OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
|
|
- Pia Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema
2 Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem til Dagtilbud i Børn og Unge Forskning viser at børns forudsætninger for, at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet, grundlægges i 0-6 års alderen. Børn og Unge i Aarhus ønsker at styrke og investere i tidlig forebyggende indsatser 0-18 år med fokus på at sikre størst mulig effekt på børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. Med afsæt i Aarhus Kommunes forebyggelsesstrategi og Sundhedspolitik vil overgangsmøder styrke tværfagligheden og den tværsektorielle opgavevaretagelse. Der er brug for indsatser og kompetencer, som går på tværs af læringsmæssige, sociale, sundhedsmæssige og familierettede emner. Indsatsen bygger på tidlig opsporing af børnenes udfordringer, og etablere rammer for et systematisk arbejde ved overgang til Dagtilbud, således at der er ubrudt og sammenhængende pædagogisk forløb for barn og forældre. I forhold til barnets overgang til Dagtilbud, vil sundhedsplejersken have særlige fokus på temaerne relationsdannelse, motorik og sprog. Disse temaer er forudsætninger for barnets læring, robusthed og selvkontrol. Forældrenes tryghed og tillid i samarbejdet mellem Sundhedspleje og Dagtilbud er et af fundamenterne i den tidlige indsats. Overgangsmøde aftales i forbindelse med barnets overgang fra hjem til første pasning. Mødet afholdes, i forbindelse med, at barnet begynder i Dagtilbud. Det er sundhedsplejersken, der vurderer, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at afholde samtalen, afhængig af problematikken. Overgangsmødet skal foregå i det kommende Dagtilbud med pædagogisk leder og pædagog /dagplejemor, forældre og sundhedsplejerske. Sundhedsplejen er ansvarlig for, at der bliver talt om emnerne, som sundhedsplejerske og forældre har aftalt på forhånd. Møderne registreres i TM Sund (se bilag). Overgangsmøder skal sætte fokus på: at styrke overgange og sammenhæng mellem hjem, Sundhedspleje og Dagtilbud, for opnå optimal trivsel og udvikling for de særligt udsatte børn at styrke Dagtilbuds mulighed for at yde en tidlig og kvalificeret indsats gennem overlevering af oplysninger fra sundhedsplejerske til dagtilbud, jvf. kriterier for overgangsmøder at styrke forældresamarbejdet gennem inddragelse, dialog og aftaler og anerkendelse af forældrenes egne ressourcer at styrke udviklingen af et fælles fagligt sprog mellem Dagtilbud og Sundhedsplejen 2
3 Kriterier og overvejelser for Overgangsmøde Mødeforberedelse Formålet er at bidrage til, at Dagtilbud bliver i stand til at yde en tidlig og kvalificeret indsats for at styrke udsatte børns trivsel, læring og udvikling. Inden mødet skal sundhedsplejersken, sammen med forældrene have drøftet, hvilke behov og problemstillinger det er relevant og ønskeligt at drøfte i forbindelse med barnets start i Dagtilbud. Kriterier for Overgangsmøde Barnet Sårbar graviditet/ fødsels- og barselskomplikationer Fysisk sygdom Udviklingsforsinkelser motorisk psykisk sprogligt Relationer grundstemning (glad, tilfreds utilfreds) samspil med forældre kontaktevne til forældre/ andre Robusthed/ selvregulering døgnrytme søvn mad/ måltider/ spisemønster aktiv/ passiv Vækst stort barn eller præmaturt barn, hvor der er brug for særlig opmærksomhed Sundhedsplejersken overvejer, hvilke behov/ vanskeligheder hun har set hos barnet og drøftet med forældrene. Sundhedsplejersken overvejer, hvilke behov/ vanskeligheder hun har set hos forældrene og drøftet med dem. Forhold i hjemmet Forældreevne usikkerhed/ manglende struktur, planlægning og overblik pleje og omsorg for barnet forældres samspil med barnet turtagning/ positiv ledelse/ vente, se og følge barnets initiativer Når sociale forhold som har negativ betydning for barnets udvikling, fx. enlig forsørger/ forældremyndighed/ netværk uddannelse/ Arbejdsløshed stof-/ alkoholmisbrug familieforhold (familiesammenføring opholdstilladelse i DK, kulturforståelse, kriminalitet) fysisk/ psykisk sygdom/ traumer (PTSD, tab af pårørende, ulykker m.m.) Hvordan har de arbejdet med det indtil nu? Hvad ønsker pasningen, at de skal gøre fremover? Hvordan har de arbejdet med det indtil nu? Hvad ønsker pasningen, at de skal gøre fremover? Hvilke ressourcer hos forældrene styrker barnets udvikling? Hvilken indsats er der ydet hjemme af forældre, sundhedsplejerske eller evt. andre indtil nu? Hvad er relevant at overlevere i forhold til den fremtidige indsats? Noter eksempler, som kan være relevant at nævne på mødet Har forældrene specielle ønsker til samarbejdet med den kommende pasning vedr. varetagelse af deres barns trivsel og udvikling, så overgangen bliver så tryg som mulig? Fx barnets vaner, kommunikation/samarbejde mellem personale og forældre, m.m. 3
4 Sagsgang ved overgangsmøder Formål At bidrage til, at Dagtilbud tidligt bliver i stand til at yde en kvalificeret indsats i forhold til at tilgodese de særlige behov, barnet og dets forældre måtte have. Ansvarlig For hvad Sundhedsplejerske sundhedsplejersken vurderer behovet for overgangsmøde hver gang, der er tale om en familie, hvor behov for sundhedspleje er kategoriseret som B eller D (senere relatere til Forebyggelsestrekanten). sundhedsplejersken orienterer familien ved 6 eller 9-måneders besøget om anbefalingen af overgangsmøde. aktiviteten Overgangsmøde vælges i Journalen. når Pladsanvisningen giver Dagtilbud besked om, at barnet har fået en plads, kobles denne oplysning med krydset ved Overgangsmøde i Journalen via LIS-systemet (LedelsesInfomationsSystem). oplysningen går direkte til Sundhedsplejens Fællespostkasse, og sekretærerne sender oplysningen til den sundhedsplejerske, der har familien, hvorefter Sundhedsplejersken kontakter afdelingen i Dagtilbuddet, aftaler møde og orienterer kort om problematikken. inden overgangsmødet afholdes, drøfter/forbereder sundhedsplejersken med familien, hvad der med fordel skal tales om til mødet. hvis mødet afholdes ca. 2 uger efter opstart: Pædagogiske leder koordinerer/indkalder parterne, som er forældre, sundhedsplejerske og pædagogisk leder samt repræsentant fra Dagtilbuddets afdeling. Pædagogisk personale hvis mødet afholdes, før barnet starter: Sundhedsplejersken kontakter pædagogisk leder og aftaler tid til møde i det kommende pasningssted. det kommende pasningssted er vært ved mødet. hvis der ikke som forventet, er indkaldt overgangsmøde og pædagog skønner, at der er brug for et møde hvor sundhedsplejeskens faglighed vil gøre en forskel, kan dagtilbud indkalde til møde, i henhold til kriterier. Pædagog og sundhedsplejerske i fællesskab mødet afsluttes med at pædagog og forældre udfylder Samarbejdsskema ved Overgangsmøde, med sundhedsplejersken som sparring. overvej evt. opfølgende møde, hvor sundhedsplejersken deltager pædagog tager to kopier en til afdelingen og en til familien sundhedsplejersken medtager skemaet til indscanning i journalen Sundhedsplejen sundhedsplejersken fører overgangsmøde i Journalen se procedure. samarbejdsskemaet indscannes i Journalen under dokumenter Materialet findes på T:\Fælles\ Metoder\ Overgangsmøder 4
5 Mødet Indhold Samarbejdet har fokus på barnets trivsel og udvikling og der udveksles relevante informationer, som har betydning for, at barnet fortsat trives og udvikles. hvad går godt i barnets udvikling? hvilke forældreressourcer styrker barnets udvikling? hvad skal dagtilbuddet vide / have særlig opmærksomhed på, for at støtte barnets udvikling? Der udarbejdes en handlingsplan, hvor familien er med som aktiv part. Dagsorden 1. dagtilbud byder velkommen og orienterer om tidsrammen, ca. 1 time. 2. sundhedsplejersken informerer om, hvorfor hun og familien, er blevet enige om dette møde og hvad der skal komme ud af det. 3. derefter gives ordet til familien, som fremlægger og fortæller. Sundhedsplejersken er garant for, at det vigtige bliver fortalt. 4. sundhedsplejersken opsummér mødet 5. pædagog præcisér aftaler, hvad der skal arbejdes med og evt. hvordan, hvad der herefter skal ske/opfølgning, skriftligt og udfylder samarbejdsskema med forældre. 6. skal der fortsat være sundhedsplejerskebesøg i familien? 7. er der brug for et opfølgende møde, hvor sundhedsplejersken deltager? Dilemma ved overgangsmøde Der kan opstå det dilemma, at nogle forældre ønsker at afholde mødet alene med Dagtilbuddet. Dette noteres i journalens kontinuation. Det næstbedste, sundhedsplejersken kan gøre, er at bede om forældrenes tilladelse til at kontakte/informere det kommende dagtilbud om relevante oplysninger. Er der bekymring for barnets trivsel og udvikling, henvises der til almendelige regler og underretning. Se Håndbog om Barnets Reform, SSD-samarbejdet Udveksling af oplysninger. Der kan kun udveksles oplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til den tidlige indsats overfor barnet. 5
6 Skema SAMARBEJDSSKEMA VED OVERGANGSMØDE Udfyldes af pædagog og sundhedsplejerske som afslutning af mødet. Dagtilbud tager to kopier - en til forældre og en til dagtilbud. Sundhedsplejersken scanner skemaet i journalen og giver det derefter til Sundhedsplejelederen. Barnet er bosiddende i Sundhedsplejens område: Nord Nordvest Sydvest Syd Dato for mødet: Navn på barnet: CPR: Forældredeltagelse: Mor Far Andre: Kommende pasning er: Navn på Dagtilbud og afdeling/dagpleje Kommende pasning repræsenteret af: Navn på pædagogiske leder / pædagog Hensyn til barnet, der i samtalen var særligt fokus på: (Der må sættes kryds flere steder) Graviditet og fødsel Sårbar graviditet/ fødsels- og barselskomplikationer Fysiske sygdom Udviklingsforsinkelser Motorik /Psykisk /Sproglig Relationer Grundstemning (glad, tilfreds, utilfreds)/ Samspil med forældre /Kontaktevne til forældre / andre Robusthed/ Selvregulering Døgnrytme / Søvn /mad og spisemønster/ Aktiv/passiv Forhold i hjemmet Helbred / arbejde / uddannelse/ familie/ enlig /forældremyndighed/kulturforståelse /andet. På baggrund af mødet opstiller Dagtilbud, Familie og Sundhedspleje følgende mål, der danner grundlag for en efterfølgende handleplan: Opfølgende møde? Ja nej Aftale ny dato: Sundhedsplejeske navn Materialet findes på T:\Fælles\ Metoder\ Overgangsmøder 6
7 Elektronisk BørneJournal Procedure Sundhedsplejerske Overgangsmøde Når en sundhedsplejerske skønner, der er behov for et overgangsmøde, skal nedenstående registreringer udføres i TM Sund. Sundhedsplejersken får besked via mail om, hvilken institution barnet skal gå i. Hun skal derefter kontakte institutionen, så der kan laves aftale om et overgangsmøde. 1. Overgangsmøde Opret en Aktivitet i barnets journal Vælg: Type: Overgangsmøder Lokalområde: Eget lokalområde Fagperson: Dit navn Dato: Vælg en passende dato Status: Opfølgning Se eksempel 2. Skriv i Journal / Kontinuation (Hvorfor overgangsmøde?) Beskriv kort årsagen til overgangsmødet i kontinuationen i barnets journal start med at skrive Overgangsmøde : Skabelon: Beskriv årsagen til, at overgangsmødet skal holdes samt forældrenes holdning til det 3. Når der er en aftale om overgangsmøde Dato: Angiv den dato, mødet holdes Status: Angiv status til Aftalt mundtligt 4. Eventuelt opfølgende overgangsmøde registreres som Netværksmøde Q:\Dokument\Overgangsmøder\Mappens indhold\2015 Overgangsmøde\6 Overgangsmøder TM Sund.docx KMO 7
8 2015
TOPI SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR
SAMMENHÆNGSKRAFT MELLEM SUNDHEDSPLEJEN OG DAGTILBUD 0-3 ÅR OVERGANGSMODELLEN ER OBLIGATORISK Sundhedsplejersken informerer forældrene om overgangsmodellen senest ved 7 ugers konsultationen/hjemmebesøg
Læs mereSagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Læs mereSammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud
Sammenhængskraft mellem sundhedsplejen og dagtilbud Overgangsmodellen er obligatorisk. Sundhedsplejen Sundhedspleje er et tilbud til alle forældre http://kommune.viborg.dk/borger/boern,-unge-og-familie/sundhed/sundhedspleje/spaed-og-smaaboern-0-til-1-aar
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereDe Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereTidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen
Tidlig indsats og samarbejde mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen 2 Denne folder beskriver vigtigheden i samarbejdet mellem dagtilbud og Sundhedsplejen i forbindelse med opstart af børn
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs merei dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereSamtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Læs mereTeam Holmegaard. Juli Næstved Kommune
Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereForebyggelse af ulighed i sundhed
Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereNotat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats
Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige
Læs mereNy dagtilbudslov og opsporingsmodellen. 26. april 2019
Ny dagtilbudslov og opsporingsmodellen 26. april 2019 Program Et blik ind i den styrkede pædagogiske læreplan Sammenhæng med kvalitetstiltag Introduktion til Opsporingsmodellen Drøftelse Hvorfor ny dagtilbudslov
Læs mereTOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
Læs mereIndstilling til Pædagogisk Udviklingsafdeling (Orientering til forældre eller andre nære omsorgspersoner)
Indstilling til Pædagogisk Udviklingsafdeling (Orientering til forældre eller andre nære omsorgspersoner) Pædagogisk Udviklingsafdeling (PU) er en afdeling under Thisted Kommunes Børne- og Familieforvaltning.
Læs mereInformation til forældre om TRIVSELSVURDERINGER
Information til forældre om TRIVSELSVURDERINGER Børnenes trivsel er i fokus I Hvidovre Kommune har vi fokus på dit barns trivsel, udvikling og læring, lige fra du og dit barn møder sundhedsplejersken første
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
Læs mereBesøgspakkerne. Målgruppe. Formål. Hvad er en besøgspakke?
Besøgspakkerne Målgruppe Besøgspakkernes målgruppe består af flygtningefamilier med børn i alderen fra graviditet til 6 år, der enten har fået opholdstilladelse eller familiesammenføring i Danmark siden
Læs mereSamarbejdsaftale om elektronisk kommunikation mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste
Samarbejdsaftale om elektronisk kommunikation mellem almen praksis og den kommunale sundhedstjeneste Proces: Godkendt december 2015 opdateret september 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale
Læs mereHvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereDe Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Sundhedspleje dagpleje/vuggestue Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Læs mereDet er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereGode sammenhænge. Barnets spor SKIVE.DK
Gode sammenhænge Barnets spor SKIVE.DK Forord: Den Sammenhængende Børnepolitik i Skive kommune handler om alle vores børn og har fokus på det hele børneliv. Vores vision er, at alle børn i Skive Kommune
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereSprogstrategi dagtilbud Januar 2017
Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres
Læs mereHvad skal der konkret gøres?
Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2017 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Velkommen i skole... 4 Nye oplevelser... 5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...
Læs mereNotat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015
Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer
Læs mereLokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereAnsøgningsskema til godkendelse som privat børnepasser iht. Dagtilbudslovens 78-79, 80, 81a+b
Ansøgningsskema til godkendelse som privat børnepasser iht. Dagtilbudslovens 78-79, 80, 81a+b Ansøgningsskemaet bedes udfyldes elektronisk og indsendes via digital post. En privat børnepasser bliver godkendt
Læs mereSprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn
Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,
Læs mereStyrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SUNDHEDSPLEJELEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SUNDHEDSPLEJELEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE Sundhed og Trivsel SUNDHEDSPLEJELEDER TIL
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereSÅDAN ER VI ORGANISERET
SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereFaglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema
Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer ARBEJDSMATERIALE Tværfaglig Enhed, Børn og Unge Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Sammen kan vi gøre en forskel Jo tidligere vi sætter
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereVejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling
Vejledning til sprogvurderinger - og indskoling September 2016 I Holbæk Kommune arbejder vi systematisk og fagligt med udvikling af børns sprog og læsekompetencer. For at sikre pædagoger og lærere de bedste
Læs mereTidlig opsporing og indsats Overgangen mellem børnehave og skole/sfo
Breve til kommende forældre Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter Formål: At byde nye forældre velkommen og fortælle om indskrivningen Ansvarlige: Skolens kontor Førskolearbejdet i børnehaven Førskolearbejdet
Læs mereVelkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7
Læs mereSammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013
Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng
Læs mereKvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.
Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereRETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD Februar 2014 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg
Læs mereHVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD
HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereSundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg kommune
Læs merePRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE. Børn og Unge 23.10.15
PRÆSENTATION AF ARBEJDSGRUPPENS FUND VEDR. PRÆMATURE Børn og Unge 23.10.15 INFO OM PROJEKTGRUPPE Siden 10. april 2015 er der arbejdet målrettet med, at: Indhente viden om præmature og small for date Indhente
Læs mereDe gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave
SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.
Læs mereVEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR
VEJLEDNING FOR HÅNDTERING AF BEKYMRENDE FRAVÆR 1 Indhold Inddragelse, tværfagligt samarbejde, fælles handling 4 Hvad er bekymrende fravær? 4 Skridt for skridt procedure ved bekymrende fravær 5 Lovtillæg
Læs mereRETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE December 2011 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg Kommunes Skolevæsen er det muligt at søge udsættelse
Læs mereTEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet
TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereSundhedsplejens ydelsesprofil Sundhedsplejens ydelser er fordelt på tre hovedområder:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 28. februar 2019 Sundhedsplejens ydelsesprofil Sundhedsplejens ydelser er fordelt på tre hovedområder: små- og spædbørn dagtilbud
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Sølyst dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs merePædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet. Gribskov Kommune. Indholdsfortegnelse Gribskov
Pædagogisk tilsyn dagtilbudsområdet Indholdsfortegnelse Gribskov Kommune 2017 - Gribskov Indholdsfortegnelse...1 Indledning...3 Mål og rammer for pædagogisk tilsyn...3 Organisering af pædagogisk tilsyn...4
Læs mereVelkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune
Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune 2 Velkommen i skole Jeres barn har nu nået den alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse. Fredensborg Kommune
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereFaglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereDagplejen. Dagtilbudsafdelingen
Dagplejen Dagtilbudsafdelingen Velkommen 2 3 Pædagogiske læreplaner Vi byder jer og jeres barn velkommen i dagplejen i Viborg Kommune. I dagplejen modtager vi børn i alderen 0 3 år. Børnene kan blive i
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereKære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?
Dagplejen Kære forældre Velkommen til dagplejen i Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt af Randers Kommune. Hvad er dagpleje? En dagplejer passer normalt 4 børn, og har i perioder
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereDen røde tråd i børn og unges liv
Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2015 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen
Læs mereKonference 2018 Tidlig indsats hvad virker?
Konference 2018 Tidlig indsats hvad virker? Strategi for tidlig indsats og praksiscase fra Gladsaxe Kommune v. Linda Malmgren, Ledende Sundhedsplejerske Baggrund for Tidlig indsats Heckman: Det er et window
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mere