Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
|
|
- Oscar Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer
2 Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver grupperne brugt til? 3 Hvordan sætter vi dig i gruppe? 3 Hvordan understøttes grupperne 3 Få et godt samarbejde fra start 4 Første møde i studiegruppen 4 De efterfølgende møder i studiegruppen 4 Må man ændre i sammensætningen af gruppen? 5 Må man arbejde alene? 5 Typiske udfordringer 5 Hvad gør vi hvis gruppens medlemmer ikke forbereder sig lige meget? 5 Hvad gør vi hvis et gruppemedlem ikke dukker op til møder i studiegruppen? 5 Hvad gør vi hvis et gruppemedlem ikke laver sin del af fælles opgaver? 5 Hvordan håndterer vi hvis gruppens medlemmer har forskellige faglige niveauer? 5 Inspiration til et velfungerende gruppearbejde 6
3 Studiegrupper På institut for Engelsk, Germansk og Romansk er gruppearbejde en vigtig del af uddannelsens didaktiske metoder og faglige mål. Alle undervisere vil benytte studiegrupper i undervisningen og derfor skal du samarbejde med dine medstuderende i din faglige forberedelse. I denne folder kan du finde vejledende retningslinjer for gruppearbejde på institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? Instituttet lægger vægt på at skabe undervisnings-, feedback- og forberedelsesformer som motiverer dig og dine medstuderende til at træne og udforske de faglige mål, som uddannelsen lægger op til. Vi prioriterer gruppearbejdet højt fordi det yder et mere solidt bidrag til din og dine medstuderendes indsigt og udbytte end en individuel indsats gør, og fordi din og dine medstuderendes aktivitetsniveau øges på kvalificeret måde. Fx ved at blive trænet i at argumentere for valg af metoder, at anvende og forstå teoretiske begreber, at formidle din viden om kulturelle problemstilligner og lignende på både dansk og fremmedsproget. Desuden er studiegrupperne et godt redskab til at du og dine medstuderende kan støtte hinanden i eksamensperioden, hjælpe hinanden med at skabe en struktureret forberedelse, motivere hinanden og holde hinanden til ilden. Du vil på første semester blive placeret i mindst én gruppe, som du forventes at bruge på både første og andet semester af din bacheloruddannelse. Derudover vil der løbende blive lavet ad hoc grupper i undervisningen til større og mindre opgaver. Hvad bliver grupperne brugt til? De faste grupper benyttes til: Konkrete gruppeopgaver stillet af din underviser (fx midtvejsopgaver, oversættelsesopgaver, skriveøvelser, mundtlige oplæg og lignende). Diskussioner, debat og andre aktiviteter før, under og efter undervisningen. Gruppebaseret forberedelse af tekster/spørgsmål forud for undervisningen. Peer feedback i og udenfor undervisningstiden. Struktureret eksamensforberedelse og sparring Du skal være i den faste studiegruppe på hele første studieår. Du har ansvaret for at tage aktiv del i gruppearbejdet, støtte dine medstuderende i at gøre det samme og løbende evaluere og forholde dig kritisk til hvordan gruppen fungerer i dialog med undervisere. Når du er færdig med første studieår opfordrer vi til at du fortsætter samarbejdet i studiegrupper, men der vil ikke længere være formel understøttelse fra underviserne. Hvordan sætter vi dig i gruppe? Studievejlederne holder oplæg i studiestartsugen om instituttets retningslinjer for gruppearbejde og giver anbefalinger til at igangsætte et godt samarbejde i gruppen ved at indgå en formel samarbejdsaftale. Tutorerne inddeler alle nye bachelorstuderende og evt. også tilvalgsstuderende i grupper i Holdets time i begyndelsen af semesteret. Her afholdes en workshop hvor du skal forholde dig til dine forventninger til gruppearbejdet og lave nogle øvelser, som vil blive brugt til at sætte dig i gruppe med andre studerende. Det er obligatorisk at deltage. Tid og sted for workshoppen meldes ud i uge 35. Når grupperne er fordelt vil alle modtage en gruppeoversigt på alumni-mailen hvorefter grupperne går i gang. Hvordan understøttes grupperne Studiegrupperne er en del af modtagerordningen. Dit hold vil få tilknyttet to undervisere som vil understøtte grupperne og hjælpe med eventuelle udfordringer i gruppearbejdet i løbet af første semester og i begyndelsen af andet semester. Underviserne på modtagerordningen afholder to studieprocessamtaler i løbet af første semester. Første samtale holdes i studiegrupper 1-2 måneder efter studiestart og vil først og fremmest dreje sig om overgangen til universitetet. Samtalen har til formål at forebygge og afdække even- 3
4 tuelle problemer af faglig eller studiemæssig karakter. Det drejer sig bl.a. om at hjælpe med at opbygge gode arbejdsvaner, fornuftige prioriteringer af tid og at give et overblik over studiet på både kort og langt sigt, og se sammenhængen mellem fagene/kurserne. Derudover vil første samtale blive brugt til at tale med jer i gruppen om hvordan gruppearbejdet forløber, og om I skal justere på jeres måde at samarbejde. Hvad forventer I hver især at bidrage med til samarbejdet? Hvad forventer I hver især af gruppen? Hvordan vægtes det faglige i forhold til det sociale i gruppen? Hvad er jeres ambitionsniveau? Hvordan prioriteres læsegruppen i forhold til andre forpligtelser og interesser? Anden samtale er individuel og handler om din egen akademiske udvikling og trivsel på studiet. Her bedes du også forholde dig til hvordan din gruppe fungerer, hvordan du selv bidrager til gruppearbejdet og om du har ønsker til at arbejde sammen på andre måder. Få et godt samarbejde fra start At arbejde i grupper er lige så fedt og lærerigt, som det nogen gange kan være svært og frustrerende. Gruppearbejdets styrke er, at det giver dig mulighed for at lære i fællesskab med dine medstuderende, og at I kan dele tanker, vinkler og arbejdsmåder. Konflikter i gruppearbejdet er ikke unormalt der vil næsten altid opstå lidt gnidninger undervejs som følge af, at I tilbringer meget tid sammen, og fordi I arbejder sammen på en måde og om noget, I alle har en mening om. Men det er vigtigt, at I arbejder konstruktivt med jeres konflikter, og får samarbejdet til at fungere. Et godt gruppearbejde forudsætter at man laver en klar forventningsafstemning og tør tage diskussionen om hvordan samarbejdet fungerer generelt. Udgangspunktet for et godt gruppearbejde er at lave en samarbejdsaftale, hvor gruppens medlemmer diskuterer forventninger og krav til hinanden, og kommer frem til et kompromis. Første møde i studiegruppen Når I mødes første gang skal I lægge en plan for møder, opgaver, deadlines og lave en formel samarbejdsaftale. I skal bl.a. diskutere: Hvornår kan I mødes? Hvor skal møderne foregå? Hvor lange møder skal I holde? I vil få udleveret materiale til at udarbejde en gruppeaftale til Holdets time hvor tutorerne inddeler jer i grupper. Brug også mødet til at få overblik over hvilke opgaver I forventes at lave sammen i grupper i løbet af semesteret. Brug jeres undervisningsplaner og tal i grupperne om hvordan I konkret skal arbejde sammen om at løse dem. De efterfølgende møder i studiegruppen Det er vigtigt at I løbende evaluerer jeres måde at samarbejde og får afstemt jeres forventninger, så I kan undgå eller løse eventuelle konflikter. Måske oplever I at I vil noget forskelligt med gruppen, ikke forbereder jer lige meget, at de andre er for ustrukturerede, at du kører dit eget løb. I første omgang skal I selv forsøge at løse uoverensstemmelser i gruppen. Udgangspunktet for konfliktløsning er at tale om de aftaler, som I har indledt samarbejdet med. Jeres forventninger kan ændre sig undervejs og derfor skal I muligvis også justere på de overordnede rammer for jeres samarbejde. Ofte er årsagerne til konflikterne banale og handler om at aftaler ikke bliver overholdt. I er i et forum hvor I kommunikerer som fagpersoner, og formålet med gruppen er at løse faglige arbejdsopgaver. Konflikter løses bedst i opløbet og derfor er det vigtigt at understrege at gruppen selv har ansvaret for at gøre opmærksom på eventuelle konflikter og på at få dem løst tidligt. Man kan altid tage fat i sin underviser på modtagerordningen hvis der er problemer i gruppen, som man ikke selv kan løse. 4
5 Underviserne på modtagerordningen er faglige støttepersoner som kan give forslag til hvordan I kan bruge gruppen. Fx forslag til hvordan man kan strukturere gruppemøderne anderledes, hvordan man kan strukturere sine gruppediskussioner, hvordan man kan læse de faglige tekster og lignende, hvordan man kan samarbejde om en akademisk tekstproduktion og lignende. Må man ændre i sammensætningen af gruppen? At indgå i gruppearbejde er som udgangspunkt en obligatorisk del af studiet. Hvis du og din gruppe ønsker at ændre i gruppesammensætningen skal det gøres i dialog med underviseren. Dette gælder både hvis man vil optage nye gruppemedlemmer eller gruppemedlemmer ønsker at forlade gruppen. Underviserne på modtagerordningen kan anbefale nye sammensætninger i gruppen. Ved ændringer i gruppesammensætningen anbefales det at lave en ny samarbejdsaftale, hvor man taler om hvilke gensidige forventninger til måden at arbejde sammen på. Når gruppen dannes er det på baggrund af de forventninger I har til gruppearbejdet og, hvor meget I regner med at arbejde i gruppen. Forventningerne kan dog ændre sig undervejs når man kommer mere ind i det faglige stof. Tag derfor jeres samarbejdsaftale op til revision og tal om: Bidrager I selv fyldestgørende til samarbejdet? Bidrager resten af gruppens medlemmer fyldestgørende til samarbejdet? Kan I ændre de formelle rammer for samarbejdet, så jeres forskellige måder at arbejde på tilgodeses (mødested, tidspunkt, etc.)? Hvordan kan I fordele ansvar for opgaver, så gruppearbejdet bliver mere forpligtende for medlemmerne? Et forslag til forpligtende opgaver, der kan deles ud blandt medlemmerne kan være kan være at: Producere et resume af teksten Forberede diskussionsspørgsmål Opstille hovedpointerne og notere, hvad de kan bruges til Sammenligne teksten med andre pensumtekster Må man arbejde alene? Dine undervisere og studieordningen er tilrettelagt med aktiviteter og opgaver i forbindelse med undervisningen som forudsætter samarbejde i gruppen. Du skal deltage i gruppearbejdet indtil disse opgaver er løst. Studerende der ikke indgår aktivt i gruppearbejdet kan ikke forvente at få feedback og respons på afleveringer og opgaver. Et universitetsstudium indebærer dog også en del selvstændig forberedelse, som du selvfølgelig er velkommen til at lave alene. Typiske udfordringer Hvad gør vi hvis gruppens medlemmer ikke forbereder sig lige meget? Jo bedre I har forberedt jer, jo bedre er chancerne for at få et stort fagligt udbytte af møderne. Uforberedte gruppemedlemmer sænker diskussionens niveau, og det går derfor ikke kun ud over den uforberedte men også resten af gruppen. Derfor skal I forsøge at løse denne udfordring ved at holde et møde, hvor I taler om gensidige forventninger. Hvad gør vi hvis et gruppemedlem ikke dukker op til møder i studiegruppen? Hvis et gruppemedlem ikke møder op til aftalte møder, så kan resten af gruppen tage kontakt til underviserne på modtagerordningen, hvis ikke I selv kan løse problemet. Underviseren kan opfordre til at gruppearbejdes tages seriøst. Hvis problemet fortsætter, kan I eventuelt ændre i sammensætningen i gruppen. Hvad gør vi hvis et gruppemedlem ikke laver sin del af fælles opgaver? Hvis et gruppemedlem ikke bidrager til en fælles, obligatorisk opgaveløsning skal I ikke skrive vedkommende på opgaven. Er opgaven en forudsætning for at bestå aktiv undervisningsdeltagelse, så er det den pågældende studerendes eget ansvar at sørge for at bidrage til gruppearbejdet for at bestå den aktive deltagelse. Hvordan håndterer vi hvis gruppens medlemmer har forskellige faglige niveauer? Forskellige faglige niveauer er ikke nødvendigvis en årsag til at bryde samarbejdet i gruppen. Gruppen er til for at I som medstuderende kan udfordre og hjælpe hinanden fagligt. Det er en stor del studielivet at kunne arbejde 5
6 sammen med mange forskellige faglige profiler. Det er, når du møder nye personer, som udfordrer din faglighed og dine opfattelser af, hvordan tingene plejer at være, at du virkelig udvikler dig og lærer noget nyt. Du og dine medstuderende kan lære meget af hinanden, og at det er god træning at samarbejde med studerende der ikke er ligesom dig selv. I skal derfor tale om hvordan I hver især bidrager til samarbejdet. Brug hinandens læringsstile og forskellighed på en konstruktiv måde. Det anbefales at I tilrettelægger jeres møder, så I alle får mulighed for og på skift påtager jer forskellige typer af ansvar og roller i samarbejdet, så I kan udfordre hinanden fagligt. Roller er fx ordstyrer, den der forklarer, den der tager referat, den der fører pennen, den der fremlægger osv. Uddannelsens faglige mål er nemlig også at kunne håndtere gruppearbejde i mange af de faglige discipliner der er beskrevet i studieordningen. Læringen ligger ikke nødvendigvis i slutresultatet men i de diskussioner I har undervejs. Accepter også at en gruppeopgave er et gruppeprodukt. Ambitionsniveauet skal være realistisk i forhold til hvad den konkrete gruppe kan præstere og ikke nødvendigvis kun ud fra dine individuelle ambitioner. Inspiration til et velfungerende gruppearbejde Julie Marie Isager, & Christina Juul Jensen, Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009 : Læsegrupper brug dine medstuderende. 6
STUDIESTARTSFORLØB. Efteråret 2015
STUDIESTARTSFORLØB Efteråret 2015 Som studerende på bacheloruddannelsen eller sidefagsuddannelsen ved institut for psykologi tilbydes du at indgå i et studiestartsforløb. Studiestartsforløbet strækker
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereETABLERING AF STUDIEGRUPPER - FOR TUTORER PÅ SCIENCE AND TECHNOLOGY
ETABLERING AF STUDIEGRUPPER - FOR TUTORER PÅ SCIENCE AND TECHNOLOGY VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION AARHUS UNIVERSITET 2015 INSPIRATIONSMATERIALE TIL ETABLERING AF STUDIEGRUPPER Denne håndbog er tiltænkt
Læs merepå Institut for Statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid
Læs mereFACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER
Udarbejdet af studievejleder Anne Garcia & Bonnie Sørensen, november 2018 FACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER OPSTART SEPTEMBER 2018 BAGGRUND Med baggrund i rapporten Fastholdelse af studerende i VIA Sundhed-
Læs mereSlutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget
Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre
Læs mereVEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS
VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem af både leder og medarbejder.
Læs mere32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)
Rettelsesblad til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012, centralt fag og tilvalg samt Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012 (for multimediedesignere) Gælder
Læs mereFAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende
FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: PEER FEEDBACK PÅ SKRIFTLIGE OPGAVER Udviklet af Anders Foss, Medievidenskab og Rose Alba Broberg, CUDiM Takeaway Teaching tema:
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereVirksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation
Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs mereVirksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation
Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation
Læs mereStudiestartsstrategi. Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet
Studiestartsstrategi Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet 30 06 2008 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ikrafttrædelse... 3 2.0 Studiernes ansvarsområder... 4 2.1 Velkomstpakke/informationspakke...
Læs mereIDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN ARTS AARHUS UNIVERSITET
EDU It IDÉKATALOG TIL EDU IT 7 FORSLAG TIL ONLINE AKTIVITETER I UNDERVISNINGEN au ARTS AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 1. STUDENTEROPLÆG MED KOMMENTARER FRA STUDERENDE 3 2. DISKUSSION
Læs mereSamarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: FEEDBACK Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM FEEDBACK PÅ TEKST I GRUPPER v. Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM Indholdselement
Læs mere1. Semester-ABC Opdateret 05/ Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS
1. Semester-ABC Opdateret 05/7 2018 Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS I dokumentet her er samlet en række relevante informationer specifikt omkring 1. semester PAS, som
Læs mereMålet med denne kursusgang er at I får
Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde: Hvad kendetegner det gode samarbejde? Fælles målformulering Samarbejdsaftale Gruppemødets organisering Kommunikationen i gruppen Uddelegering
Læs mereVelkommen til dialogmøde
Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling
Læs mereKERNEOPGAVEN I CENTRUM
SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION
Læs mereHvad er en bachelor?
8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen
Læs mereSUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester
Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser
Læs mereARBEJDSFORMER, SAMARBEJDE OG LÆRING
ARBEJDSFORMER, SAMARBEJDE OG LÆRING Den der arbejder - er den der lærer, og.. den der ikke arbejder HVOR KOM VI FRA? Refleksion over, hvordan gruppearbejdet fungerede. I overvejede: Talte alle lige meget?
Læs mereVelkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland
Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland I kommer til at arbejde med en del øvelser i jeres egen gruppe. Derfor skal I opstille bordene så I kan sidde sammen gruppevis og så alle kan se tavlen
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereBrug dine medstuderende gruppearbejde i fokus. Ved Ida Jensen, Studievejledningen
Brug dine medstuderende gruppearbejde i fokus Ved Ida Jensen, Studievejledningen Dagens program 09.00: Velkomst og introduktion til studieteknikpakken. Oplæg om optimering og brug af studiegruppe på en
Læs mereVEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP
VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem
Læs mereLÆSEGRUPPER. Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009
LÆSEGRUPPER - brug dine medstuderende Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet Maj 2009 Denne pjece er skrevet til samfundsvidenskabelige
Læs mereEt modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvordan vurderer du din egen forberedelse til undervisningen på seminarerne?
Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet af seminarer? Hvordan vurderer du din egen forberedelse
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereVelkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:
Velkommen til Dag 2 Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereMinor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring
Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Institut for Kunst, Skrift og Forskning Godkendt den 18.
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereARBEJDE I STUDIEGRUPPER
LENA PRADHAN OG CHALOTTE CHRISTENSEN VIDEREUDVIKLING AF MATERIALE, UDVIKLET AF HANNE BUHL (CUDIM), 2012 UNI VERSITET PRÆSENTATION Stil jer i en rundkreds på gulvet Tag en hurtig runde: Navn Studievejleder
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori 3. semester Hold 2012 Eksamenskatalog 3. semester... Error! Bookmark not defined.
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereGODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE
GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET. Læsegrupper. - brug dine medstuderende
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Læsegrupper - brug dine medstuderende LÆSEGRUPPER - brug dine medstuderende Julie Marie Isager, cand. mag. & Christina Juul Jensen, cand. mag.
Læs mereVEJLEDNING TIL STUDERENDE. Samarbejde i grupper. Hvordan får vi gruppearbejdet til at lykkes?
VEJLEDNING TIL STUDERENDE Samarbejde i grupper Hvordan får vi gruppearbejdet til at lykkes? Januar 2018 1. Formålet med at arbejde i grupper Det er et krav, at alle sundhedsprofessionelle skal have gode
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereWORKSHOP OM FEEDBACK. Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard BENTE MOSGAARD STUDIELEKTOR
WORKSHOP OM FEEDBACK Konference om Blended Learning Cromwell 26. november 2015 Mathias Elmose og Bente Mosgaard Hvad er feedback? Underviser, medstuderende, bog, artikel, computerprogram, mor Feedback
Læs merePsykisk arbejdsmiljø ved fusioner
Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG
Læs mereNanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1
Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på
Læs mereEndeligt notat J.nr. 4071
Endeligt notat J.nr. 4071 Semester: 7 hele uddannelsen, hold BSE15 Dato for evaluering: 11/2 Semesteransvarlig: KR Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 5/12, svarer til 42%. I hvilken
Læs mereSemester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017
Semester- og kursusevaluering, 2. semester, Politik & Administration og Samfundsfag, fora r 2017 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 4 Grundkursus i
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereReferat af semesterevalueringsmøde Evaluering af Loop, 4. sem., efterårssemesteret 2014
Referat af semesterevalueringsmøde Evaluering af Loop, 4. sem., efterårssemesteret 2014 Dato: 26. maj 2015 Kl.: 9-10 Til stede: Semesterkoordinator Søren Frimann Studienævnsrepræsentant Karen Egedal Andreasen
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mereSpørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen
Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:
Læs mereKøreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)
Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereProjektafslutning og slutrapport. Projekt nr 5011
Projektafslutning og slutrapport Projekt nr 5011 Projektets titel: En ny skolehverdag med mere effektiv planlægning til gavn for elevernes faglige resultater og trivsel. Projektets formål: På Rybners hhx
Læs mereVejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU
Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereEvaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013
Evaluering af 3. semester Politik & Administration og Samfundsfag eftera ret 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Opstartsdag... 3 Modul 4.1: Velfærdsstat velfærds- og
Læs mereINDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...
INDHOLD Brug bogen godt forord til 2. udgave... 5 DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15 Studiestart... 17 Det er fedt at studere!... 17 Fra gymnasiet til videregående uddannelser profession studerende...
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereIntroduktion til 4. praktik
Introduktion til 4. praktik CPF15o Oplæg på studiedag November 2017 1 Hvad er 4. praktik? Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens 8, stk. 4 Tilrettelægges 4. praktik som en ulønnet praktik på 7. semester I
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til medarbejderen 2 Styrkebaserede udviklingssamtaler vejledning til medarbejderen INTRODUKTION Den styrkebaserede udviklingssamtale er en årlig, fortrolig
Læs mereProblemBaseret Læring
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I ODENSE ProblemBaseret Læring At lære sygepleje Sygepleje September 2017 TS nr. 1237039 2010 revideret 2017 ProblemBaseret Læring Indhold 1. Problembaseret læring... 3 1.1 Forsmag
Læs mere4D-profilen - teamudviklingsværktøj
SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet
Læs mereTema Samarbejde: Den gode gruppe
Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke
Læs mereVejledning til studieaktivitetsmodel til undervisere og uddannelsesledere
Vejledning til studieaktivitetsmodel til undervisere og uddannelsesledere Studieaktivitetsmodellen synliggør de forskellige studieaktiviteter Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Blandt professionshøjskolerne
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereStudienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET M Ø D E R E F E R A T 18. DECEMBER 2013 Forum Studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk INSTITUT FOR ENGELSK,
Læs mereArbejdet med studieordninger
Arbejdet med studieordninger For at sikre de studerendes rettigheder og konstant hjælpe med at skabe den bedst mulige læreruddannelse er det nødvendigt løbende at have fokus på studieordningens kvalitet.
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereLÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Tabelrapport Januar 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER, PROF.BACH. 2 1 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER,
Læs mereSpørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?
Evalueringsrapport modul 12, RAD109 Antal studerende på holde 25 Antal besvarelser 14 Svarprocent 56 % Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været
Læs mereRammer for læring til sygeplejestuderende
Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og Kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs mereSPECIALESKRIVNING FOR CAND.MERC.JUR. OG CAND.JUR. Oplæg på specialedagen på Juridisk Institut
SPECIALESKRIVNING FOR CAND.MERC.JUR. OG CAND.JUR Oplæg på specialedagen på Juridisk Institut DAGENS PROGRAM Kl. 12.15-12.55 i Aulaen, Universitetsparken, bygning 1412: Specialeskrivning på Juridisk Institut
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereSemesterevaluering: 1. semester cand.it efteråret 2012
Angiv din uddannelsesmæssige baggrund: Andet: Art and Technology Modul 1: Informationsteknologi, programmering og databasesystemer - Blev der ved modulets start informeret om målene for modulet? 1 Hvordan
Læs mereResultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14
Resultat af semesterevaluering MVSA, Modul 1 E14 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet
Læs mereOpfølgning på Læringsbarometer 2018
Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Indledning Svarprocent: 62 % for campusuddannelse og særligt tilrettelagt forløb 70% for NET-uddannelsen På Sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mere