barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

Transkript

1 Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået stillet diagnosen ADHD. August på 11 år er den anden dreng, vi møder i filmen. August lider af en form for autistisk forstyrrelse, som kaldes Aspergers Syndrom. For at illustrere ADHD og Aspergers Syndrom ud fra en mere personlig vinkel har vi valgt at tage udgangspunkt i Tobias og August` daglige liv. Filmen henvender sig til forældre, lærere, psykologer og andre, som ønsker at opnå et større kendskab til ADHD og Aspergers Syndrom. Også lidt større børn eller unge vil givetvis kunne få meget ud af at se filmen. Som behandlere på de børnepsykiatriske afdelinger oplever vi ofte et stort behov for information og oplysning om børnepsykiatriske sygdomme, hos forældre, lærere, PPR(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)-psykologer o.a. Denne film er et forsøg på at dække dette behov og supplere det materiale, der i forvejen findes i form af bøger, pjecer m.m.. Vi håber, at filmen kan være medvirkende til øget viden om og forståelse for de vanskeligheder, som børn med ADHD eller Aspergers Syndrom har og hvorledes disse vanskeligheder også spiller ind i forhold til den øvrige families hverdag. Filmen havde ikke været mulig at lave uden de involverede familiers deltagelse og derfor stor tak til dem. God fornøjelse med filmen. Dorthe Petersen, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, ph.d. 1

2 ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit Hyperactivity Disorder. De vigtigste træk ved ADHD er vedvarende hyperaktivitet, impulsivitet og uopmærksomhedsproblemer, som er klart værre end hos andre børn i samme alder. Symptomerne skal have vist sig før 7 års alderen for at diagnosen kan stilles og der skal være tale om en tydelig funktionsnedsættelse, som viser sig i flere sammenhænge f.eks. både i skolen og derhjemme. Hvor mange børn har ADHD? ADHD er en af de hyppigste diagnoser inden for børne- og ungdomspsykiatrien med en forekomst på 3-5 % blandt skolebørn, hvilket svarer til at der i gennemsnit er 1 barn i hver skoleklasse med ADHD. Der er mange flere drenge end piger med ADHD. Hvorfor får man ADHD? Årsagerne til ADHD kan være forskellige og er endnu ikke fuldt klarlagt. Dog ved man, at en af de væsentligste faktorer er arvelige forhold. Mange forældre til børn med ADHD vil kunne nikke genkendende til symptomer på ADHD hos sig selv. Man ved desuden, at forhold som for tidlig fødsel, fødselskomplikationer, moderens forbrug af tobak eller alkohol under graviditeten m.m. øger risikoen for at barnet udvikler ADHD. Børn, som lever under dårlige sociale forhold eller børn, som oplever længerevarende utryghed i livet, får ikke hyppigere ADHD end andre børn. Hvordan stiller man diagnosen? Udredningen af børn for mulig ADHD foregår primært inden for det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Udredningen er tværfaglig og inkluderer klinisk interview med forældre, med barnet selv og med lærere. Samtaler med både forældre og lærere er vigtige for at få en omhyggelig beskrivelse af barnets adfærd i hjem, skole og eventuelt fritiden. Typisk vil samtalerne blive suppleret med observation af barnet i hjem og skolen og barnet vil også blive undersøgt af en læge i forhold til at få beskrevet almindelig sundhedstilstand, neurologisk tilstand, motorik, men ikke mindst f.eks. kontakt- og koncentrationsevne. Der er ikke specifikke psykologiske tests, som alene stiller diagnosen ADHD, men psykologisk testning kan være med til at afdække barnets indlæringspotentiale og hvordan barnet i det hele taget fungerer neuropsykologisk og personlighedsmæssigt. Herudover vil forældre og lærere typisk blive bedt om at udfylde forskellige spørgeskemaer omhandlende barnets adfærd. Hvilken andre symptomer og tilstande ses sammen med ADHD? Mange børn med ADHD har også andre vanskeligheder. De vigtigste ledsagetilstande er raserianfald, stædighed, påståelighed, humørsvingninger, lavt selvværd, søvnproblemer og problemer med at overskue og strukturere hverdagen. Nogle har andre børnepsykiatriske sygdomme. Det kan være depression, angst, OCD (tvangshandlinger og -tanker), tics og motoriske problemer. Mange af børnene vil også have sproglige vanskeligheder og indlæringsproblemer, ligesom autistiske vanskeligheder i form af f.eks. empatiproblemer kan ses hos børn med ADHD. 2

3 Hvordan behandler man ADHD? En fælles forståelse for barnet og dets støttebehov samt et godt, trygt samarbejde mellem forældre, lærere, pædagoger, PPR og kommunens socialforvaltning er medvirkende til at skabe et godt udviklingsfundament for barnet, ligesom disse faktorer vil være en forudsætning for at behandlingen for ADHD virker. Behandlingen af ADHD bør være tværfaglig og inddrage både personale fra børnepsykiatrisk afdeling, lærere, pædagoger, PPR, forældre og barnet selv. Grundig information om ADHD til barn, forældre, skole og pædagoger er vigtig af hensyn til at øge forståelsen af barnet og dets adfærd. Forældreundervisning og træning af forældre i at forstå og mestre de vanskeligheder, som følger med barnets ADHD, bør tilbydes. Det vigtigste budskab vil tit være, at forældrene til et barn med ADHD ikke nødvendigvis er dårlige forældre men at de derimod har et barn, som er sværere at opdrage end normale børn. Skole- og indlæringsmæssigt bør der tages hensyn til barnets samlede vanskeligheder. Det vil sige, at det er vigtigt både at forholde sig til barnets ADHD symptomer og de vanskeligheder, som de giver barnet, og at tage højde for eventuelle problemer i forhold til indlæring. Det er sandsynligt, at barnet har behov for støtte i klassen i forhold til indlæring eller støtte i samværet med andre børn. Andre gange vil det være nødvendigt at give et tilbud om specialklasse eller specialskole. Lidt større børn vil kunne have gavn af træning i at lære teknikker til selvkontrol ligesom træning i at regulere sin adfærd i forskellige situationer kan være hensigtsmæssigt. Hvis ikke forældretræning og pædagogisk- eller skolemæssig støtte er nok hjælp til barnet, er der en mulighed for at behandle barnet medicinsk. Medicinen medfører, at den indre uro barnet oplever, mindskes, således at barnet vil blive bedre i stand til at indlære, lytte, modtage og følge råd og vejledning. Videnskabelige undersøgelser har vist, at % af børn med ADHD, der behandles med medicin, opnår en god effekt af denne. 3

4 Aspergers Syndrom (AS) Aspergers Syndrom (AS) er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret. Fælles for alle med en diagnose inden for autismespektret er vanskeligheder med socialt samspil og kommunikation med andre mennesker og der kan desuden udvises stereotyp og ufleksibel adfærd. Børn med AS er generelt normalt begavede. Umiddelbart kan børn med AS have en ret god kontakt med voksne, mens de kommer til kort over for, hvordan man leger og taler med jævnaldrende kammerater. Børnene er typisk lidt kejtede, enspændere og nørdtyper, som det kan være fristende og nemt at drille. Børnene ønsker dog faktisk ofte at indgå i socialt samvær. Men har ofte svært ved at etablere og bevare sociale kontakter. De har derfor brug for hjælp og støtte til at udvikle disse evner. Umiddelbart har børn med AS et ret almindeligt sprog, men der kan være en underlig melodi med højt toneleje eller omstændelig, gammelklog udtale. Ordforrådet og sætningerne er normale, men de har svært ved at deltage i en almindelig samtale, særlig om personlige og følelsesmæssige forhold. Barnet mangler ofte interesse for og evne til fantasilege, nogle kan dog lege enkle fantasilege for sig selv og ved siden af andre børn. Barnet er således ikke afhængigt af, om det kan dele interessen med andre. Hvor mange børn har Aspergers Syndrom? Syndromet er langt mere udbredt end andre former for autismeforstyrrelse og man regner med, at ca. 1 ud af 300 har diagnosen AS. Der er en overvægt af drenge, som har AS. 5 gange så mange drenge som piger får stillet diagnosen AS. Hvorfor får man Aspergers Syndrom? Der en høj grad af arvelighed ved AS og ofte får flere i familien stillet diagnosen på et tidspunkt. Der har været mange hypoteser om hvorvidt forskellige faktorer, f.eks. speciel kost, kunne have en indflydelse på udviklingen af AS. Ingen af disse hypoteser er dog blevet tilstrækkeligt videnskabeligt bekræftet. Hvordan stiller man diagnosen? Diagnosen AS er i nogle tilfælde svær at stille på grund af en glidende overgang til normale variationer i personligheden. Man opdager oftest AS senere end andre autistiske forstyrrelser, ofte i alderen mellem 5 og 10 år. Det er vigtigt, at barnet, ved mistanke om AS, bliver undersøgt og vurderet af en læge eller psykolog med forstand på tilstanden. Der er brug for tværfaglig bistand og barnets styrker og svagheder skal nøje vurderes. Barnet bør efter indledende undersøgelser i PPR, henvises til børnepsykiatrisk afdeling med henblik på yderligere undersøgelser og lægelig vurdering. Der findes indtil videre ingen biologiske tests såsom blodprøver, hjerneskanninger eller andre undersøgelser, som kan være medvirkende ved diagnosticering af AS. Hvilken andre symptomer og tilstande ses sammen med Aspergers Syndrom? Børn med AS fremstår ofte som utilpassede med svære adfærdsproblemer i f.eks. skolesammenhænge. Dette skyldes hyppigt, at de har svært ved at omgås socialt med andre børn. Perioder med lav selvfølelse og tristhed ses ofte hos børn med AS. 4

5 Hvordan behandler man Aspergers Syndrom? AS er en livslang sygdom, der ikke kan kureres, men med den rigtige støtte kan man sikre børnene et godt liv på trods af deres vanskeligheder. Der findes et bredt register af metoder, som hver for sig og i kombination kan bedre tilværelsen for børn med AS og deres familier. Metoderne kan inddeles i oplysning, specialundervisning, specialpædagogik, familiestøtte og eventuel medicinsk behandling. Oplysning om årsagsforhold, symptommønster, fremtidsperspektiver m.m. er meget vigtigt både i forhold til forældre og f.eks. barnets lærere. Specialpædagogisk går behandlingen ud på at tilrettelægge barnets hverdag, så dets udviklingsmuligheder bedst udfordres og støttes. Det kan dreje sig om specialundervisning og specialpædagogik, hvor der kan være fokus på f.eks. konfliktforebyggelse, konflikthåndtering og socialtræning. Desuden er rådgivning om konsekvent strukturering af barnets hverdag, gentagelser, skemaer, belønning og synliggørelse, vigtig. Nogle børn med AS vil kunne gå i en almindelig folkeskole. De vil kunne klare sig og kunne få en afsluttende eksamen. Andre børn med AS vil have brug for støtteforanstaltninger for at kunne vedblive at være i en almindelig folkeskole. Og andre igen vil have brug for et specialskoletilbud med gode muligheder for, at de enkelte får stor opmærksomhed og individuel behandling, og hvor der kan arbejdes i små grupper. Generelt er det meget vigtigt med en individuel tilgang til barnet, hvor der tages hensyn til barnets styrker og svagheder. Forældrene har brug for løbende hjælp til de problemer, som opstår hen af vejen. Vejledningen skal gives af læge, psykolog eller lignende med specielerfaring med denne gruppe af børn. Der kan også blive brug for hjælp til følelsesmæssige reaktioner som sorg og konflikter, både hos forældrene, men også hos søskende. Der kan også hyppigt være behov for en kontakt til det sociale hjælpesystem i kommunen hvor familien bor idet nogle børn vil få brug for f.eks. en aflastningsfamilie, en støttekontaktperson eller lignende. For barnet selv kan det, når barnet bliver lidt ældre, være en god idé at have kontakt til en person, som forstår ens vanskeligheder og usikkerhed ved at være anderledes og som også kan være med til at sætte ord på vanskelighederne. Dette kan eventuelt foregå i gruppe med en erfaren speciallærer som formidler. Medicinsk behandling kommer sjældent på tale. Oftest vil det dreje sig om medicinsk behandling i forbindelse med følgetilstande f.eks. depression og angstforstyrrelser. Links: