Dilemma: Har en borger ret at blive madet, trods risiko for aspiration og kvælning?
|
|
- Oscar Justesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dilemma: Har en borger ret at blive madet, trods risiko for aspiration og kvælning? Spørgsmål til Sygeplejeetisk Råd En ældre borger skal rehabiliteres efter apopleksi. Borgeren har været igennem et længerevarende rehabiliteringsforløb i andet regi og hjerneskaden er ca. 6 måneder gammel. Hun har tetraplegi, nedsat hjertefunktion og svær dysfagi, samt nedsat sygdomsindsigt, men ikke i en grad, hvor hun kan umyndiggøres. Sidder i komfortstol, som grundet en gammel rygproblematik skal være kippet ca. 45 grader bagover, da hun ellers har svære rygsmerter. Borgerens dysfagi vurderes af ergo og der kan trænes terapeutisk spisning, kun ved ergo, sideløbende med sondeernæring. Den dårlige siddestilling gør det svært for borgeren at synke, hun har meget kraftig produktion af slim og kan ikke hoste på kommando, både grundet siddestilling og tetraplegi. Borgeren accepterer ikke dette, men insisterer vedholdende på at spise fuldkost og nægter at modtage sondeernæring. Hun kan ikke selv føre skeen pga. tetraplegi, dette må personalet gøre. Juristerne kontaktes og der udfærdiges et dokument, hvor pårørende på borgerens vegne (borgeren er til stede) skriver under på, at hun er indforstået med risikoen for komplikationer eller decideret kvælning, hvis hun spiser normal kost. Borgeren får aspirationspneumoni og der frarådes madindtag per os, men borgeren insisterer fortsat. Lægen mener ikke, der kan afstås fra behandling, da aspirationspneumonier kan sidestilles med KOL-patienter, der fortsat ryger. Flere fra personalegruppen nægter at føre skeen, når borgeren skal spise. Deres faglighed og samvittighed forbyder dem at gøre dette, selvom borgeren insisterer kraftigt. Andre accepterer, at borgeren selv har påtaget sig ansvaret og mader hende jf. spisebeskrivelsen. Borgeren er utilfreds med denne forskel og klager til den lokale leder. Hun bakker personalet op i de valg, de hver især træffer. Der er snakket genoplivning og behandlingsniveau med borgeren, som ønsker genoplivning og fuldbehandling. Borgerens hjerneskade har muligvis indflydelse på disse valg. Det bør dog nævnes, at borgeren habituelt har bestridt en meget indflydelsesrig stilling og lige var stoppet med at arbejde, da hun blev syg. Hun har i følge pårørende altid haft en dominerende og kontrollerende personlighed. Mit dilemma er nu: Er det borgerens ret at blive madet, trods risiko for aspiration og kvælning? Eller er det sygeplejerskens ret at afvise dette krav på grund af risiciene? Er sygeplejerskens autorisation i spil, hvis spisningen i yderste konsekvens skulle resultere i borgerens død? 1
2 Svar fra Sygeplejeetisk Råd (SER) Du og dine kolleger står i en meget kompleks situation. På trods af den grundige beskrivelse rejser der sig mange spørgsmål om situationen, og vores svar er ikke entydigt, men en beskrivelse af vores refleksioner på dilemmaet. Om det sidste spørgsmål: SER besvarer ikke spørgsmål i forhold til autorisation, men vi tænker på, hvilke erfaringer du og dine kolleger mon har, når det har været nødvendigt for jer at inddrage en jurist og I oplever udtalt bekymring for at miste jeres autorisation? I arbejdet med dilemmaet har vi anvendt en refleksionsmodel, som SER for nyligt har udarbejdet og som kan findes på hjemmesiden: Refleksionsmodellen bringer os gennem en systematisk refleksion, hvor vores overvejelser bliver funderet i en etisk kontekst, hvor etiske værdier og principper bag dilemmaets valg bliver synlige. Hermed bliver baggrunden for det svære valg forhåbentligt mere tydeligt, og det som vægter tungest i den aktuelle situation kan ses som det mest rigtige valg. Brainstorm Som sagt er dette en refleksion og ikke en facitliste. Vi startede seancen med en kort brainstorm: Patienten beskrives som habil, men alle andre vil også være med til at bestemme. Der er mange ting på spil: tetraplegi, fysisk og psykisk tilstand, det er svært at hun vil have mad, når hun ikke kan spise og synke. Hvortil går habilitet? Ved han, at han skader sig selv? Er der talt med borgeren om, hvad der sker med hende? Hun kæmper hen imod en ny livssituation. Er hun selvdestruktiv? Hvad er hun vred over? Selvbestemmelsesretten er truet. Handler det mon om mad eller om tab af kontrol; man ved, at tab af kontrol er det værste har man spurgt om, hvordan hun ønsker at modtage hjælp i sit nye liv? Hvor meget er hun / kan hun inddrages? Skal vi se på dilemmaet fra sygeplejersken eller patientens perspektiv? Lægens sammenligning med KOL-patienter duer ikke, da de selv kan ryge. Her kan borgeren ikke selv spise, men skal have hjælp til den skadende handling. Personalet er bange for at miste deres autorisation/ miste deres job. Det etiske dilemma Vi har valgt at fokusere på valget mellem at ville give patienten mad og ikke at ville give patienten mad. Vi vælger ikke at inddrage muligheden for sondeernæring, da vi forstår, at alle sygeplejersker respekterer patientens ønske om ikke at få sondeernæring. Skal sygeplejersken give patienten mad i respekt for patientens autonomi og hensynet til hendes integritet, vel vidende, at dette kan volde patienten skade? Eller skal sygeplejersken nægte at give patienten mad, fordi det kan føre til patientens død som følge af aspiration/kvælning. 2
3 Vi ser en konflikt mellem følgende etiske værdier og principper: Respekten for selvbestemmelse og hensynet til integritet er i konflikt med risikoen for at skade et andet menneske, dvs. ikke-skade princippet. Fakta med relevans for det etiske dilemma Patienten har en hjerneskade, men vurderes at være habil, men ikke altid relevant. Patientens ønske støttes af familien og er blevet juridisk understøttet. Patienten udtrykker ønske om at spise mad på trods af fejlsynkninger. Patienten afviser at få mad via sonde. Patienten kan ende med at dø som konsekvens af begge situationer. Plejegruppen er splittet; nogle sygeplejersker vil give mad på trods af fejlsynkning og andre vil ikke. Der har været tværfaglige tiltag med træning af terapeutisk spisning fra ergoterapeut. Fra sygehus anbefales ikke mad pr. os. Berørte parter Patienten er habil, men har ønsker og vil noget, hun ikke magter, og som kan skade hende. Gruppen af sygeplejersker føler sig pålagt at udføre en opgave, de ikke kan magte, og ønsker alle at gøre det bedste for patienten. o De er ikke enige om at følge en udarbejdet spiseplan, og de er ikke enige i tilgangen til patienten. o De har forskellige kompetencer, hvor nogle kan give maden, mens andre ikke kan, dvs. problemet er større for nogle end for andre. o Alle har et fagprofessionelt ansvar. Det kan give indre frygt/usikkerhed for ikke at kunne leve op til faglige krav og forventninger. Det kan give usikkerhed overfor hinanden, og frygt for at fremstå i dårligt fagligt lys. o Patienten kan også se/ mærke evt. inkompetence/usikkerhed. o De er bange for at miste autorisation, hvilket kan tyde på en frygt for at skade sig selv og egen situation. Ergoterapeutgruppen har udarbejdet terapeutisk spiseplan, og har udført den opgave, der er blevet bedt om, men de står ikke med den daglige opgave på trods af at de er eksperter. De pårørende støtter og bakker op om patientens valg, da de har underskrevet en juridisk erklæring om ansvar. De kan være bange for at miste hende eller være bange fordi patienten altid har domineret. Den praktiserende læge respekterer patientens valg, og lader det være et plejefagligt problem, men fralægger sig et samarbejdsmæssigt ansvar. Kan måske være bange for at patient eller pårørende mister hans tillid. Ledelsen lader hver medarbejder følge egen holdning. Den påtager sig ikke det ledelsesmæssige ansvar i forhold til at finde en løsning for sygeplejerskegruppen, som er splittet. Kan måske frygte modstand fra bestemte medarbejdere? 3
4 Analyse i forhold til sygeplejeetiske værdier, principper og evt. teorier Grundlæggende har sygeplejersken ansvar for at yde omsorg, således at patienten oplever velvære. Mad Man kan sige, at sygeplejersken tager ansvar for at yde omsorg ved at give patienten den mad, denne ønsker, da hun med det valg respekterer patientens ret til selvbestemmelse og anerkender de valg, som denne træffer. Samtidig viser hun hensyn til patientens integritet ved at acceptere hende som det menneske hun er og har altid været. Sygeplejersken har sikret sig, at patienten kender og forstår resultatet af det trufne valg. Ikke mad Dette valg kan betegnes som omsorg, da patienten får mulighed for at leve det liv, som for hende er det bedste. Ved at undlade at give patienten mad vejer det ikke-skadevoldende princip tungere for sygeplejersken. Det er et grundlæggende etisk princip ikke at ville påføre andre skade. Her tager sygeplejersken også ansvar for at yde omsorg med henblik på velvære, da det ikke kan anses som velvære at påføre nogen skade. Det ikke-skadende princip, altså ikke at give mad, vil her beskytte og forebygge, at patienten oplever fejlsynkning og aspiration, men kan til gengæld føre til underernæring og man risikerer at patienten dør af sult, hvilket bliver til en længerevarende skade. Det kan ikke anses som omsorg, som fører til velvære, og det respekterer ikke patientens ret til selvbestemmelse og hensynet til integritet. Alternativt vil sondeernæring kun kunne være en løsning, så længe patientens selvbestemmelse respekteres. Patienten er udsat og sårbar, uanset hvilket valg der tages. Hun kan risikere at dø, enten som følge af ikke at få mad, hvis ikke plejepersonalet giver hende det, eller også som følge af aspiration/kvælning, hvis de giver mad. Det vil sige, at omhuen for det sårbare liv kommer i spil i begge valgmuligheder. I et omsorgsetisk perspektiv vil relationen mellem patient og sygeplejerske være af størst betydning, hvor sygeplejersken må gøre sig fortjent til patientens tillid. Har denne patient tillid til sygeplejerskerne? Man kan spørge sig, hvordan patienten kan have tillid, når sygeplejerskegruppen er så splittet? Måske der for patienten ligger mistillid eller skuffelse til hele sundhedsvæsenet bag, eller måske er valget en reaktion på den omvæltning, som livet har bragt? Handlemuligheder I står stadig med valget mellem at give patienten mad eller ikke at give hende mad. Det som etisk overskygger og påvirker valget, er hensynet til selvbestemmelsesretten og hensynet til integritet. Patienten er sårbar og har brug for omhu og omsorg, hvilket måske kan være med til at hun selv kan eller vil ændre sine egne valg. Hvis I ønsker at yde omsorg for patienten, således at hun oplever mest muligt velvære, føler sig mødt som det menneske, hun var og nu ser selv sig som, skal I overveje følgende: Er det sværeste problem for patienten, at hun risikerer at dø, enten på grund af sin fejlsynkning og aspiration, eller fordi patienten ikke længere anses som værende i stand til at bestemme over sit eget liv? Hvad vejer tungest for jer? 4
5 Vi mener, som De Sygeplejeetiske Retningslinjer fremhæver, at vi som sygeplejersker skal respektere patientens valg og sikre, at hun forstår information og konsekvenser heraf - også selv om det er andre valg, end vi selv ville have taget. Vi skal respektere patientens værdier og tro, men også gøre opmærksom på, at hun risikerer at skade sig selv ved at fejlsynke og aspirere. Hvis denne information skal kunne ændre noget, må den gives på en måde, så patienten kan have tillid til og tro på, at alternativer til hendes nuværende valg vil kunne accepteres. Er der en sygeplejerske, som patienten har mere tillid til end andre? Kan denne komme tæt på patienten og få forståelse for patientens valg og ønsker? Kan resten af gruppen af sygeplejersker stå sammen og respektere, at der er én sygeplejerske, som er kontaktperson, og følge den plan der aftales med patienten? Kan tiden og oplevelsen af tillid og respekt være med til at patienten åbner sig, fortæller om sine tanker, og måske ændrer holdning til sondeernæring? Kan og vil ledelsen bakke op og støtte gruppen samlet? Det vil kræve undervisning og supervision at kunne gennemføre svære sygeplejehandlinger som disse. Det kan også omhandle arbejdsmiljøet, hvor usikkerhed og uenighed bør minimeres og i stedet styrkes med fokus på etisk og faglig kvalitet. Er det muligt at gentænke organisering og ændrede arbejdsopgaver? Kan tværfagligheden være med til at styrke kvaliteten, hvis ergoterapeuterne kan gennemføre spiseprogrammet, da de er den faggruppe, der måske bør varetage spisesituationen? Sygeplejersken må i så fald ikke flygte lettet ud af hjemmet, men fortsat indgå i et samarbejde og være med til at sikre respekt for patientens selvbestemmelsesret og integritet i forhold til det ændrede liv, patienten fremover skal leve. 5
Etisk dilemma Etisk refleksion. Birthe Ørskov, Lektor og medlem af
Etisk dilemma Etisk refleksion Birthe Ørskov, Lektor og medlem af 1 Er det et etisk dilemma at mennesker med demens frasiger sig pleje og behandling? Birthe Ørskov, Lektor og medlem af 2 Hr. Olsen vil
Læs merePårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereDe sygeplejeetiske retningslinjer
De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereBusiness Case nr. I 30X/01
Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,
Læs mereEtikken og etiske dilemmaer ved livets slutning
Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereFagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul
Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs mereETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE
ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE INDLEDNING Sygeplejeetisk Råd har i dette hæfte beskrevet en refleksionsmodel, som kan anvendes til bearbejdning af etiske dilemmaer, der opstår i udøvelse af sygepleje. Etiske
Læs mereDilemmakort. Sådan bruger I kortene
kort Kortene er udviklet som en støtte til, at borgere, pårørende og medarbejdere på botilbud og boformer for hjemløse sammen kan tale om nogle af de dilemmaer og konflikter, der nogen gange opstår i samarbejdet.
Læs mereETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE
ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE ETISK REFLEKSION I SYGEPLEJE Copyright Sygeplejeetisk Råd september 2017. Alle rettigheder forbeholdes. Forsideillustration: Pia Olsen Layout: Mathias N Justesen Tryk: Dansk
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18
Læs mereDemente får ikke den nødvendige behandling
Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter
Læs mereEtiske spørgsmål og refleksion
Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg
Læs mereEtiske spørgsmål og refleksion
Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg og handling...
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereSocialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg tirsdag den 27. februar 2007 (Alm. Del samrådsspørgsmålene J, K, L og M).
1 Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg tirsdag den 27. februar 2007 (Alm. Del samrådsspørgsmålene J, K, L og M). Samrådsspørgsmål J: Det talte ord gælder Ministeren bedes redegøre
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018
VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereTHE LADY AND THE REAPER
THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs mereTillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed
* Tillid - til hinanden * Tryghed - i forbindelse med deling af data * Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt * Troværdighed - at vi kan stole på hinanden * Omhyggelighed fortæl kun
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereRetningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde
Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse
Læs merePatienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet
Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad
Læs mereBRUG AF SOCIALE MEDIER. - at handle med etisk omtanke i sygepleje
BRUG AF SOCIALE MEDIER - at handle med etisk omtanke i sygepleje BRUG AF SOCIALE MEDIER - at handle med etisk omtanke i sygepleje Copyright Sygeplejeetisk Råd juni 2019. Alle rettigheder forbeholdes. Layout:
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 30. maj 2018 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 30. maj 208 godkendt Syddjurs Kommunes værdighedspolitik 2016-2020. Værdighed er en forudsætning
Læs mereDen nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Læs mereLad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereGiv volden en skalle. forebygvold.dk FILMVEJLEDNING. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet
Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet FILMVEJLEDNING forebygvold.dk FOREBYG VOLD MED FILM Brug film til at forebygge vold og trusler Film om andres
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereOpsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016
Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle.
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereDen fri Hestehaveskole
Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med
Læs merePolitik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.
Læs mereSådan takles frygt og bekymringer
Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig
Læs mereETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger
ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet
Læs mereDemens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018
Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens
Læs mereÆldre, værdighed og rehabilitering
Ældre, værdighed og rehabilitering Eksempler fra en kommunes undersøgelse af værdighed v. Louise Bjerre Bojsen, Substans Workshop 4 BORGERINDDRAGELSE - REHABILITERING Rehabilitering er en målrettet og
Læs mereMobning. Forbedringsafdelingen. Håndtering af mobning på Rigshospitalet
Mobning Forbedringsafdelingen Håndtering af mobning på Rigshospitalet Læsevejledning Denne vejledning er lavet som støtte til ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på Rigshospitalet,
Læs mereVÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER
BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.
Læs mereSELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP
SELVBESTEMMELSE - OG MEDBESTEMMELSE FOR MENNESKER MED HANDICAP SELVBESTEMMELSE Ikast-brandes vision: " Borgere med handicap eller sindslidelse oplever livskvalitet i deres hverdag. Borgere med særlige
Læs mereI sikre hænder Ledersession Læringsseminar 2 KOLDING 6-7. maj 2014 Lægelig direktør Dorthe Crüger Sygehus Lillebælt
I sikre hænder Ledersession Læringsseminar 2 KOLDING 6-7. maj 2014 Lægelig direktør Dorthe Crüger Sygehus Lillebælt Kære ledelseskolleger Må jeg spørge jer om noget? Hvor mange tryksår havde I i jeres
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereTHE LADY AND THE REAPER
THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af
Læs mereMTU HF & VUC Nordsjælland. Antal besvarelser: 156. Svarprocent: 91% HF & VUC Nordsjælland. Totalrapport
beelser: 156 MTU 2015 Svarprocent: 9 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er et gennemsnitligt resultat af flere enkeltspørgsmål,
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs merePatienters retsstilling
Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereDIALOGKORT. Del fx dialogkortene ud på et medlemsmøde efter en kort præsentation af fagetikkens værdier. Lad medlemmer diskutere dialogkort i grupper.
DIALOGKORT Dialogkortet har til formål at skabe dialog om et fagetisk dilemma, der ikke ejes af en af dem, der deltager i dialogen. Dialogkortet kan bruges til at debattere forskellige forståelser af fagetiske
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereGenoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak
Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec. 2018 Poul Jaszczak Genoplivning Hjerteforeningen går ind for genoplivning, da tvivl kan koste liv Sundhedsloven! Sundhedsloven giver retten til at sige ja såvel
Læs mereAt bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende
Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler MED-udvalget 11.03.16 Indhold Formål... 1 Definition... 1 Forebyggelse af vold og trusler... 2 Anmeldelse til politiet... 3 Vold eller trusler om vold
Læs mereProcedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.
Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt
Læs mereSpørgeskema til medarbejdere 2010
Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet
Læs mereNOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK
NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs merePÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG
PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse
Læs mereMedlemsundersøgelse: Socialpædagogers ytringsfrihed. December Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel
Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers ytringsfrihed December 2017 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Socialpædagogers ytringsfrihed Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel December
Læs mere20. november 2013. slide 1. Patientsikkerhed. Faren ved fejlsynkning. Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet
slide 1 Faren ved fejlsynkning Patientsikkerhed Temarapport om dysfagi fra Patientombuddet 2013 slide 2 De næste 35 minutter Hvad gør patientombuddet Viden om dysfagi fra utilsigtede hændelser Sikkerhedstænkning.
Læs mereDen kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119
Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereKriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat
Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereForholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Etisk udvalg Forholdet mellem autorisationsloven og ledelsesretten: et dilemma Resume Fysioterapeuter er forpligtede til at efterleve autorisationslovens
Læs mereRammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune
Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereSeptember Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri
September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereThe Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?
The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper,
Læs mereVærdighedspolitik. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mere- god dialog ved sygefravær
Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereIntro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4
Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4 Hvorfor faget KKD Vi arbejder med KKD fordi: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation
Læs mereKroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.
Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mere