Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder)
|
|
- Torben Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) jf. DSM-5 (Udkommet 2013): 1 A. Et vedvarende mønster af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet som forstyrrer funktion eller udvikling og som karakteriseres af (1) eller/og (2): 1. Uopmærksomhed: Mindst 6 af følgende symptomer på uopmærksomhed er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad der ikke svarer til udviklingsniveauet og som har en direkte negativ virkning på sociale eller uddannelsesmæssige/arbejdsmæssige aktiviteter. Bemærk: Symptomerne er ikke udelukkende et udtryk for oppositionel adfærd, trodsighed, fjendtlighed eller manglende evne til at forstå opgaver eller instruktioner. For unge og voksne (alder mindst 17 år) kræves mindst 5 symptomer. a. Overser ofte detaljer eller laver sjuskefejl I forbindelse med skolearbejde, arbejde eller andre aktiviteter (f.eks.: overser eller udelader detaljer, arbejde er for upræcist). b. Har ofte svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg (f.eks.: har svært ved at bevare koncentrationen under foredrag, samtaler eller længerevarende læsning). c. Synes ofte ikke at høre efter, når der bliver talt direkte til ham/hende (f.eks.: virker fraværende, selv hvis der ikke synes at være distraherede faktorer). d. Følger ofte ikke vejledninger helt, og gør ikke skolearbejde, hjemlige pligter eller arbejdsopgaver færdige (f.eks.: starter opgaver men taber hurtigt fokus og kommer let ud på et sidespor). e. Har ofte svært ved at tilrettelægge opgaver og aktiviteter (f.eks.: har svært ved at overskue trindelte opgaver; har svært ved at holde orden i materialer og ejendele; sjusket, uorganiseret arbejde; kan dårligt administrere tiden; bliver ikke færdig til tiden). f. Undgår, bryder sig ikke om, eller gør ofte modstand imod at gå i gang med opgaver, der kræver vedholdende mental indsats (f.eks.: opgaver i skolen eller lektier; for unge og voksne: forberede rapporter, udfylde skemaer, gennemgå længere dokumenter). g. Mister ofte nødvendige ting til opgaver eller aktiviteter (f.eks: skole-materialer, blyanter, bøger, værktøj, tegnebøger, nøgler, papirer, briller, mobiltelefoner). h. Bliver ofte let distraheret af ydre stimuli (for unge og voksne kan det inkludere uvedkommende tanker). i. Er ofte glemsom i forbindelse med daglige aktiviteter (f.eks.: udføre pligter, gå ærinder; for ældre teenagere og voksne: ringe tilbage, betale regninger, overholde aftaler). 2. Hyperaktivitet og impulsivitet: Mindst 6 af følgende symptomer er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad der ikke svarer til udviklingsniveauet og som har en direkte negativ virkning på sociale eller uddannelsesmæssige/arbejdsmæssige aktiviteter. Bemærk: Symptomerne er ikke udelukkende et udtryk for oppositionel adfærd, trodsighed, fjendtlighed eller manglende evne til at forstå opgaver eller instruktioner. For ældre teenagere og voksne (alder mindst 17 år) kræves mindst 5 symptomer. a. Har ofte svært ved at holde hænder eller fødder stille eller sidder uroligt på stolen. 1 DSM-5 er nyeste version af det amerikanske, men internationalt anvendte diagnosesystem, der som det eneste definerer ADHD. ICD-systemet, der anvendes til statistisk indberetning fra sygehuse i Danmark, indeholder endnu ikke nogen præcis afgrænsning af ADHD. Det nærmeste man kommer det er F.90.0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, der afgrænser et symptombillede, der minder om ADHD med såvel markante uopmærksomheds- som hyperaktivitets-impulsivitetstræk. Se dog bemærkningerne nedenfor.
2 b. Forlader ofte sin plads i situationer, hvor det forventes, at man bliver siddende (f.eks.: forlader sin plads I klasseværelset, på kontoret eller anden arbejdsplads, eller i andre situationer, hvor det er meningen, at man skal blive siddende). c. Løber ofte omkring eller kravler op i situationer, hvor det er upassende (Bemærk: hos unge og voksne kan dette være begrænset til en subjektiv følelse af rastløshed). d. Har ofte svært ved at lege eller deltage i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. e. Er ofte i gang eller opfører sig ofte som en, der har en indre motor (f.eks.: kan ikke eller finder det ubehageligt at holde sig i ro i længere tidsrum som på restauranter, til møder; kan opleves af andre som værende rastløs eller svær at følge med). f. Er ofte meget snakkende. g. Buser ofte ud med svar på spørgsmål, før de er sagt færdige (f.eks.: færdiggør andres sætninger; kan ikke afvente tur i samtaler). h. Har ofte svært ved at vente på tur (f.eks.: vente i kø). i. Afbryder ofte andre eller overskrider deres grænser (f.eks. maser sig ind i samtaler, spil eller aktiviteter; kan begynde at bruge andres ting uden at spørge eller få tilladelse; for unge og voksne: kan bryde ind i eller overtage noget andre er i gang med). B. Flere uopmærksomheds- eller hyperaktive-impulsive symptomer var til stede før 12 års alderen. C. Flere uopmærksomheds- eller hyperaktive-impulsive symptomer er til stede i to eller flere sammenhænge (f.eks. hjemme, i skole eller på arbejde; sammen med venner eller slægtninge; i forbindelse med andre aktiviteter). D. Der er klare holdepunkter for, at symptomerne påvirker eller reducerer kvaliteten af en sociale, uddannelsesmæssige eller arbejdsmæssige funktion. E. Symptomerne forekommer ikke udelukkende i forløbet af skizofreni eller en anden psykotisk lidelse og forklares ikke bedre af en anden psykisk lidelse (f.eks. affektiv lidelse, angstlidelse, dissociativ forstyrrelse, personlighedsforstyrrelse, stofpåvirkning eller abstinenser). Angiv om: Kombineret fremtræden: Hvis både kriterium A1 (uopmærksomhed) og kriterium A2 (hyperaktivitet-impulsivitet) er opfyldte for de seneste 6 måneder. Overvejende uopmærksomhedstræk: Hvis kriterium A1 (uopmærksomhed) er opfyldt men kriterium A2 (hyperaktivitet-impulsivitet) ikke er opfyldt for de seneste 6 måneder. Overvejende hyperaktivitets-impulsivitetstræk. Hvis kriterium kriterium A2 (hyperaktivitetimpulsivitet) er opfyld men kriterium A1 (uopmærksomhed) ikke er opfyldt for de seneste 6 måneder. Angiv hvis: I delvis remission: Hvis fuldstændige kriterier tidligere var opfyldte, men færre kriterier har været opfyldte igennem de seneste 6 måneder, samtidig med at symptomerne fortsat forårsager en nedsat social, uddannelsesmæssig eller arbejdsmæssig funktion. Angiv aktuel sværhedsgrad: Let: Få, om nogen, symptomer ud over de krævede for at stille diagnosen er til stede og symptomerne forårsager ikke mere end beskeden nedsættelse af social, uddannelsesmæssig eller arbejdsmæssig funktion. Moderat: Symptomer eller funktionsnedsættelse imellem let og svær. Svær: Mange symptomer ud over de krævede for at stille diagnosen eller flere særligt alvorlige symptomer eller symptomerne forårsager markant nedsættelse af social, uddannelsesmæssig eller arbejdsmæssig funktion.
3 Bemærkninger til de diagnostiske kriterier for ADHD: Betegnelsen ADHD stammer fra den i forskningsverdenen internationalt brugte amerikanske diagnoseklassifikation DSM, hvor 5. udgave udkom i midten af Kriterierne her indeholder mindre justeringer i forhold til DSM-IV, der kom i 1994 og igennem en årrække har ligget til grund for såvel dansk som international forskning. Dermed ligner ovenstående kriterier meget dem, som al nyere viden på området bygger på. Ændringerne i forhold til DSM-IV hænger sammen med, at ADHD nu på linje med autisme beskrives som en udviklingsforstyrrelse der kan have forskellig sværhedsgrad. Det svarer i princippet til den tilgang, man allerede anvender i beskrivelsen af mental retardering. Det understreges altså, at symptomerne indkredser en mere eller mindre mangelfuld udvikling af nogle helt grundlæggende kompetencer, der har væsentlig betydning for, hvordan den enkelte kan magte de udfordringer livet stiller. Ud over indføjelsen af en graduering har denne forståelse gjort det logisk at tilpasse kriterierne, så de i højere grad end tidligere også kan anvendes i voksenalderen: Kriteriet om at flere symptomer skal optræde før 7 års alderen er ændret til, at de skal optræde før 12 års alderen. Hos voksne kræves nu kun tilstedeværelsen af 5 symptomer på uopmærksomhed og/eller 5 symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet. Op til 17 års alderen er det hidtidige krav om 6 symptomer derimod fastholdt. Beskrivelserne af de enkelte symptomer er grundlæggende uændrede. Der er imidlertid i en række tilfælde tilføjet en vejledning i, hvordan de skal fortolkes i voksenalderen. Tidligere indgik det som et krav, at symptomerne skulle give anledning til funktionsnedsættelse i to eller flere sammenhænge (hjemme, skole/arbejde, fritidsliv) og samlet set medføre en klinisk betydningsfuld funktionsnedsættelse. Det er uændret et krav, at i hvert fald nogle symptomer skal optræde i flere sammenhænge. Derimod indgår spørgsmålet om funktionsnedsættelse nu sammen med antallet og alvoren af symptomerne i en selvstændig kategorisering af den samlede sværhedsgrad af vanskelighederne. I ingen af disse kategorier er det længere et eksplicit krav, at der skal kunne påvises funktionsnedsættelse i mere end en enkelt sammenhæng. Med disse ændringer øges afstanden yderligere til det diagnosesystem (ICD-10), der omfatter både fysiske og psykiske lidelser og som man på sygehuse er bundet til at indberette diagnoser efter til statistisk brug. I forvejen har ICD-10 systemet netop dette område længe været ude af trit med den viden, den internationale forskning har tilvejebragt. I ICD-10 findes betegnelsen "Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed", der minder om ADHD men afgrænses lidt anderledes. Det er også en udfordring, at ICD-10 ikke indeholder koder for de fremtrædelsesformer af ADHD, hvor der er enten overvejende hyperaktivitets-impulsivitetsproblemer eller opmærksomhedsvanskeligheder. De faglige retningslinjer der arbejdes efter anvender da også afgrænsningen som den fremgår af DSMsystemet, da dette er en simpel nødvendighed i forhold til en evidensbaseret indsats. Dette understreger vigtigheden af at nærlæse sammenfatningen af den udredning en stillet diagnose bygger på. Ad A: Kravet (når det gælder børn) er, at enten 6 af 9 symptomer anført under Uopmærksomhed eller/og 6 af 9 symptomer under Hyperaktivitet-impulsivitet skal være opfyldte. (For 17 årige og ældre er det som det ses mindst 5 symptomer, der skal være til stede). ADHD er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der kan påvises både betydelige opmærksomhedsproblemer og store vanskeligheder med at styre impulser og uro. Som regel vil symptomer fra den anden gruppe dog optræde i en vis udstrækning, også når de kun kommer op over tærsklen mht. den ene.
4 Symptomerne er uændrede fra DSM IV, bortset fra at der nogle steder er anført eksempler der letter tolkningen i forhold til unge og voksne. Helt grundlæggende er det væsentligt at lægge mærke til, at diagnosen bygger på rapporteret adfærd, ikke på formodninger om årsagssammenhænge. Så selv hvis man evt. synes, at man godt kan forstå et symptom på baggrund af f.eks. belastende opvækstforhold, skal det altså fortsat tælles med. Dette vedrører også bemærkningen om, at symptomer der udelukkende skyldes oppositionel adfærd, trodsighed eller manglende forståelse af instruktioner ikke skal medregnes. I lyset af den store og veldokumenterede co-morbiditet med oppositionel adfærdsforstyrrelse og forskellige former for indlæringsforstyrrelser vil det i reglen være uhyre vanskeligt at anvende denne eksklusionsregel meningsfuldt. Selv om der forskningsmæssigt kan påvise en meget markant biologisk arvelighed, er det ikke muligt at afgøre, i hvilken udstrækning dette spiller ind hos det enkelte barn. Den biologiske arvelighed betyder dog, at børn med ADHD særdeles ofte er vokset op i familier, hvor en eller begge forældre har lignende vanskeligheder. Dette kan så igen lede til sociale problemer. Det ses let, at der hurtigt kan opstå et kompliceret net af biologiske og sociale negative faktorer, der reelt ikke kan holdes ude fra hinanden og som kan optræde i flere generationer. Dette understreger nødvendigheden af den pragmatiske tilgang, hvor man blot forholder sig til, om et givet symptom ofte forekommer. I alle de anførte adfærds-kriterier indgår ordet ofte. Hermed tages der højde for, at der ikke nødvendigvis er tale om en adfærd, som altid vil være synlig under en samtale eller en psykologisk testning. I forlængelse heraf indgår hverken det kliniske indtryk eller resultater af evt. psykologisk testning direkte i grundlaget for diagnosen. Man kan her måske sammenligne med børn med Tourettes Syndrom, der under nogle omstændigheder kan tilbageholde tics i længere tid. Tilsvarende kan børn med ADHD ikke sjældent koncentrere sig og styre deres impulser igennem et vist tidsrum. Det kræver blot rigtig mange ressourcer og medfører typisk en efterfølgende reaktion. Især synes piger at kunne undertrykke impulsivitet og hyperaktivitet i f.eks. skolen, hvorefter de så kan reagere uforholdsmæssigt voldsomt hjemme. Man kan se på ADHD som en hurtig udtrætning af koncentrationsevne/impulskontrol nærmere end en egentlig mangel på disse kompetencer. Kriterierne omhandler en adfærd, der ofte har været til stede igennem de seneste 6 måneder. I sagens natur er det kun voksne med forholdsvis tæt kontakt med barnet, der kan udtale sig om dette. Samt selvfølgelig ældre børn og unge selv, når de har opnået en vis modenhed, så de kan vurdere egen adfærd og overskue et længere tidsrum. Herefter er det selvsagt den professionelles opgave at vurdere kvaliteten af disse informationer, før de evt. bruges som grundlag for diagnostik. Som nævnt ovenfor er "Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed" (F 90.0) det nærmeste man kommer til ADHD, hvis man som hospitalslæge skal indberette diagnoser ifølge ICD-10. Noget der ligner en oversættelsesfejl i den danske udgave af ICD-10 manualen gør dog forskellen imellem de angivne kriterier unødvendig stor. Den danske manual efterlader nemlig det indtryk, at det er et krav for at kunne stille diagnosen Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, at symptomerne skal være umiddelbart synlige ved klinisk undersøgelse. Dette krav fremgår imidlertid ikke af den engelsksprogede originaltekst. Lige så lidt som det altså fremgår af kriterierne for ADHD. Det skal også bemærkes, at der ikke er noget krav om normal intelligens i nogen af diagnosesystemerne. Symptomerne skal blot vurderes på baggrund af det forventelige ud fra barnets eller den unges generelle udviklingsniveau. Det indebærer også, at forventningerne skal opjusteres, hvis der er tale om en generel begavelse, der ligger over gennemsnittet. Desuden er det vigtigt at sammenligne piger med andre piger, når det skal vurderes, om en given adfærd må betragtes som afvigende. Det er ikke utænkeligt, at et større fokus på netop dette forhold kunne bidrage til at reducere den påfaldende store forskel i diagnosehyppighed imellem kønnene.
5 Ad B: Det har aldrig været et krav, at alle symptomerne skulle kunne dokumenteres før en given alder. Dette er blevet tydeliggjort i denne seneste udgave af kriterierne, hvor alderen for bekræftede symptomer desuden er hævet fra 7 til 12 år. Denne ændring skyldes ikke at man har forladt en opfattelse af, at der som hovedregel er tale om medfødte vanskeligheder. Den skyldes simpelt hen, at det for voksne kan være svært med sikkerhed at erindre, i hvilket omfang deres vanskeligheder var til stede før 7 års alderen. Ad C: Bemærk, at det kun forlanges at nogle af de konstaterede vanskeligheder kan påvises i mindst to sammenhænge. Der tages herved højde for, at vanskeligheder på nogle områder kan være mindre synlige i kontekster, hvor der stilles mindre krav til netop disse kompetencer. F.eks. kan både koncentrationsbesvær og hyperaktivitet være mere synlige i skolen end hjemme. Udformningen af kriteriet (der er uændret fra tidligere) betyder, at kravet om 6 symptomer hos børn og yngre teenagere godt kan være opfyldt samlet set, selv når ikke alle symptomer viser sig i institutionen, skolen, fritidsordningen eller hjemmet taget hver for sig. Ad D: Som anført indledningsvis var det tidligere et krav, at der ud over påviselig funktionsnedsættelse i flere sammenhænge også skulle være klare holdepunkter for en klinisk betydningsfuld funktionsnedsættelse. Det er nu ændret til, at der som minimum skal være klare holdepunkter for, at symptomerne påvirker eller reducerer funktionen i en enkelt sammenhæng. Den hidtidige afgrænsning af ADHD synes at svare nogenlunde til moderat eller svær ADHD efter DSM-5, men det er endnu lidt uklart, hvordan disse betegnelser vil blive brugt i praksis. Det må dog betragtes som en fordel, at udtrykket let ADHD nu har fået et reelt indhold. Tidligere har det været noget selvmodsigende at tale om en lettere grad af noget, der definitorisk indebar en betydelig funktionsnedsættelse. Ad E: Tidligere kunne man ikke bruge ADHD-diagnosen, hvis der tillige forelå en udviklingsforstyrrelse svarende til autismespektret. Denne regel har i nogle år ikke været efterlevet i praksis, da mange med sådanne vanskeligheder også opfylder kriterierne for ADHD og ofte profiterer af specifik medicinsk behandling herfor. Reglen er derfor fjernet i DSM 5. Det er derimod fastholdt, at der ikke foreligger ADHD, hvis symptomerne alene optræder i forbindelse med en manifest psykotisk tilstand. Dette forekommer jo også ret oplagt. Endelig er det til sidst anført, at selv når kriterierne er opfyldte, bør man ikke diagnosticere ADHD, hvis symptomerne bedre forklares af en anden lidelse. Denne undtagelsesbestemmelse vil der formentlig sjældent være baggrund for at anvende: Ganske ofte ses det, at kriterierne for en anden lidelse ud over ADHD også er opfyldte. I reglen er der tillige et vist overlap i symptomer. Imidlertid vil det som hovedregel være overordentlig vanskeligt at underbygge, at en sådan lidelse skulle være mere grundlæggende end ADHD og dermed bedre kunne forklare hele symptombilledet, inklusive forløbet over tid. Vel at mærke på en måde, så tilstedeværelsen af en samtidig ADHD-problematik fremstår som usandsynlig. ADHD handler jo om, at der fra et tidligt tidspunkt i livet har været tegn på reducerede basale kompetencer på nogle centrale områder. Det er vanskeligt at argumentere for, at et sådant handikap ikke skulle kunne optræde sammen med snart sagt en hvilken som helst anden psykisk lidelse eller
6 udviklingsforstyrrelse. Er kriterierne for ADHD opfyldte, vil der således reelt kun være baggrund for at afvise diagnosen i de tilfælde, hvor en tilstedeværende funktionsnedsættelse inden for et kortere tidsrum kan elimineres eller minimeres via en indsats rettet imod en anden lidelse. I modsat fald kan udeladelsen af at stille en ADHD-diagnose medføre, at patienten forholdes en effektiv behandling. Jon Arnfred, Forskningsgruppe for mental børnesundhed, Inst. for Folkesundhed, Aarhus Universitet 2013.
ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereAutisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven
NB: I dette skema referer man til eleven Autisme. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: Socialt samspil og forståelse Gennemgående problemer i forhold til: At kunne sætte pris på at være sammen
Læs mereADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK
ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit
Læs mereDSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD
DSM - IV 1. KRITERIER FOR DIAGNOSTICERING AF VOKSNE MED ADHD Vejledning, bearbejdelse og oversættelse ved Mogens Brødsgaard, speciallæge i psykiatri, Århus. Det er kriterier, som bliver anvendt internationalt
Læs mereADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC
ADHD ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Faglighed, Rummelighed, Mangfoldighed Hf2-konference onsdag d. 6. november 2013 FYNs HF-kursus ADHD ADHD: Alle Drenge Har Det?
Læs mereAT GENKENDE ADHD SYMPTOMER
AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER Følgende viser, hvilken adfærd, man kan møde hos børn. Der er tale om ADHD og også om et antal relaterede tilstande. Hvorfor er det vigtigt at kende symptomerne på ADHD? ADHD
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov
ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste
Læs mereEr det ADHD? - og hvad så?
Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,
Læs mereInformation. og Concerta
Information om ADHD og Concerta Hvad er ADHD? ADHD betyder Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk: forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. ADHD forekommer hos 2-5 % af alle danske
Læs mereINFORMATION OM ADHD OG CONCERTA
DOSERING 18, 36 eller 54 mg tablet tages som engangsdosis om morgenen. INFORMATION OM ADHD OG CONCERTA Det anbefales at tage en startdosis på 18 mg, der efter behov kan øges trinvist med 18 mg ad gangen,
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen
AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag
Læs mereVIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE
VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE URO I KROPPEN Et barn med ADHD kan virke rastløst og have svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid. Barnet kan miste opmærksomheden og sidde stille
Læs meref o r e n i n g e n Voksne med ADHD
f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereNÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018
NÅR UROEN HÆMMER Workshop 3. oktober 2018 HVORDAN SKABER VI ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ OMKRING ET BARN I ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER? MAGNUS ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) kan oversættes
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs merebørn med ADHD f o r e n i n g e n
børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs merePå kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring
På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereVUM & Kognitive vanskeligheder
Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?
Læs mereVelkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...
og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD
Læs mereHvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.
Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereNår almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD
Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Læge Thomas Alberto Hoffman Bach Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Hillerød ADHD ambulatoriet Diagnostisk DF90.0 Forstyrrelse af aktivitet
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov
ADHD hos unge Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Karakteristisk udvikling
Læs merePsykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser
Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM
Læs mereVejledning til skytteforeninger. Skydeidræt for børn med ADHD. Ro og koncentration med projekt FOKUS. www.dgi.dk
Vejledning til skytteforeninger Skydeidræt for børn med ADHD Ro og koncentration med projekt FOKUS 3 Folderen udspringer af projekt FOKUS - ro og koncentration gennem skydeidræt, som blev startet af De
Læs mereADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES
mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereMin hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent
Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereRessourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010
Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et
Læs mereHandicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010
Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES
mit ADHD? BARN HAR VANSKeLIGHEDER KAN DET SKYLDES En pjece til forældre uro i kroppen Virker dit barn ofte rastløst, og har han svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid? Måske mister
Læs meremed ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE
med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereAUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT
Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs merebarn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.
Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået
Læs mereBAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Læs mereADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.
Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereDiagnoser symptomer og forståelse. Forløb fra børn til voksne. Kort om behandling. ICD-10 / DSM-5 (ICD-11 følger)
Diagnoser symptomer og forståelse Forløb fra børn til voksne Kort om behandling Specialpsykolog Søren Glistrup Børne- og ungdomspsykiatri Sydjylland ICD-10 / DSM-5 (ICD-11 følger) Vedtagne afgrænsninger
Læs mereProblemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.
1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.
Læs mereMENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.
MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.
Læs merePsykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose
Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereBilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:
Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd
ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereResumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk
Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og
Læs merePraktisk vejledning til kommuner
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring
Læs mereFolketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813
Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereProblemformulering. Målgruppeovervejelser
Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereScreening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.
Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening
Læs mere25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge
25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle
Læs mereLev med ADHD - hele livet
Lev med ADHD - hele livet Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Hvordan klarer de sig? 6 Hvad skyldes ADHD? 6 Hyppighed 8 Diagnose 8 Hvordan viser vanskelig hederne
Læs mereBørn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP
Læs mereCenter for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi
ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereUROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN OG UNGE EN PJECE TIL FAGFOLK
UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN OG UNGE EN PJECE TIL FAGFOLK UROLIGE OG UKONCENTREREDE BØRN OG UNGE Alle fagfolk kender til det urolige og ukoncentrerede barn. Barnet har måske svært ved at deltage i det,
Læs mereET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER
ET FELTEKSPERIMENT MED ET FORÆLDRETRÆNINGSPROGRAM TIL FAMILIER MED ADHD ELLER ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER Tidligere forskning Familier med ADHD har et mere stresset og konfliktfyldt familieliv (Gadow
Læs mereNa6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk
Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereUdvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter
Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereBørn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mere