ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

Transkript

1 Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil. Vores spil er et brætspil, hvor man kan lande på 2 forskellige felter. Det ene felt er et spørgsmåls felt, hvor alle spørgsmålene omhandler skolefag. Det andet felt, er et praksisfelt, hvor man skal udføre diverse opgaver. Spilleregler: 1) svar rigtigt og ryk 2 frem 2) svar forkert og bliv stående 3) man skal slå en 6 for at komme ud fra start (ligesom i ludo) 4)Man kan godt slå hinanden hjem 5) i starten af spillet når man har slået en 6 må man slå igen Del 2. Teori: Koncentrationsbesvær bliver tit forbundet med stress i hverdagen. Også psykiske lidelser, som er tæt relateret til stress, kan forårsage koncentrationsbesvær - f.eks. ADHD og angstlidelser. Evnen til at koncentrere sig er en forudsætning for, at barnet kan indgå i samspil med andre, føre en samtale for eksempel, og at han eller hun kan modtage undervisning i skolen. ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Der findes 3 typer ADHD: ADHD, kombineret type forstyrrelser af såvel opmærksomheden som af aktiviteten og impulskontrollen ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden kaldes ofte ADD ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

2 Børn med særlige behov kan have en eller flere diagnoser, de kan være under observation og på vej til at blive diagnosticeret, eller de kan have særlige behov uden en egentlig diagnose. Særlige behov kan være af social, fagligt, fysisk og psykisk karakter. Det kan være børn, hvis udvikling og trivsel er bekymrende. Børn fra familier med vanskeligheder og problemstillinger, som påvirker barnets trivsel, indlæring, adfærd osv. Det kan være børn med udviklingsmæssige problemer, der påvirker barnets generelle udvikling negativt på et eller flere områder, f.eks. sprogligt, socialt, motorisk og følelsesmæssigt. Eksempler på børn, som kan have særlige behov: Børn i sorg/krise Børn berørt af skilsmisse Tosprogede børn Børn, som har svært ved at indgå i sociale relationer og danne venskaber Børn med adfærdsvanskeligheder Særligt begavede børn Børn med fysiske handicaps eller fysiske skader Børn med psykosomatiske symptomer Børn fra familier med særlige vanskeligheder og problematikker Børn, som har fået stillet en diagnose Forskningsresultater I USA foretog to professorer Dr. Rita Dunn og Dr. Kenneth Dunn en undersøgelse om mindre børns skole trivsel og læring. Dunn og Dunns forskning har ført til flere interessante konklusioner. Nogle udpluk af den amerikanske forskning viser f.eks.: - at giver man eleverne lov til regelmæssigt at bevæge fra et konkret fysisk læringsmiljø til et andet, opnår de bedre læring, end hvis de skulle sidde stille på deres stol hele tiden, som der er tradition for i skolen. - at kun procent af børn i 6-7-årsalderen kan huske ca. ¾ af hvad, de er blevet fortalt i løbet af en periode på 40 til 50 minutter. - at et barn på fem-seks år højst kan koncentrere sig om noget, han ikke selv har bestemt, i fire til seks minutter. - at det først er mellem syv- og 11-års-alderen, at dit barn for alvor kan koncentrere sig i længere tid om noget, han bliver bedt om.

3 Dunn og Dunn lavede også en model af børns læringsstil. På billedet bliver der vist de fysiske elementer, emotionelle elementer, sociologiske elementer, fysiologiske elementer og psykologiske elementer. KORA foretog en undersøgelse for Undervisningsministeriet, hvor de kom frem til at hvert tiende barn i 0. klasse bakser med problemer som indlæringsvanskeligheder,

4 koncentrationsbesvær og ringe trivsel. Men den rette indsats både før og efter skolestart kan være til stor gavn for børn der har det svært i skolestarten. Omkring hver tiende elev vil have så store vanskeligheder i skolestarten, at det kan forfølge dem videre i skolelivet. Det drejer sig især om vanskeligheder med indlæring og koncentration eller problemer af følelsesmæssig karakter. Og det er især drenge, der har det svært. To ud tre elever med vanskeligheder i skolestarten er således drenge. Del 3. Vi spurgte børnene i 0. klasse om hvad de syntes om spillet osv. efter de havde prøvet det. 1) hvad synes i om spillet? - De kunne rigtig godt lide spillet. 2) lærte i noget ved at spille vores spil? - de lærte en del af vores spil da de går i 0 og engelsk ikke er et standard fag. 3) synes i at det kan være svært at koncentrere jer i skolen? - børnene syntes det kan være svært til tider fordi der mangler at ske noget. 4) tror i at det ville hjælpe jer i skolen hvis i lærte igennem leg? - de ville rigtigt gerne lære det gennem en leg fordi det er meget sjovere. Del 4. Vi har tilpasset spillet så det er på deres niveau fagligt, så børnene kan lære de ting de skal kunne i indskolingen. Vi tænker at det er et spil der ville kunne bruges i alle deres fag, så længe spørgsmål og udfordringerne passer til den time de nu har. Det ville kunne gøre en forskel for eleverne gennem hele skoledagen. Når børnene spiller, så skal der være en lærer til stede og hjælpe dem, hvis de får brug for det.

5 Del 5. Hvilken værdi skaber vores projekt: for os som PAU? - Hvis spil og leg bliver en del af timerne i fremtiden, så oplever man gladere og mere motiverede elever, hvilket klart ville gøre arbejdet nemmere og sjovere. For vores målgruppe? - De bliver mere motiverede og har større lyst til at lære, da det er sjovere for dem. For pårørende/forældre for vores målgruppe? - Forældre ville også kunne mærke på deres børn, at de ville synes at det er sjovere at være i skolen. For arbejdsmiljøet? - Det bliver sjovere, hyggeligere og mere overskueligt, når alle parter har det godt i skolen og på arbejdspladsen.