BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING
|
|
- Victor Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING Udvalgte temaer 2004 Brug og tilpas driftsplanen DUKO når undertaget skal vælges Kviste skal tegnes Undgå korrosionsskader i brugsvandsanlæg Murede gavle uden udhæng skal have bagmur Svigtsammenligning på 1
2 Erfaringsformidling Brug og tilpas driftsplanen Driftsplanen skal afspejle levetid, vedligeholdelse, materialekvalitet og påvirkninger. Levetiden for væsentlige bygningsdele kan ofte forlænges og totaløkonomien forbedres med en hensigtsmæsig driftsplan. Det forudsætter, at både driftsherren og de projekterende er opmærksomme på det. Bygherren for et nyt, støttet boligbyggeri skal udarbejde en driftsplan, som for alle væsentlige bygningsdele blandt andet skal beskrive, hvor ofte bygningsdelene skal inspiceres og vedligeholdes. Driften skal dokumenteres i en driftsjournal, og driftsbudgettet skal sikre, at der er penge til at udføre den vedligeholdelse, der er beskrevet i driftsplanen. Bygherre og projekterende bør samarbejde om at udarbejde driftsplanen En driftsplan med realistiske levetider og vedligeholdelse tilvejebringes bedst i et tæt samarbejde mellem bygherren og den projekterende. Bygherrer for støttede boligbyggerier har som regel mange års erfaringer med vedligeholdelse, og de projekterende har et indgående kendskab til det konkrete projekt, de valgte bygningsdeles egenskaber og de påvirkninger, de vil blive udsat for. Driftsplanen skal forholde sig til byggeriets udgangskvalitet Driftsplanens planlagte vedligeholdelse og skønnede levetid tager udgangspunkt i en realistisk vurdering af bygningsdelens udgangskvalitet, det vil sige en vurdering af de anvendte materialer, den konstruktive udformning og bygningsdelens placering samt de fysiske og klimatiske påvirkninger, bygningsdelen udsættes for. Levetiden for et vindue er f.eks. ofte kun omkring 15 år, hvis materialer og udformning er af middelmådig eller ringe kvalitet, hvis det placeres ubeskyttet i vestfacaden ud mod åbent land, og hvis det kun vedligeholdes nødtørftigt. Levetiden for det samme vindue kan være op til de normale ca. 40 år, hvis det placeres beskyttet, eller hvis det inspiceres og vedligeholdes målrettet med korte intervaller. Tilpas driftsplanen eller bygningsdelen hvis forholdene ændrer sig Bygningsejeren skal snarest ændre driftsplanen, hvis der observeres forhold, som ikke svarer til forventningerne. Det kan dreje sig om kortere intervaller mellem tilsyn og eventuelt opretning eller skærpet vedligehold. Der skal i nødvendigt omfang anvendes specialister, som kan rådgive om, hvilke tiltag der er nødvendig i forbindelse med vedligehold. I nogle tilfælde kan levetiden for en bygningsdel forlænges betydeligt ved at ændre den konstruktive udformning eller ved at vælge andre materialer, når den skal udskiftes. Fonden foreslår derfor i en del skadesager, at bygningsejeren foretager sådanne forbedringer i forbindelse med skadeudbedringen. Ejeren vælger selv, om han vil foretage forbedringerne, da fonden ikke betaler for dem. I de fleste tilfælde vælges forbedringerne, da bygningsdelenes levetid forlænges og de fremtidige vedligeholdelsesudgifter reduceres så meget, at det totaløkonomisk er den bedste løsning. 2
3 Erklæring om risikobehæftede forhold De projekterende har siden 2000 skullet afgive erklæringer om risikobehæftede forhold til bygherren for støttede boligbyggerier. på eventuelle risikobehæftede forhold i byggeriet, således at driften og vedligeholdelsen i særlig grad kan tage højde herfor. Byggeriets driftsplan bør altid have skærpet fokus på særlig risikobehæftede løsninger. Erklæringerne skal afgives to gange: i forbindelse med projektforslaget og i forbindelse med detailprojektet. Erklæringerne skal afgives, uanset om der er risikobehæftede forhold eller ej. Formålet med erklæringerne er først og fremmest at forebygge, at projekterende og bygherrer vælger dispositioner eller konstruktioner med stor byggeteknisk risiko, og dermed stor sandsynlighed for, at der opstår en væsentlig byggeskade. Det sekundære formål med erklæringerne er at sætte fokus Bygherren pådrager sig en bygherrerisiko ved at acceptere erklæringer om bygningsdele eller bygningskonstruktioner med stor byggeteknisk risiko. Projekterende pådrager sig et skærpet ansvar, hvis de ikke afgiver en risikoerklæring, eller hvis erklæringen er forkert for bygningsdele eller bygningskonstruktioner med stor byggeteknisk risiko. Fonden ser desværre fortsat en del støttede nybyggerier, hvor de projekterende ikke afgiver risikoerklæringer til bygherrerne. 3
4 Erfaringsformidling DUKO når undertaget skal vælges DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning Aps giver projekterende og udførende et nyt værktøj til valg af undertag. Ordningen er sat i værk i 2004 på initiativ fra en gruppe af aktører i byggesektoren. Fire anvendelsesklasser DUKO opdeler undertagsmaterialerne i fire anvendelsesklasser: Lav, Middellav, Middelhøj og Høj, hvor der til anvendelsesklasse Høj stilles de største krav. Se de første undertagsprodukter og mere om DUKO på Fonden har i samarbejde med Dansk Byggeri og Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse etableret DUKO en frivillig klassifikationsordning for undertagsprodukter. Statens Byggeforskningsinstitut og Byggematerialeindustrien har været med i det forberedende arbejde. Byggeriets Arbejdsgivere (BYG) udgav i perioden 1999 til 2002 en årlig undertagsundersøgelse, hvor undertagsprodukterne blev klassificeret ud fra kravene i TOP s Byggeblad 21 og 22 på baggrund af oplysninger indhentet hos de enkelte producenter og importører. DUKO fortsætter og udbygger denne undersøgelse. Anvendelsesklassen vælges ud fra fem forhold med afgørende betydning for hvilke krav, der bør stilles til undertaget. For hvert af de fem forhold beregnes et antal point, og det samlede antal point afgør anvendelsesklassen. De fem forhold er: Tagdækning Jo mere åben en tagdækning er, jo bedre og mere robust bør undertaget være. I DUKO er oplistet en række tagdækningsmaterialer, som er karakteriseret ved henholdsvis deres åbenhed eller lukkethed. Taghældning Mindre taghældning stiller større krav til undertaget. Nedbør og kondens skal ledes væk fra tagfladen, og jo hurtigere det sker, jo mindre sandsynlighed er der for skadelig opfugtning af underliggende bygningsdele. Kompleksitet Tagsammenskæringer, kviste, større gennemføringer, spring i tagfladen m.m. medfører vanskelige detaljer og forøger tagets kompleksitet. Det vurderes, om tagfladen har høj eller lav kompleksitet. Tilgængelighed Et tag med lav taghældning og svært tilgængeligt tagrum, paralleltagskonstruktion eller andre forhold, som vanskeliggør inspektion og eftersyn, betyder, at den byggetekniske risiko stiger. 4
5 Klimapåvirkning Vindforholdene omkring en bygning har betydning for særlige klimapåvirkninger af taget. Kraftig vind øger mængden af slagregn og fygesne og kan medføre blafring af banevareundertagene, mens en bygning i læ uden vindpåvirkning kan have svært ved at få tilstrækkelig bortventilering af fugt i tagkonstruktionen. Begge situationer betegnes som en særlig påvirkning, som undertaget skal kunne modstå. Bygbarheden bliver dokumenteret En af de vigtigste nyskabelser i DUKO-projektet er, at producenterne / importørerne i tegninger, tekst og foto skal dokumentere bygbare løsninger på en mock-up eller i virkeligheden. Løsningerne skal fokusere på vanskelige områder på taget, hvor der erfaringsmæssigt er sandsynlighed for, at der forekommer svigt. Dokumentationsmaterialet skal udmunde i de- taljerede producentvejledninger i korrekt anvendelse af undertagsmaterialet. Ved undertagsprodukters bygbarhed forstås primært: om der er oplysninger om undertagets oprindelse, om opbevaring og montering kan foregå korrekt, om sædvanlige detaljer (gennemføringer, kviste m.v.) kan udføres korrekt, om skader kan repareres. Undertagene vurderes inden for disse kategorier og opnår betegnelserne god, acceptabel eller dårlig. Fremtidens ordning Fonden har store forventninger til den nye klassifikationsordning. Der er et stort behov for at få overskud og robusthed ind i tagkonstruktionerne, så flere løsninger får lang levetid og bliver hensigtsmæssige i den efterfølgende driftsperiode. DUKO skal hjælpe beslutningstagere til at vælge det undertag, der passer til den ønskede tagbelægning og taggeometri m.v. 5
6 Erfaringsformidling Kviste skal tegnes Materialer skal vælges under hensyntagen til kvistenes og tagenes udformning, taghældning og påvirkninger såvel inde- som udefra. Kviste volder ofte problemer for både projekterende og udførende. De projekterende skal gennemarbejde kvistenes arkitektoniske udformning og detaljering og vælge materialer med god bygbarhed. Udførelsen kræver stor omhu, og der skal være hyppige tilsyn med fokus på de vanskelige detaljer og dokumentation for det udførte. Når tagetagen indrettes til boligformål, er kviste i tagfladen ofte en hensigtsmæssig og arkitektonisk rigtig løsning i stedet for ovenlys. Kviste giver en bedre udnyttelse af tagetagen, et bedre udsyn fra boligen til omgivelserne og en lettere udluftning. Fonden ser et stigende antal skader på kviste. Kvistene har forskellige udformninger, og zink er den mest anvendte beklædning. Projekterne mangler desværre ofte detailtegninger og præcise beskrivelser af såvel konstruktionsopbygning som materialer. Sikring mod vandindtrængning Skaderne ved kviste består som regel i vandindtrængning i konstruktionerne på grund af uhensigtsmæssig bortledning af regnvand i kombination med utætte inddækninger. Kviste udsættes for stor vandbelastning fra den overliggende tagflade, hvilket betyder, at inddækninger og skotrender skal udføres med stor omhu, så gennemsivning til underliggende bygningsdele undgås. Endvidere skal det sikres, at vand, som af vinden presses op ad taget, ikke ledes ind i utætte samlinger. Utæthederne ses typisk i hjørnet ved flunken i overgangen mellem kvisttag og hovedtag og ved kvistens hjørnestolper ved kvistfront. Skotrender langs kvistflunker er ikke udført med fast underlag og haftning, og falsning af zinken er ikke udført efter gældende anvisninger. Sammenstødet med undertaget Undertagets sammenstød med kvisttaget er en vanskelig detalje. Det gælder navnlig, hvor et banevareundertag og et kvisttag støder sammen sandsynligvis med forskellige taghældninger. Man bør være opmærksom på, om banevareundertaget er egnet til at ligge på fast underlag under skotrenden, uden at der opstår vandgennemtrængning på grund af teltdugseffekt, og om der er tilstrækkelig afstand mellem det faste underlag og isoleringen, så der kan skabes den fornødne ventilation. Det er vigtigt at vælge et godt undertag, der har de nødvendige egenskaber, og som vil være tilstrækkelig robust og enkelt i forbindelse med udførelsen i henhold til anbefalingerne fra DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning). 6
7 Mangelfuld rumventilation Kvistrum skal have en velfungerende rumventilation, så varm og fugtig indeluft ikke sætter sig på de koldere kvistoverflader. Kvistrummene er ofte små, og hvis de samtidig ligger i boliger med forskudte planer i 2 eller flere etager, hvor bad og køkken ligger i stueetagen, kræver det ekstra opmærksomhed og måske ventilationstekniske beregninger for at opnå tilstrækkelig ventilation af kvistrummet og boligen. Desværre bliver der ved 1-års eftersyn og i skadesager ofte registreret ventilationssvigt i form af utilstrækkelig mekanisk udsugning eller utilstrækkelig naturlig ventilation, herunder tilførsel af erstatningsluft. I nogle skadesager om kviste har det vist sig nødvendigt at etablere radiatoropvarmning i kvisten og friskluftventiler i ydervæggene for at sikre tilstrækkelig luftcirkulation og ventilation. Eksempel på projektmateriale med udformning af kvist. 7
8 Erfaringsformidling Undgå korrosionsskader i brugsvandsanlæg ange brugsvandsanlæg med varmforzinkede koblingsledninger mellem fordelingsledning og armaturer. PEX-rør føres i foringsrør, hvorved PEX-rørene dels kan udskiftes, dels bliver beskyttet mod lysets nedbrydende UV-stråler. I skakte virker foringsrør som melderør, hvis der skulle opstå utætheder ved tapstedet. Stive plastrør (PVC-C) anvendes sjældent og kun som fordelingsledninger. Ved brug af plastrør skal der tages hensyn til, at de har en stor udvidelseskoefficient, og at der er mulighed for bakterievækst. Mange brugsvandsanlæg med varmforzinkede rør mangler ionfælder og elektrolyseanlæg, som kan begrænse korrosionen. Fonden har de seneste år modtaget flere anmeldelser om korrosionsskader i brugsvandsanlæg med varmforzinkede stålrør, som korroderes af aggressivt vand eller af kobberioner. Besparelserne ved at anvende varmforzinkede rør i forhold til rør af mere sikre materialer er minimale i forhold til udgifterne til udbedring af korrosionsskaderne. Indvendigt fortinnede kobberrør Som et alternativ til de gamle kobberrør er udviklet indvendigt fortinnede kobberrør, men der er kun få års erfaring med dem. Varmforzinkede stålrør Varmforzinkede stålrør er den billigste løsning, men bør kun anvendes, hvor der er stor sikkerhed for, at de kan anvendes sammen med kobberholdige emner, uden at der opstår korrosion. Ved den mindste tvivl om sikkerheden bør anvendes andre rørmaterialer. Rustfri stålrør er det sikreste Rustfri stålrør er de mest korrosionssikre rør til brugsvandsanlæg. Der findes rustfri stålrør på markedet, der er VA-godkendte til et klorindhold op til 250 mg/l, som samtidig er grænseværdien for klorindhold i drikkevand. Varmforzinkede rør er uegnede til brugsvandsanlæg i områder med hårdt vand (højere end ca. 18 dh), højt indhold af hydrogenkarbonat (over 300 mg/l) samt højt indhold af klorid og sulfat. Det gælder selv om Norm for vandinstallationer DS 439 er opfyldt. Plastrør (PEX, PEX-aluminium, PVC-C) Plastrør har den store fordel, at de kan anvendes i alle forekommende typer af brugsvand. PEX-rør anvendes oftest til Ionfælde mellem varmforzinkede rør og kobberholdige emner I alle nyere boliger findes der mange kobberholdige emner (vandmålere, fordeler- 8
9 Fotos: FORCE rør, afspændingsventiler), der indeholder messing, afzinkningsbestandig messing eller rødgods af kobberlegeringer med et meget stort indhold af kobber (58% - 85%). Disse mange emner afgiver kobber til brugsvandet, hvorved korrosionen øges. Der skal derfor indsættes en såkaldt ionfælde mellem de varmforzinkede rør og de kobberholdige emner. Undgå derudover afzinkningsbestandig messing i brugsvandsanlæg af varmforzinkede rør, da det afgiver mere kobber til vandet end almindelig messing. Undgå også kobberloddede varmevekslere i brugsvandsanlæg af varmforzinkede rør. Elektrolyseanlæg til det varme vand For at beskytte det varme brugsvandsanlæg, som har større sandsynlighed for tæring end koldtvandsanlægget, er det vigtigt med et velfungerende elektrolyseanlæg. Anlægget igangsættes ved ibrugtagning, således at der kan dannes en beskyttende belægning, før tæringerne opstår. Tætte koblingsdåser Indbyggede koblingsdåser skal især i vådzoner dobbelttætnes med vådrumsmembran på væggen og med elastisk fuge mellem koblingsdåse og fliser. Der kan i stedet etableres en vægroset forsynet med tætningsmateriale samt møtrik for tilspænding mod flisebeklædning jf. By og Byg Anvisning 200 og BYG-ERFA blad SfB (53) Alternativet er at anvende synlige rørinstallationer. Bimetallisk korrosion eller galvanisk korrosion forekommer ved samling af varmforzinket stål med mere ædelt materiale (foto t.v). Fonden ser flere tilfælde af tildækningskorrosion i vandrette rør på grund af urenheder i rørene. Alle rør bør gennemskylles for snavs inden ibrugtagning (foto t.h). Tilgængelige samlinger Alle samlinger i vandinstallationer skal være tilgængelige ifølge normen og almindelige regler for drift- og vedligeholdelse. Derved kan samlinger holdes under opsyn og let udbedres, hvis der opstår utætheder. Der bør som minimum disponeres med tilgængelige skakte med plads til at kunne udskifte rør, hvis behovet opstår jf. BYG-ERFA blad SfB (99) , som omhandler skakte i etageejendomme. Mange korrosionsskader vil kunne opdages hurtigere og få et mindre omfang, hvis installationerne er synlige og let tilgængelige. 9
10 Erfaringsformidling Murede gavle uden udhæng skal have bagmur Byggerier med murede gavle og uden tagudhæng giver ofte problemer. Der er tale om en risikofyldt løsning, som kræver skærpet omhu ved projektering og udførelse. Hvis også bagmuren udelades, kan det resultere i store driftsomkostninger og sandsynligvis nedsat levetid på forskelling og murværk. Disponeres et byggeri med et stort udhæng giver det lang levetid på murværk, vinduer og døre. Men der er lang tradition for at bygge uden udhæng i Danmark. Det skal udføres på en byggeteknisk forsvarlig måde, og gældende anvisninger skal følges. Konstruktiv adskillelse af gavl og tag Der vil altid opstå små bevægelser i gavle og tagværker som følge af ændringer i temperatur og fugt eller vindpåvirkninger. Hvis ikke formur, forskelling og den yderste række tagsten er konstruktivt adskilt fra tagkonstruktionen kan det medføre revner, løse tagsten og en forskelling med kort levetid. Afslutning af undertag ved gavle En korrekt afslutning af tagdækning og undertag, som sikrer mod opfugtning af andre bygningsdele, forudsætter, at gavltrekanten udføres med bagmur. Desuden skal den yderste række tagsten ved gavlen sikres ved hjælp af udmuring, så der opnås en mindst 17 cm bred liggeflade. Dette gør det muligt at opnå korrekt vedhæftning mellem formur, forskelling og den yderste række tagsten på hele dennes liggeflade, at opnå en konstruktiv adskillelse mellem formuren og tagfladen, samt at opnå en korrekt afslutning af undertaget. Mange murede gavltrekanter udføres kun som halvstensmure. Det er i strid med god byggeskik og vejledningen Tegl 36 Oplægning af tegltage. På billedet til højre ses resultatet i form af en revnet forskelling. 10
11 Principløsning fra vejledningen Tegl Gavle uden udhæng skal udføres som dobbeltmure helt op til tagdækningen. Facademuren opmures med en reduktion af isoleringstykkelsen fra 125 til ca. 70 mm og med færdig murkrone på ca. 17 cm. 2. Undertaget bukkes omkring kantlægten. Ved undertag af plademateriale anvendes påklæbet banevare til ombuk. 3. Før opmuringen placeres en isoleringsplade op ad kantlægten. 4. Fugtspærren placeres som vist, og fastholdes ved hjælp af et papsøm i hver lægte. 5. Nakkeknasten slås af tagstenene, og de lægges i kalkcementmørtel KC 35/65/659 eller KKh 20/80/475. Tagstenenes underside svummes i forvejen i cementmørtel. Undertaget skal føres ud over bagmuren og fastgøres med tværlægte på tagfladens lægteender. Der skal lægges murpap mellem formur og isolering, så lægterne ikke bliver opfugtet. Beskyttelse mod vandindtrængning En halvstens gavltrekant er ikke vandtæt, og det får især betydning, hvis gavlen ikke beskyttes af et tagudhæng, der nedsætter vandbelastningen væsentligt. Især ved længerevarende perioder med regn vil der forekomme vandindtrængning gennem fuger og sten, som kan medføre forhøjet luftfugtighed i tagrummet og opfugte spær og lægter. Hvis en gavlmur derimod er udført med bagmur, vil vandindtrængning gennem formuren blive ledt ned langs bagsiden af formuren og ud ved papindlæg i formuren. Korrekt fastholdelse af gavlen Uanset om der er tagudhæng, skal en gavltrekant fastholdes overfor vindtryk og vindsug. Fastholdelsen sker oftest til tagog loftskonstruktionen og skal mindst bestå af bindere langs tagkanten og tagfoden. Ved små gavle og lave taghældninger er det ofte tilstrækkeligt. Ved lidt større gavle eller ved udsat beliggenhed, vil en halvstens gavlmur imidlertid kræve supplerende fastholdelse. Dette sker bedst ved hjælp af bindere til en bagmur. Korrekt udførelse af gavl fra vejledningen Tegl 36 Oplægning af tegltage. Murerfagets Oplysningsråd, august
12 Erfaringsformidling Svigtsammenligning på På kan ses, hvordan svigt fordeles på forskellige bygningsdele og kategorier og hvilke aktører i byggeriet der har været involveret. Efter mange års ønske fra byggeriets organisationer og myndigheder offentliggør fonden resultaterne fra sine eftersyn på nettet. Dermed kan branchens mange aktører på få minutter finde frem til, hvor i byggeriet eller hvor i landet - der bliver registreret færrest svigt. Og samtidig se, hvilke bygherrer, rådgivere og entreprenører, der har været involveret i de enkelte byggerier. Det kan databasen bruges til Byggeskadefondens database over svigt i det støttede byggeri er i dag den eneste objektive kilde til informationer om svigt i boligbyggeriet. Databasen indeholder indtil videre alle 1- års eftersyn udført siden 1998, hvilket vil sige godt boliger fordelt på næsten bebyggelser. Databasen opdateres jævnligt, og i løbet af kort tid vil også informationer fra de første 5-års eftersyn være tilgængelige. Databasen har mange anvendelsesmuligheder. Hvis en bygherre f.eks skal vælge mellem to rådgivere, er det i databasen muligt at se, hvilke byggerier de pågældende har været involveret i, og hvordan det er gået. På samme vis er det også muligt for bygherrerne at sammenligne deres byggerier med kollegernes. Det kan databasen ikke bruges til De mange data skal læses med to klare forbehold. For det første siger de ikke noget om, hvem der i sidste ende har ansvaret for de enkelte svigt. For det andet bliver alle involverede firmaer i et byggeri listet for et svigt, selvom måske kun en enkelt virksomhed har stået for det - og det kan være svært at se præcis hvem, der har projekteret eller udført den bygningsdel, hvori svigtet er sket. Åbenheden skal give bedre byggeri Med offentliggørelsen af databasen går fonden i spidsen for en gryende åbenhed om byggeriets mange svigt, som ifølge en nylig rapport fra Erhvervs- og Byggestyrelsen hvert år koster det danske samfund cirka 12 milliarder kroner. Det er fondens håb, at bygherrer og virksomheder vil bruge det nye værktøj til at sætte spotlys på de steder, hvor der sker flest fejl og på den måde medvirke til at højne kvaliteten i byggeriet. Find databasen på Databasen er tilgængelig på Byggeskadefondens hjemmeside under punktet Sammenligninger. Her findes også en udførlig søgevejledning. 12 Studiestræde 50, 1554 København V Tel , Fax , bsf@bsf.dk
DUKO når undertaget skal vælges. Undgå korrosionsskader i brugsvandsanlæg. Murede gavle uden udhæng skal have bagmur
ÅRSBERETNING 2004 UDVALGTE TEMAER Brug og tilpas driftsplanen DUKO når undertaget skal vælges Kviste skal tegnes Undgå korrosionsskader i brugsvandsanlæg Murede gavle uden udhæng skal have bagmur Svigtsammenligning
Læs mereV e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn
V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn
Læs mereOverordnet disponering
Overordnet disponering Mange variationer meget projektering, tilsyn ikke bygbart stor sandsynlighed for svigt i udførelsen store krav til driften Materialer med kort levetid Manglende konstruktiv beskyttelse
Læs mereByggeskader Hvordan bidrager det almene tekniske fælleseje til forebyggelse af byggeskader?
Byggeskader Hvordan bidrager det almene tekniske fælleseje til forebyggelse af byggeskader? BSF formål: Støtte til udbedring af byggeskader kun i støttet boligbyggeri Eftersyn af byggeriet kun i støttet
Læs mereFør, under og efter Byggeskadefondens eftersyn
Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.
Læs mereNordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig
Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Baggrund for etablering af BSF Store offentlige udgifter til byggeskader efter byggeboomet op gennem 1960 erne og 70 erne i det offentligt
Læs mereEJ LÆNGERE GYLDIGT. Anvendelsesklasser DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning
Anvendelsesklasser DUKO Dansk Undertagsklassifikationsordning Anvendelsesklasserne relateres til den konkrete tagkonstruktion efter en metode, hvor forskellige forhold omkring tagkonstruktionen fører til
Læs mereEn skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn
En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning
Læs mereUNDERTAG TIL ALLE TAGE
UNDERTAG TIL ALLE TAGE Vælg undertag med omhu Indholdsfortegnelse Vælg undertag med omhu... Side 3 Kvalitetsundertage fra Phønix Tag Materialer... Side 3 20 års totalgaranti på undertage... Side 3 Totalgaranti
Læs mereB Y G G E S K A D E F O N D E N
B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E STATISTIK OM TAGE BvB STATISTIK MAJ 24 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N
Læs mereTips til taget - renovering og vedligeholdelse
Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode
Læs mereHvem sætter kvaliteten?
Hvem sætter kvaliteten? Entreprenøren? Myndighederne? Bygherren/ Driftsherren? Rådgiverne? Lær af fejlene Hvad er: Geografisk beliggenhed Kystnære områder Åbne landskaber Hvad er: Geografisk beliggenhed
Læs mereTætte tage Her går det ofte galt i praksis!
Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Dorte Johansen Byggeskadefonden Burcharfol fra 2003 Levetid max 5 år 1 Delamineret undertag levetiden er ukendt. Reklamation overfor producenten! Duko har medført
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 14122
SKØNSERKLÆRING J.nr. 14122 Besigtigelsesdato: Den 27.11.2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereMetalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology
Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til
Læs mereNye materialer nye udfordringer. v/ Lars Nøhr-Nielsen, FORCE Technology
Nye materialer nye udfordringer v/ Lars Nøhr-Nielsen, FORCE Technology Oversigt Materialevalg, nye (og gamle) anlæg Bestemmelser og litteratur for brugsvandsanlæg Oplæg til at forstå de nye udfordringer
Læs mereKorrosion i installationer kan undgås. Danvakdagen 5. april 2017 Leon Steen Buhl, Teknologisk Institut
Korrosion i installationer kan undgås Danvakdagen 5. april 2017 Leon Steen Buhl, Teknologisk Institut Agenda Hvad er korrosion i VVS installationer Vandkvalitet Materialer og korrosion Rustfrit stålrør
Læs mereE/F Gammel Ladegaard
E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts
Læs mereByggelovsdage 2012. Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger. v/ teknisk chef Jens Dons
Byggelovsdage 2012 Bygningsmæssige udfordringer grundet klimaændringer samt energibesparende foranstaltninger v/ teknisk chef Jens Dons Er byggerierne disponeret for ændrede klimaforhold? Krystalkuglen
Læs mereMaterialevalg og anlægsudformning
Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut
Læs mereIsola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse!
Isola Undertag Til fast underlag Isola Isokraft Høj Normal Tørre og sunde huse! Isola Isokraft Fast underlag af brædder eller tagkrydsfiner Generelt om undertag Isola Isokraft er et ekstra kraftigt og
Læs mere1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER
1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N43-S1 (751-S556) Dato: 18-07-2013 Bygningsejer: Boligforeningen Ringgården Dybedalen 1 A 8210 Aarhus V Afdeling: 36-1, Havnen I Grete Løchtes Gade 1 8000 Aarhus
Læs mereSAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN
SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,
Læs mereHillerød d. 21. december 2007. RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys
Side 1 af 5 RAPPORT Sag: Andelsboligforeningen Slettebjerget Init.: JSH Vedr.: Utætheder ved ovenlys Hillerød d. 21. december 2007 Nærværende rapport er udført for at opsummere tilsyn, udbedringer og fremtidige
Læs merePALUDAN & RAMSAGER ARKITEKTFIRMA ApS Råbrovej 36, 2765 Smørum, tlf Mail: 07 - Forundersøgelse Skenkelsø Mølle EGEDAL KOMMUNE
07 - Forundersøgelse Skenkelsø Mølle EGEDAL KOMMUNE PALUDAN & RAMSAGER ARKITEKTFIRMA 23.11.2018 1 Bygning: Skenkelsø Mølle Adresse: Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke Møllen Bygningsdele, som skal vurderes:
Læs mereSAMMENFATNING. Jagtvej 177 2100 København Ø. Sag nr. 2001-0128 5-ÅRS EFTERSYN
SAMMENFATNING Jagtvej 177 2100 København Ø Sag nr. 2001-0128 5-ÅRS EFTERSYN 17. maj 2010 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 BvB's byggetekniske
Læs mereVandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut
Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring 8025 Oversigt over klagepunkter: 1. Skotrende og kip er bygget forkert: (Kip flyttes til pkt. 4) - Der er åbent for indtrængning af vand og fygesne. - Der kan stå vand i undertag,
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder
BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)
Læs mereBesigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården
1 Besigtigelsesnotat vedr. fugt i gavle på Egegården Indehold: Indhold Forord... 2 Sammenfattende konklusion... 2 Registrering af eksisterende forhold... 3 Eksisterende tegning og projekt... 7 Beskrivelse
Læs mereV e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn
V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn
Læs mere10 krav til kvalitet
Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 13111
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13111 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mereA/B Valkyrien 2200 København N
A/B Valkyrien 2200 København N Vurdering af omkostninger ved forlængelse af tagets restlevetid Ejendommen er opført omkring 1925, Tagkonstruktion og tagbelægninger er fra ejendommes opførelsestidspunkt
Læs mereOrienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003
Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg
Læs mereErfaringsformidling ALTANGANGE OG ALTANER Fokuspunkter i projekteringen
Erfaringsformidling ALTANGANGE OG ALTANER Adgang til boliger i etageboligbyggeri sker ofte fra åbne altangange, ligesom der kan være adgang fra boligens opholdsrum til altaner. Altangange er en effektiv
Læs mere1 Indledning. 2 Baggrund MEMO
MEMO TITEL Andelsbofællesskabet Forsøgsgården - Vandindtrængning ved kviste DATO 21. august 2013 TIL Andelsbofællesskabet Forsøgsgården KOPI FRA Erik Beck Jensen PROJEKTNR A022959-014 ADRESSE COWI A/S
Læs mereNedbrudte gipsvindspærreplader. Efteråret 2017
Nedbrudte gipsvindspærreplader Efteråret 2017 1 Valg af vindspærre til ventilerede facader opbygget efter to-trins-princippet Vindspærrens primære funktion er at beskytte den bagvedliggende varmeisolering
Læs mereHØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer
HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 10052 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Pkt.1. Der er monteret kobberrør i brugsvandsinstallationen før galvaniserede stålrør. (i vandretningen) Pkt.2. Tæring og lille
Læs mere1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER
1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels
Læs mereAlle badeværelser i ejendommen er udformet således at hele rummet er vådzone.
EF Annaga rden Faldstammer og vandrør Du skal være opmærksom på at der er krav til dit badeværelse og dine installationer - når du bor i en lejlighed. Her har vi opstillet foreningens generelle forholdsregler.
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 9087 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Køkken, sætninger i gulve, store fuger over køkkenbord i vægfliser, sætninger i gulve i bryggers. 2. Sætninger
Læs mereSKØNSERKLÆRING. J.nr. 10128. Besigtigelse dato: 28. januar 2011. Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:
SKØNSERKLÆRING J.nr. 10128 Besigtigelse dato: 28. januar 2011 Ejendom: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag: Plantegning Bilag 1 Facadetegning
Læs mereOplægningsvejledning
Oplægningsvejledning Cassius tagsten Januar 2010 Mat sort engoberet Wienerberger A/S Rørmosevej 85 3200 Helsinge Tlf.: 70131322 Fax.: 70131321 info@wienerberger.dk www.wienerberger.dk 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereV e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. opfølgning af. 5-års eftersyn
V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. xx
SKØNSERKLÆRING J.nr. Besigtigelsesdato: Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den bygningssagkyndige / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:
Læs mereEFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier
EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende
Læs mereRenovering af almene boliger møde i IDA bygningsfysik v/jens Dons, teknisk chef, Byggeskadefonden
Renovering af almene boliger møde i IDA bygningsfysik 30.10.2018 v/jens Dons, teknisk chef, Byggeskadefonden Lidt statistik Eksempler på svigt konstateret ved eftersyn Eksempler fra skadesager 1 og 5-års
Læs mereProduktbeskrivelse. RT 716, Xenon-grå engoberet TiefaSupra variabel falstagsten
Produktbeskrivelse RT 716, Xenon-grå engoberet TiefaSupra variabel falstagsten Version: 10. september 2018 Indledning: Nærværende beskrivelse er tænkt som vejledning for Rådgiver, i forbindelse med beskrivelse
Læs mereUNDERTAG TIL ALLE TAGE
UNDERTAG TIL ALLE TAGE Vælg undertag med omhu Indholdsfortegnelse Vælg undertag med omhu... Side 3 Kvalitetsundertage fra Phønix Tag Materialer... Side 3 20 års produktgaranti på undertage... Side 3 Garantivilkår...
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Besigtigelse den: 10. februar 2015 kl. 10.30. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager)
SKØNSERKLÆRING Besigtigelse den: 10. februar 2015 kl. 10.30 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Klagers advokat: (I det følgende betegnet som klagers advokat) Beskikket bygningskyndig:
Læs mereHenvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne
BR 95 og BR-S 98 angiver de overordnede regler Vandnormen og Afløbsnormen Henvisning i BR om at installationer skal udføres i henhold til normerne SBi s anvisninger henvisning i BR om at SBi s anvisninger
Læs mereSKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring
SKØNSERKLÆRING J.nr. 10/2011/142 Besigtigelse d. 24. maj 2011. Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Afslutning ved skotrender. 2. Forkert placering af tagrender. 3. Zinkinddækninger
Læs mere1 ÅRS EFTERSYN AF RENOVERING
1 ÅRS EFTERSYN AF RENOVERING Journal nr.: R691-S1 Dato: 16-01-2015 Bygningsejer: Præstemarken Præstemarken 59 9000 Aalborg Afdeling: 50 Gustav Thostrups Vej 1-21 og 2-38 9210 Aalborg SØ Byggeskadefonden
Læs mereVEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK
VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan
Læs mereSkønsmandens erklæring
Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Bygning A: 1. Manglende tilstrækkelig ventilation i tagrum og langs skråvægge og i skunkrum. 2. Taghældning over bryggers og badeværelse er mindre end
Læs mereTekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?
Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning
Læs mereNiveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons
Niveaufri adgang, terrændæk og fugt v/ teknisk chef Jens Dons Kravet om niveaufri adgang har været gældende i mere end 3 årtier Kravet opfyldes ofte ved uigennemtænkte og håbløse byggetekniske løsninger
Læs mereByggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE
Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard
Læs mereLetvægts fals tagsten. Ravensberger Light
Letvægts fals tagsten Ravensberger Light B y g g e m a t e r i a l e r s i d e n 1 9 0 7 A S MEYER HOLSEN producerer Ravensberger Light på et af Tysklands mest moderne teglværker, der har eksisteret i
Læs mereBesigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26
E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen
Læs mereNordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad
Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology
Læs mereMANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING
klassifikation af MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING FORELØBIG VEJLEDNING FOR EJERE OG ADMINISTRATORER AF STØTTET BOLIGBYGGERI August 2005 KLASSIFIKATION AF MANGLER VED AFLEVERINGSFORRETNING Denne vejledning
Læs mereUtmaningar med nya produkter livslängd på våtrum, installationer och tätskikt. Leon Buhl, Teknologisk Institut
Utmaningar med nya produkter livslängd på våtrum, installationer och tätskikt Leon Buhl, Teknologisk Institut Agenda Krav der kan stilles til vådrums egenskaber Hvor er vådrummet kritisk Bygningskonstruktioner,
Læs mereMontagevejledning UNDERTAG VIKING 200. VIKING type 200
Montagevejledning UNDERTAG VIKING 200 VIKING type 200 MH Vælg det rigtige undertag Undertaget er en bygningsdel som i løbet af året udsættes for store belastninger: fygesne, slagregn, vindbelastninger
Læs mereProduktbeskrivelse. RT 825, Rød Højslev dyb falstagsten lille model Hillerød
Produktbeskrivelse RT 825, Rød Højslev dyb falstagsten lille model Hillerød Version: 7. september 2018 Indledning: Nærværende beskrivelse er tænkt som vejledning for Rådgiver, i forbindelse med beskrivelse
Læs mereProduktbeskrivelse. RT 804, Rød Højslev S-formet Vingetegl
Produktbeskrivelse RT 804, Rød Højslev S-formet Vingetegl Version: 7. september 2018 Indledning: Nærværende beskrivelse er tænkt som vejledning for Rådgiver, i forbindelse med beskrivelse af produkt samt
Læs mereDANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng.
1 Principskitse, undertag/ventilation 2 Tagfod med udhæng Afstandsliste Butyltape Rendejern 18 mm krydsfinerplade Min. 30 mm Isolering Forskalling Dampspærre Danroof Prima og Super undertag er diffusionsåbent
Læs mereHalotén 2000. Montagevejledning Undertag. www.cembrit.dk
Halotén 2000 Montagevejledning Undertag Indhold Produktinformation 2 Undertagets opbygning 3 Undertagets udførelse 4 Montering 5 Detaljer 6 Vedligeholdelse 7 Service og forhandling 7 www.cembrit.dk Produktinformation
Læs meremonteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui ssuntiam utempor rem venis alis
monteringsvejledning MONTERING UNDERTAG Udipsunt. Harciur. Ficientur sum qui Selvbærende undertage fra Phønix Tag entiantio Materialer eo experovid qui tem comnis ssuntiam utempor rem venis alis Indholdsfortegnelse
Læs mereklassifikation dampspærre systemer
klassifikation dampspærre systemer af Dampspærren er vigtig for den byggetekniske sikkerhed og for energiforbruget DUKO tilbyder en uvildig klassifikationsordning som gør det lettere for bygherrer, projekterende
Læs mereSkønsmandens erklæring
1 7196 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vejret på besigtigelsestidspunktet: Øvrige forhold: 1. For stor spærafstand i forhold til lægtedimensionen. 2. For
Læs mereProduktbeskrivelse. RT 810, Blådæmpet Højslev Vingetegl, lille dansk format
Produktbeskrivelse RT 810, Blådæmpet Højslev Vingetegl, lille dansk format Version: 7. september 2018 Indledning: Nærværende beskrivelse er tænkt som vejledning for Rådgiver, i forbindelse med beskrivelse
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
1 SKØNSERKLÆRING J.nr. 16159 Besigtigelsesdato: 9. januar 2017 kl. 10.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningssagkyndig: (I det følgende betegnet som indklagede
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 16109 Besigtigelsesdato: Onsdag den 9. november 2016 kl. 13:30 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mereNorges Eiendomsakademi Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig
Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden? Byggeskadeforsikring Formidler af god byggeskik Eksempler på skadesager Omfattet af Byggeskadefonden er: Nye offentlige
Læs mereAltangange. Afvanding Tilslutning til facaden Løsning ved adgangsdøre Mulighed for drift og vedligeholdelse
Altangange Afvanding Tilslutning til facaden Løsning ved adgangsdøre Mulighed for drift og vedligeholdelse Altanplade med tunge ved hvert dørhul Opstuvet vand ledes ind bag facadebeklædningen. Snavs under
Læs mereInddækninger, drypnæser og andet godt. -effektiv bortledning af regnvand
Inddækninger, drypnæser og andet godt -effektiv bortledning af regnvand Flade tage, murkroner Plejehjem, Herluf Trolles Vej, Odense Flade tage, trapezplader med isolering og pap Mange sammenskæringer mellem
Læs mereBesigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand
Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen
Læs mereUNDERTAG TIL ALLE TAGE. Vælg undertag med omhu DANSK TAGPAP
UNDERTAG TIL ALLE TAGE Vælg undertag med omhu DANSK TAGPAP Indholdsfortegnelse Vælg undertag med omhu... Side 3 Kvalitetsundertage fra Phønix Tag Materialer... Side 3 20 års totalgaranti på undertage...
Læs mereBYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015
BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken
Læs mereV e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn
V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn
Læs mereOrienteringsmøder 2006
Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm
Læs mereKOMPROMENT U N D E R TA G
KOMPROMENT U N D E R TA G KOMPROMENT type 150 KOMPROMENT Viking type 280 ML MH Testet af Teknologisk Institut Få yderligere informationer på www.komproment.dk Undertaget er en udsat bygningsdel der i mange
Læs mereSkadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange
Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af
Læs mereSkønsmandens erklæring
1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.
Læs mereSKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:
SKØNSERKLÆRING J.nr.: 12084 Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:
Læs mereVEJLEDNING. i vedligeholdelse af murværk og tegltage MURO. God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere
MURO VEJLEDNING i vedligeholdelse af murværk og tegltage God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere MURERFAGETS OPLYSNINGSRÅD LILLE STRANDSTRÆDE 20 C 1254
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr. 14090
SKØNSERKLÆRING J.nr. 14090 Besigtigelsesdato: Fredag, den 5. september 2014, kl. 09:30 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet
Læs mereSkønsmandens erklæring J.nr. 9034
Oversigt over klagepunkter: 1. Flisegulv i bad i stueetage mangler binding til underlaget, og der er fald mod det tilstødende værelse. 2. Gulvfliser i bad i tagetagen er lagt på oprindeligt gulvvinyl.
Læs mereNye materialer Nye skader
Temadage d. 21. og 22. april Nye materialer Nye skader Skader på fittings og ventiler af messing Agenda Materialer før og nu Nye materialer nye skader Renovering af gamle installationer af varmforzinkede
Læs mereSvanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København
Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk
Læs mereBYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003
B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 UNDGÅ BYGGESKADER i byfornyelsen Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden WWW.BVB.DK BvB
Læs mereTOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for
TOTALØKONOMISKE VURDERINGER for web-applikation Wep-applikation Side 1 af 9 Indhold Generelt... 3 1 Baggrund... 3 1.1 Nuværende lovgrundlag... 3 1.2 Formål... 3 2 Beregningsmetoder... 3 2.1 Hovedprincip...
Læs mereRapportering af eftersyn
Rapportering af eftersyn Rapporteringerne til fonden er ikke altid retvisende og præcise. Efteråret 2017 1 De typiske fejl ved rapportering De typiske fejl: Beskrivelse af bebyggelsen Utilstrækkelig omfang
Læs mereNotat vedrørende renovering af Bakkegården tag.
Maj 2015. Notat vedrørende renovering af Bakkegården tag. Flemming Christiansen Center for Trafik og Ejendomme Rådmandshaven 23 marts 2015. Notat. Notat fra bygningsgennemgang på plejecentret Bakkegården,
Læs mere