Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner. - Procedurer der understøtter strategien
|
|
- Thea Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ositione
2 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter strategien Haderslev Kommune ønsker et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele af kommunens organisation. Der arbejdes ambitiøst og målrettet for at give alle børn og unge en opvækst, der sikrer læring og danner grundlag for uddannelse og udvikling af hele livsduelige mennesker, med evnen til at sætte mål for sig selv. Et vigtigt fokus i indsatstrappen er hverdaglivsperspektivet. Hverdagslivet er ALTID tænkt ind, som afsæt for den- eller de valgte målsætninger man ønsker at se bedringer i forhold til. Det betyder at almenområdet altid skal være involveret, og jo højere et tilbud er placeret på indsatstrappen, jo vigtigere er det, at de aktører der findes på de laveste trin er identificeret og involveret i løsningen. Hensigten med hverdagslivsperspektivet er at sikre at barnet og familien fastholder tilknytningen til den hverdag og de netværk, som er deres. I indsatsen med børn og unge, arbejder Haderslev Kommune med afsæt i indsatstrappen som grundlag for det tværfaglige samarbejde. Indsatstrappen er en model der illustrerer metoden bag de faglige vurderinger som sættes i spil, når barnet og familien indgår i et samarbejde med de forskellige kommunale myndighedsrådgivere og rådgivningsteam. Et andet centralt element i i samarbejdet omkring barnet og familiener den hyppige opfølgning og tætte kontakt. Sammen med hvert trin af indsatstrappen ligger de forskellige indsatser og foranstaltninger Haderslev Kommune tilbyder, som samlet set udgør en tilbudsvifte. Tilbudsviften spænder fra åbne anonyme tilbud, til særskilte foranstaltninger givet på basis af lovgivning og faglige vurderinger ift. udvikling og mestring.
3 Det er ønsket at sikre en lokal, tidlig forebyggende indsats overfor børn og unge der mistrives ved at kombinere viden og faggrupper fra alle de relevante faggrupper og personer der er en del af barnets hverdag. Det betyder i praksis at alle faggrupper er en del af indsatsen omkring barnet og familien, og at der er et tydeligt samarbejde på tværs af kommunens serviceområder; almen, special, tilbud og myndighed. For at lykkedes med bevægelsen ned ad trappen, kræver det netop en koordineret tværfaglig indsats der aktivt arbejder med inddragende metoder undervejs i samarbejdet. Dette notat beskriver nogle af de redskaber der benyttes i samarbejdet med barnet, familierne, daginstitutioner, skoler, de rådgivende teams og familierådgivningen Det Rådgivende Team Der er i alt 4 rådgivningsteams, hvoraf de tre er tilknyttet hvert sit distrikt i Haderslev Kommune. Derudover findes et 4. team, et specialrådgivningsteam. De tre teams består hver især af en tværfaglig gruppe af medarbejdere. Rådgivningsteamet adskiller sig fra familierådgivningen, idet de særskilt arbejder forebyggende, med de muligheder der findes, når der ikke er tale om en underretning. Det kan f.eks. være anonym rådgivning, støtte og vejledning i skole og dagtilbud, facilitering af processer med henblik på udfordringer, bekymringer eller sparring. Teamet er tværfagligt, og mønstrer derfor både facilitering i forhold til motorik & udvikling, sundhed, forældrekompetencer, viden om børn og unges hverdag. Hvert rådgivningsteam består af sundhedsplejersker, psykologer, familiekoordinatorer, og pædagogiske konsulenter. Pædagogisk, psykologisk rådgivning tilknyttet skole og dagtilbud sker også ved henvendelse til det rådgivende team. Henvendelse til det rådgivende team Henvendelsen til de tre teams sker gennem deres postkasse, ved brug af henvendelsesskemaet for derved at sikre; dels at der er samtykke til de tværgående drøftelser, dels at der er udfyldt lidt information og baggrund for henvendelsen. Inden henvendelsen er det vigtigt at sikre sig, at der ikke er flere der retter henvendelse omkring samme barn/elev/ung, men at indsatsen er koordineret. Blanketten er tilgængelig på intranettet under pædagogik og Læring - procedurer indstillinger og vejledninger. Hvor rådgivningsteamet aktuelle telefonliste og findes. Distrikt Syd via mail bfsyd@haderslev.dk Distrikt Nord via mail bfnord@haderslev.dk Distrikt Vest via mail bfvest@haderslev.dk En gang om ugen afholdes en tværfaglig drøftelse, hvor det vurderes hvilken medarbejder og faglighed der er bedst egnet til opgaven. Det kan vurderes at opgaven bedst løses tværfagligt, og derfor med flere fagpersoner i spil. Hurtigst muligt herefter, kontaktes personen der har henvendt sig, med henblik på at etablere den første kontakt. Alle kan henvende sig til Haderslev Kommunes rådgivningsteam for sparring og vejledning Specialrådgivningsteamet Specialrådgivningsteamet er et tværgående team, hvis primære opgave består i servicere størstedelen af vres specialskoler og specialgrupper. Specialrådgivningsteamet består i af psykolger, specialpædagogsike konsulenter og en fysioterapeut, som tilbyder råd og vejledning til forældre hvis børn
4 har funktionsnedsættelse, dianosticeret med ADHD og autisme. Denne gruppe henvender sig til familien i hjemmet. Specialrådgivningsteamet har kontorer på Haderslev Rådhus. Specialrådgivningsteamet henvender sig primært til specialskolerne Henvendelse til specialrådgivningsteamet Henvendelse til specialrådgivningsteamet sker gennem visitation, eller via telefon: eller mail: hsca@haderslev.dk Familierådgivningen Underretning Ved underretningen informerer fagpersonalet i forhold til den konkrete bekymring og beskriver problematikken og årsagen til bekymringen. Fagpersonalet orienterer også forældrene. Hvis der er tvivl er du velkommen til at ringe til familierådgivningen for sparring i forbindelse med underretningens niveau og forventninger Familierådgivningens telefon nr.: Er der bekymringer i forhold til et barns mistrivsel for eksempel i forlængelse af skilsmisse, sygdom i familien, motoriske udfordringer eller lign. er der mulighed for råd og vejledning ved det rådgivende team Underretning som vurderes akut Er der tale om en akut underretning (nr. 1), sættes det i tilknytning til en særskilt lovgivning om vold og overgreb. Det betyder i praksis at hver eneste gang familierådgivningen modtager en sag om vold eller overgreb overvejes det om politiet skal inddrages. Hvis politiet involveres, stilles der krav til deres bevisbyrde, og måden familierådgivningen har mulighed for at arbejde i sagen. Det er derfor vigtigt at en akut underretning IKKE underrettes til barnet og forældrene, da det kan være en politiopgave at undersøge de nærmere forhold. Underretning Er der tale om en generel underretning (nr. 2) sender skole/dagtilbud i samarbejde med forældrene, 2 mødeforslag til familierådgivningen, hvor familien, barnet og fagpersonerne inviteres. Barnet deltager som udgangspunkt i disse møder. Det er det almene tilbud eksempelvis lærer, pædagog sundhedsplejerske mv., der indkalder til underretningsmødet ved at sende en mail til familieraadgivning@haderslev.dk Mødeindkaldelsen sker efter man har aftalt datoer med forældre og barn, og mødedatoerne er bekræftet af familien. Mødet registreres af familierådgivningen og behandles som en underretning. Det er vigtigt at den der inviterer til mødet også kort beskriver årsagen til henvendelsen. Familierådgivningen skal foretage en vurdering indenfor 24 timer på baggrund af henvendelsen. Den korte formulering skal altså sætte socialrådgiveren i stand til at vurdere, om der skal foretages noget akut. Henvendelsen, og den korte beskrivelse, er således ikke en forberedelse af mødet. Familierådgivningen deltager med en socialrådgiver, og mødet afsluttes med aftaler om hvad der skal ske efterfølgende. Familierådgivningen deltager som referent ved møderne. Hvem der ønsker at være ordstyrer eller mødeleder ved mødet aftales indbyrdes mellem værten og rådgiver, men som udgangspunkt deltager socialrådgiveren blot som referent.
5 Formålet med det dialogbaserede underretningsmøde er at skabe åbenhed og dialog om grundlaget for underretningen. Herudover skal det sikre at familien, barnet og fagpersonerne får et nuanceret billede af de oplevede bekymringer. Mødet skal også pege på relevante mulige løsninger og handlinger der koordineres og fungerer. Tilbagemelding til underretter Ved underretningsmødet bruger familierådgivningen orienteringsmuligheden i Serviceloven b, hvor der står at kommunen kan orientere den, der foretog underretningen om, hvilken type foranstaltning, der iværksættes og varigheden. Samtykke erklæring Samtykke fra forældre Ved underretningsmødet får forældrene mulighed for at underskrive en samtykkeformular, så det gode tværfaglige samarbejde kan bestå af mere end blot det lovpligtige. I de få tilfælde hvor forældrene ikke ønsker at deltage i et underretningsmøde, sendes en skriftlig underretning til familierådgivningen, som beskrevet på intra. Der skal IKKE sendes en skriftlig underretning, når der er afholdt eller aftalt et underretningsmøde. Dialogbaseret Børnefaglig Undersøgelse Når kommunen har en formodning om, at et barn eller en unge har behov for særlig støtte, f.eks. hvis kommunen modtager en underretning om, at et barn eller en ung er i mistrivsel eller der er fare for barnet eller den unges udvikling, udarbejder kommunen en børnefaglig undersøgelse. Hvis det besluttes i Familierådgivngen, at en børnefaglig undersøgelse skal udarbejdes, indkaldes der til et dialogmøde senest efter fire uger. Familierådgivningen sender to datoforslag til mødet med alle de relevante samarbejdsparter. Efter den børnefaglige undersøgelse er udarbejdet kan kommunen beslutte at yde støtte gennem forskellige indsatser og foranstaltninger Dialog, samarbejde og et fælles fagligt overblik, er vigtige elementer i den dialogbaserede børnefaglige undersøgelse. Størsteparten af undersøgelsen udarbejdes på mødet, og er dermed primært dialogbaseret i sin form. De vigtige pointer og information skrives ind i dokumentet undervejs i samtalen, så rådgiveren ved mødets afslutning blot mangler at udarbejde sin analyse og den samlede vurdering. På den måde bidrager såvel forældre samt fagpersonale samtidig, og alle ved hvad der er sagt. Undersøgelsen skal være færdig inden for tre måneder, og før der kan iværksættes kommunal støtte til barnet. I undersøgelsen skal der foretages en helhedsvurdering af barnet /den unge med udgangspunkt i f.eks. udviklings og adfærd, familieforhold, skolegang og andre væsentlige faktorer. Socialrådgiverens betragtninger og spørgsmål tager afsæt i de metodiske rammer som ICS-trekanten udgør (Integrated Childrens System). Forberedelse til mødet omfatter derfor ingen skriftlig forberedelse, men gerne spørgsmål og afklaringer i forhold til barnets/den unges hverdagsliv f.eks. med afst i trivselsskemaet og opsporingstrekanten. Familierådgivningen har, så vidt det er muligt, afholdt de lovpligtige børne- og forældresamtaler inden mødedatoen. Hvis der er en fagperson, som er
6 forhindret i at deltage, holdes mødet alligevel og der indhentes, forud for mødet, en status hos fagpersonen. Undersøgelsen foregår i en ånd af samarbejde og åbenhed, hvor målet er at den færdige Børnefaglige undersøgelse skal være genkendelig i henhold til hvad der er blevet sagt på mødet. Efter mødet bliver et evalueringsskema udleveret. Evalueringen skal sikre et fokus på det gode samarbejde og både samarbejdspartnere, forældre og barnet må meget gerne svare på nogle enkle spørgsmål om, hvordan mødet er oplevet. Skemaet besvares anonymt. Og når det er udfyldt sendes det til familierådgivning@haderslev.dk, hvor der løbene evalueres på resultaterne. Det er vigtigt for Familieafdelingen, at uanset om man bidrager som privat- eller professionel person føler sig godt behandlet, og frem for alt, hørt. Der kan aldrig sikres enighed i den samlede vurdering, men det kan sikres, at der kvitteres for at have hørt hinanden. Barnets Udviklingsplan Børns udvikling og trivsel gennem leg og læring hænger uløseligt sammen. Vi ved at en god og stabil skolegang, hvor der forventes noget af barnet er en af de bedste beskyttelsesfaktorer for et socialt udsat barn i Danmark. Børn med særlige sociale behov har ofte behov for særlig opmærksomhed og støtte både i hjemmet, i dagtilbuddet eller skolen. Med brug af barnets udviklingsplan koordineres indsatsen, og samstemmes, så fagpersoner med barnet og familien i centrum arbejder hen i mod de samme konkrete mål, hvor barnet høres. Det sker gennem den fælles udviklingsplan. Udviklingsplanen har tre hovedformål: 1. Den skal sikre en fælles viden om barnets og den samlede families behov 2. Den skal sikre en ligevægtig prioritering af de fagprofessionelles fælles indsats 3. Den skal sikre en fælles koordinering, så barnet og familien blot skal have fokus på eet punkt ad gangen. Det er forventningen med barnets udviklingsplan, at man på det første møde sammen med familien og de professionelle omkring familien, sikrer et fælles overblik. Det gælder også, hvor familien har berøring med andre serviceområder eller eksterne samarbejdspartnere. Herefter træffer man i fællesskab med familien en beslutning om, hvilke mål og/eller indsatser der skal prioriteres først, næst osv. Der vil være stor forskel på udviklingsplanerne, herunder barnets stemme i den. Nogle gange kan en udviklingsplan handle om et lille skridt, som er vigtigt for barnet og som kan følges op efter en uge eller 14 dage. Andre gange vil man arbejde med to til tre emner på en gang og opfølgningen må vente indtil maksimalt seks uger efter indsatsens start. Det er væsentligt, at alle fagpersoner herefter arbejder mod samme mål. At sundhedsplejersken også bidrager, hvis første udviklingspunkt handler om eksempelvis læsevanskeligheder. Det sker ud fra devisen om, at vi kan flytte bjerge, hvis vi trækker i samme retning på en gang. Men hvis vi trækker i alle retninger på en gang, kommer vi ingen vegne, og så byder vi familierne mere end vi kan være bekendt. Opfølgning af barnets udviklingsplan Udviklingsplanen sikrer at alle involveret fastholdes i et fælles tværgående mål, med barnet i centrum. Det er dog vigtigt at understrege, at de fagprofessionelle; læreren, pædagogen, sundhedsplejersken, fysioterapeuten skal
7 beslutte hvem der har ansvaret for at følge op på målene, og formidle opfølgning og næste skidt videre til samarbejdsparterne. Husk, at der altid skal følges op på målene maksimalt 6 uger efter indsatsens start, når man arbejder med barnets udviklingsplan. Alle fagprofessionelle kan benytte barnets udviklingsplan. Hvis et barn eller familie har behov for særlig støtte, og støtten findes i skolen, dagtilbuddet, de rådgivende teams, eller andre tilbud i almen og specialområdet, kan barnets udviklingsplan med fordel benyttes af personalet i almen og special regi. Barnets Udviklingsplan findes på Haderslev Kommunes intranet. Hvis en socialrådgiver indgår i gruppen af fagprofessionelle omkring barnet og familien, da er det socialrådgiveren der har ansvaret for opfølgningen. Det er også socialrådgiveren der har ansvaret for at formidle opfølgningen og næste skridt videre til samarbejdsparterne. Opfølgningen kan ske på et møde, men det vil formentlig være undtagelsen. Godkendelse af samarbejde på tværs Ved første møde bliver forældrene spurgt om de vil give samtykke til at de relevante fagprofessionelle må udveksle oplysninger på tværs af myndighed og institutioner, som led i det forebyggende samarbejde. Udviklingsplanen vil altid være et emne på netværksmøder og andre møder med flere fagfolk til stede, da det netop er planens vigtigste funktion, at sikre det fælles overblik. Barnet kan fortsat have en handleplan efter Serviceloven, en elevplan efter Folkeskoleloven og en handleplan i dagtilbud på grund af særlige behov. Men udviklingsplanen koordinerer og binder indsatserne sammen på en enkel og overskuelig måde og sikrer at der arbejdes med de samme mål samtidig med at barnet, familien og de involverede fagprofessionelle forstår, og kan se, de konkrete mål. Geneogram/netværk Den Sociale Strategi i Haderslev Kommune, har som en målsætning at civilsamfundets, barnets og familiens netværk skal opdyrkes. Samtidig er de de professionelle, både i, og uden for den kommunale organisation vigtige aktører. Den enkelte medarbejder forventes at kunne inddrage og sammenkoble alle interessenter i barnets liv. Barnets, og familiens netværk skal involveres, fordi det er vigtigt for børns udvikling og trivsel at have sociale relationer og stærke sociale netværk. Det er afgørende for barnet, når det skal bevæge sig ud i en selvstændig tilværelse. Barnet skal opleve sig inkluderet, som et betydningsfuldt og aktivt medlem af hverdagsmiljøet. Foreninger og institutioner i lokalområdet er derfor vigtige aktører i det forebyggende arbejde. Det er også vigtigt at fastholde forældres og familienetværkets ansvar. Og med afsæt i tænkningen omkring indsatstrappen, er det især vigtigt at anbragte børn ligeledes bevarer kontakten til familie, netværk og det nære miljø. Derfor indgår geneogrammet og netværkscirklen i barnets udviklingsplan, som et vigtigt redskab til at skabe et overblik over barnets og familiens netværk samt øvrige relationer. Geneogrammet skal være med til at synliggøre ressourcerne i familien og netværket. Geneogrammet suppleres med netværkscirklen, som bruges til at identificere og positionere relationer i forhold til barnet. Cirklen er en billedgørelse af de personer barnet har omkring sig og deres position.
8 Geneogrammet og netværkscirklen findes på Haderslev Kommunes intranet.
9 Familierådslagning Familierådslagning bruges som en bærende metode, i det sociale arbejde med børn og unge i udsatte positioner. En familierådslagning er et eller flere møder hvor barnet, den unge, forældrene, slægt, venner og andre personer, der er betydningsfulde for barnet, den unge samles. Formålet med rådslagningen er, at deltagerne i familierådslagningen i fællesskab skal udarbejde en handleplan for barnet, eller den unge som ikke trives. På den måde er familierådslagning en måde at knytte familien tættere på løsningen af, hvordan barnet bedst hjælpes. Tanken er, at det udvidede netværk omkring barnet eller den unge har unikke kundskaber, erfaringer og ressourcer, som er gavnlige for de muligheder der findes, når der skal udarbejdes en plan omkring et barn eller en ung. Det kan variere fra barn til barn, hvem der indgår i det udvidede netværk. Det er således ikke nødvendigvis biologiske bånd og geografisk nærhed, der bestemmer, hvem der ses som en del af barns netværk. Det kan f.eks. meget vel være en lærer, fodboldtræner eller god ven. Familierådslagning foregår i et samarbejde mellem Familierådgivningen og de Det Rådgivende Team, da der i det rådgivende team er en vigtig ekspertise på fagområdet, mens netværket omkring barnet har indgående kendskab til barnets hverdag og kan bidrage med ressourcer og viden. Familien får hjælp af en samordner, som ikke arbejder i Familierådgivningen eller de rådgivende teams. Samordneren hjælper familien med at planlægge og gennemføre rådslagningen og sørger for at hver enkelt deltager indgår positivt i processen. Samordneren er vært for hele det samlede forløb. Familierådslagningen består af 3 trin Trin 1: Information Her deltager barnet, familien, netværket sammen med familiens socialrådgiver. Evt. med andre informanter. Socialrådgiveren fremlægger sit spørgsmål. F.eks. hvordan får vi X i skole igen. Forældre, barnet eller den unge ved på forhånd hvad socialrådgiveren og andre vil sige. Familien og netværket kan stille afklarende spørgsmål Trin 2: Hvad familien vil gøre Familie, slægt og venner drøfter forskellige løsninger med afsæt i det stillede spørgsmål. Alle professionelle går ud og giver det udvidede netværk arbejdsro. Netværket skal udarbejde en plan helt ned til mindste detalje. Trin 3. Planen Familien fremlægger den plan der er nået frem til, som drøftes sammen med socialrådgiveren og samordneren. Socialrådgiveren skal kunne godkende planen Informatør til famlierådslagning Som eksempelvis lærer, pædagog kan man inviteres med til en familierådslagning. Det betyder at der er en særlig viden, qva din stilling, som man ønsker inddraget i processen omkring den kommende handleplan familien og netværket skal udarbejde sammen med barnet eller den unge. Da rådslagningen netop handler om at bringe alle muligheder i spil, betyder det meget hvis der er mulighed for at deltage som informatør. Man kan være informatør på 2 måder: Specifik informatør: Her skal fortælles kort om hvordan fagpersonen ser barnet eller den unge. I oplægget skal optikken være rettet mod ressourcerne, men også fortælle om de bekymringer der er. Her gives netværket en fælles viden om den del af barnets liv de ikke ser til dagligt. Generel informatør: Er man inviteret som generel informatør, ved man noget om et specifikt emne, der henleder til samme emnefelt som rådslagningen tager afsæt i. Som generel informatør bidrages til en fælles viden i netværket på et mere generelt niveau omkring et emne, i en specifik sammenhæng. Som informatør er man kun til stede ved en del af mødet. Deltagelsen ved rådslagningen forventes at tage ca. 30 min. Samordneren sørger for invitationen, og sørge for du er klædt helt på i forhold til dit oplæg og familiens behov.
10 Dette notat er et dynamisk dokument, som beskriver hvordan samarbejdet med barnet, familierne og Børn og Kultur-service tilrettelægges, så det bedst muligt understøtter strategien, og det tværgående samarbejde. Notatet er dynamisk, forstået på den måde, at efterhånden som indsatserne udvides/ændres/ tilrettes, opdateres notatet ligeledes. Det er centralt for en tidlig forebyggelse og mere effekttiv indsats for børn og unge i en social udsat position, at der sættes en klar retning for indsatsen. Lige så centralt er det, at strategien omsættes til det daglige arbejde, og således skaber en sammenhæng mellem den politiske ramme og retning, og den måde der arbejdes i praksis. Dokumentet skal ses som et supplement til Haderslev Kommunes Sociale Strategi og skabe tydelighed i forhold til procedurer, forventninger og ansvar, både administrativt og personale mæssigt. Dette er 2. udgave, april 2017.
11 Bilag 1. Henvendelsesskema, det rådgivende team Barnets navn Barnets cpr.nr. Forældres navne Navn på skole/daginstitution Navn på henviser Kontaktoplysninger (tlf/mail) Er forældre orienterede og inddragede? Ved kontakt til Rådgivningsteam skriv venligst: Hvad drejer det sig om? (sæt kryds) Bekymring for barnets: Beskrivelse af problemstilling Sundhed Opdragelse Faglige udvikling Fysiske udvikling Psykiske udvikling Relationære ageren Fravær Udfordringer omkring overgange (børnehave til skole, skoleskift mm.) Viden om diagnoser, hvilken Andet Er andre faggrupper tilknyttet? Nej Ja, hvilke Med venlig hilsen Rådgivningsteams i Nord, Syd og Vest Rådgivningsteam Nord: bfnord@haderslev.dk Rådgivningsteam Syd: bfsyd@haderslev.dk Rådgivningsteam Vest: bfvest@haderslev.dk
12 Bilag 2. Dagsorden for underretningsmøde Haderslev Kommune Familierådgivningen Gåskærgade Haderslev Tlf Fax Dato: Dir. tlf. Dagsorden for underretningsmøde Vedrørende Møde Underretningsmøde Mødedeltagere Tid og sted DAGSORDEN 1. Velkomst og præsentation af mødedeltagere 2. Gennemgang af dagsorden / forløbet af mødet 3. Gennemgang af underretningen 4. Forældrenes holdning 5. Barnets eller den unges holdning 6. Fremadrettede aftaler
13 Bilag 3. Evalueringsskema dialogbaseret børnefaglig undersøgelse i Haderslev Kommune
14 Bilag 4. Barnets udviklingsplan Barnets Udviklingsplan Udviklingsplan udarbejdet: [indsæt dato] Barnets navn: [indsæt navn] Cpr.nr.: [indsæt cpr. nr.] Rådgiver: [indsæt navn] Fagpersoner omkring barnet: [indsæt navn] [indsæt navn] [indsæt navn] [indsæt navn] [indsæt navn] [indsæt fagområde] [indsæt fagområde] [indsæt fagområde] [indsæt fagområde] [indsæt fagområde] I den kommende periode skal alle voksne omkring barnet have fokus på og støtte op om nedenstående udviklingspunktpunkt: Eksempelvis: Sidde stille Der vil være en opfølgning sammen med rådgiver og fagpersoner omkring barnet den [indsæt dato]. Øvrige fokuspunkter for barnet er: Eksempelvis psykologen ser traumet evt. rollefordeling/ansvar (Opfølgningen sker senest 6 uger efter aftalen er indgået. Selvfølgelig afhængig af hvilket udviklingspunkt der vælges)
Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereSammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord
Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs merei dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Læs mereTilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning
Tilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Familierådslagning Har du brug for, at der skal komme en positiv forandring i dit liv? En familierådslagning
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereStandard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereUdviklingsplan for styrkelse af praksis på overgrebsområdet i Fanø Kommune
Udviklingsplan for styrkelse af praksis på overgrebsområdet i Fanø Kommune Indhold Baggrund... 2 Indledning... 2 Mål og aktiviteter, implementering af beredskabsplanen.... 4 Mål 1. Beredskabsplanen skal
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereNæstved Kommune. Team Holsted
Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til
Læs mereHandlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
Læs mereFamilierådslagning. - Børn og unges eget netværk
Familierådslagning - Børn og unges eget netværk Hvad er familierådslagning? I en familierådslagning samles familien og andre vigtige personer i barnets eller den unges og familiens private netværk og laver
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereHvad kræves af dig som samordner:
Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til
Læs merefællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator
fællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator Familierådslagning Bygger på, at: alle familier har ressourcer give familien/netværket viden om familien og barnets/den unges situation.
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereRammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereImplementeringsvejledning. Familierådslagning
Implementeringsvejledning Familierådslagning Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens formål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereFamilieafdelingen hvem er vi?
SSP Seminar 2017 Familieafdelingen hvem er vi? Organiseret under Børne- og kulturforvaltningen I Familie og Rådgivning sammen med PPR og udførerne. 30 socialrådgivere i psykosocial gruppe 7 socialrådgivere
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs merePrimære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage
Sammenhængskraft mellem SFO og klub Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Overgangssamtale for børn i rød position Alle
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereOpfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016
Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet
Læs mereNotat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde
Notat Sagsnr.: 00.00.00-G01-78-17 Dato: 04-04-2018 Titel: Notat om et tidligere og tættere tværprofessionelt distriktssamarbejde Sagsbehandler: Kirstine Andersen Indhold En tidlig indsats og et stærkt
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereStyrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning
BALLERUP KOMMUNE Dato: 13. juni 2019 Sagsid: 27.00.00-A00-2-19 Styrket modtagelse Center for Børne- og Ungerådgivning 1. Indledning og formål Center for Børne- og Ungerådgivning ønsker at styrke den måde,
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereBørn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.
Børn - og Familieafdelingen Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen. Kort og godt om afdelingen Børn- og Familieafdelingen består af rådgivnings- og behandlingstilbud inden
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereDokumentation, samarbejde og gode overgange
Dokumentation, samarbejde og gode overgange En introduktion for ansatte i Børne og Familieforvaltningen i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Pjecen er udgivet af Skive Kommune Familiesektionen
Læs mereUnderretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk
Underretningsguide for institutioner, skoler og andre fagfolk Hvad skal du gøre før du underretter Børn og unge kan reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereHåndbog. for anvendelse af Familiedialog til borgere og familier i Faxe Kommune. Familiedialog. Vejen til en meningsfuld indsatsplan
Håndbog for anvendelse af Familiedialog til borgere og familier i Faxe Kommune Familiedialog Vejen til en meningsfuld indsatsplan Sidst revideret d. 13.12.2018 Side 1 af 9 Indhold 1. Introduktion... 3
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereRetningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne
Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne Formål for samarbejdet med inklusionspædagogerne Samarbejdet med inklusionspædagogerne kan have afsæt i dagtilbudsloven eller i folkeskoleloven.
Læs mereBørn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm
Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereBEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes tidligere. Bekymrende fravær fra grundskolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs,
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereOpgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)
Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019) Siden 2007 har Københavns Kommune haft tilknyttet skolesocialrådgivere til folkeskolerne i København, først som pilotprojekt
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mere