganske vist ofte nogle bånd til moderbyen, men generelt agerede de som selvstændige enheder. Det betød også, at kolonierne ikke blev opfattet specielt fjendtlige. Det var dog ikke tilfældet alle steder. Karthago så med mistro på den græske ekspansion Græske ruiner i Olympia, hvor de olympiske lege blev afholdt i oldtiden. og slog sig sammen med flere andre folkeslag for at stoppe grækerne i det vestlige Middelhav. Grækerne led nederlag i 540 f.v.t. Det satte en bremse for den græske fremmarch. Græsk kultureksport Selvom grækerne aldrig dannede en fælles stat, havde de på mange områder alligevel fællestræk. Et af dem var sproget. De talte det samme sprog i modsætning til de fremmede stammer, der omgav dem. Dem kaldte grækerne for barbarer, hvilket kan oversættes med de lallende. Men via de græske kolonier fik de fremmede indblik i grækernes kultur og styreform. En af de største græske kultureksportartikler var De olympiske Lege, der begyndte nogenlunde samtidig med den græske ekspansion. De olympiske Lege blev afholdt i byen Olympia. De olympiske Lege De første lege blev afholdt i 776 f.v.t. De blev indstiftet af Herakles og blev holdt til ære for guden Zeus. Legene som sådan er sandsynligvis ældre, men de første vindere, vi kender navnene på, er fra 776 f.v.t. De olympiske Lege var oprindeligt en konkurrence, der kun var åben for græske mænd. Kvinder havde ingen adgang til stadion, hvilket muligvis også hang sammen med, at man konkurrerede nøgne. Der er dog eksempler på kvinder, der forsøgte at snyde sig ind forklædt som mænd. Den fineste og ældste disciplin var løbet på stadion i Olympia, hvis løbebane var 192 meter lang og ifølge legenden skulle være målt op af selveste Zeus. Men programmet udvidedes efterhånden til også at omfatte flere atletikdiscipliner som fx diskoskast, hestevæddeløb, boksning og brydning. Det var en meget stor ære at vinde førstepræmien. Nogle steder kunne en olympisk sejrherre regne med bespisning på det offentliges regning i resten af sin levetid som tak for den prestige, hans sejr havde bragt hjembyen. Legene blev afholdt sidste gang i 393 e.v.t., hvor de blev forbudt af den romerske Theodosius sandsynligvis på grund af deres hedenske oprindelse. Det athenske demokrati Når Grækenland i dag fremhæves som demokratiets vugge, tænker man først og fremmest på Athen. Langt fra alle græske bystater var nemlig demokratiske, og Athen var da heller ikke demokratisk i hele oldtiden. Athen gennemgik flere forskellige styreformer frem mod den klassiske periode fra 479 f.v.t. til 338 f.v.t., hvor demokratiet i Athen blomstrede. Denne periode er relativt godt belyst gennem kilder, bl.a. Aristoteles Athenernes statsforfatning. INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE 19

21 TEMA - DET ANTIKKE GRÆKENLAND Forfatningsorganer Det athenske demokrati var bygget op omkring følgende organer. Folkeforsamlingen var det centrale organ. Alle athenske mandlige borgere over 20 år havde adgang til folkeforsamlingen. Den mødtes i det fri på højen Pnyx. Fremmødet er usikkert, men det menes, at omkring mennesker benyttede deres ret til at lade deres stemme høre. Man stemte ved håndsoprækning, men hemmelig afstemning blev også brugt bl.a. i personspørgsmål. Folkeforsamlingen tog stilling til vidt forskellige ting, lige fra krigserklæringer over opførelser af templer til honorering af personer, der havde gjort sig fortjent til hyldest. Derudover valgte forsamlingen de embedsmænd, der ikke blev fundet ved lodtrækning. Athenerne trak nemlig lod om mange af de offentlige embeder. Dette skulle sikre, at alle uanset stand kunne få adgang. Under folkeforsamlingen var Folkerådet. Det bestod af 500 mænd, der skulle være over 30 år. De blev udtrukket ved lodtrækning. Rådet mødtes hver dag undtagen festdage. Folkerådet behandlede indkomne forslag, før de blev forelagt folkeforsamlingen. Folkerådet holdt deres møder på Agora, der ligger umiddelbart neden for Akropolis. Den store mødeaktivitet betød også, at medlemmerne fik diæter for at deltage i møderne. Det samme gjaldt i øvrigt også deltagerne i folkefor samlingen. Til at afgøre eventuelle stridigheder havde man Folkedomstolen. Dens antal af medlemmer varierede, og kunne være på enten 201, 401 eller 501 personer. De blev fundet ved lodtrækning. For at kunne blive udtrukket som dommer skulle man være over 30 år, og så måtte man i øvrigt ikke de staten penge. Afholdelsen af retssagerne var forholdsvis skyl- simpel. De stridende parter fremlagde e deres sag, hvorefter domstolen skred til hemmelig afstemning. ng. Afgørelsen faldt ud til fordel for den, der fik flest stemmer. Det politiske liv Det politiske liv var lige så betydningsfuldt for det ske demokrati som forfatningsorganernee. I forhold til vore athen- dage var det meget set, hvem der kunne deltage. Det var kun athenske mænd, begræn- der kunne ne deltage i demokratiet. Athensk borgerret var enten noget, man blev født til, eller er noget, man blev tildelt, det var altså ikke nok bare at bo i byen. Det betød, at alle, kvinder, fremmede og slaver var udelukket fra at deltage i beslutningsprocesserne. ne. Netop beslutningsprocessen sen var det grundlæggende i det athenske demokrati. Det betød nemlig frihed, frihed til at sige sin mening og til at få indflydelse. I Athen kunne man kritisere sin egen by og rose en anden, mens det omvendte ikke altid var tilfældet. Der var dog grænser for, hvad man kunne sige og gøre. Grænsen gik ved etiske og se normer. Det var bl.a. dette, der kostede filosoffen Sokrates livet, da han, ifølge athenerne, gik over de religiøse grænser. Men religiø- hvis man holdt sig inden for normerne, var der stort set frit spil. Demokratiet krævede aktivt fremmøde, e, og da den athenske bystat i Demostenes var en athensk politiker, der betragtede sig selv som demokratiets vogter. 20 INDBLIK OG UDSYN - HISTORIE FOR 4. KLASSE