Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7
|
|
- Torben Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10 Tilføjelse til loven:...10 Ad 20:...11 Ad 24:...11 Ad 27:...11 Ad 29:...12 Ad 36:...12 Ad 37:...13 Tilføjelse til loven:...13 Ad 45:...13 Ad 46:...14
2 2 Generelle bemærkninger Nepenthes finder forslaget til lov om skove uambitiøst i forhold til et nutidigt natursyn og frygter, at lovens manglende bestemmelser om naturbeskyttelse vil forårsage yderligere forarmelse af de danske skove. Foreningen hilser det velkommen, at det ikke længere vil være forbudt at benytte naturnær skovdrift eller naturlig tilgroning i skovene i stedet for at plantere. Ligeledes er det et klart fremskridt, at skov frit skal kunne lægges urørt. Imidlertid mener Nepenthes ikke, legaliseringen af naturnær skovdrift og urørt skov er en garanti for, at vi får mere naturindhold i skovene. Ligeledes er det positivt, at det nu er delvist tilladt at have græsning i skovene. Nepenthes ser dog ingen grund til at regulere dyrehold, herunder skovgræsning, via regler om procentvis arealanvendelse. I stedet bør det være græsningstrykket, der reguleres, således at skovene værnes imod overgræsning og græsning på følsomme naturarealer i skovene. Græsning og andre påvirkninger fra store pattedyr var indtil for få tusinde år siden naturligt i skovene i Danmark. Menneskelig aktivitet har imidlertid ført til, at langt størstedelen af skovens store pattedyr er uddøde, dette gælder eksempelvis uroksen, vildhesten og den europæiske bison. Dyrehold i skoven vil i dag kunne øge skovenes biologiske mangfoldighed markant, ligesom der kan skabes en mere varieret skovnatur, end den vi ser i dag. Ekstensiv græsning bør tillades som metode til at pleje naturen overalt i skovene, ikke kun på 20 % af arealet. Ligeledes bør det være fuldt ud lovligt at anvende svin, får, heste og andre store pattedyr som naturplejere i skovene. En af de største mangler i forslaget til lov om skove er, at der fortsat ikke findes foranstaltninger, der forhindrer, at biologisk værdifulde naturskove hugges ned. Det er et stort problem i Danmark, at arealet af gamle selvsåede naturskove fortsat aftager, og med disse reduceres ligeledes Danmarks biologiske mangfoldighed. I dag er der mere end 800 udryddelsestruede rød- listede arter, som lever i skovene. Mange af disse arter har brug for gamle træer som levested, og det er derfor af afgørende betydning, at lov om skove værner om de få gamle skove, vi endnu har tilbage. Vi kender end ikke naturskovenes nøjagtige placering og antal, og Nepenthes anbefaler på det kraftigste, at alle disse biologisk værdifulde skove straks registreres og lægges urørte.
3 3 I forslaget til lov om skove fremgår det af formålsparagraffen, at bæredygtig skovdrift skal fremmes, samt at det tilstræbes, at skovenes biologiske mangfoldighed bevares og øges. Desværre indeholder lovforslaget kun få tiltag i retning af at realisere ovenstående hensigt. Nepenthes foreslår, at ønsket om at bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed afspejles i lovens bestemmelser. Således er det essentielt, at loven forhindrer, at arealer med danske træarter fældes og erstattes med eksotiske træarter, da den biologiske mangfoldighed er betydeligt ringere i plantager med eksempelvis udenlandske nåletræsarter. Tilbagegangen i skovenes biologiske mangfoldighed skyldes ikke kun, at det danske skovareal er forholdsvis lille, men også i høj grad at forholdene i mange danske skove er uegnede som levested for danske skovtilknyttede arter. På mange punkter er skovenes udseende ændret radikalt i forhold til de naturlige forhold i Danmark. En af de vigtigste komponenter, der fattes i de danske skove, er dødt ved. Nepenthes foreslår, at 5 træer efterlades til naturligt henfald pr. hektar for at afhjælpe den akutte mangel på levesteder til de rød- listede arter. Ligeledes ønsker Nepenthes at påpege, at også den voldsomme dræning af skovarealerne forårsager en kraftig reduktion i levesteder for dyr og planter. Statsskovsarealerne bør i dette tilfælde gå forrest og genetablere de naturlige vandforhold ved at lukke dræn og grøfter. I alle skove bør det forbydes at etablere nye dræn. Endelig foreslår Nepenthes, at skovbruget gøres mere bæredygtigt, ved at beskyttelsen af grundvand samt omkringliggende søer og vandløb indgår i loven. Anvendelse af pesticider og gødning bør som konsekvens heraf forbydes på fredskovspligtige arealer fra og med år Dette forbud vil ligeledes være en hjælpende hånd til skovenes biologiske mangfoldighed generelt. Private skovejere, der påtager sig yderligere ansvar for skovenes bæredygtighed, så som eksempelvis at øge andelen af lokalitetstilpassede hjemmehørende provenienser eller genoprette den naturlige vandstand på private skovarealer, bør kunne få tilskud, såfremt disse forhold tinglyses på ejendommen. Med hensyn til bevaringen af naturtyper og arter i internationale naturbeskyttelsesområder lægger lovforslaget op til en meget uambitiøs bevaringsstrategi. Den eneste foranstaltning, der i forslaget skal gælde alle de
4 4 bevaringsværdige naturtyper er, at løvtræsarealer skal undergå naturlig regeneration. Nepenthes ønsker at understrege, at det kræver meget mere end naturlig regeneration at bevare en skovnaturtype, så denne ikke mister biologisk værdi. Foreningen foreslår, at de bevaringsværdige naturtyper helt holdes fri for skovdrift, hvilket med tiden vil skabe natur af meget høj værdi på alle fredskovspligtige arealer i internationale beskyttelsesområder. De omkringliggende arealer i den fredskovspligtige del af beskyttelsesområdet bør ligeledes have natur og herlighedsværdier som primære driftsformål. Således skal disse områder drives meget skånsomt og med tanke på at skabe et stort naturområde på den fredskovspligtige del af det internationale beskyttelsesområde. Det er meningsløst udelukkende at fokusere på de bevaringsværdige naturtyper og arter, men ikke på resten af de fredskovspligtige arealer i naturbeskyttelsesområderne. Det vil nærmest svare til små zoologiske og botaniske haver, hvis ikke naturbevarelsen integreres i et større naturområde. Når hele det fredskovspligtige areal inddrages i forvaltningen af de bevarede naturtyper, vil det skabe en landskabeligt set mere blød overgang mellem produktionsskoven og den bevarede natur. Ligeledes vil de bevarede naturtyper og arter få mulighed for at interagere med den natur, der vil etablere sig i omgivende arealer, når disse drives mere naturvenligt. Truede arter kan derved hjælpes til at etablere en mere stabil population, samtidig med at der skabes mere bevaringsværdig natur i Danmark. Nepenthes er opmærksomme på, at det foreslåede reguleringsniveau overstiger det, der kan betegnes erstatningsfri regulering. Det er imidlertid ikke muligt at skabe værdifuld skovnatur, hvis ingen træer får lov at leve meget længere end hugstmodenhed. Træ er en værdifuld ressource for mennesket så vel som for skovenes natur. Derfor vil efterladelse af træ i skoven udløse erstatning. Men før vi er beredte på, at efterlade ved og stående træer i de internationale naturbeskyttelsesområder, vil vi ikke få en værdifuld skovnatur i disse områder. Dødt ved og gamle træer er en af skovnaturens mest centrale elementer. Endelig ville det være en klar forbedring for naturforvaltningen, hvis der i internationale naturbeskyttelsesområder ikke blev skelnet mellem fredskovpligtige arealer og de øvrige udpegede arealer. Ligeledes vil det være en fordel, hvis det bliver en og samme instans, der fører tilsyn med både lov om skove og naturbeskyttelsesloven. Nepenthes foreslår, at
5 5 tilsynsmyndigheden under alle omstændigheder ikke bør være samme instans, som forvalter statsskovene, i dag Skov & Naturstyrelsen. Danmarks største skovejer, staten, bør ikke føre tilsyn med sig selv. Nepenthes mener, det er positivt at loven sikrer børn og unge bedre adgang til naturen. Det er dog vigtigt, at lovgivningen ikke kan misbruges til at opføre sommerhuse eller boliger i skovene via f.eks. nedlægninger eller ombygninger af spejderhytter. Derfor mener Nepenthes, at der bør tilføjes bestemmelser om, at alt byggeri på fredskovspligtige arealer, som ikke længere anvendes til det oprindelige formål, fjernes. Ligeledes bør der udarbejdes et detaljeret regelsæt, der bestemmer, hvor mange hytter som kan opføres, samt i hvilke områder af skoven byggeriet foregår. Nepenthes frygter, at hytterne placeres i den del af skoven, som ligger urørt hen på grund af f.eks. manglende økonomi til at drive området, dårlige adgangsforhold for maskiner eller lignende. Det er også i disse områder, at man typisk finder de største naturværdier, og regelsættet bør derfor sikre, at byggeri i skoven ikke forårsager skade på værdifuld skovnatur. Med hensyn til bestemmelserne om mærkning af træprodukter i 43 mener Nepenthes, det er vigtigt endelig at få klarhed over, hvilke træprodukter der må mærkes som bæredygtigt producerede. Kravene til danskproducerede bæredygtige produkter bør naturligvis stemme overens med det offentliges indkøbspolitik hvad angår træprodukter i tropisk træ (se miljøvejledning om tropisk træ til offentlige indkøbere, Miljøministeriet 2003). Reglerne for mærkning skal være klart definerede, og fremgå af bestemmelserne i lov om skove. Nepenthes foreslår, at skovprodukter kun skal kunne mærkes som bæredygtigt producerede, hvis mærkningsordningen er baseret på en ligelig hensyntagen til økonomiske, sociale og miljømæssige interesser. Endvidere bør mærkningsordningen være baseret på klart fastlagte principper og kriterier. Endelig finder Nepenthes det meget beklageligt, at det fortsat er tilladt at anvende 10 pct. af det skovpligtige areal til produktion af landbrugsafgrøderne juletræer og pyntegrønt. Juletræer og pyntegrønt er den vigtigste årsag til anvendelse af gødning og pesticider i skovene. Det er en produktionsform, som ikke hører hjemme på fredskovspligtig jord, og har store konsekvenser for bl.a. den biologiske mangfoldighed, jordbunden, miljøet og det generelle skovbillede.
6 6 Nepenthes foreslår, at produktion af juletræer og pyntegrønt fra og med år 2020 udelukkende kan foregå på landbrugsjord. Derudover er vigtigt at understrege i loven, at pyntegrøntsbevoksninger ikke må kunne registreres som højstammede træer og derved undtages 10 pct.- reglen, som det i dag er tilfældet. Nepenthes må generelt beklage, at lovudkastet endnu engang sætter produktionshensynet højere end samfundsudviklingen retfærdiggør. Produktionshensynet, der var grundlaget for den oprindelige lov, opstod for 200 år siden, da egetømmer var en mangelvare i det danske samfund. Nu er natur og friluftsoplevelser en mangelvare i vores vidensbaserede samfund. Dette bør afspejles i loven.
7 7 Til forslagets enkelte bestemmelser Ad 1: Loven skal sikre bevaring og bæredygtig brug af de danske skove og hertil forøge skovarealet. Stk. 2. Loven skal desuden sikre, at en eventuel drift af landets skove foregår på en bæredygtig måde. Bæredygtig skovdrift indebærer, at det ved driften af den enkelte skov og ved lovens administration sikres: 1) At skovenes biologiske mangfoldighed bevares og øges. 2) At hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie og friluftsliv tilgodeses. 3) At driften ikke forårsager varig skade på miljøet, herunder grundvand, vandløb og søer. Stk. 3. Bevares uændret. Kommentar: Lovens udgangspunkt skal ikke være skovbrug, men derimod at værne om skovene. Det skal afspejle sig i formålet, at det ikke længere er lovpligtigt i Danmark at drive sin skov. Ad 8: For det enkelte fredskovspligtige areal gælder: 1) Der skal findes eller indenfor et rimeligt tidsrum dannes et plantesamfund domineret af træer. 2) Produktion af juletræer og pyntegrønt må ikke finde sted. Stk. 2. På fredskovspligtige arealer gælder desuden: 1) Der må ikke anvendes gødning. 2) Der må ikke anvendes pesticider. 3) Der må ikke foretages dybdepløjning. 4) Der må ikke etableres nye dræn. 5) Renafdrift af bevoksninger er forbudt. 6) Kørsel med tunge maskiner må kun ske på de dertil indrettede spor i skoven. 7) På hver hektar skal 5 modne træer efterlades til naturlig henfald. 8) En bevoksning med overvejende hjemmehørende træarter må ikke konverteres til en bevoksning med ikke-hjemmehørende træarter. Kommentar: Stykke 1 definerer hvad skov er. Oprindeligt har den danske skov ikke altid været højstammet. Det er vigtigt, at man ikke her ved en fejl kommer til at forbyde naturlig skov. Højstammet skov er en mulighed, ikke et krav.
8 8 Begrebet højstammet skov er et levn fra en tankegang med rødder tilbage til 1805, som ikke finder anvendelse i dag, hvor naturen atter er tilladt i de danske skove. Stykke 2 sikrer naturen i skovene og miljøet i, omkring og under skovene. De danske skove lider i dag forfærdeligt under manglen på dødt ved og naturlig hydrologi. Dette tager 8 her højde for. Ligeledes søges det sikret, at arealet af ikke-hjemmehørende arter ikke stiger. Der vokser i forvejen utrolig få træer af dansk oprindelse i de danske skove. Ad 9: Uanset 8 kan det enkelte fredskovspligtige areal anvendes på følgende måde: 1) Indtil 1. januar 2020 kan der produceres juletræer og pyntegrønt på arealer, der umiddelbart forinden har været anvendt til dette formål. Gødning og pesticider må ikke anvendes i forbindelse med produktionen. Alle bevoksninger skal være afviklede 1. januar ) Anden særlig drift, når det bestemmes i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller lov om bygningsfredning. Kommentar: Her er tilføjet et overgangsordning for de skovbrugere, der i dag dyrker juletræer og pyntegrønt. Tilføjelse til loven: 9a Hegning til skovgræsning må ikke forringe mulighederne for offentlig færdsel væsentligt. Stk. 2 Tilsynsmyndigheden skal fastsætte nærmere regler for, hvor mange dyreenheder der må holdes pr. hektar på fredskovspligtige arealer. Stk.3 Tilsynsmyndigheden kan endvidere forbyde dyrehold på arealer, hvor dette er til skade for naturen. Kommentar: Det er vigtigt, at græsning og andre naturplejende aktiviteter er til gavn for den biologiske mangfoldighed, ikke til skade. Derfor skal loven sikre, at der bliver tale om ekstensiv påvirkning af arealet. Da dyrehold har været forbudt i 200 år, findes der kun få undersøgelser af, hvor mange dyr pr. hektar en skov kan bære. Vi må derfor lære med tiden og finde dette rette niveau for den enkelte dyreart og så indrette reglerne derefter. Der lægges op til, at tilsynsmyndigheden kan ændre reglerne for dyrehold uden at ændre loven.
9 9 Tilføjelse til loven: 9b I offentligt ejede skove skal den naturlige hydrologi genoprettes på alle arealer, hvor dette ikke påvirker anden mands ejendom. Ad 11 Tilføj: Stk. 4. Alle bygninger på fredskovspligtige arealer skal fjernes, hvis de ikke længere anvendes til det oprindelige formål. Kommentar: Dette vil sikre, at der aldrig vil blive opført sommerhuse i nedlagte spejderhytter, samtidig med at børn og unges muligheder for naturoplevelser ikke forringes. Ad 14: Stk. 1: Tilsynsmyndigheden skal udarbejde en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder. Stk. 2: Slettes. Stk. 3: Slettes. Stk. 4: bevares uændret. Kommentar: Natura 2000-planen skal omfatte hele det internationale beskyttelsesområde, ikke kun de områder der udgør udpegningsgrundlaget. Ad 15: Som grundlag for planen efter 14 skal tilsynsmyndigheden foretage en kortlægning af de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer, der indgår i internationale naturbeskyttelsesområder, herunder registrere beliggenhed og bevaringsstatus for de skovnaturtyper og levesteder for skovtilknyttede arter, der er optaget på bilag I og II til EF-habitatdirektivet, jf. Rådets direktiv nr. 92/42 af 21. maj 1992 med senere ændringer, og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, jf. Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979 med senere ændringer. Stk. 2. Desuden registreres beliggenhed af de arealer, der er nævnt i 26. Stk. 3 Tilsynsmyndigheden skal fastsætte de målsætninger for naturtyper og levesteder, som er nødvendige for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus, samt de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne.
10 10 Kommentar: Det er vigtigt at hele det internationale naturbeskyttelsesområde bliver kortlagt. Ad 16: På baggrund af kortlægningen skal tilsynsmyndigheden udpege arealer, som indeholder skovnaturtyper og levesteder, der er nævnt i 15, stk. 1. Stk. 2 På de udpegede arealer må skovdrift ikke finde sted. Stk. 3 Bevares uændret. Stk. 4 Bevares uændret. Stk. 5 Slettes. Stk. 6 Slettes. Stk. 7 Bevares uændret. Stk. 8 Information om de udpegede områders placeringer skal være fuldt tilgængelige for offentligheden. Kommentar: Den bevarede skovnatur bør ikke belastes med skovdrift. De menneskelige aktiviteter skal derfor begrænses til naturpleje. Offentligheden bør have fuld indsigt i, hvilke arealer der er udpegede efter 16. Tilføjelse til loven: 16a For de skovbevoksede områder af det fredskovspligtige areal i internationale beskyttelsesområder, der ikke er udpegede efter 16, gælder følgende: 1) Det er forbudt at plantere arter som ikke er hjemmehørende. 2) Den naturlige hydrologi skal genoprettes. 3) I bevoksninger med overvejende hjemmehørende arter må hugst kun foregå ved plukhugst, således at skovbilledet ikke ændres væsentligt. Stk. 2 Tilsynsmyndigheden udarbejder en 100 års-plan for de i stk. 1 nævnte områder. I planen skal indgå følgende: 1) Konvertering af bevoksninger med overvejende ikke-hjemmehørende arter til hjemmehørende arter. 2) Handlingsplan for hvorledes naturtyper og arter, der lever i de udpegede områder, skal opnå rig mulighed for at sprede sig ud i alle øvrige områder, hvor de fysisk-kemiske forhold egner sig til formålet. Stk. 3 Den i stk. 2 nævnte 100 års-plan skal indarbejdes i Natura 2000-planen efter 14.
11 11 Kommentar: De arealer, der er placerede i internationale naturbeskyttelsesområder, men ikke er udpegede bør med tiden opnå en tilstand, der i højere grad afspejler de danske skoves oprindelige udseende set i forhold til, hvordan de moderne produktionsskove i dag ser ud. Dette indebærer bl.a. at genoprette de naturlige hydrologiske forhold samt konvertere ikkehjemmehørende træarter til hjemmehørende. Skovbruget bør desuden omlægges til en driftsform, der ikke forårsager drastiske forstyrrelser af skovbilledet. Ad 20: Paragraffen skal slettes. Kommentar: ingen af de i bilaget nævnte aktiviteter bør være tilladt i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Ad 24: Stk. 1 Bevares uændret. Stk. 2 Selvsåede bevoksninger med hjemmehørende arter som er over 100 år gamle skal lægges urørte. Tilsynsmyndigheden skal registrere gamle naturskove, og kan på grundlag heraf indgå aftaler med ejerne om at sikre deres bevaring. Stk. 3 Skovområder der har stor strukturel lighed med de oprindelige danske skove skal lægges urørte. Tilsynsmyndigheden skal registrere gamle naturskove, og kan på grundlag heraf indgå aftaler med ejerne om at sikre deres bevaring. Kommentar: Lov om skove bør sikre bevarelsen af gamle naturskove og andre værdifulde skovarealer. Hvilke skovarealer, der i praksis skal indgå under betegnelsen stor strukturel lighed med de oprindelige danske skove, skal selvfølgelig klarlægges yderligere, før registreringen påbegyndes. Ad 27: Tilsynsmyndigheden kan give tilskud til: 1) Fremme af bæredygtig skovdrift i eksisterende skove. 2) Genoprettelse af den naturlige hydrologi på fredskovspligtige arealer. 3) Konvertering af bevoksninger mod en større andel af lokalitetstilpassede provenienser af hjemmehørende træarter.
12 12 4) Tilplantning af landbrugsarealer med skov, pleje af disse nykulturer om kompensation for tabt indkomst under forudsætning af, at arealerne bliver fredskovspligtige efter 4. 5) Udvikling af produkter fra skovbruget og træindustrien. 6) Konsulentvirksomhed i skovbruget. 7) Oplysnings-, vejlednings- og undersøgelsesvirksomhed vedrørende nr Stk. 2 Bevares uændret. Stk. 3 Bevares uændret. Stk. 4 Ændringer i henhold til stk. 1 nr. 1 3 bør tinglyses på ejendommen. Kommentar: Aktiviteter, der har til formål at skabe mere naturlige skove, bør være tilskudsberettigede. Det skal dog være en forudsætning, at ændringerne tinglyses på ejendommen. Ad 29: Produktionsafgifterne indgår i en fond (Produktionsafgiftsfonden). Fondens midler skal anvendes som tilskud til de i 27 nævnte aktiviteter. Stk. 2 Bevares uændret. Stk. 3 Bevares uændret. Kommentar: PAF-midlerne bør anvendes som tilskudsmidler efter 27. Ad 36: Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren dispensere fra bestemmelserne i 8, 9, nr. 1 og 2, 9a, stk. 1, 9b, 10, nr. 4, 11 og 12, 16a stk. 1, og Stk. 2 Bevares uændret. Stk. 3 Dispensation til at udføre renafdrift efter stk. 1 8, stk. 2, nr. 5 skal gives, hvis formålet er sygdomsbekæmpelse eller konvertering af arealer med ikkehjemmehørende arter til arealer med hjemmehørende arter. Stk. 4 Dispensation til anvendelse af pesticider skal gives, hvis formålet er bekæmpelse af invasive arter. Kommentar: Implementeringen af mere naturvenlige driftsformer, så som forbud mod renafdrift og forbud mod brug af pesticider, skal ikke have negative konsekvenser for aktiviteter som eksempelvis sygdomsbekæmpelse i
13 13 bevoksninger eller naturplejende foranstaltninger, så som bekæmpelse af bjørneklo eller konvertering fra ikke-hjemmehørende til hjemmehørende træarter. Ad 37: Stk. 1 Bevares uændret. Stk. 2 Ved udlægning af erstatningsskov skal tilsynsmyndigheden sikre, at erstatningsskoven indenfor en rimelig tidshorisont kan få en biologisk værdi, der minimum svarer til det område, hvor fredskovspligten ophæves. Stk. 3 Tilsynsmyndigheden kan fastsætte nærmere regler om erstatningsskov, herunder om erstatningsskovens størrelse, om sikkerhed for dens etablering, samt om pligten til at udlægge erstatningsskov kan opfyldes ved, at der betales for skovetablering på et offentligt eller privatejet areal, som samtidig bliver fredskovspligtigt. Kommentar: Det er vigtigt at erstatningsskovs-ordningen ikke er årsag til en biologisk forringelse af de danske skove. Tilføjelse til loven: 43a Skovprodukter kan kun mærkes som bæredygtigt producerede, hvis mærkningsordningen er baseret på en ligelig hensyntagen til økonomiske, sociale og miljømæssige interesser. Endvidere skal mærkningsordningen være baseret på klart fastlagte principper og kriterier. Stk. 2 Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de betingelser der skal være opfyldt for at skovprodukter kan mærkes som lovligt eller økologisk produceret. Kommentarer: Det er vigtigt at få klarhed over, hvilke træprodukter der må mærkes som bæredygtigt producerede. Mærkningsreglerne for danskproducerede produkter bør stemme overens med det offentliges indkøbspolitik hvad angår træprodukter i tropisk træ (se miljøvejledning om tropisk træ til offentlige indkøbere, Miljøministeriet 2003). Ad 45: Stk. 1 Bevares uændret. Stk. 2 Bevares uændret.
14 14 Stk. 3 Mødereferater og andre dokumenter med relation til Skovrådet skal være fuldt tilgængelige for offentligheden. Ad 46: Samme instans, som fører tilsyn med naturbeskyttelsesloven, fører tilsyn med lov om skove. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, 1) at loven og regler, der er udstedt efter loven, overholdes, 2) at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes, og 3) at påbud opfyldes. Kommentarer: Staten er Danmarks største skovejer, og miljøministeren er ansvarlig for skovdriften såvel som tilsynet med denne. Det er uhensigtsmæssigt, at Danmarks største skovejer fører tilsyn med sig selv. Nepenthes, 19. november 2003
LBK nr 678 af 14/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-06-2013 Miljøministeriet. Dokumentets indarbejdede forskrifter
LBK nr 678 af 14/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-06-2013 Miljøministeriet Dokumentets indarbejdede forskrifter LBK nr 945 af 24/09/2009 LOV nr 484 af 11/05/2010 LOV nr 341 af 27/04/2011 LOV
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mere4. Skovenes biodiversitet
4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereHøringsnotat for Natura 2000-plan
Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 117 Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udkast til Natura
Læs mereVejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning
Dette notat er senest ændret den 9. april 2014. Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning Indhold: 1. Nødvendigt for skovdriften 2. Fredning 3. Marker og klitter 4. Åbne naturarealer
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereDagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.
Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000
Læs mereVejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer
Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereÆndringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø
BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:
Læs mereLandzonetilladelse til opførelse af en hestehytte
Rasmus Flink, Mikkel Damgaard Behandlingsskolerne A/S På vegne af Juuls Skoleejendomme A/S Sendt d.d. via e-mail Center for Teknik, Miljø og Klima Natur og Vand Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589
Læs mereAFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereSide 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark
Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 23. januar 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H31 Kås Hoved INDHOLD 1 Beskrivelse af
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereNatura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark
Natura 2000 Status SNS, Nordsjælland Juni 2010 v/ida Dahl-Nielsen Europæisk Natur Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. Medlemslandene i EU har udpeget
Læs mereIndlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.
Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer
Læs mereHelena og Lars Ehrensvärd. Mailet dd. Adresse Gurrevej 441, 3490 Kvistgård Matr.nr. 1m m.fl. Saunte By, Tikøb Ejendom 251385
Center for Teknik, Miljø og Klima Helena og Lars Ehrensvärd Mailet dd Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/1750 Sagsbeh. Hanne Wagnkilde Arkæolog Tlf. 49 28 25 82
Læs mereSKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk
Læs mereBekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur
BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mereTilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå
Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 27. januar 2016 BrevID.: 2185380 Medarbejder: KBD Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå Tilladelse efter Vandløbslovens
Læs mereNatura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129
Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereNatura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131
Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereAfgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele
Læs mereNatura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov
Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr.130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Udgiver: Helsingør
Læs mereDenne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand
Hvidbog vedr. offentlig høring af Forslag til Natura 2000-handleplan for 110 Odense Fjord Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle
Læs mereGenopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-
Læs mereStille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)
Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereNatura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge
Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område
Læs mereNOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur
Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur DATO 10. juni 2013 SAGS NR. Kalundborg Kommune. 31. oktober 2012: Jeg har et generelt spørgsmål
Læs mereKW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard
Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereLevende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik
Dato: 2010-12-15 Til hele DN i høring frem til den 19. januar Sagsbehandler Nora Skjernaa Hansen HØRINGSUDKAST Levende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik Indhold Indledning - Fremtidens
Læs mereTrærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien.
Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs mereByrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Læs mereKommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.IV.2008 K(2008) 1775 Vedr.: Statsstøtte/Danmark - Sag nr. N 296/2007 - Støtte til skovrejsning Hr. udenrigsminister Kommissionen kan efter at have behandlet de oplysninger,
Læs mereEU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere
EU s tømmerforordning EUTR vejledning til skovejere Naturstyrelsen informerer om dansk EUTR på skovkredsmøder primo 2016 i samarbejde med Dansk Skovforening 1 3 EUTR-krav til en skovejer Forbud Due diligence
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereNatura 2000 handleplan Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214
Natura 2000 handleplan 2016-2021 Tolne Bakker Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Tolne Bakker Udgiver: Hjørring Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereIdé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018
Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereHammer Bakker, østlig del
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område nr. 218 Habitatområde H218 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hammer Bakker, østlig del Natura 2000-område nr. 218, Habitatområde
Læs mereHjælpetekst til udfyldelse af tjekskema
Screening - sådan: Vil den nye lokalplan medføre ændring / påvirkning på screeningsskemaets parametre? Og i hvor stor grad? Sammenlign altid med en situation hvor planen ikke gennemføres: 0-alternativet!
Læs mereBemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå
Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes
Læs mereGrøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011
Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs merewww.ikast-brande.dk Mia Ravn Hovedgaden 30 7362 Hampen 5. december 2014
Mia Ravn Hovedgaden 30 7362 Hampen 5. december 2014 Landzonetilladelse til opførelse af en stald, fire primitive læskure, sadelrum og hal med ridebane og foderopbevaring på ca. 1.386 m2 - Hovedgaden 30,
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereNatur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Læs mere1 Skovrejsningsområde Ønsket: Uønsket: x Neutral: 6 Beskyttede naturtyper, jf. NBL 3 Ja: Nej: x. 9 Internationalt naturbeskyttelsesområde Ja: Nej: x
Anders Obel Haxholmvej 80 8870 Langå Vurdering af skovrejsningsområder - Haxholmvej 80, 8870 Langå Projektet godkendes som ansøgt. Bemærk nedenstående detailbemærkninger. Distriktets journalnr. Ejeroplysninger
Læs merewww.ikast-brande.dk Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo.
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo.dk 13. maj 2014 Landzonetilladelse
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Nordfyns Kommune Rådhuspladsen 2, Otterup Rådhus 5450 Otterup Kystdirektoratet J.nr. 15/00422-19 Ref. Laura Storm Henriksen 26-06-2015 15/00422 Tilladelse til etablering af slæbested ud for Vestre Strandvej
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. april 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelcenter Nordsjælland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. 121, Kattehale Mose INDHOLD 1 Beskrivelse
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereOphør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?
Ferskvandssymposiet 2010 Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter? Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Grøn Vækst og vandplanerne: Hvor? Op mod 7.300 km vandløb og strækninger er udpeget i
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereAfgørelse Kommunen giver hermed dispensation fra skovbyggelinjen til det ansøgte 2.
Torsten Bech Johannesen Place du Village 8 6161 Bourglinster Luxembourg Sag: 2015/32232 016 Id: 022385 Afdelingsnavn Byg og Miljø Postadresse Postboks 10, 3200 Helsinge 05. april 2016 Personlig henvendelse
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereNatur Naturdatabasen og forvaltningsgrundlag for opgaven efter 1.1.07.
NOTAT Natur Naturdatabasen og forvaltningsgrundlag for opgaven efter 1.1.07. Af Pia Færch, Chefkonsulent, Kontoret for Teknik og Miljø KL. Data i naturdatabasen Når kommunerne efter 1. januar 2007 får
Læs mereTjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil
Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,
Læs merewww.ikast-brande.dk HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 12. marts 2014
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 12. marts 2014 Landzonetilladelse til lovliggørelse af skur - Skyggevej 21 A, 7441 Bording Ikast-Brande Kommune
Læs merekolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1
LOGO1TH_LS_POSrød kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 2 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse....
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse
Læs mereNatura 2000-handleplan. Kongens Mose og Draved Skov. Natura 2000-område nr. 99. Habitatområde H88. Fuglebeskyttelsesområde F61
Natura 2000-handleplan Kongens Mose og Draved Skov Natura 2000-område nr. 99 Habitatområde H88 Fuglebeskyttelsesområde F61 Indholdsfortegnelse Forord...1/30 Baggrund...3/30 Sammendrag af den statslige
Læs mereForsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30
Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30 1. november 2013 Landzonetilladelse til opførsel af kedelhus til
Læs mere