Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)
|
|
- Benjamin Skaarup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet, hvis tilbagegang vi er forpligtiget til at stoppe ifølge flere internationale aftaler. Dette afspejles ikke tilstrækkeligt i den nuværende skovlov, som især derfor trænger til en grundlæggende revision, hvor naturen i skovene beskyttes langt bedre. Det er desuden ikke alle danske skove, der er omfattet af skovloven. Den gælder kun for fredsskov, hvilket resulterer i at anden skov, hvoraf en del er biologisk værdifuld naturskov, lever en lovløs tilværelse og uanset naturindhold og betydning for biodiversitet når som helst kan ryddes og bruges til andre formål. Disse biologisk værdifulde skove bør sikres bedre i forbindelse med en revision af skovloven, og mekanismer der sikrer biologisk værdifulde skove som fredskov bør introduceres i lovgivningen. Som et minimum bør der være meldepligt til myndighederne inden en konvertering af skov, der ikke er fredskovspligtig til andre formål. Generelt må skovloven i sin nuværende form betegnes som en driftslov, der har til formål at sikre forsyningssikkerheden af tømmer, på samme niveau som landbrugsloven har til formål at sikre en effektiv produktion af landbrugsprodukter. Dermed gives der kun økologisk rum til arter og naturtyper, der kan eksistere under mere eller mindre intensive driftsformer. Dette gør den ved at: Holde bygninger, tekniske anlæg, byer og veje ude af skoven (meget positivt og skal generelt fastholdes og bør forvaltes restriktivt især i bynære områder, hvor skovene har særlig stor samfundsmæssig værdi) Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Stille krav til kontinuerlig højskov på arealet Holde naturen ude af skoven (meget uhensigtsmæssigt at skovejere generelt skal have dispensation for at lave naturtiltag som græsning og genetablering af lysåben skovnatur) Støtte op om skovbrug gennem blandt andet forskning og støtteordninger Forøge skovarealet Bevarelse af biodiversiteten i skove nævnes kun som et element, der skal tilstræbes og der er meget få virkemidler i selve lovteksten, der har til formål at sikre natur og biodiversitet. Sikring af biodiversitet og fremme af mere naturlige skovøkosystemer er altså ikke et mål i sig selv og heller ikke et krav for at skovdrift kan betegnes som bæredygtigt. Mål med lovrevision Ved denne revision skal vi dels søge at fjerne/ændre de regler, der stiller meget rigide og produktionsorienterede krav til skovtype, kontinuiteten af skoven samt de regler der kan hindre en mere naturlig udvikling af skovene. Og dels tilføje nogle bestemmelser, der sikrer bedre forhold for biodiversiteten, beskytter særligt bevaringsværdige skovøkosystemer og generelt sikrer udviklingen af mere naturlige skovøkosystemer på en langt større del af det danske skovareal. Dvs. der ikke må være lovtekst, der hindrer naturen i at udfolde sig og det følgende skal være klart: Der behøver ikke at være fuldt kronedække Der må gerne være lysninger Der må gerne være græsning Der må gerne være hjemmehørende buske Der må kun plantes hjemmehørende vedplanter De indre skovbryn skal beskyttes (nyt). 1
2 Ved at læse SVANA s fortolkning af loven forstår man, at flere af de regler der modarbejder naturen ikke bliver håndhævet, samt at der i et større omfang bliver givet dispensation til dyrehold i skovene. Derfor burde de regler være nemme at fjerne. Links SVANA Skovlov Stk. Nuværende formulering Bør ændres til Kommentar 1 1 Loven har til formål at bevare og værne om landets skove og hertil forøge skovarealet. 1 2 Loven har også til formål at fremme bæredygtig drift i landets skove. Bæredygtig drift betyder inddragelse af økonomiske såvel som økologiske og sociale værdier. Loven har til formål at bevare og værne om landets skove, dens biodiversitet, naturlige skovøkosystemer og hertil forøge skovarealet. Loven har også til formål at fremme bæredygtig forvaltning af landets skove, herunder sikre en positiv udvikling af skovenes naturværdier. Bæredygtig forvaltning betyder inddragelse af såvel økonomiske, sociale, økologiske og biologiske værdier. Skovene er noget af det vigtigste vi har tilbage af Danmarks oprindelige natur, og tiden er løbet fra Von Langen og behovet for tømmer til den danske flåde af hensyn til den nationale sikkerhed derfor er hele tanken bag at skovene skal drives efter en rationel og produktionsorienteret driftsplan et levn fra en svunden tid og bør erstattes af en mere moderne tankegang, hvor skovene ses som et vigtigt stykke natur, der skal forvaltes fornuftigt, så man kan tilgodese både produktionen af tømmer/ biomasse samtidig med at man sikrer en ordentlig beskyttelse og udvikling af skovenes naturværdier. Derfor bør ordet drift og den tankegang, som det er et udtryk for erstattes af ordet forvaltning, som jo allerede bruges i forhold til ejere og myndigheders ansvar og relation til andre naturtyper man snakker jo ikke om en driftsplan for en nationalpark eller et hedeområde Sikre skovens produktion. Bør udelades eller ændres til Sikre skovens produktion af samfundsgavnlige produkter, såsom biodiversitet, rent drikkevand, kulstoflagring, naturoplevelser samt tømmer og andre træ/skov-produkter. 2
3 1 4 Ved lovens administration skal det tilstræbes at styrke rådgivning og information om bæredygtig skovdrift. Ved lovens administration skal det tilstræbes at styrke rådgivning og information om bæredygtig skovforvaltning, herunder sikring af skovenes naturværdier og biologiske mangfoldighed. 2 2 I statsejede skove under Miljø- og Fødevareministeriets ressort skal der desuden lægges særlig vægt på at fremme udviklings- og forsøgsvirksomhed. 3 1 Arealer, som miljø- og fødevareministeren har besluttet skal være fredskovspligtige. 3 4 Når et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der ejes af disse, efter at arealet i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål end skov, bliver arealet først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 20 år efter lokalplanens vedtagelse. I statsejede skove under Miljø- og Fødevareministeriets ressort skal der desuden i særlig grad lægges vægt på udlæggelse af urørt skov, græsningsskov, gamle driftsformer og andre tiltag, der fremmer biodiversiteten, samt skal der lægges vægt på at fremme udviklings- og forsøgsvirksomhed med hjemmehørende arter og naturlige skovøkosystemer. Arealer, som miljø- og fødevareministeren har besluttet skal være fredskovspligtige, herunder indgår arealer med skovnatur uden fredsskovspligt, der af myndighederne vurderes til at rumme væsentlige naturværdier, herunder selvgroet naturskov domineret af hjemmehørende arter. Forslag til ny formulering: Når et areal med skov, der ikke er fredskovspligtig, erhverves af stat, kommuner eller folkekirke, eller når skov etableres eller indfinder sig på et areal, der ejes af disse, efter at arealet i en endeligt vedtaget lokalplan er udlagt til andre formål end skov, bliver arealet først fredskovspligtigt efter stk. 1, nr. 3, hvis det ikke er taget i brug til det fastsatte formål 10 år efter lokalplanens vedtagelse. Inden skovbevoksede arealer kan tages i brug, skal de undersøges for sjældne/truede naturværdier, såsom habitatarter, og findes disse bliver arealerne fredsskovspligtige. Det er mere relevant at staten bidrager med viden om naturlige skovøkosystemer, skovenes biologiske mangfoldighed, skovenes betydning for klimaet, danske træ- og buskarter, osv. og ikke primært beskæftiger sig med træarter, der hører til i Nordamerika. Et forsøg på at skrive en mekanisme ind i loven, der løbende sikrer at skovarealer, der ikke er fredsskovpligtige, men som indeholder vigtige naturværdier sikres med fredsskovspligt dette kan eventuelt kombineres med en støtteordning, der kombineres med krav om hjemmehørende arter og naturnær forvaltning. Verdens Skove mener grundlæggende, at skovarealer, der ikke er fredskov bør beskyttes langt bedre end de er i dag, da disse ofte har en meget højere naturværdi end f.eks. plantede skove, og ganske ofte er opstået ved naturlig succession af f.eks. marginale jorde og gamle 3 arealer, og dermed må betegnes som naturskove. Det er derfor ud fra et biologisk hensyn vigtigere at finde måder, hvorpå disse skove kan beskyttes bedre, end det er at rejse ny skov i traditionel forstand. Verdens Skove foreslår derfor at nedsætte tidsrummet før et erhvervet skovareal bliver fredsskovpligtigt til 10 år for at forhindre at biologiske og rekreative værdier går tabt. Vi foreslår også at sådanne arealer, såfremt de er gamle eller opstået ved naturlig succession, kun kan konverteres til andre formål efter en grundig naturværdibedømmelse. 3
4 6 3 Arealet skal tages i brug til det fastlagte formål inden 20 år efter, at arealet er blevet fredskovspligtigt Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne, sluttet skov af højstammet træer. Arealet skal tages i brug til det fastlagte formål inden 10 år efter, at arealet er blevet fredskovspligtigt. Arealet skal holdes bevokset med træer der danner, eller som indenfor et rimeligt tidsrum vil danne skovnatur. Jf. argumentation 3 stk. 4 Lysåbne skovlandskaber med lysninger, lysbrønde og variation i træernes alder og højde er alle elementer, der vil virke fremmende for variationen i skovens levesteder og dermed på skovens biodiversitet. Derfor kan kravet om, at der på alle arealer skal være sluttet skov af højstammede træer være en alvorlig barriere for at udvikle mere naturlige skovøkosystemer og dermed forbedre vilkårene for den biologiske mangfoldighed i skovene Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr Dyrehold er forbudt. Forbuddet gælder dog ikke på arealer, der lovligt kan holdes uden træbevoksning, jv. 10. Bør udelades eller sættes op således at naturlig succession som metode til foryngelse ikke hindres. Bør erstattes med: Græsning er generelt tilladt i skov, men dyrehold der indebærer omfattende hegning, i væsentlig grad begrænser den vilde faunas bevægelighed og mulighederne for offentlig færdsel, kræver tilladelse Ny tilføjelse Der må kun plantes hjemmehørende vedplanter i offentligt ejede skove Stævningsdrift og skovgræsning må tilsammen omfatte op til 10 pct. af arealet. Hegning til skovgræsning må ikke forringe mulighederne for offentlig færdsel og ophold. Stævningsdrift må omfatte op til 10 pct. af arealet. I særlige tilfælde, hvor arealets historik og naturværdi berettiger en større andel kan der gives dispensation. Skovnatur bør defineres nærmere i betænkning til loven. Jf. herover. Græsning i skov kan være et væsentlig middel til at fremme de processer og dynamikker, der virker fremmende på skovens biodiversitet. Derfor bør det som udgangspunkt være tilladt, medmindre der er væsentlige andre hensyn der taler imod. Dette er for at sikre, at de hjemmehørende arter af flora og fauna kan anvende de træer og buske der er. Mange arter af insekter lever kun på en art værtstræ. Græsning i skov kan være et væsentlig middel til at fremme de processer og dynamikker, der virker fremmende på skovens biodiversitet. Kan evt. udelades hvis 8 stk. 1.1 revideres jf. herover, da kravet om højstammet skov så erstattes af skovnatur, der også vil omfatte gamle driftsformer. 4
5 9 1.2 Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 pct. af arealet. Arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift må udgøre op til 10 pct. af arealet, men må ikke anlægges, hvor der før har været skovnatur og skal indrapporteres til myndighederne Ny tilføjelse Der må ikke anvendes kemikalier i fredskov Når det er nødvendigt for skovdriften Åbne naturarealer kan etableres på op til 10 pct. af arealet. Der kan etableres 10 pct. ud over de arealer, der ved lovens ikrafttræden lovligt var uden træbevoksning Miljø- og fødevareministeren kan registrere andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der er omfattet af kortlægningen efter 15. Når det er nødvendigt for skovforvaltningen og/eller til fremme for biodiversiteten. Lysåbne skovlandskaber kan etableres på hele arealet, såfremt formålet er at fremme den biologiske mangfoldighed. Overstiger andelen af lysåbne landskaber 10% af det samlede areal skal det indrapporteres til ministeriet, således at det sikres at formålet er at fremme den biologiske mangfoldighed. Miljø- og fødevareministeren skal sikre en grundig registrering af andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der er omfattet af kortlægningen efter 15. Vi betragter generelt ikke arealer med pyntegrønt og juletræer som skov og slet ikke skovnatur og derfor helt bør forbydes. Men vi har dog forståelse for at private skovejere, der har egnede arealer har mulighed for at tjene penge på den type produktion. Vi mener dog, at det bør være forbudt at konvertere værdifuld skovnatur til denne produktionsform. Man kunne måske argumentere for en undtagelse i forbindelse med nåletræsplantager, der generelt ikke indeholder naturværdier i nævneværdigt omfang. Dvs. ejere kan evt. konvertere arealer, der i forvejen er bevokset med nåletræsplantager til juletræer og pyntegrønt, eller tilstødende landbrugsarealer, men ikke f.eks. naturskove, gamle urørte skove, blandskove, skove med indblanding af hjemmehørende arter mv. Dette er for at sikre 1 stk. 3 pkt. 3 Så længe arealet som helhed vedbliver at være skovdækket (jf. FAO s definition på 10% kronedække) så er der ingen faglige argumenter for at begrænse arealet med lysåben skovnatur, da dette vil fremme den biologiske mangfoldighed. Men samtidig er det vigtigt, at det ikke misbruges til at hive værdier ud af skovene, uden det kan begrundes med naturforbedringer til gavn for den biologiske mangfoldighed. En generel registrering og overvågning af værdifulde naturskove er en forudsætning, for at sikre en stor del af den truede biodiversitet i Danmark uden denne kan en fornuftig beskyttelse og forvaltning af nogle af Danmarks vigtigste naturperler ikke sikres. 5
6 25 2 På grundlag af registreringen efter stk. 1 eller kortlægningen efter 15 kan ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed Ydre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares. 28 Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. NY 29 Ny 29 På grundlag af registreringen efter stk. 1 eller kortlægningen efter 15 skal ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre en forvaltning, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed. Ministeren skal sikre rammer for indgåelse af aftaler med ejerne via rådgivning og målrettede tilskudsordninger. Ydre og indre skovbryn af løvtræer og buske på fredskovspligtige arealer skal bevares. Søer, moser, askemoser, ellesumpe, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der hører til fredskov, og som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fordi de er mindre end de deri fastsatte størrelsesgrænser, eller ikke er omfattet af 3, må ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. 1 På statslige arealer skal naturlig hydrologi genoprettes i videst mulig omfang, og ingen ny dræning anlægges. 2 Ministeren skal sikre at rådgivning og støtteordninger til private skovejere fremmer et lokalitetstilpasset træartsvalg og naturlig hydrologi i de danske skove. De indre skovbryn er vigtige for de skovlevende arter, da der her er læ og sol, inde i skoven. Askemoserne og ellesumpe er generelt nøglebiotoper for skovenes mangfoldighed af liv. Ud over gamle døde træer og lysåbne skovlandskaber er naturlig hydrologi en af de væsentligste forudsætninger for biodiversiteten i de danske skove, og staten har en særlig forpligtelse til at gå forrest i forhold til at afvikle dræning og genoprette naturlig hydrologi på statslige arealer. Se herover. 6
7 Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer og kompensation for tabt indkomst under forudsætningen af, at arealerne bliver fredskovspligtige efter 4. Der må ikke plantes træer med tilskud på bestående natur eller potentiel værdifuld natur i det åbne land. Tilføjelse: Ministeren kan give tilskud til landbrugsarealer, der udtages af landbrugsdrift med henblik på naturlig succession til skov herunder åbne skovlandskaber. Arealerne overgår til fredsskov med naturnær skovforvaltning af hjemmehørende arter ved tinglysning Ny tilføjelse Miljøministeren kan give tilskud til: Udlæg af skovareal til urørt skov, udførsel af biodiversitetsfremmende tiltag (fx hegning og naturlig hydrologi) og kompensation for tabt indkomst under forudsætningen af, at arealerne tinglyses som urørt Ny tilføjelse Miljøministeren kan give tilskud til: Udlæg af lysåben areal med fri succession på landbrugsjord, samt hegning af samme areal med henblik på græsning, under forudsætning af, at arealerne tinglyses som enten urørt eller at de skal forvaltes naturnært med hjemmehørende arter Miljøministeren skal overvåge skovenes tilstand og skovbrugets udvikling i samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner. Miljøministeren skal overvåge skovenes tilstand, deres biodiversitet og skovbrugets udvikling i samarbejde med andre nationale og internationale myndigheder og institutioner Som sådan er der ikke noget galt med denne bestemmelse, men man kan argumentere for, at det ikke er nødvendigt at rejse skov kunstigt, da skov kommer af sig selv derfor er tilskud til skovrejsning mere et udtryk for menneskets utålmodighed, end det er en fornuftig brug af skatteydernes penge for at skabe mere skovnatur i Danmark. Naturlig succession bør i højere grad støttes som en billig måde at udvide skovarealet og samtidig sikre at nye skove hurtigere får et større naturindhold til gavn for alle danskere. Hvis produktionsbegrebet udvides, vil det blot være at støtte en anden type skovproduktion end tømmer hvorfor skulle det ikke være støtteværdigt, hvis samfundet ønsker mere natur? Lige nu mangler bekendtgørelsen muligheden for at øge tilskud til udlæg af urørt skov. Formålet er at jordejere kan få tilskud til at tage landbrugsarealer ud af drift og samtidigt få tilskud til hegning til kreaturer, således at den skov, der måtte komme, vil starte med at være steppepræget. (Konkret vil det være egnet til de såkaldte grundvandssikrings skove som vandværkerne anlægger) vigtigt at det sikres at arealerne ikke i fremtiden kan konverteres til f.eks. granplantager eller lign. NY: Ministeren skal fastsætte målbare målsætninger for biodiversitet, naturindhold og friluftsliv, som evalueres hvert 5 år. 7
8 NY 37 1 Alle ansøgningssager til Naturstyrelsen (om ændringer i arealanvendelse, ophævelse af fredsskov, terrænændringer m.m.) skal i høring hos ejer OG organisationerne inden afgørelserne. Ligger i tråd med Århuskonventionens krav om inddragelse af offentligheden. Kendes også f.eks. fra miljøvurdering af projekter (VVM), og planer (SMV), og anbefales i habitatdirektivet. Giver ingen pligt til noget bestemt resultat i sagerne, og da der ikke er så mange sager vil det ikke give væsentligt mere arbejde og bureaukrati. Kan gøres via en hjemmesideportal som ejer og interessenter kan tilgå. Medfører ikke nødvendigvis nogen ændring af praksis eller sådan som det kører nu, men forøger kun sikkerheden for at alle relevante aspekter kommer frem i en sag, hvilket gerne skulle føre til færre klagesager. 8
Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning
Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereVejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer
Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1
Læs mereIndhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7
Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereSkovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereTilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer
Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer Wilhjelm+ 2017 Katrine Hahn Kristensen, Miljøstyrelsen Tjen penge på at gøre ingenting Miljø Styrelsen Styrtrig styrelse deler penge ud: bliver du snydt?
Læs mereVed lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.
N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en
Læs mereFyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til
Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg
Læs mereVejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering)
Denne vejledning er senest ændret den 10. juli 2015. Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering) Indhold 1. Fredskovspligt før og nu... 2 2. Definition af skov... 2 3.
Læs mereDato: 8. december Bødskovgårdvej 12, Bødskov, 8653 Them. Silva Estate A/S ejet af HedeDanmark.
SKOV- OG NATUREJENDOMME. RÅDGIVNING OG FORMIDLING Bødskovgård Dato: 8. december 2011 Juridisk ejendomstjek Bødskovgårdvej 12, Bødskov, 8653 Them Grundareal: 77,7 ha Kokholm 3 6000 Kolding T: +45 76 33
Læs mereGræsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereFolketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K. J.nr. SN Den 26. februar 2004
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 147 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K DEPARTEMENTET J.nr. SN. 2001-301-0272 Den 26. februar
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereSøhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereØnsker til skovloven. Baggrund. Skovlovens formål og rammebestemmelser
Dato: 2. februar 2017 Til: Miljøstyrelsen Skrevet af: Nora Skjernaa Hansen, 31 19 32 60, nsh@dn.dk Ønsker til skovloven Danmarks Naturfredningsforening takker for opfordringen til at komme med forslag
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereDriftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereBilag 1 til Anbefalinger til Due Diligence ordning for skovejere
12. september 2016 KAH/TO Bilag 1 til Anbefalinger til Due Diligence ordning for skovejere Som beskrevet i Skovforeningens anbefalinger til en due diligence-ordning for skovejere kan en stor del af due
Læs mereVejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse
Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Indhold 1. Anvendelse af fredskovspligtige arealer... 2 1.1 Forenklede regler... 2 1.2 Helhedsbetragtning
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.
Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge
BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereIndledning. Ikke teknisk resumé
Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at anlægge en sti igennem en beskyttet mose på matr. nr. 1a Mosbæk By, Giver.
Hans Christian Andersen Mosbækvej 75 9600 Aars Dato: 27. marts 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-1-19 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3
Læs mereKortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland
Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere
Læs mereHoldningspapir om naturpolitik
Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016
Læs mereLodsejermøde 24/9/2018
Lodsejermøde 24/9/2018 Idéoplæg til fredning af Treldeskovene Foto: Peter Leth-Larsen Dagsorden 18.30-19.20 - Velkommen - Hvorfor fredning? Hovedbudskab i idéoplægget - Præsentation af udvalgte temaer
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereDenne vejledning er senest ændret den 25. februar Vejledning om Skovloven Klage. Indhold
Denne vejledning er senest ændret den 25. februar 2015. Vejledning om Skovloven 60-64 Klage Indhold 1. Afgørelser der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet 2. Klageberettigede 2.1 Adressaten for
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92 Titel: Natura 2000 handleplan, Skovene ved Vemmetofte Udgiver:
Læs mereKonflikter mellem skovdrift og biodiversitet
Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen Wilhjelm+ Højt fra bøgens grønne top 14. November 2017 Hvad er problemet? Danmarks skove 2017 Hvordan kommer vi videre? Center for Macroecology,
Læs mereTitel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.
Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs
Læs mereDansk Skovforening hilser udkastet til nyt nationalt skovprogram velkommen.
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark Telefon 3324 4266 info@skovforeningen.dk www.skovforeningen.dk 6. april 2018 Høringssvar til udkast til nyt nationalt skovprogram Dansk
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mere3 dispensation til rydning af pilekrat
Gunner Krogh Sørensen Bjørnstrupvej 50 Sondrup 9600 Aars Dato: 23. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-491-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereNotat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del
Bilag 22 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Delområderne Tre af delområderne berører helt
Læs mereByrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155
Læs mereKonsulentmøde Konsulentmøde, Kolding d. 11. april 2018
Konsulentmøde 2018 Konsulentmøde, Kolding d. 11. april 2018 Program 09.30 Kaffe 10.00 Velkomst v. kontorchef Bettina Helle Jensen, Miljøstyrelsen 10.15 Tilskud i Landbrugsstyrelsen v. Morten Boye Hansen
Læs mereMiljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land
Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereVerdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030
Tirsdag 3. september 2013 Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030 Tak for muligheden for at kommentere på Forslag til naturkvalitetsplan 2013-2030. Da Verdens Skoves primære fokusområde
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereNaturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning
Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning Juni 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Søren Bagger, MST Kristian Kvist, MST Pernille Karlog, MST Foto: Forside:
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereDispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose
TAMU Vitskøl Jørn Bloch Viborgvej 460 9681 Ranum Sendt til joern.bloch@tamu.dk Dato: 13. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-P25-22-18 Per E.
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mere4. Skovenes biodiversitet
4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 83 Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-
Læs mereLBK nr 678 af 14/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-06-2013 Miljøministeriet. Dokumentets indarbejdede forskrifter
LBK nr 678 af 14/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-06-2013 Miljøministeriet Dokumentets indarbejdede forskrifter LBK nr 945 af 24/09/2009 LOV nr 484 af 11/05/2010 LOV nr 341 af 27/04/2011 LOV
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område
Læs mereNaturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen bioskov@nst.dk Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereDen biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001
1 Den biologiske mangfoldighed i skove - status for indsats og initiativer Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001 2 Forord Denne rapport er udarbejdet som et led i arbejdet med at sammenstille, analysere
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 155 Udby Vig Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 155 Udby Vig Foto: Peter Leth
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 104 Lilleskov og Troldsmose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 104 Lilleskov
Læs mereTilskud til skovejere i Natura 2000-områder. For at beskytte skovnaturtyper og levesteder
Tilskud til skovejere i Natura 2000-områder For at beskytte skovnaturtyper og levesteder Kolofon Tilskud til skovejere i Natura 2000-områder For at beskytte skovnaturtyper og levesteder Udgivet af: Naturstyrelsen
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereLovliggørende dispensation til opdyrkning af 3 eng
Kim Linnemann Christiansen Øster Ørbækvej 40 9670 Løgstør Dato: 15. november 2018 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 01.05.08-K08-176-18 Per E. Rasmussen Telefon: 99
Læs mereStatus, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove
Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereNatura 2000 handleplan Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214
Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tolne Bakker Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Tolne Bakker Udgiver: Hjørring Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereVejledning om skovloven 39 - Erstatningsskov
Denne vejledning er senest ændret d. 14. december 2015. Vejledning om skovloven 39 - Erstatningsskov Indhold Hjemmel... 3 1. Hvornår stilles krav om erstatningsskov? (bkg. 1 2)... 4 1.1 Hovedregel... 4
Læs mereNatura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Højen Bæk Natura 2000-område nr. 80 Habitatområde H69 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Højen Bæk Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto: Birthe Overgaard Kort:
Læs mereNye penge til skovrejsning
Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod
Læs mereSkovpolitik for Vesthimmerlands Kommune
for Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder for Vesthimmerlands Kommune. Den 24. november 2018. Indledning ken for skovene i Vesthimmerlands Kommune skal favne bredt og er illustreret som en paraply.
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 97 Frøslev Mose Foto: Naturstyrelsen
Læs mereOplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer
Oplæg til temadrøftelse om de kommunale skov- og naturarealer 1. Indledning Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov- og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget.
Læs mere